Knald eller Fald - Millicent

Det var da ligegodt som den hund dog voksede. Millicent nåede lige at kæle den i forbifarten, men som altid når hun havde Andrija med hjem, stak han af med hundens førstepris.
Det var fint at Andrija ville lufte Senka, så drak Millicent noget oplunet blod imellemtiden , og lage rent sengetøj på .
Bare noget helt almindeligt blåt noget.
Det føltes rart....at vide han kom hjem om lidt, at hun ikke skulle tilbringe dagen helt alene. I betragtning af hvor dårlig hun var til alene, var hun det jo al for ofte.
Men nu kunne hun glæde sig til Andrija som krammebamse.
Da de kom hjem, havde Millicent fået luftet godt ud i lejligheden og sat en godnat drink klar til dem begge.
Hun nussede lidt med Senka og lod så hunden stryge ind i sin kurv , der nu var flyttet til soveværelset, da Gordon ikke tålte hund.Så den skulle ikke stå i stuen.
Hun tog begge glas med noget mørkt stærkt tjavs i,og satte sig i sofaen.Glassene satte hun fra sig på bordet.
" Kom...og snup en godnat drink med mig!" Tilbød hun og klappede på sofaen.
" Du må indrømme der er en besynderlig aften det her" smilede hun ...

Andrija tog imod glasset og slog sig ned ved siden af Millicent. forsigtigt nippede han til det, før han rynkede voldsomt på næsen før han skubbede glasset fra sig. "Hvad er det for noget snask?" Han kastede et blik på glasset, men formåede ikke at identificere hvad væsken var form en størrelse eller form, ikke andet end han ikke brød sig om det.
Andrija ville dog ikke bede om noget andet. Han skulle ikke have mere at drikke, men ventede tålmodigt på at Millicent var færdig og ville gå i seng. Så var han klar til at følge med og efter at have sjasket noget vand i hoved, klædte han sig af og fes ned under de blå dyner. Der lage han sig til at vente på at Millicent kom.
"Denne aften er da ikke mere mærkelig end hvad man ellers kan opleve her i byen. Der sker jo meget, hele tiden." Han trak i mundvigen, før han plantede et kys på hendes kind. "Man skal være omstillingsparat, ellers overlever man ikke - og modsig mig nu ikke, for jeg ved alt om det."

Millicent fik også et sjovt udtryk da hun fik smagt på det mørke spiritus.
" Ja øhm...noget malt et eller andet...det var billigt!" Med de mængder af alkohol hendes skabe skulle indeholde, var der efterhånden meget billigt 'slave det ene' og 'ukorrent det andet' der havde sneget sig ind.
Ikke fordi hun manglede penge, for det gjore hun ikke. Millicent fik dem til at række, men så kunne hun heller ikke købe de dyre og velsmagende mærker som sikkert prydede Andrijas vel assorteret barskab i huset. Mindre måtte gøre det.
" Den er sku ikke for god" tilsluttede hun sig og bar deres glas ud, og skyllede dem rene.
En træthed overmandede hende, og hun vidste det var de første advarelsestegn hendes krop gav hende, på at daggry var nær.
Imens Andrija friskede sig op, mørklagde Millicent lejligheden, og fandt en te shirt hun kunne sove i. De små pikante natkjoler var ikke der de var endnu, formodede hun.
Millicent overtog badeværelset efter Andrija, og fik børstet tænder og fjort hvad hun skulle med diverse creamer til huden .Selvom hun måske ikke ældedes, var der ingen grund til at sløse med sig selv.
Så listede hun ind og smilede da hun rakte ud for at slukke for lyset, på kontakten.
Det var et skønt syn. Andrija i hendes seng.
Hun var hurtigt ned under dynen og ved hans side.
" Omstillingsparet er mit mellemnavn" mumlede hun.Der var da ingen i Di Morga der tog flere rutcheture end hun? Ellers så håbede hun de havde husket brækposer, for...ja...god tur!
" ja ja....du er den kloge af os to" lo hun sagte da hans læber ramte hendes kind.

Millicent lagde begge hænder på hans hals.Den var varm mod hendes varmenedsatte hænder og føltes stæk. Ikke som en hals man let kunne brække.
For Millicent var halsen et meget intimt og særligt sted.
Af flere grunde...hun elskede at bore snuden ind der og indånde hans duft. halsen var et særligt følsomt sted, sanserne der var meget vågne så al berøring havde ekstra effekt.
- men også fordi hans pulsåre var så tydelig der. Det var ophidsende for en vampyr, både når hun kontrollerede sin trang men også når han en sjælden gang tillod hende at give efter for den.Åg gud...så var hun i himlen.

Hun drillede ham..
" sig mig lige....hvad uge dag er det nu i dag? Nu bliver det her jo din officielle dag.Jeg mener....med alle de mænd i min seng er jeg nød til at have orden i kalenderen " hun så smilende ind i hans øjne, hvis hun fangede dem .Millicent var i drille humør og så glad over han var her.

Godt, så var Andrija tilfreds. Han greb fat i dynen og trak den op. Millicent var ikke just varm at ligge op af, så det krævede lidt ekstra at holde på varmen. "Det er godt du erkender det, så er vi kommet over den snak. En mindre."
Det næste spørgsmål fik Andrija til at sidde og tænke lidt over det hele, før han så svarede: "Lørdag, den bedste dag på ugen." Han drejede sig rundt, og trak hende helt ind til sig så han kunne mave både mave og brystkasse. "... tager du så Gordan søndag? En engel der er ude og føjde en søndag, det er ikke tit man ser det."
Hvis han fik muligheden, ville han læne sig frem og presse sine læber imod Millicents. først ville han bare smage, men hvis han fik positiv respons ville han ind i 'varmen' selvom der var lige så koldt inde som ude. Det var det eneste upraktiske ved Millicent, såvel som en masse andet.
Selvom han egentlig havde lovet at holde sig i skindet, kunne han ikke dy sig for at drille en smugle og gribe fat i hendes lår, få så at trække det op til hans hofte og lade hånden glide hen over siden, bare fordi han kunne og ville.

Millicent himlede sigende med øjnene.Klart dét svar kunne han lide.
" Dit Ego har da ikke lidt imens jeg har væk" rundede hun den del af, men et svagt lille smil.
Det var ikke fordi hun havde regnet med at de skulle ligge lige så adskildt som da Moses delte havet, men alligevel fandt hun sig uforberedt på den skønne varme der strømmede fra Andrijas varme hårde krop , mod hendes bløde mere kølige.
Han havde trukket hende tæt ind til sig, og Millicents hænder gled fra halsen ned til Andrijas skuldre, brede og markerede som de var.
" Aarrhh lørdag, den bedste dag..hmm...jeg havde ikke tænkt på søndag, men nu du siger det, så tager jeg søndag til Gordon..." Hun så trodsigt på ham..." Så Gordons dage er fremover søndag , onsdag og fredag....du behøver jo bare en enkelt, men al det arbejde og så ER det jo lørdag jeg har tildelt dig" drillede hun, og forsøgte modstå hans umiddelbare hævnakt, da han kyssede hende.
Millicent kunne ikke bremse ham og ville heller ikke. Hans kys og hans læber var savnet og hun gav hurtigt efter og skilte sine læber ad for ham, og lod hans tunge passere. Millicent strøg sin tunge op af hans, som en lille kælen killing der gned og smøg sig og hun sukkede tavst af den skønne følelse.
Da Andrijas hånd greb fat i hendes lår , og trak det med sig, gispede hun .
Han havde jo lovet!
Hendes lår blev trukket op, hvilke fik hende endnu mere presset ind imod Andrija og hans faste hårde lår, og der var nok ikke behov for at uddybe, hvad det gjorde ved hende.
Millicent trak fingerspidserne ned over hans muskuløse overarme og stønnede svagt mellem hans arme. " Andrija...vær nu sød..du for tæt på...det føles for...godt" jamrede hun , da hans hånd strøg ned af den lyse hud ,på hendes lår.
Hun vidste hun var istand til at stå imod...eller ...nej huj håbede hun kunne stå imod ham, bare lidt! Men helt hvor meget og hvor længe det var et vældigt godt spørgsmål.Hun havde ikke lyst til at smelte som smør for ham, heller ikke om hun virkelig var flydende becel i hans greb.
Nej- Andrija skulle have vist skabet også kunne stå på hendes måde.
..hvis bare han dog ikke lå føltes så godt!

En lyd der kunne minde som latter kom fra Andrija. Først da deres læber skiltes svarede han. "Godt godt, så lader jeg være." Han slap Millicent og trak dynen længere op. "Men du må jo vide, jeg har jo ikke haft nogle kvinde i lang tid, det har været aldeles uudholdenligt."
Et smil lå og vuggede i hans mundvige, før han fjernede det med et kys på Millicens kind. "Men som du vil, godnat."
Med de ord drejede Andrija sig om, så han lå med ryggen til Millicent og dynen godt oppe over skuldrene i et forsøg på en eller anden måde at holde varmen. Det syntes ikke helt tosset at gøre det på den måde, nærmere vældig behageligt og afslappet. Helt perfekt ville det dog være hvis Millicent lage armen om ham - uden over dynen, for hun var en ormvandrene isterning.

Millicent tog hvad hun kunne af kys fra hans mund, og lod sig forkæle af hans tunge så længe hun kunne, for snart var legen overe og hun var ladt alene igen.
Eller næsten da. Hun fik det som hun ønskede det. Hun fik det i hvertfald som hun havde bedt om. Og at han respekterede hvad hun sagde var den start hun havde bedt om.
Så hun skulle ikke skyde sig selv i foden ved at begynde at gnide sig ind til ham eller tigge efter mere, selv om hendes krop skreg efter mere.
" Ja...jeg ved det og tro mig, at du ikke har det er den ENESTE grund til du får lov at ligge her nu" smilede hun. Det var sandt,..,om hun elskede ham helt udover rimelighedes grænse, så havde sex med andre fejet ham væk, og hun havde givet slip på ham.

istedet for at tigge ham om at røre ved hende, besindede hun sig og kyssede Andrija på hans skulder, da han rullede om på siden, og hviskede et hæst.." godnat Luzar...sov dejligt" .
Det var fint han lå med ryggen til hende. Så havde han ingen mulighed for at se hvordan Millicent lå og stirrede op i loftet, og kæmpede med at falde i søvn.
Livet var urimeligt. Hun ville have ham SÅ slemt. Mærke ham, føle ham , give sig hen til ham....men hvis hun ville beholde sit selvværd og ikke lade ham konsumerer hende lige med det samme da, så følte hun at hun måtte....springe over.
Hun smilede...men hun havde ham hér hos sig. Og hun havde kysset ham....endeligt ordenligt.
Millicent rørte lidt på sig.." Du...hvad med i morgen? Ser jeg dig eller?"
En del af hende frygtede en encore....at selv om de nu officielt var ...kærester....så gik der måske 14 dage før han dukkede op igen.
Hun blev pludselig lidt bekymret.

Andrijas øjne havde netop besluttet sig for at lukke sig, da Millicent brød tavsheden. Hans øjne sprang op, som var han blevet forskrækket og efter lidt hjerneaktivitet, drejede han sig om og kiggede på hende. "Jeg ved ikke rigtig hvad der sker imorgen. Hvis du gerne vil have mig til at blive, skal jeg selvfølgelig forsøge at blive, men jeg kan ikke love noget."
Hans blik gled op imod loftet, før han så kiggede imod Millicent igen. "Men vi kunne tage et eller andet sted hen, så ville jeg ikke blive afbrudt - eller nærmere: Så ville jeg have en god grund til ikke at kunne arbejde." Det ville absolut ikke passe med jobbet som mafia ved siden af det hele, men hvis det ville gøre Millicent glad, ville en weekend fra hverdagen sikkert ikke gøre så meget. Han kunne måske finde noget at lave i den by de tog til.

Ud i mørket smilede hun svagt. Sådan var det jo altid. Umuligt at vide hvad næste dag ville have at byde på. Bedst som man følte sig tæt, kunne det erstattes af....intethed.

Menneske især havde meget at frygte, de havde hele sygdomsdelen at forholde sig til. Den ene dag var man frisk og løb stærkt , den næste var man død. Altså...sten død.

" Du behøver ikke love mig noget. Jeg tager hvad jeg kan få af din tid " sagde hun og mente det.

Det var en dårlig ide at klistre sig op af Andrija.Hun havde masser af andre ting at tage sig til, og han det samme.
Det var intet problem at udfylde den.
Og nu havde hun enda et par venner at gøre det med.

" Mmmm en lille smuttur ? Tjo..det kan vi da godt, men max to overnatninger for jeg har ting at lave, folk at se" sagde hun med en afslappet mine.

" Hvad men Senka ? Måske vi skal finde et sted vi må have hund med, eller skal det være min bil igen?"
Det var nu ikke fordi hun havde kørt i den siden. Både fordi hun kørte så vanvittig dårligt som en blind , men også fordi hun forbandt den med ham....Andrija.

" Er der noget særligt sted du tænker på, eller...? Eller har jeg et forslag"
Millicent ville høre budet fra Andrija, og ellers stille sit eget...
" Det hotel ved skoven. Er ret sikker på du husker det. Der vi drak champagne, inden du smed min ring i ansigtet på mig. "
hun åndede ud, en smule tungt og lod forslaget hænge lidt i luften, svævende mellem dem.

Det var hendes forsøg på at gøre op med de dårligt minder.
Minder der stadig jagtede hende både i vågen tilstand og når hun sov.
Dér....havde de en mulighed for at lave nye og bedre minder og afslutte ringen.

andrija havde ikke selv nogle forslag, så han lyttede interesseret til hvad Millicent selv kom med. Indteressen var dog ikke helt så stor da hun kom med svaret. Han syntes ikke det var helt tosset, men han måtte indrømme at han endnu heller ikke var helt vild med den.
I tavshed lå han og overvejede det, før han så lod luften forsvinde ud igennem hans næsebord. "Hvis du gerne vil, så gør vi det sådan. To overnatninger." Lød han svar, før han så vente ryggen til hende og forsøgte at falde i søvn igen, det syntes bare ikke helt at ville lade sig gøre.
Først efter en utrolig masse forskellige tanker, der alle sammen havde rod i ved hotellet, faldt Andrija i søvn og skulle Millicent til at snakke igen, efter det, ville han trække dynen op over hoved og forhåbentligt lukke hende helt ude. Ikke mere snak!

Hun spidsede læberne og lod sine øjne vandre rundt , gennem mørket i værelset.
Det var svært at tolke om Andrija kunne lide ideen, men da han intet sagde om han syntes det lød godt, mente hun at han ikke var ret begejstret.
Så ja...de ville tage afsted uden de store forventninger til turen, men måske det var fint.Så var der længere afstand til at blive skuffet , ikke?
" Fint..så pakker jeg imorgen " hviskede hun og regnede med Andrija ville finde ud af at booke et værelse til dem. Eller skulle hun? Da Millicent vendte sig for at finde ud af det, havde han begravet sig i dynen, så hun lagde sig om på siden istedet, og langsomt gik over i dvale.

Næste eftermiddag, blev den lyse krop strukket godt ud i sengen, og de blågrønne øjne slået op. Øjnene rummede nysgerrighed og spændning på hvad der skulle ske de næste par dage.
Det var bestemt ikke hverdags kost at få Andrija for sig selv, og hun havde ikke engang helt vænnet sig til at de igen var et par. De var stadig oceaner fra hvor de engang havde været, parate til at binde sig og skabe et fælles hjem.
Men....måske var det fint som nu. Kærester.
Så var hun ikke mere bundet end så mange andre piger på 19 år.
Millicent var hurtigt under bruseren og i en smart lille sort tæt nederdel, med en rød lynlås der zigzaggede ned over hendes bagdel. Sort feminin skjorte med lidt flæser ved udskæringer foran og det helt inderste var syet af tykt blodrødt blondestof, i balconette facon.
Hun pakkede en weekend taske , der dog hurtigt blev til hele to og endnu en til Senkas ting. Var der ikke noget om det store fornemme hotel havde en hunde pension, sådan en slags babysitter der tog sig af vapserne?
Nå, det måtte hun finde ud af.
Med en elastik der blev viklet omkring omkring det lange hår, hapsede hun det op i en høj hestehale, og på bare fødder gik hun ud i køkkenet og slog døren op til det store køleskab. Hmmm...der skulle snart tankes op. Det gjore hendes uro,ig at se halvtomme hylder stå uden hendes livsnødvendige blod.
Millicent snuppede en af flaskerne, befriede den for proppen og satte den til munden.Hun gad ikke varme den....hvorfor det altid var hendes microovnen der puffede af , ved berøring var ikke helt afklaret endnu. De var mere følsomme, og Millicent ret træt af hele tiden skulle købe nye.Så denne omgang blev kold....
Hun rynkede på næsen. Det var længe siden hun havde fået lov...eller taget lov til at få en lille slurk fra nogens halspulsåre, eller håndled. Hun ....var lækkersulten efterhånden.
Med flasken stadig til sine læber, kiggeðe hun sig omkring.
Havde Andrija lagt besked eller måske sms?

// sorry, jeg vidste ikke om Andrija stadig var her eller var gået ? Så jeg leger lige Andrija var smuttet for at pakke eller noget. Det kunne ligne ham , ik ? Er det helt off, så retter jeg gerne i indlægget //

Det var ikke lykkes Andrija at sove hele natten igennem, dagen, derfor var han hen imod eftermiddagen taget hen på Salles. Forklaret at han var væk i et par dage og så sikret at huset ikke var ved at gå op i limningen. Efter det tog han hjem, skiftede tøj og pakkede hurtigt en lille kuffert med tøj og andet han kunne få brug for. Med den i hånden zappede han sig hjem til Millicent, hvor der mødte ham et spøjst syn.
"Sig når du er færdig med at spise."
Han fiskede sin telefon frem, hvor der netop var ankommet en mail med booking nummer til hotellet som de skulle vise i receptionen. Med Millicent klar ved sin side, var han klar til et take-off, for så at ende foran hotellet.
Inde ved receptionen sad en herre iklædt uniform og tog imod dem. Efter at have fundet deres værelse, blev de sendt af sted med en elevator fyldt med spejle og pudset guld håndtag. Selv i loftet befandt der sig en lille lysekrone.
Værelset var en stor kvadrat, med et kæmpe badeværelse, med både bad og bruser. Sengen var king-size og klædeskabet havde en lille bar med alverdens små flasker og andet sjov.

Millicent viftede med flasken der stadig havde 1/4 af indholdet tilovers.
" Skal lige have det sidste , så er jeg klar. "
Millicent gav Andrija et gavtyve blik.
" Hvad .. Virkede min dør ikke eller var det din hånd der ikke kunne banke?" Hun smilede trods alvoren.
Når man boede hver for sig så havde man krav på et hak mere privatliv og hun var en stor pige , tænk hvis hun lavede .... Andre ting ... Og han pludselig stod der ! Nå.... Så var det heldigt at kæresten hed Andrija. Han havde sikkert set alt før.
Millicent skrabede Senka op, og sukkede. Den var ikke længere en lille nuttet hvalp. Nuttet stadig - men den fyldte altså en hel del mere i landskabet , og i Millicents favn. Hun lænede sig ind mod Andrija og lod kaptajnen buzze dem afsted.

Da de ankom , ignorerede Millicent stædigt den modvilje der blomstrende op i hendes mave. Hun havde været så glad da de ankom her , efter bio turen - og så var hendes mareridt ellers begyndt.
Hun skubbede det væk.
Imens Andrija tjekkede ind , fes Millicent af for at indkvartere Senka.
Og det var heldigt det så ud til at være et godt sted , hvor der blev både leget og nusset med hundeæde. Millicent skulle nok tjekke op på dem , at det hele gik fint.
Hun stødte til Andrija , netop da de skulle med elevatoren op , og hun spilede øjnene op.
" wow ... Det er godt nok lidt luksus agtigt ... Sig mig lige , hvad koster det her ?" Hun rynkede brynene sammen. Penge havde hun ikke lige tænkt over da hun valgte stedet. Det var valgt udfra eksplotionen af deres forhold, og økonomi havde ikke været i hendes tanker.
" Jeg skal nok betale halvdelen " mumlede hun da de trådte ind og hun smed sine tasker fra sig.

Millicent strøg over og åbnede et vindue , bare en smule på klem og så fandt hendes øjne mod den lille bar. Hurtigt var hun på plads der.

" Jamen ... Lad os da stater med en skål " 'lød det' fra hende popo , der nu var oppe , imens resten af Millicent var bøjet forover for at fiske en flaske champagne ud af et lille køleskab.
Hun rejste sig triumferende og viftede den foran snuden.
To glas blev sat frem også og inden nogen kunne nå at sige noget , sagde Millicent " så har jeg da popper den for dig i dag ... Så ingen klager " og så sprang ellers både prop og champagnen ud i rummet.
Hurtigt vippede hun flasken ned mod glassene og fyldte dem med de boblende perler.
" skål... for ... omstillings parathed " hun stak et glas i hænderne på Andrija.

En tanke strejfede Andrija. Kunne vampyrer overhoved blive fulde? I så fald havde var Millicent enten meget god til at drikke eller også var hun god til at skjule hvor fuld hun egentlig var. Skulle han selv gætte, ville han sige det første, for han tvivlede på at den døde krop lod sig påvirke af alkoholen.
Han trak i mundvigen da han fik glasset og hævede det kort, for at vise at han skam var med på hendes løger, om end ikke så vildt begejstret. Efter et kort nip, vente han sig imod vinduet, som han åbnede helt op og lænede sig ud af for at nyde en let brise der slog ham i møde.
"Hvor sendte du kræet hen?" Ville han vide, men fik kort efter svaret, da en dør blev åbnet og otte hunde, der i blandt Senka, fes ud som havde de ild i halen. en heftig leg begyndte, hvor dyrene væltede over hinanden for at være med.
"... mon vi nogle sinde får han hjem." Mumlede han lidt efter, før han så nippede til sit glas og fiskede sin telefon frem fra lommen, da den begyndte at give lyd fra sig. Da han fandt ud af hvem det var, forsvandt han ud på gangen, hvor han ville fortsætte snakken. Millicent skulle ikke vide noget om mafiaen.

Millicent drak skålen og slikkede sine læber efter den indbydende champagne.
Hans gæt var nok meget rigtige. Millicent blev ikke decideret fuld, men hun kunne blive sådan lidt døsig...tipsy...sløret i både sind og krop.Mest af alt blev hun afslappet og varmet nogle grader op, hvilke man også kunne mærke alene på hendes hud.
" Senka er..." En gøen afbrød og Millicent kom hurtigt hen til Andrija.
" Er det ham? " spurgte hun forundret, og så så den lille fyr spurte omkring og helt klart vinde over de noget ældre hunde i hans ukuelige speed og energi.
Et smil skred langsomt frem..." Vi skal vel bare sørge for st have et endnu mere attraktivt tilbud til ham" kom det lidt kryptisk og hun lod en hånd glide over Andrijas skulder og kradsede med neglede på hans hals, uden det gjore andet end at kilde måske en smule. I hvertfald gjore det ikke ondt.
Hun trak dog hånden til sig da hans mobil gav lyd.
Det var godt nok tideligt på en arbejdsfri dag at den krævede ham.
Han forlod rummet? Okay...det var afgjordt.
For uanset om det var privat eller job , så var hun nysgerrig.
Desuden , privat ville han sikkert afvikle her,så dette var noget hun ikke skulle have færden af.
Millicent listede derfor overtil døren, efter at have bundet sin champagne og nu havde en brusende lun fornemmelse under sin hud.
Laaaangsomt klemte hun døren en halv centimeter åben, mere behøvede hendes udsøgte hørelse ikke, da hun lagde øret mod den lille åbning, i håb om at opfange noget af samtalen, hvis den da ikke var afviklet allerede?

"Du må hellere have en vældig god grund til at ringe lige nu."

"Aha ..."

"Så find dog ud af noget! Jeg ved du kan gøre noget ved problemet."

"jaja, bare gør noget, få det stoppet til jeg kommer hjem. Så skal jeg nok kigge på det."

"To dage, cirka."

"Jamen så må du jo hellere lege lidt med vores kære ven, bare find på et eller andet."

"Farvel."

Irriteret fjernede Andrija telefonen for så at gå hen imod døren. Før han åbnede den, trak han vejret ind igennem næsen og brugte et split sekund på at få masken til at falde på plads, så Millicent ikke ville kunne se hans irritation.
"Hvis det ikke havde været fordi der er en masse vigtige ting på, havde jeg næsten ladet dig varetage dimsen." Mumlede han, mens han hentyde til hendes fantastiske talent til at destruere alt elektronisk hun kom lidt for tæt på. Det var egentlig ganske morsomt.
"Det må vel betyde du kan gå ind i en lufthavn med skydevåben." Lød det pludselig fra ham, mens han kiggede en smugle overrasket på hende. Derefter trak han på smilebåndet og tog sit champangeglas han havde stillet fra sig.

Ahaa noget var ....galt. Og hun anede ikke hvad, men det skulle Andrija da nok fortælle regnede hun med.
Døren blev lukket og hun var med vampyr bevægelser tilbage ved vinduet.
" måske du skulle genoverveje? Det ville blive effektivt" smilede hun tilbage , imponeret over al irritation synes at være skyllet væk , ud af ham.
Millicent gloede dumt på ham, men svarede så i en mildest talt forbløffet tone.." Ja? Det tror jeg sku du har ret i! Jeg vil være den perfekte smugler" ikke at hun gad bruge sin tid på noget så åndsvagt , men at det kunne lade sig gøre Var da interessant.
Hun gled over til ham, og forsøgte at indsmigre sig på ham.
Hun puffede hans ene arm til siden , så hun kunne stille sig tæt ind mod ham og lod læberne vandre op af Andrijas hals.
En ..to...tre...små kys.
Hun lod næsen gnide kort samme sted og spurgte så, i en casual lidt døsig tone..
" Hvem ringede...og hvad ville arbejdet?" Underforstået det var ikke helt nok bare at sige det var arbejde.
For han ikke skulle blive sur, skyndte hun sig at tilføje..." Tak..fordi du tog med mig, jeg ved godt du har meget at se til "

Efter ønske fra Millicent gled Andrijas arme omkring hende. Først vældig afslappet, før han kort syntes at ændre holdning, da hun afslørede sig selv. "Måske skulle jeg spørge dig om hvordan du ved det er mit arbejde?" Han kiggede ned på hende, dog uden endnu at virke vred, trods han heller ikke så vild begejstret ud.
"Bare en eller anden person der havde forsøgt at hacke sig ind på min computer. Muligvis en af konkurrenterne." Han trak let løseligt på skuldrene, før han bukkede sig ned og lænede sig ind mod Millicents læber. Dårligt emne de skulle snakke om, så han skyndte sig at lukke munden på hende.
Mens det skete, puffede han hende diskret hen imod sengen, hvor han til sidst lod hende falde bagover ned i, før han landede ovenepå hende.
I de fleste tilfælde ville han ikke bruge hele sin vægt, men hun var vampyr og tog ikke skade af den, så han holdte sig ikke oppe, men forsøgte næsten - kun næsten - at gøre sig tungere.

Hun havde det som en pølse i svøb , indtil han stivnede en kende. Det var nok til Millicent kunne mærke det dog og hun lænede sig lidt tilbage , så hun kunne se op i hans øjne.
" var det da ikke arbejde ? Jeg vil da håbe du ikke behøver forlade lokalet hvis det var privat ?" Lød det ærligt.
Han havde vel ingen hemmeligheder for hende på den personlige front? " med mindre det var om min julegave naturligvis " blødte hun ham lidt op, håbede hun.
Hun blev da overrasket over Andrijas forklaring , hvis den da overhovedet var sand. Hun mistænkte ham stærkt for at være i ledtog med mafiaen , men havde brug for beviser før hun viftede anklagen foran hans næse.
Hun nåede ikke at sige noget før Andrija lænede sig over hende og hun blev taget væk af hans læber mod hendes. Han var SÅ unfair at lukke hendes mund sådan. Han var ikke færdig , og selv om Millicents hænder lagde sig på brystet af Andrija og ville stemme lidt imod , brugte han bare sin fysiske fordel i højde og drøjde , og guidede hende baglæns , til hun mærkede sengens kant mod knæhaserne og væltede bagover... Skarpt efterfulgt af Andrija selv , ovenpå.
Millicent vred sig en smule åle agtigt under hans tyngde , fordi ... Hun kunne ikke rænke med ham ovenpå sig sådan der. Og hun mistænkte Andrija for at være HELT klar over det. Begge Millicents hænder listede op i hans hår. Den ene fandt sig tilrette i nakken, hvor hun kradsede blidt i hans nakkehår. Den anden legede først med en længere lok der faldt fremad mod Andrijas ansigt, før hun slap og lagde den kontrollerende som en lille stop klods ,på hans skulder. Hvis man altså kunne kontrollerer noget med Andrija?
Hun vidste hun var fanget og kun fik lov at sprælle frit hvis han tillod det.
Hun så ind i hans øjne, og var nød til at prøve. Måske var han mere eftergivende på er tidspunkt som dette? Så hun brugte vampyr speed til at ville vælte ham af , om på ryggen og hurtigere end øjet kunne følge , ville hun sætte sig øverst på ham , med en hånd placeret ved siden af hver skulder og let bøjet over dæmonen... Hvis det ikke lykkedes og hun stadig lå underst ville spørgsmålet stadig være det samme til ham " ... Så nogen hacker sig ind på din arbejds pc... For at de hvor mange flasker single malt du har bestilt .. Eller ? " sagde hun med et dristigt smil lige efter ... " tænk at nogen har så meget interesse i det ? " hun kyssede hans kind og forsatte ... " Hvad skal der gøres ved det ? Ved ... Denne person " igen et åbent spørgsmål. Huk havde trods alt overhørt noget med de skulle tage sig af deres lille ven eller hvordan ordene nu lige faldt. Så Andrija havde nok ikke heeeelt rent mel i posen.
" Jeg ville kunne se hvem det er ... Jeg kan hjælpe " lokkede hun og det var jo sandt. Og HVIS det viste sig at Gordon havde fusket med noget igen , denne gang direkte fra Andrija , kunne hun slette hans spor ... Og sørge for han lod Andrija være. Så havde hun da passet lidt på dem begge , ik ?

Åh nej, ikke igen. Andrija lukkede øjne til han igen lå stille, denne gang nederst med en triumferende Millicent på toppen. Først da hun snakkede åbnede han øjne og pustede tungt ud. "Er du klar over hvor frygteligt det er!" Brokkede han sig kort, før han gik videre til spørgsmålet. "Det ved jeg ikke. Det kan jo være alt skinds snavs." Blev det ham muligt ville han trække sig op at sidde, lænet mod albuerne.
"Det ved jeg endnu ikke, det afhænger af så meget - og ellers tak, jeg skal ikke bruge din hjælp. Hvordan havde du også tænkt dig at gøre det?" Andrija, der ikke anede noget om Millicents hacker skjulte talenter, kunne ikke se hvordan hun skulle hjælpe ham. Tage ud og lege ynkelig overfor vedkommende eller forsøge at puste sig op for en gang skyld?
"Jeg tror det er bedst hvis jeg selv klare denne opgave, men ellers tak for hjælpen." Forsøgte Andrija at skubbe samtalen væk med, før han så satte sig helt op, hvis det var ham muligt.

Millicent kunne se at han holdte sine kort tæt på kroppen. Hun både forstod ham og samtidig blev hun en lille smule skuffet. Han stolede tydeligvis ikke på hende.
Uanset hvem Millicent arbejede for, havde hun altid sørget for at være uafhænig, at det blev betragtet som freelance. Hun ville aldrig sælge Andrija ud, og det brude han vide. Hans mafia organisation ville hun tvinge ned i knæ, om det så blev det sidste hun fortog sig....men ikke Andrija selv.
" Hmmm det lyder af meget storhej for ingen ting " sagde hun stille og lod ham komme op på albuerne .
Da Andrija ville sidde yderliger op, blev han blidt puffet ned igen i den bløde madress. Heldig var han at hovedet ramte en af de enorme derude puder, så det måtte da være mageligt.
" du vil selv det hele...jamen suit yourself..jeg har ellers mange talenter ...." Millicent smøg sig ned over ham og holdte den ene hånd op..." men så er der nye regler Mr.Luzar" et lille glimt spillede i hendes øjne..." Aflever mobilen ...bare resten af turen...ikke mere arbejde til dig, jeg er RET sikker på de kan klare at sælge et par flasker sprut uden at have chefen for det hele i røret samtidig" hun vippede med sin hånd, og bevægelsen var ikke at tage fejl af...den sagde ' hit med mobilen ' .

Andrija kiggede misbilligende på Millicents hånd. "Det kan ikke lade sig gøre - du må selv tage den, hvis det er så vigtigt." En kort tanke strejfede ham, en tanke der bragte et smørret grin frem på hans læber, men han førte den ikke ud i livet, så åbenlys ville han alligevel ikke være. Det var nok med at den allerede lå i hans bukselomme.
"Hvis du selv kan få fat på den, kan du vogte over den, i slukket tilstand, til turen er færdig, men det bliver ikke uden kamp." ... og det kunne uden problemer blive med nogle ufine træk, men det var han villig til. Telefonen var blevet uhyr vigtig for ham. Der kunne ske meget på to dage og hans kontaktpersoner skulle kunne få fat i ham.
Sådan var det at være chef i flere forretninger.

Millicent gav et stort smil fra sig.
" En udfordring Mr. Luzar ... Er det nu smart ? Tænk på... Jeg ER vampyr og lynhurtig " hun lagde hænderne på sine egne lår , og rettede sig så hun sad ordenligt op, med sine lår helt klemt mod Andrijas hofte og ben.
Hans buksestof kunne ikke skjule mobilens hårde flader , og Millicent følte den tydeligt presset
mod hendes venstre inderlår.
Hendes egen nederdel var grundet siddestillingens kravlet en del op , hvilke var upraktisk , da tiden ikke skulle gå med at vise det hele frem , så hun ville gerne handle hurtigt her.
Hun sænkede sig langsomt over Andrija , som en tigerinde over et forsvarsløst bytte var hendes bevægelser- smidige , målrettede og kontrolleret. " Hvem skulle have troet at den farlige dæmon var sådan et legebarn " spandt hun som skulle hun hygge og ikke hugge.
Den ene hånd lukkede sig om Andrijas skulder , fingrene greb fat heri. Den anden smøg sig ind i hans lomme , på jagt efter skatten ....
Plan A var at gafle den . Vupti - og så var den hendes.
Plan B var at kortslutte den , eventuelt ved at fungere et uheld . For det kunne han ikke blive vred over.

Andrija kiggede afventende på Millicent, som syntes at være interesseret i at udføre en eller anden plan. "Andet har jeg aldrig sagt." Lød det med et smil. Allerede imens hun lavede sine træk, vidste Andrija hvad han ville. Det blev dog skubbet helt ud til kanten, så der først skete noget lige i det sekund Millicent syntes at have fået fanget musen, dog uden at der var reel fare for at det skete.
Andrijas hånd fløj op og skubbede hårdt til Millicents hånd, så hendes vægt støtte ville forsvinde og hun forsigtigt ville vælte ned over ham, hvor han så ville låse hende fast sammen med sine arme. "... jeg elsker at lege!" Uddybede han, mens han smilede endnu større hvis det gik som han ville.

Det var lige før hun jublede da hun kunne fornemme mobilen mod sin hånd. Hun havde forventet en eller anden form for protest eller modangreb fra Andrija , men hobede hun var for hurtig , så dette kunne undviges.
Men ak, et hårdt skub til hendes hånd kostede hende at miste al balance og falde ned over Andrija istedet. Og så klapsede musefælden.
" Hey ! Du bruger jo to hænder ... Det er snyd !" Små lo hun og ærgede sig over ikke at nå mobilen. Men det kunne vel vente et par minutter. Sålænge Andrijas arme lå svøbt omkring Milicent , så snakkede ' de ' jo ikke i mobil.
" Mmm du elsker at lege , men Hvordan har du det med at tabe " pustede hun blidt ud mod hans kæbeparti.
Hun var pinsomt opmærksom på hele hans krop. Det var svært at være så tæt fysisk på ham. På hans indbydende krop . Det var også en lille smule mærkværdige at tænke på hvor tæt hun havde været på ham. Den intimitet de havde delt. Det virkede som det var omkring 100 år siden og hun var på kanten til at vække en agitet , en slags uro kombineret med nervøsitet over at ligge her hos ham, uden luft af nævneværdig slags mellem dem.
" Du er meget begejstret for den mobil hva... Hvad vil det koste at få den fra dig ?" Spøgte hun og lod to fingre lege med hans pandehår imens.