Begravet ind i mørket-Ahngel

Hun kiggede på ham og lagde en hånd over hans hånd på tangenterne en kold hånd oven på en kold hånd det blev kun til et resultat af kolde hænder. Hun kunne ikke fjerne det lille smil hun havde på læben mens hun følte noget"hvad var det"sagde hun og lyttede efter. Julia kiggede på Ahngel mens hun holdte hånden over hans stadig*hvad kan det være* tænkte hun og lyttede efter"er du helt sikker, det ogl gemmer på mange toner vi nok aldrig finder ud af..Og Kan du høre det"spurgte huyn til Ahngels side Julia kunne fornemme nogen, eller noget så hun kiggede rundt i rummet

Ahngel var stille idet hun talte roligt. Han kiggede ned på instrumentet igen inden han rejste sig op. Han hørte mange ting omkring kirken, men det var ikke orgelet. Det var hvislen fra grave og den døde luft. "Jeg kan ikke høre noget." løj han. Han havde ikke lyst til at lade dme alle vide at han kunne høre dem. Pokkers til evne også.
Han så kort på hende igen. "Måske var det et ekko."

Julia kiggede på ham mens hun stilte sig foran ham helt tæt på ham og stirrede ind i hans øjne"du skjuler noget for jeg er sikker på der var et eller andet Ahngel hvad er det fortæl det til mig du kan stole på mig"sagde hun blid og lagde en hånd ved hans hjerte mens hun smillede venligt op til ham mens hun lyttede lidt mer efter det kom udenfor kirken var kunne det være*de rvar lyden igen hvad er det*tænkte hun

Ahngel lagde hovedet lidt på skrå. "Kan jeg? Måske.. men jeg tror ikke at du kan stole på mig, desværre." sagde han og vendte blikket kort væk fra hende. Det var ikke ment som fjendtlighed, men vampyrers sind var tit ubalanceret og det ene øjeblik kunne de elske og det andet øjeblik kunne de æde dig op uden varsel. Man burde ikke stole på vampyrer, for i det første øjeblik hvor de mærker sulten, ville deres sind forandres med det samme.
"Jeg skjuler desværre en del."

Julia kiggede på ham og gik hel foran karet i kirken der var vand i, og hun lod en hånd køre ned og stryge over vandet med en let bevægelse, så gled hendes blik tilbage på Ahngel"jeg selv vampyr men jeg stoler på mange, måske for mange uden at vide hvad deres skin byder på, jeg stoler på dig det kan ikke lave om på, det forsent at lave om på.."sagde hun med et lille nik og et sorgmodigt blik på ham som vendte tilbage ned i vandet mellem hendes fingre"vampyre er et puslespil for mange fórdi de er så anderledes fra andre, de har hver deres metoder, hver deres måde at opføre sig på, og hver sin måde at leve på, nogen tror de kan undvære at lappe blod i sig mens andre mener at de ikke kan undvære det"sagde hun med en lav stemme som var venlig, blid, rolig, djelig at høre på.

Ahngel sagde ikke noget men kiggede kort op ad orgelet inden han vendte de røde øjne imod hende. Efter et enkelt møde stolede un på ham? Ahngel rystede kort på hovedet. Tænk at sådanne personer fandtes uden videre.. Han rejste sig stille og strøg orgelets tangenter en sidste gang inden han begyndte at bevæge sig lidt rundt, stoppede op foran den korsfæstede jesu som hang til 'pynt' om man ville. Var man virkelig guddommelig hvis man overlevede det? I så fald ville næsten alle i denne by være guder og alt andet ville være hedninge.
Ahngel tav og så væk. Sådan noget vrøvl.

Julia kiggede på ham efter at han havde kigget på hende lidt, så vente hun hovedet op ad mens hun sukkede dybt, hun havde i følge hende mange uønskede tanker, minder i sit hoved"Ahngel hvad er vi for nogle..."spurgte hun med venlig, ro, blid stemme, men også meget lav. Hun vendte blikket op lige ud i luften hvor hun låste sig fast med det samme væggen der var helt blank som hendes blik ligenu.Julia undrede meget over hvordan hun fik de uønskede tanker ind i sit hoved, når hun havde et ønske om at de ville forsvinde væk, gå til grunde neden under hende. Hun fornemmede stadig der ville være nogen."Ja Ahngel jeg stoler på dig"tilføjede hun og sendte ham et lille skævt smil hun havde læst hans tanker selvom hun ikke havde fået tilladelsen af ham til det.

Ahngel kiggede hen på hende igen. Hvad de var?
"Dyr i menneskeskikkelser vil jeg tro." sagde han stille. "Fanget i fysisk evighed." mumlede han derefter stille og bevægede sin højre hånd hen over en kalkmalet væg, som var mindst ligeså hvid som huden over hans fingre og lod sig stå kontrast i de kulsorte glaslignende lange negle. Kløer fra et rovdyr.
Han så lidt på hende derefter. "Men det er bare hvad jeg tror." sagde han så. Han gad ikke tale mere og tillid og tro. Det var et overvurderet emne i hans billedbog. Han havde intet forhold til det overhovedet.

Hun lod et smil passere forbi læberne og forsvandt hen bagved ham mens hun lagde ne hpndflade på hans ryg den kolde ryg gemt under hans hvide, køllige hud"Men du blev født vampyr ikk, jeg blev skabt af en min skaber jeg ønskede slet ikke dette liv det blev bare sådan.."mumlede hun stille og kiggede ind på Ahngels ryg"jeg ville helst ønske at være et normal menneske men..Nu jeg et med natten, og mørket"tilføjede hun og kiggede ud af det nærmeste glasbelagte vidue det beyndte at regne ned i stænger så hyggeligt, kølligt hun følte sig underligt nok forbundet med regn, og de få kæder der hang rundt om få genstande

Ahngel var endnu stille. "Jeg ved ikke hvordan jeg er født. Jeg har måske meget vel været et menneskeligt foster, men hvordan fuldblodsvampyrer bliver født ved jeg ikke. Jeg kan forestille mig jeg fik udskiftet alt mit blod eller lignende." mumlede han. Hans fødsel var ham selv et mystierium og han havde aldrig fået svar fra sin fader omkring det og hans moder kendte han ikke længe nok til at begynde at undre sig over det. Han tav stille og fjernede hånden fra kalkvæggen igen.
"Hvis du endnu ønsker at være menneske er du.. rent mentalt." sagde han og så på hende.

Julia så på ham med et lille smil hvor det kom frem vidste hun ikke det avr nærmest bare aoutomatisk hun gik hen til et vindue med Ahngel i hånden hun havde noget hun ville vise ham"Kan du huske at du sagde at du kunne føke at de rvar ngoen ved de grave derover, tror du der er det? og jeg vil prøve at acceptere mit rodet liv som det nu er, men lvo mig en ting at spørger til hvis duv ilv ide noget, jeg meget åben over for dig siden du stoler på mig, og jeg stoler på dig"sagde hun med et lille bøj forover med hovedet for et kort øjeblik at virker fornemlt. *Kan han læse mine tanker, er de tikke normale vampyr kræfter det tager hvertilfald ikke skade på min krop eller måske kan det det med min hjerne* tænkte hun med et alvorligt blik og udtryk udne at hun lod ham se det, måske havde hans et det måske var hun bare for langsom til at skjule det for ham.

//Srry out of inspiration ^^'' .. Ill be back//

//dammit XD ok jeg tilgiver dig//

Ahngel betragtede hende lidt igen. Fandt hendes prøvelser for at komme ind på livet af ham lidt naiv. Der var meget få personer der nogensinde havde kendt ham sådan rigtigt.. egentlig var der ikke nogen der nogensinde havde fået alt at vide om ham. Ikke alene fordi han ikke havde haft hukommelsen med også fordi han ikke havde turet dengang. Han tav stille.
"Jeg har ingen spørgsmål endnu." sagde han stille og så på hende. "Og.. vær sød at lade det med tillid ligge lidt. Så godt kender vi ikke hinanden." sagde han så og skævede stille til hende. Det var ikke hånligt eller lignende. Han stolede bare ikke på nogen han endnu havde det første møde med.

Julia kiggede på ham med et meget let blik og nikkede hun trak på skulderen"som du vil men du må da gemme noget dybt inde ved dit bryst og hjerte, inde i dig selv den fine hud, din tørst, din fortid, fremtid, minder, tanker jeg ved intet.."sagde hun stille til ham mens hun smillede kort til ham det var jo det første møde med ham de kendtye jo ikke hinanden så godt men det kunne altid ændres nu vidste hun lidt om ham, og det samme med ham. "Ok jeg lover det men det ville være interesant at se hvad dette møde bygger videre op til"sagd ehun stille og nikkede hun lagde en hånd på ruden"jeg ønsker stadig at finde familiens slægtninge min søgen er først lige begyndt"tilføjede hun stille og greb fat blid rundt om Ahngels højre hånd og placerede den på ruden"ønsker du ikke at vide mer om dig selv, om den verden du lever i, dit fødested, dit hjem, dine kære.."spurgte hun stille og blid med ro i stemmen mens hun stadig havde placeret hans hånd på ruden

Ahngel kiggede lidt på hende. "Man skal passe på med at ønske." sagde han så. "Man ved aldrig om det på den anden side vil være værre end hvad der er nu." sagde han og fjernede hånden. "Tag det ikke ilde op. Jeg ved man bør undersøge sig selv, men jeg synes allerede jeg har fået nok at vide." sagde han let bittert.
"Det handler ikke om mig." sagde han så, ganske roligt. Han var træt af det.

//Srry lack of krea O__O''//

Julia kiggede ud af vinduet mens hun sukkede og lagde hovedet på skrå mens hendes røde blik skimmede få omgivelser udenfor vinduet, amnge arealer, mange genstande men hun kunne også se noget andet en grav der så ud til ikke at være lukket"Ahngel se! der sker ngoet derude. Undskyld..."sagde hun stille hun havde hvist bare spurgt en masse til hans ve og hvad uden at vide hvordan han havde det med det, så hun bukkede kort"undskyld igen jeg var slet ikke ude på at genere dig elle rnoget jeg vil..bare vide nogle ting men det helt ligemeget hvis det er."sagde hun fast ikke ondt men venligt roligt, og skimmede ud til gravene igen"der foregår noget her"sagde hun stille og lod en finger være ved hendes mund mens hun bed i den så blodet dryppede ned på det fine gulv under dem

//Tænk ikke på det ^,..,^ nu skal jeg nok gøre det interesant XDD//

"Lad være med at undskyld hvis det var din gode vilje." sagde han og kiggede ud af vinduet med et tænkende blik på den åbnede grav. Han lagde hovedet på skrå. Hvis der var ubalance i det døde ville han kunne mærke det.. det ville han med sikkerhed, men hvad foregik der helt konkret?
Han vendte blikket imod hende igen inden han tav og gik imod udgangen. "Jeg ser mig lidt omkring." sagde han og tog i porten til kirken. Regnen ragede ham. Han havde aldrig haft et problem med regn og med vand overhovedet.

Julia kiggede hen på ham var han nu også helt sikker på at han ville gå derud i regnen der styrtede ned hun holdte blikket på ham og satte sig i vindueskarmen mens hun stirrede på graven"tror altså der er nogen tror det kan blive farligt Ahngel...Men de døde har hvist ikke hvilet nok tror du ikk"sagde hun stille med et henholdshvis blik både på regnen på ruden og på Ahngel*pas på..med grave kan man aldrig vide*tænkte hun og håbede Ahngel havde læst hendes tanke hun sendte til ham, hun kiggede ud af den våde duggede rude i håb om at se hvad der skete Ahngel var jo derude, hun sad inde i den stille krike og undrede meget over hvad der ville ske. Den åbne grav var stille, lå lidt ovenover jordet, og mudderet.

Ahngel så kort imod hende inden han åbnede døren. "Jeg er Necromancer. Jeg ville blive overrasket hvis døden havde vilje nok til at overgå mig." sagde han køligt og gik udenfor. Regnen begyndte at lade hans hår klæbes imod ansigtet idet hans røde øjne lod sig glide hen over gravpladsen med et tænkende blik. Han begyndte roligt at gå hen imod den åbne grav. Han vippede kort med hovedet og knejsede det kort. Helt rigtigt. Der var uro i mellemverdenen. Stemmerne var blevet paniske efterhånden.

En hånd kom til syne op fra gravstene og en skikkelse satte sig op det var tydeligt at personen var død, han havde været død i mange år, mandne havde huller i hele ansigtet han lignede en zombie hvilket han nok også var. Julia kiggede på Ahngel men selv hun blev lidt efter idt bleg i hovedet end hun normalt var hun havde ikke fået blod i mange dage, og hun kunne ikke holde på ikke at havde fået blod. Hun prøvede at holde det skjult så hun ikke bekymrede Ahngel..Hun havde gjort nok og desuden var det meet udnerligt at det pludselig skete hun knip øjnene stille sammen lidt og tog sig til halsen med en hånd som greb rund tom halsen, den hvide, hals med de synlige blodåre på, hun haddede den smerte der lå deri. Hun åbnede øjnene alt var flimret for hendes blik end ikke Ahngel kunne hun se¨.Julia kunne ikke sige noget hvis hun gjorde ville Ahngel ikke kunne høre det da han var udenfor og hende indenfor, så hun gled bare langsomt ned ad vindueskram og lå nu på gulvet*Ahngel...Hjælp mig..*tænkte hun stille mens hun prøvede at få sit syn igen men det virkede ikke billeder flimrede for hendes hjerne, alt blevv sort, for hende, så hun lukkede øjenne og holdte hånden rundt om halsen igen. Gud kunne ikke gøre noget, djævlen heller ikke.

Ahngel betragtede stille denne ulydige død, som havde rejste sig. Han foldede hænderne foran sin brystkasse og begyndte at sige noget på fransk. Det var dog uhørligt og ikke til at gætte sig frem til, da det gik hurtigt, som var det bare en vind der hvislede imod en trætop. Han røde øjne glødede stille op og endnu engang kom der ro over kirkegården og den døde faldt sammen og ned i graven igen som var det intet andet end en simpel dukke.
Underligt hvad der havde udløst det.
Han rettede kort blikket opad idet regnen gennemblødte ham stilfærdigt. Han lagde hovedet lidt på skrå og vendte om for igen at gå ind i den lille kirke.

Julia lå bare på det kolde gulv uden øjnene lukket sammen hun var lidt svag men dog ikke så meget at hun ikke kunne holde ud, hun nød kulden på gulvet, billeder flimrede for hendes hoved, alt var ikke så sprt mere som det havde været. Hun tog sig til halsen igen mens hun rækte ud efter det ene sterinlys og lod sine fingre køre igennem den*pokkers tag til den trang*tænkte hun lidt mens hun studere omgivelserne regnen væltede ned kold, og med et hørte hun lyden af døren nogne var på vej ind det var sikkert Ahngel"Undskyld...."sagde hun bare med blikket vendt op i loftet mens hun lagde hænderne foldet sammen ved hendes hjerte mens hun ikke rejste sig men tænkte bare på fortiden og lå stille og kiggede op på loftet.Øjne blev halvtlukket hun asgde ikke mer og lyttede bare efter til regnens slud, og at den styrtede ned.

Ahngels fodtrin kunne høres hen over stengulvet med en genlyd hver gang hans hæl slog imod gulvet og fortsatte imod den anden.
"Kom." sagde han stille og satte sig på hug foran hende, hvorefter han lagde en arm om livet på hende og rejste sig op. "Jeg tror det er på tide at få jaget." sagde han stille og stabiliserede hende så godt han kunne, så hun ville kunne stå selv.
"Hvorfor har du ikke ædt tidligere?" sagde han med et hævet øjenbryn og lagde hovedet på skrå. Det burde de fleste vampyrer tænke på før de gav sig til andet..

"Jeg ved det ikke hungren efter blod gav et stik inden i mig, jeg kunne ikke holde mig oppe ved vinduet da jeg så dig stå ude i regnen foran gravene, jeg følte mig alt for svag Ahngel..Jeg håbede så meget til at du hørte mine tankerne"sagde hun mens hun støttede sig lidt til hans ene skulder, mens hun holdte en hånd over halsen"det brænder, og giver sådan en frygtelig smerte"tilføjede hun, hun respekterede Ahngel for at han ikke havde det med hungren efter blod, go at han kunne holde sig oprest hun nikkede lidt til det han sagde med at jage hun trængte til blod hun kunne ikke leve uden det kunne ingen vampyr.