Knald eller Fald - Millicent

" Ja ja jeg skal nok charmerer bestyrelsen i biksen , hvis der kommer problemer , men hvis bare Senka er stille , mon så ikke det går?" - og så skulle de også have en besked lagt til dem der passede Senka , ellers ville de tro den var forsvundet , og hele hotellet ville stå på den anden ende. Det skulle jo nødigt sprede sig at de mistede kundernes kæledyr under deres ' kyndige' opsyn.

Millicent åd Andrija med øjnene , da han kom tilbage fra badet , fugtig og velduftende. Han skulle klæde sig sig på, hvilke gav hende tilladelse til at se lidt nærmere på ham.
Hun forsøgte dog at spise ham i det skjulte , da hun godt kunne fungerer uden savl og eventuelle bemærkninger om hagesmække.
Millicent kunne godt lide at han var afslappet og hans valgte tøj signalerede hygge og slappe af , når man tog tidspunktet på døgnet med. ... Det var den slags tøj der hav helt lyst til at kravle op på skødet af manden og putte sig ind til ham. Det var ikke hver dag Andrija stak i det outfit.

Imen Andrija hentede hunden , ålede Millicent sig ud af den flaskegrønne kjole og trak en sort løs teeshirt over den røde blondestocking. Hun nåede også at rense al make up af , så hun stod renskuret og naturel - uden tilsætningssstoffer af nogen art- kun det kostbare armbånd funklede fra hendes håndled, da Andrija pludselig dukkede frem og satte Senka på gulvet.

Millicent stod og nød synet af den tossede hun , der løb et omgange inden den sprang på sengen- og Millicent efter den.
De tumlede rundt og Senka ville give hunde kys . Imens Millicent i et miks af hvin og grin råbte at dét kunne han give far . Det var langt mere sødt nær Senka slikkede på Andrija.
Hun kildede den og kørte Senka op, til den var helt skeløjet før hun vippede den ned på siden , hvor Senka øjeblikkelig gik omkuld.

Millicent strakte sig en enkelt gang og så fra hund til mand.
" ai Andrija..Jeg tror sørme at han har snuppet din side af sengen ? Ærgeligt !" Et drillende smil til Andrija fra Millicent .... " Men sofaen skulle være fremragende ... For dæmoner "

Et lille smil klæbede ufrivilligt fast til Andrijas læber mens han betragtede Millicent og hunden. Tænk man kunne få så meget effekt ud af den hårdbold. Først da Millicent var færdig med at lege med hunden og syntes at snakke til ham, vågnede han op fra sin stilling midt på gulvet, hvor han havde lagt armene over kors.
"... eller måske er det dig der skal tage sofaen, du skal jo alligevel ikke sove nu." Lød svaret promte fra Andrija, der kravlede op i sengen, for så at fortsætte hen til Millicent. Senka, der straks øjede en ny legekamerat var straks med på den igen og hoppede derfor ivrigt rundt i sengen.
"Så kan du sove i sengen om dagen, når mig og Senka leger sociale væsner." Et hastigt kys blev plantet på Millicents læber, før Andrija mere eller mindre kastede sig over Senka. Sammen rodede de rundt i sengen, for først at ende da de væltede ud af sengen og begge lå forpustet.

" Har du tabt forstanden ? " lo hun da han begyndte at røre på sig.
" En vampyrinde af min stand , skulle JEG sove på en sofa ?" Forsøgte hun sig med en Royal stemmeføring og en næse i vejret.
" Jeg ER faktisk både fattig , ugift og uden skaber , så det er da langt under min stand !" Lød det ironisk.
Millicent vidste fra selvskabet hos Liam og kalamka , at der var vampyrer der var oldtids gamle og meget arisokratiske og fornemme.
I Millicents opvækst havde hun troet en aristokrat var en kat , jævnfør disneys film. Adel og penge gav hun ikke meget for , det var helt andre ting der fik Millicent til at summe.

Hun smilede da Andrijas læber rørte hendes kind og Senka skiftede legekammerat.
Andrija legede mere vildt med ham end Millicent ville , men det var nok ikke en race ting - mere ens køns forskel , mente hun.

Millicent rullende rundt så hun lå på maven og skubbede sig ud til sengekanten , så hun kunne se ned på de to kamphaner.
" Måske skal vi ringe og ønske tillykke med den enestående og unikke indsats. De tildeles prisen for innovation !" Hun gav et drillende smil..." Salles ! De har trods alt klaret sig uden dig nu... I hvad ? Fem - seks timer måske ?" Millicent kunne nu godt lide at han tog arbejdet seriøst ... Det klædte ham at modnes en smule - men hun mistænkte - og frygtede stadig - at Andrija også legede med de slemme børn i sandkasse. Og var det tilfældet , kunne han forberede sig på at hun nok skulle trække dem op af dén - eller personligt brænde hele møg sandkasse ned og jævne den med jorden. Mafia var sket ikke noget for Andrija. Og hvad ville hans søskende sige ?

Andrija kiggede op på Millicent, før han gryntet irriteret. "Jaja, men de må så se om de ikke kan vinde den pris to gange på én dag." Derpå rakte han op efter Millicents arm trak hende ned til sig. "Tror du ikke de kan de?"
Før Millicent ville kunne nå at svare, ville han strække sig ud efter hendes læber og lukke hendes mund på den måde. Det tvivlede han ikke på at de godt kunne klare, bare der ikke gik helt galt, var han næsten stolt.
Da Senka mente kysset var langt nok, stak den sin våde snude ind imellem dem, for at være med. Andrija stak en hånd i hoved på den og skubbede dyret væk, til den stores utilfredshed. Ligesom en kat, endte den med snot fornærmet at fordufte et eller andet sted hen, mens Andrija stadig forsøgte at få sit lange kys.
Først da han selv syntes at nu havde hans barometer fået lidt mere at køre på, stoppede han. "Hvad vil du så lave nu?"

" Bestemt kan de det...især når det er HELT teknisk umuligt for dem at få kontakt til deres hotass lækre chef, der bare ikke rør hans mobil, uanset hvad der sker" kom det sammen med en lille ironisk advarende advarelse.
" Heeeeeeyyyy" gav hun sig, da han halede hende ned, og hun landede på gulvet med et bump.
Slaget blev dog formildet med det samme, da hans læber fandt Millicents og hun mærkede hans varme strømme ud gennem dem, og igennem Millicent.
Uhm...at kysse med ham sådan var så dejligt, mæske var hun en smule romantisk anlagt, for kys betød en del for hende. Selv kindkys faktisk....
Hun var ved at trække sig væk da Senka kom og masede sig på, men Andrija fik tryllet den væk og Millicent kunne kysse videre , med hænderne hvilende ved hans hals, så spidsen af hendes fingre kunne kæle hen over mandens kæber, imens læberne sugede til sig af hans smag og nærhed.
Da kysset endte og hun fik de små stjerner væk der summede over hendes hoved, rakte hun håndledet frem mod Andrija..." jeg vil gerne have det her af nu. hvorfor tror du Maude gav mig det på?" Spurgte hun efter hans bud.
Armbåndet funklede på det lyse håndled og Millicent var i tvivl om hun skulle returnerer det , personlig?
" Jeg tror vi er nød til at aflægge dem et besøg, så vi kan give tilbage både armbånd og kontanter!".
Hendes øjne lå fast på Andrija, mere bedende end direkte beordrede. Med sukker fangede man flest fluer...eller noget i den dur." men ikke i dag, vi skal snart sove " lød det udmattende fra hende. Måske var de tættere på daggry end hun lige troede, natten gået så stærkt .

Andrija var begejstret for tanken om at hun ville have armbåndet af. Så meget at han næsten flåede det af hendes håndled, men han styrede sig og lyttede tålmodigt til hvad hun ellers havde at sige.
"Kontanterne? Glem det." Brokkede han sig højlydt og skulede imod Millicent. Pludselig var det hele ikke så sjovt længere, så han trak sig væk fra Millicent og kom op at stå. Derfra gik han hen for at finde et eller andet at drikke i minibaren. Der var en halvliter vin. Han fjernede låget og tog flasken med sig hen i sengen, hvor han slog så ned og begyndte at drikke som var det vand. Hoved lage han tilbage imod de store puder og lukkede øjne, mens han jævnligt drak.
"Sig når du vil forbi dem, så tager jeg med dig." Han skulle ikke nyde noget af at hun skulle alene ind i løvens hule. Det ville være latterligt. "... og det gider jeg slet ikke diskutere med dig." Han kunne godt forstille sig at hun ville brokke sig, noget med at hun var en stor nok pige. Måske havde hun ikke gjort det før, men det betød ikke at hun ikke kunne begynde på det.

Hun grinede da han mere end ivrigt , befriede hende fra armbåndet.
Om det var værdien af det eller omstændighederne der gjore han ikke brød sig om det kunne hun ikke gætte. Han havde intet imod hun hende sig op af andre mænd når hun skulle spise, eller....det gjorde hun jo så ikke , men stod det til Andrija både spiste hun og fik orgasme, uden det betød noget for ham....men et armbånd fra en anden dame, hvis mand havde udvist en smule interesse, havde han beordret af.
Andrija var i sandheden et mysterie. Måske skulle hun tage det på den næste aften, blot for lige at teste ham lidt?

" JO! Også pengene....vi vil slet ikke have penge der er fremdyrket af kvinde undertrykkelse, get it?!" Sagde hun igen.Han ville ikke bryde sig om hendes tone - eller indblandning.
Måske var det derfor vinen blev hældt ned som var det kildevand?
Millicent så op på ham, og kravlede så mod ham som en lille tigermis.
Begge forpoter blev lagt på sengen, og så sneg hun sig eller helt op, og over til dæmonen der sad med øjnene lukket.

Med den venstre hånd i madressen greb hun med højre hoodiens stof ved brystet, og snoede det lidt rundt, så hun havde et solidt greb i ham, mens hun sad på knæ

" Hvaaa vaaaar deeeet?" Lød det så .legelysten sneg sig rundt i hendes øjne.
" Og det kan slet ikke diskuteres!" Lavede hun en dårlig imitation af ham, med forvrænget stemme.
" Jeg.er.ikke.din.lille.kone!" Hun strammede grebet i hans trøje og for at tilføje lidt drama i legen, hvæste hun advarende ....selv om ligheden her var mere med en killing end med en tiger, var det dog en lav hvæsen.
" Skal jeg have seddel med hjemmefra om udgangstilladelse?" Drillede hun ham videre.
" åh ups.....jeg bor jo alene, så det kan slet ikke lade sig gøre...." Hun slap sit greb i stoffet, så det løsnede sig over hans brystkasse igen.
Istede greb hun ud efter flasken..." der står en cola ...drik den istedet....det er ikke vand det her. " det var muligt hun selv drak for meget, men det var intet i forhold til ham, og han skulle da ikke blive bevidstløs nu.

Først var der ikke meget opmærksomhed til Millicent, ikke før hun direkte krævede den og viste sin utilfredshed. Han kiggede op på hende, usikker på om han bare skulle feje hende væk eller gøre noget ved det. Usikkerheden var blandt andet affødt med at han ikke vidste om hun bare legede eller faktisk ikke forstod hvad han havde gang i.
Netop som Millicent slap sit greb i hans trøje, greb Andrija med sin frie hånd ud efter hende og trak hende ind til sig, mens han samtidig brugte hende til at komme op at sidde. Oppe i siddende stilling snerrede han mere vellykket end Millicent, med sit fine zigzagget gebis blottet. når de nu var i dyre termonologien.
"Jeg forsøger at beskytte dig her. Jeg tror ikke nogle af os har interesseret i at du skal danse rundt for fremmed slipsedyr, men hvis det er hvad du ønsker, skal du bare sige til." Irriteret greb han ud efter flasken og demonstrativt tømte han flasken, så det hele snurrede en smugle.
Derpå svang han bene ud over sengen og rejste sig op for at gå ud på teressen. Der strakte han fødderne ud og kiggede ud over udsigtenten fra hans plads. "... du ved jeg ikke drikker vand, det har jeg ikke gjort de sidste mange år."

Hun gispede en smule taken by surprise. Han havde taget det lige et hak mere alvorligt end tiltænkt, og som hun sad der tæt på ham var det hans tænder hendes øjne lå klistret til. Det var ikke så ofte hun så dem og ja...de var faktisk ret uhyggelige, hvis hun skulle sige det ærligt.
Hendes egne var jo på en måde ...pæne...eller mere normale, bare lidt lange i det...men Andrijas ligned et haj tandsæt bare mere skarpt, og det bevidne de om hans dæmoniske natur. Millicent vred sig lidt mellem hans fingre, ved hans ord...
" Jeg vil da ikke danse for nogen, tak fordi du passer på mig" klemte hun ud.
Kunne hun nå det, ville hun læne sig frem og sætte et kys på Andrijas hals, og håbe hans bisser blev normale igen.Hun havde undskyldt, jo.
Hun fulgte efter ham ud på den store teresse. Endnu et tegn på hotellets gode standart. Der var beplantninger og delvist møbleret med dyre teaktræs møbler der var shinet op.
Millicent gik over til ham og lagde armene omkring hans liv, bagfra.
"....jeg forsøger bare passe lidt på dig, og du..drikker meget Andrija..selv når du er vred drikker du. Jeg kan godt lide når du er klar i hovedet" Gudske lov skulle der rigtig meget til før Andrija ikke var det, men han kunne sagtens blive fuld og nærmest ude af stand til at stå på sine ben. Hun ville have han var glad....nød at drikke...men var glad, også uden at dulme sine følelser med sprut, for i hendes hoved var det hvad han gjorde...selv om han ikke ville stå ved det.
" to sek.." Hun forsvandt i vampyr hast ind igen. Her måtte fire appelsiner og et æble lade livet, mast mellem hendes fingre, saften klemt ud knust is tilsat.
Hun hastede ud og skyllede hænder i rindende vand og inden han havde set sig om,stod Millicent foran ham, og blokerede udsigten.hun holdte et glas friskpresset juice frem ,..." Hjemmelavet...til dig" sagde hun stolt og smilede.

"Jeg er også klar i hoved." gryntede han utilfreds og lage armene over kors. Sådan blev han stående da Millicent pludselig forsvandt og farede rundt som havde hun djævlen efter sig. Han opgav hurtigt at følge med, for som forventet begyndte hans hoved kun at køre mere rundt - på en ganske ubehagelig måde. Månen stod derimod stille, nogenlunde. Den betragtede han til Millicent sprang op foran ham med et glas.
Han kiggede skeptisk ned på glasset, men for at glæde hende tog han imod med et smil, og tænder der var vendt tilbage til sin 'normale' form. Meget forsigtigt smagte han. Friskheden var absolut noget godt ved det, men den søde smag var lige ved at få Andrija til at spytte den lille tår ud igen. "Ikke lige min smag." Konstaterede han så og rakte glasset tilbage.
Den ækle søde smag i hans mund, gav ham kun mere lyst til at drikke noget mere sprut og efter at have kæmpet imod den dårlige smag i munden i noget tid, ville han forsvinde ud i den blå luft. Ud og finde noget ordenligt sprut. Det kom han tilbage med et par minutter efter. En stor flaske Daniels, som der allerede var taget et godt indhug i. "Meget bedre."
Tilfreds med det hele slog han sig igen ned ved teressen og betragtede månen søge med vandoverfladen ude i det fjerne.

" Synes du den er sød?" Hun så forbløffet på ham. Selv fandt hun den mere frisk end sød ,men ok... Hvis han sammenligner den med alkoholens skarpe og bittre kanter , så var det da en helt anden ting.
En smule skuffet over hendes ide og forsøg ikke rigtig bar frugt, måtte hun tilmed se ham forsvinde .
Millicent satte sig på en solstol, hvor ryggen var helt oppe til sidestilling. Puder var der ingen af , de var nok pakket ned til næste sommer vendte tilbage.

Den friske juice satte hun selv til livs. Millicent var enormt glad over hun stadig var i stand til at nyde almindelig mad - selv om intet slog hendes lyst til blod. På en måde forstod hun jo godt dem der havde et menneske gemt i kælderen , de kunne tappe fra når trangen og lækkersulten meldte sig. Man skulle være lidt mere egoistisk anlagt , så kunne man bestyrer sin egen slik butik. Men ... Det var hun så ikke , desværre. Hun satte det timme glas fra sig , og Andrija dukkede op.

" Mere sprut ? Andrija altså " klagede hun stille men gad ikke diskuterer det med ham.
Han bestemte det jo selv , og når han ikke gad andet , var der svært at påvirke ham.

Millicent strakte sig og satte sig så på stolens kant. Efter nogle sekunder rejste hun sig og satte sig hos Andrija , som da han selv havde trukket hende ned på hendes skød, da de var i natklubben.

Hun lukkede sine øjne da hun borede snuden lidt ned i Andrijas hår og snusede ind. Ham. Det duftede af ham - selv gennem den let parfumeret shampoo , kunne hun dufte hans personlige duft.
Hendes arme lukkede sig omkring livet på Andrija. Lækkert.
"Mmm" lød det næsten døsigt fra hende.."husker du da du advarede mig mod mafiaen ? Jeg har hørt rygter om en eller ny gren.... Eller et sammenarbejde? Rygterne varierer lidt ... Men en eller anden anden dame der lege chef for en del af den ? Noget med de er tilflyttere ... Noget du har opsnappet viden om ?"
Millicent satte sine læber mod hans varme pulserende hals , og trykkede med dem et kys under øret , til hun trak sig lidt ud for at kunne få øjenkontakt med ham. Ville nogen vide noget , have Info var Andrija et udmærket og kompetent bud. I nattelivet svirrede mange rygter.

Med den ene arm lage sig omkring Millicent, mens den anden holdte sig til flasken. At samtalen faldt ind på mafiaen overraskede Andrija en smugle. "Ja, hun har været på Salles et par gange. Lydia. Hun var interesseret i nogle forbindelser så hun kunne få et tilholdsted." Han undlod at sige noget om hvad resultatet var blevet. På den måde havde han fortalt næsten det sande, men uden at komme for meget ind på det.
Andrija greb fat i i sin flaske og hældte noget mere i sig, før han blidt puffede Millicent ned fra sit skød for at gå indefor. Selvom de ikke var i norden og det ikke var bidende koldt, var han alligevel ikke glad for kulden der var i Frankrig. Ikke når han ikke bar mere tøj.
"Jeg går ned med Senka om lidt." Annoncerede han og fandt sine sko frem. Efter at have fået dem på, greb han hunden og trak den op i sin favn. Efter at have kælet lidt for dyret, greb han sin flaske for at tage af sted. "Du kan bare gå i seng, jeg går en tur."
Med de ord ville han forsvinde, aflevere dyret og så tage ud og spadsere i den tidlige morgen. Selvom han blev ved med at hælde sprut i sig, havde luften alligevel en forfriskende virkning på ham. Med den fortsatte han til flasken var tom og han kunne tage ud og finde noget mad.
Først ved middagstid ville han komme tilbage til hotellet og gå omkuld i sengen fuld påklædt, letter beruset og mæt.

Millicent smagte lidt på navnet ... Lydia ... Og vidste ikke hvad hun skulle synes om hans svar. Glad for han oplyste hende hvad han vidste , det var hun bestemt, men noget nagede hende alligevel. Hvorfor var havde hun været der flere gange , havde hun fundet hvad hun søgte der? Igen dukkede billeder af Andrijas visitkort i mafiadrengenes tegnebøger op. Men hun ville ikke sige noget til ham. " Interessant ... Lad os håbe folk er kloge nok til at afslå noget der stinker så fælt , uanset hvor smuk indpakning det kommer i " sagde hun stille og lod sig puffe ned.
Mafiaen brugte ufine metoder. Libra havde giver hende aktindsigt i mange sager , isæt Graham fra FUN havde brugt Millicent , helt uden adrianas viden. Millicent var blevet en betroet medarbejder. Men også en besværlig - for hun ville ikke slippe sin plagen før de oplyste hvor katten Salai var ?
Millicent lod Andrija være , og engagerede sig i egne tanker.
Hun nåede lige at kysse både hund og mand farvel , og så gjorde hun sig helt klar ril at sove.

Daggry var nær og mens Andrija nød en moren stund , var Millicent alene og hyggede sig ved at udvikle et angsttilfælde!
Skæbnen ville at de sorte mørklægningsgardiner skulle rulles ned med en elektrisk Remote. Og da hun distræt som hun var , men tanker optaget af Andrija og mafialydia , sagde den * tuussscch* og så lugtede der ellers bare brændt , da hun kortsluttede det hele og fik på samme tid alle sikringer til at springe. Hun var græde færdig og turde ikke ringe til receptionen , da der ikke lige sprang en plausibel forklaring frem - sikkert grundet det nyopståede panik , da hun var ved at blive bange for dagslyset.

Så da Andrija kom hjem ville han finde en Millicent rullet ind i to tæpper , nede under sengen , som en svøbt pølse. Og under madrassen var ender af håndklædet skubber ind - håndklæder der så hang ned mod gulvet lag på lag , i håb om at beskytte. Hun havde været godt bange da hun faldt i søvn. Bange for om der var beskyttelse nok eller hun ville vågne og befinde sig stort set forkullet ?
Men det ville Andrija nok først bemærke når han vågnede, en lille smule mindre påvirket af den lokkende alkohol ?

Andrija havde gloet lidt på bylten i sengen, men ikke tænkt mere over det. Ikke før han hen imod aftenen vågnede op for at gå i bad. På vej ud i badet bemærkede han intet, først da han ville tilbage og sove videre. Efter noget tid fandt han ud af hvad to og to blev til, når man lage det sammen. Forsigtigt gik han hen til sengen og løftede lidt op i alt ompakningen, for så at finde Millicent. Hun lignede mest af alt en mus der var gået i hi under en stak blade.
Af frygt for at hun ville eksplodere hvis han fjernede tæpperne mere, lage han dem tilbage og vendte så front imod vinduet. Kreativt var hans første tanke, da han så hvad der var hængt op.
Efter at have kigget lidt ud af vinduet, konstaterede Andrija at der ikke ville være lang tid til solen var væk, så hvis han nu gik ned i receptionen og fik afleveret den ødelagte maskine, kunne det måske være mørkt når han kom tilbage.
Det passede nogenlunde. Efter at have sat receptionisten på arbejde, vente Andrija tilbage til en sort himmel udenfor deres værelse, så han fjernede hvad der hang foran vinduet og trak så lidt i Millicents byldt, yderst forsigtigt. Vågnede hun op ville han forsikre hende om at der intet var at frygte. Solen var gået ned sammen med dens farlige stråler.

Bevægelse i rummet..tæt ved hende..en vag fornemmelse af lyde.
Sanserne var vakt, før bevidstheden stået op.
Lyde....fremmede..ikke nogle hun var vant til.
" Hvviiiisssss" et langt hidsigt hvæs og Millicent havde vristet sig fri, og sad ovenpå maven af Andrija. Hun havde fået vendt og drejet ham, så han nu lå fladt på ryggen, op men en hånd på hver af de brede skuldre, borede hendes fingre sig ind i hans hud.Millicents opspilede øjne vurderede ham, ven eller fjende.
Tænderne skød hurtigt frem.
Egenlig tilsmilede heldet Andrija, at han ikke allerede VAR drænet fra blod, for en vampyr der ikke helt ved hvilken fare der måske er over den, har en fatal tildens til at bare eliminerer hvad end der kommer , med det samme- og så stille spørgsmålene senere.

" Andrija?" Lød det fortumlet, og hun forsøgte kalde bisserne tilbage, men de var stadig. ' kampklar '.
Hun fnøs....bare af irritation over den dårlige start på aftenen, men det var da betryggende at se det var mørkt udenfor, dagslys havde fortrukket sig by now.

" Du må da ALDRIG vække mig sådan...slet ikke når jeg gik i seng nervøs for den skide sol" mente hun var forklaring nok på det hele.

" Den gik i stykker....remoten til de sorte gardiner....det var altså lige ved at gå galt. "
Blikket faldt ned på hendes hænder og med det samme løsnede hun sit greb, og slap ham.

" Sorry...instinkter...du ved " hun viftede lidt med en hånd og lagde an til at skifte emne.

" Hvad har du ellers lavet, fundet noget sjovt vi skal i dag?" Spurgte hun , iden at gøre mine til at ville flytte sig.

Før Andrija vidste af det, lå han med ryggen imod gulvet og et hoved der dunkede irriterende efter slaget. Han skar en grimasse over smerten ved hans skuldre. Ikke noget han fandt faretruende eller alvorligt, men der var tilpas meget til at det irriterede ham. Han ventede dog med at ville forsøge at komme op. Det syntes at være et uklogt træk når han lå nederst.
Der kom ikke et ord fra Andrija, før Millicent havde fjernet sine hænder fra hans skuldre. Han puffede sig op at side og fik tjekket at hun ikke havde bordet sig igennem hans hud med sine negle. Det ville han også havde kunne mærke og lugte - for ikke at undlade at se. Man kunne derimod se nogle røde mærker fra hendes fingerspidser.
"Nej, men jeg vil gerne sove lidt længere tid, hvis jeg kan få lov til det, uden at blive overfaldet." Lød det en smugle tørt fra ham, før han rejste sig op. Gik hen til sengen og gik omkuld i den. "Du kan tage ud og få noget mad imens, så væk mig når du er færdig." Han kiggede op imod hende, vurdere om han skulle sige noget, men valgte så at lade det ligge.
Dynene trak han over hoved og fik han fred ville han hurtigt falde i søvn igen.

Hun skar en grimasse imens Andrija tjekkede skuldrene og de små røde mærker blev synlige .
" Nå men der skete jo ikke rigtig noget, sååå" slog hun det hele hen, da stilheden begyndte at larme for meget.
Fåret så hun på Andrija..." Klokken er halv fire , og du vil til at sove nu ? På vores kæreste tur? Nå...men så sov godt" lød det og hun kastede hovedet tilbage i en små fornærmet insinuerende grimasse.

Millicent tog et bad, da Andrija sank sammen på sengen.
Håret blev føntørret og fik lov at hænge løst, så man bort fra de spænder hun satte i den ene side, så det blev trukket glat, væk fra hovedet der.
En sort bluse og et par jeans , kom uden på et sort satin sæt trusser og bh, og tilsidste trak hun nogle støvler ud over de stramme jeans.
Nå...så havde han bestemt hun skulle spise! Hvad havde han lige tænkt sig? At hun skulle æde hotellets gardner eller en alt mulig mand? Hun lavede et væmmelig udtryk og kiggede over på en sovende Andrija.
Hun kunne også bar drikke fra hans vrist? Knæle ved sengekanten og trække hans håndled til sig? Hvad mon han ville sige hvis han vågnede op, og fandt hende ifærd med at bore bisserne i ham ?
Hmm. Nej- det gik nok ikke.Det ville være en rigtig stemningsdræber, kom hun frem til.
Så ringede hun efter en taxa, bad om at blive kørt til en nærlæggende cafe, og da hun sad placeret der , men et magazin på bordet og et stort glas var, gløgg med sprut i, kom hun i tanker om lige at sms til Andrija....og håbe at han tjekkede sin mobil.

Andrija ,

Sidder på Cafe Belugia.
Kommer du når du vågner?

~ Millicent.

Det var mærkeligt at sende en sms til sin kæreste, der var en smule blottet for kærlige ord.
Det var ikke fordi hun ikke følte dem, eller brød sig om at skrive eller vise dem.
Det var mere fordi Andrija ikke rigtig gad havde de ting fra hende, var hendes opfattelse.
Så hun måtte nogle gange skrive en sms om en..to eller tre gange , før hendes kærlige ord var trukket ud.
Mobilen blev lagt ved hendes side, så hun kunne holde øje med svar fra ham.
Hendes ...kæreste.

Et par timer efter slog Andrija øjne op og tjekkede sin telefon. Først alt omkring mafiaen, før han så sluttede af med at kigge på den sms Millicent havde sendt ham. Han genkendte ikke navnet, men det måtte taxa chaufføren gøre, så efter at være trukket i tøjet, denne gang med en hvid skjorte, ringede han efter en taxa.
Hurtigt viste det sig at caféen ikke lå så langt væk, hvilke faldt i god jord ved Andrija. Så var hun ikke rejst land og rige tyndt for at komme væk fra ham, men hvorfor skulle hun også det?
Inde i det lune lokale, var han hurtig til at finde hende. Med en flaske vand i hånden, slog han sig ned ved siden af hende. "Har du fået noget mad eller skal jeg hjælpe dig med det?" Hvordan hun så ville tolke den del, var op til Millicent selv. Selv var han lidt ligeglad. Hun kunne vælge et andet offer og blive helt mæt eller vælge ham og få et lille gumetmåltid. Det ville ikke blive meget, for hans krop havde endnu ikke fået skabt alt blodet - og det smagte sikkert lidt af alkohol.

Millicent lyste op da hun så Andrija skridte gennem den lille cafe.
Flere drejede lidt på dem, for at kaste mere eller mindre skjulte blikke efter Andrija , som han passerede deres bord. Hun kunne ikke bebrejde dem. Han var som altid et dejligt syn, tænkte hun og sendte ham et smil og et lille vink imøde.
Hans spørgsmål var det første han sagde til hende, og hun skød ham et lille trodsigt blik..." Hej Andrija , hvor dejligt at se dig. Sovet godt ? Du ser dejlig ud ..." Og bare for at smøre tykt på , rejste hun sig og kyssede ham goddag på kinden.
Det var nu ikke fordi hun krævede hornmusik og et rosenhav hver gang de mødtes, men måske et ' Hej Millicent ' kunne benyttes?
Efter den lille demonstration og et kik på hans vandflaske , svarede hun ham

" Jeg har det fint , du skal ikke bekymrer dig "
Hun undlod emnet, for hun havde ikke spist ,ville ikke plukke tilfældig mennesker herfra og Andrija havde hun fået blod af aftenen forinden. Desuden gik det hende på, at de befandt sig i en situation sammen...nær hun drak af ham...en situation der tændte hendes begær og det eneste det tændte hos Andrija var ubehag eller smerte.Millicent mente ikke det var god fælles oplevelse, når den var så forskellig for dem.Så måtte hun jo bare vente med at spise til hun kom hjem, og kunne få hendes donor blod.
" Hvad lavede du i dag? Jeg mener...siden du skulle i seng og sove da jeg stod op !" Spurgte hun nysgerrigt.

Andrija troede ikke en meter på Millicent, men kommenterede ikke yderligt. Han tog en tår fra flasken og satte sig så på den nærmeste stol. "Jeg var bare ude og se solen lidt, det bliver der jo ikke meget af for tiden ... og du skal ikke brokke dig over at jeg går i seng når du står op. Det burde jeg jo egentlig gøre." Lød det fra ham, hvorefter ordene blev skyllet væk med noget mere vand.
Mens Millicent blev færdig med hvad hun nu gjorde på caféen, sad Andrija og passede sig selv og sin vandflaske uden at sige mange ord. Ville Millicent spørge ham om noget, ville hun forsøge at bruge det korteste svar muligt. Gerne på en stavelse eller mindre.
Først da hun virkede til at ville forlade stedet, sprang han næsten op og havde vældig travlt med at komme videre i programmet. "Hvor skal vi hen?" Spurgte han næsten ivrigt, imens han betragtede Millicent med hænderne nede i jakkelommerne.

" Aha" sagde hun og så lidt på ham. De VAR jo på en finde samme igen tur, så jov...hun havde nok forventet at han ville glide lidt ind i rytmen.Hans arbejde var alligevel normalt meget natteorienteret, så det var ikke de enorme omvæltninger for ham, ville hun mene.
Millicent fik gjort kål på sin gøgg, under lidt almen små sludren.
Hun prøvede af hele sit hjerte at få en dialog istedet for en monolog, men Andrija virkede fraværende ....eller som han bare ikke rigtig gad.
Millicent skubbede til sidst stolen ud, og rejste sig.
" Kom vi går....du gider jo ikke være her alligevel" var hendes eneste ord, og sjovt nok synes at at vågne lidt op.
Ude i aften luften strakte hun hals og forsøgte se sig lidt omkring.
Der var klubber og angmas, men hun var klædt i jeans og bluse, og ikke til fest.
" Jeg ved ikke hvad vi skal...men du kan vel starte med at fortælle mig, hvorfor du er så...,stille?" Spurgte hun ham.
" keder jeg dig ihjel? Skal vi finde en stripklub så du kan glo på nøgne kvinder ?" Nu var hun ved at blive en smule irriteret...og det var hun ikke altid den bedste til lige at bremse.

Andrija stod og betragtede sin hvide ånde, mens Millicent gjorde udtryk for sin irritation. "Jeg behøves ikke en stripklub, ikke hvis du ikke var så bluefærdig." Svarede han og fortsatte med at kigge på 'røgen' som han blev en smugle inspireret af og tændte en cigarret.
"Vi kan tage hjem, helt hjem." Forslog han efter et par røgskyer som han nærstuderede med øjne. De søgte alle de sjove former og så hvordan skyen forandrede sig fra det ene til det andet, præcist ligesom en sky på himlen.
"... jeg vil også gerne finde ud af om min søster er smuttet hjem - og så skal vi vel have postet julekortene." Fortsatte han og trak endelig blikket væk fra røgen og kiggede på Millicent. "... og lad være med at se så sur ud, bare fordi jeg ikke kan lide din café." Gryntede han til sidst og begyndte at gå ned af gaden, med sin vandflaske dinglende ned langs siden.

Hvor mange usøde ting kunne man sige med så få ord ? Det lykkes godt for Andrija .Det måtte man da bukke sig i støvet for.
Han fik både sagt at han rent faktisk havde et behov for at glo på andre nøgne kvinder, for ja .... Hun VAR blufærdig. Han fik også på den måde minder hende om at hun var skåret meget anderledes end mange andre han havde kendt og hvis hun var i tvivl... Så var det ikke en værdi han satte pris på hos hende. Aldrig var hun helt god nok , vel ?
" Hvis jeg ikke var så blufærdig ? " gentog hun sagte og kiggede væk fra ham , i krise over hvad der NU skete.
Han langede ud - igen.
" Tage helt hjem ? - Mmen ... " det var deres lille smut tur væk sammen . Var det hvad han kunne klare af tid med hende ? Een overnatning og så var han fyldt op? Så var det fandme godt hun aldrig nåede at flytte ind i huset.
" Fint " sagde hun og stængte alle følelser inden- for hun var ved at blive gevaldig ked af det. Og samtidig var hendes temperament ved at koge over. Manglen på blod , havde ingen rolig effekt.

Uden at sige meget , krængede hun de lange støvler af og begyndte at lyne sine jeans åben . Hun vrikkede sig ud af dem og bagefter fulgte blusen . Hun stod midt på gaden , kun iført undertøj ... Noget meget småt og sort skinnende noget og uden at foretrække en muskel i ansigtet , begav hun sig mod hotellet.
Hun skulle fandme give ham blufærdig. Kunne man spadserer adskillige gader igennem - iført undertøj , var man vel ikke blufærdig.
Alle følelserne skubbede hun bort. Kun kulden i hjertet kunne hun føle.
Øjnene var det eneste der måske kunne oplyse at hun ikke morede sig.
Tilbage på hotellet , skred hun uden en mine forbi congergen der tabte sin mobil og gloede med åben mund efter hende.
" Få den dør op" snerrede hun af Andrija , da de stod ved deres værelse.
Hun pakkede sine ting uden et ord , skuffet og gal på ham.
" gider du hente min hund , så er du RAR" bad hun . Tøj tog hun ike på , han kunne bare zappe hende hjem. Og så tage til sit flotte hus eller en strip joint. Han skulle bare ikke røre eller tale til hende.

Først kiggede Andrija overrasket på Millicent, da hun smed tøjet, men efter hun begyndte at gå, sukkede han irriteret og lage armene over kors. Først da hun var gået ud fra hans synsfelt, forsvandt han og dukkede op på deres hotelværelse, hvor han tjekkede ud. Han var netop kommet op på værelset da Millicent bjeffede at døren skulle åbnes.
Indenfor døren skubbede han Millicent op af væggen og lænede sig ind over hende. "Gider du ikke at lade være med at opføre dig som en teenager. Nej, jeg henter ikke det dyr før du slapper lidt af, for sidste gang var du ved at begå manddrab." Han blev ved med at kigge på Millicent i et par tavse sekunder, før han så fortsatte: "Jeg har dig, jeg ønsker ikke andre kvinder hverken påklædte eller nøgne."
Med de fjernede Andrija sig fra væggen og gik i gang med at pakke. Da han var færdig ventede han på at Millicent var færdig og så ville han få hende hjem, for så selv at tage hjem.

Millicent var dårligt trådt ind, før den kolde væk blev presset op af hendes bare ryg.
Underlæben faldt en smule ned, som hun langsomt , tøvende slog blikket op, og så ind i Andrijas meget stålgrå øjne. Hun havde ingen puls, og alligevel kunne hun sværge på at den slog hurtigere end normalt, da han lænede sig over hende.
At hun dårligt var påklædt gjore ikke noget godt lige i den situation, for han var så forbandet tæt på hende, og hun havde svært ved a stå imod- selv når han ingen ting gjore andet end at vise han fysisk var større end hun.
En teenager blev hans dom til hende.
”Jeg er ikke en teenager…jeg viser bare min krop stolt frem som alle de madammer du plejer at blive tiltrukkt af, er det ikke det du ønsker ” det var nok det eneste modstand eller modspil hun kunne spille ud med, for at rollerne var omvendte lige nu, så Andrija optrådte som den modne og Millicent som en impulsiv teen total ufornuftig, var ikke sådan de plejed at være.
Han stak til hendes samvittighed med hans næste ord, havde hun overreageret ? Det fik stormvejret til at lægge sig da han sagde han ikke behøvede andre end Millicent…og i stedet følte hun sig nu en smul dum, som hun stod der.
” Jeg skal nok være sød ” mumlede hun , da Andrija ikke ville hente Senka, før hun slappede af. Argh…fandens nu både opførte og lød hun som et barn.
Pinlig over sig selv, skyndte sig hen og trak i en kjole, selv om hun først havde tænkt sig komme hjem i undertøj. Men nu måtte hun arbejde på at restaurerer lidt værdighed først.
Hun skulede til Andrija…nå, men det var godt han ikke var blevet sådan rigtig vred, det var mere…ham der opdragede lidt på hende.Helt omvendt rolle for Millicent.

Hjemme igen, stod hun lidt og trippede.
Hun havde troet de skulle tilbringe aften og nat sammen, og først tage hjem næste aften.
Og hun havde ikke rigtig lyst til at give slip på ham, men hun kunne ikke finde på nogen undskyldning for at bede ham blive.Hun vred ellers sin hjerne kraftigt, men lidet hjalp det.
Millicent forsøgte komme ind i hans favn, og få Andrija til at lige armene om hende.
Anyway, ville hun lege med håret i hans nakke og stille sig meget tæt på ham, for først at sige et lille simpelt undskyld…og bagefter låse sine øjne ind i hans med ordene ” Vær sød at blive…kys mig”