Begravet ind i mørket-Ahngel

Ahngel lod hende stille tage fat i hans hånd og lod den gå imod ilden, dog holdt han sin hånd fast da han ikke ville lade den komme tættere på ilden. "Min slægt dør lige efter det næste overhoved tager styre. Jeg har ingen familie." sagde han roligt og betragtede ilden.
"Og.. jeg kan ikke mærke varmen. Jeg har ikke kunnet mærke temperatur siden jeg var barn." sagde han så og betragtede det stille. Varme og kulde var fremmede begreber for ham, som en eventyrbog for menneskene og uvisheden om hans eksistens. For han var varme og kulde lige så fjerne, som vampyrer var for mange mennesker.
"Hvad med Dem? Har De familie?"

Julia kiggede trist ned på det glatte gulv det var hvist nok fliser der var blevet sat sammen med andre stykker så de lignede to slags farver, hun tænkte kort og gav ikke slip på hånden Ahnges hånd var dejlig at holde om så kold og dystert farve"nej...men havdejeg er heldig at have fundet min lillesøster igen men mine forældre ser jeg aldrig igen..Jeg hader at tale om det da jeg selv kan blive ret trist over det. Og så alligevel at fortælle det til dig gør at jeg..."stoppede hun kort og kiggede ind i ilden"jeg savner dem..Gid de var her nu men jeg har også lært at man ikke altid får det man ønsker sig"sagde hun og kiggede hen på ham igen"jeg vil ikke græde for det magter jeg ikke jeg må bare se det hele i øjnene og lade det går forbi mig som en skygge i det fjerne hvad med dig du har familie har du ikk"sagde hun og var klar til at høre lidt mer om ham hun skubbede begge deres hænder lidt væk fra ilden så de ikke brændte sig.

/skal logge svare igen når jeg er tilbage n__n//

"Som sagt så nej. Jeg er den eneste der 'lever' i min slægt i øjeblikket. Min faders hjerte slår, men han har ikke været ved bevidsthed i snart fem år, men han betyder alligevel ikke noget." sagde han så. "Min mor døde da jeg var barn og.. hun døde under mine eftertiende år*." sagde han så og betragtede lyset i en tid.
Han vendte derefter blikket ned på hende igen. "Værd glad for at du endnu har tårer du kan skænke til andre. På et eller andet tidspunkt vil de måske slippe op." sagde han så og løftede kort hendes ansigt med en kold finger under hendes hage. Han lagde hovedet lidt på skrå. "Der er intet i vejen med at græde."

Julia s glødende øjne kiggede ind i hans og hun smillede lidt men nikkede kort mens hun holdte rundt om hans hånd hun havde løftet hendes ansigt op med. Julia s hår faldt ned over ryggen og hun kiggede lidt nedad men også op på ham igen"du har ret, men på et eller andet godt tidspunkt kan man ikke holde tårerne inde de tager nemlig frit løb du må have haft det svært siden hun døde , har du ikke haft smerte inden i, ensomhed, sorg"spurgte hun undrene men venligt og rolig stemme hendes lugt var blid, og bare sådan ren duft som næsten kunne mindes om smukke blomster"jeg ved jeg har en masse nøglder selv til porte jeg skal åbne men jeg holder dem lukket inden i mig selv...sommetider tænker jeg over om det mon er på tide at give slip eller få portene åbnet"sagde hun stille

Ahngel betragtede hende stille. "Siden de døde.." sagde han en smule rettende. Der havde kun været to meget vigtige i hans husholdning. Begge døde under hånden for naivitet og korruption.. Ahngels egen uvidende hånd, men intet af det havde været bevidst og helhjertet. Det var ligesåmeget ham som havde gjort en ende på dem. Fået dem til at gå i opløsning. Ødelagt dem indefra for bare at skifte dem ud.
Rahmielles blide moderomsorg og Lucys hemmelige blikke.
Han havde aldrig haft en mor... men to skytsengle så at sige.
"Smerten er ved at dø, men savnet hænger i.. og disse nøgler..." sagde han og rørte kort ved en af hendes hårspidser. "..brug dem først når du er sikker på dem." sagde han så med en ret uhyggelig form for erfaring i hans øjne, som om han havde fortrudt at se mange ting. Fortrudt mange beslutninger.

Det røde kolde blik som var frosent en smule fast til hans blik var blevet lidt venligt hen ad vejen og hun smilled ekort til ham, et venligt smil ikke ret bredt heller ikke for småt. Julia kiggede på hans hånd der rørte hende ved hårspidserne hårt var koldt men også glat og duftede dejligt som hende"du har ret..Men jeg skal stadig vær ehelt sikker på min beslutning om hvad jeg gør for åbner man en fokort port til et minde man ikke har lyst skal forblive men alligevel betød noget så skal man ikke åbne den eller måske lukke den.Jeg skal være sikker meget, og jeg håber meget på at finde det jeg søger i dette sted, så jeg håber på at det at du er her nu kan hjælpe lidt da vi begge jo er vampyre, så vil du gøre mig den glæde at søge sammen med mig Ahngel"spurgte hun med hovedet lidt på skår ikke meget så han lige kunne røre ved hendes hårspidser hun lagde en forsigtig hånd oven på hans hoved mens hun mærkede en kulde.

Ahngel mærkede kort hendes hånd på sig og havde egentlig lyst til at vige væk. Efter al den tid.. når andre rørte ham af deres eget initiativ, så frøs det ham. Han sagde dog ikke noget til det, men betragtede hende stille.
"Jeg vil hjælpe dem jeg kan." sagde han og nikkede. Det var delvist ikke sandt, da han kun ville hjælpe de vigtige for ham og så dem der skulle bevares. Heldigvis for hende var hun indenfor en af de to grupper, havde han erfaret. Hendes beskyttelse var nu indenfor hans rækkevide. Hvor meget han end hadede at skulle spille skytengel over for de dusinvis af bevarelser, så stod det i hans kontrakt.

Julia s rolige røde blik faldt ind i hans øjne det blandede sig nærmeste med farverne selvom de begge tio var røde, så var det som om det blev til en meget glødende rød farve. Julia s hår faldt stille ned på ryggen hun vidste enlig ikke hvorfor hun havde lagt en hånd ovenpå hans hoved det havde hun bare hun trak den stille til sig mens hun trådte bagover"undskyld jeg rørte dig håber ikke det gør den meget store forskel. Mange tak fordi du vil hjælpe det gør det lettere for mig meget når jeg har en med en god lugtesans og syn sans"sagde hun og gav et nik fra sig, så vendte hun sig med ryggen til ham mens hun tog fat rundt om hans ene hånd hun lagde hendes ovenpå hans hånd for at se hvor stor en forskel de to hænder var i forhold til hinanden"dine fingre går mig hertil"sagde hun pg pegede kort på hendes finger og på hans mens hun smillede lidt og lugtede til ilden som var lidt foran dem men også lidt til luften inde i kirken.

Ahngel kiggede stille ned på hænderne. Hvad var der med hænder? Hna betragtede det stille i en tid. Derefter vendte han blikket op på hende med et spørgende udtryk. "Hvorfor viser du så stor tillid til en du lige har mødt?" sagde han så og lagde hovedet lidt på skrå for så at lade det lange hår falde lidt på plads ned over hans skuldre og ryg, hvor det snoede sig som tusind levende slanger. Folk havde altid åbnet så let op for ham, selvom han selv var som en lås uden nøgle for det meste.
"Jeg kunne meget vel være en fjende?"

Julia kiggede på ham og gav slip på alt hun havde rørt ved ham mens hun gik stille lidt hen til væggen med maleriet hun lod en håndflade glide hen oven på jesus ansigt mens hun gemte det væk fra hendes syn det gav hendes maneg kuldegysninger bare et lille blik"Det undre mig meget du er en lås hvis nøgle mange ikke kan finde, jeg mener at det er bedst at have tillid til nogen og det blev dig, desuden så kunne jeg spørger dig om det samme..Hendes hår faldt ned i hendes øjne og hun kiggede lige ignennem det og ind i væggen som om hun kunne se lige ignnem duften som var på hende var som den plejede, og huden stadig lys og kold hendes bevægelse med hånden som før var ved Ahngel flyttede sig lidt"jeg syntes selv det er ret underligt, et møde med en person og pludselig er man så tætte"sagde hun spørgende til sig selv med en finger ved mundvigen hvor en af hendes nålespidse tænder stak ud fra.

"Jeg lader dig gå tæt på mig.. ikke fordi jeg er meget tillidsfuld, men nærmere nysgerrig." sagde han så. "Du ville ikke udgøre en trussel for mig." sagde han så. "Så jeg er ikke bekymret ved dit nærværd." sagde han derefter. "Ikke at du skal være utryg omkring mig, men du bør nok passe på. Ikke mange purebloods er så nemme at komme tæt på, eller nær så tilgivende med hensyn til nær berøring." sagde han stille og betragtede hende derefter og lod et lille smil sendes til hende.
Han var nu ikke truende, men han ville forvandle sig til en ufattelig modstander hvis man satte sig op imod ham. En pureblood. Fuldblods.

Hun kiggede kort på ham og lod deres blikke mødes hun trådte et skridt tættere på ham mens hun lod hånd køre op foran ham"Ahngel jorden kalder Ahngel heh bare rolig jeg er ikke så let at skræmme væk, og jeg er ikke bange for dig er kun bange for en ting og det er en ting jeg ikke er stolt over, jeg er så sjældent stolt over noget enligt verdner ender altid med at gå i stykker, drømme knuses, byer ødelægges, sjæle suges ud af mennesker, og så tænder der borer sig ned i huden på folk...Men jeg føler bare at du er så anderledes fra alt det og især bare fra andre fuldblod vampyre godt nok er jeg rent blodet ikke så meget som en dråbe menensker blod inne i mig.Hmmm jeg husker lidt af min skaber"sagde hun tænkende mens hun så kort på Ahngel og lagde hændern rundt om sig selv hun blev ikke varmere men koldere af det.*nøgler, låse, mysterie, mystik* tænkte hun kort

"Skaber..." mumlede Ahngel stille, men lagde ikke mere vægt i det. Han havde ingen ideel skaber. han var født som en vampyr. Født, men ikke på samme måde som mennesker. Det var det der lå i Pureblood. Dem der aldrig havde set verden igennem et menneskes øjne. Dem der måske havde det nemmere ved at være vampyre, fordi de ikke kunne sammenligne med det liv de havde før. "Javel ja... men husk at efter kaos vil der være opbygning igen. Verden vil aldrig gå under, men genopstå igen og igen." sagde han stille og så på hende tænkende.

"Verdenen går ikke under nej det tvivler jeg meget på at den vil gøre, men få verdner kolapser og går i stykker for manges øjne, dte lyder ikke af meget men det er det..Jeg er heldig at jeg ikke har nogle forældre nu for jeg ville ikke være vidne til deres død hvis verdenen skulle dø..Ahngel havd tror du enlig vi er skabt for altså har vi et mål eller er vi det vi er fordi gud har vaægt at der skal være nogle natte væsner"spurgte hun undrene mens hun fik trak ham stille hen til en bænk mens hun satte sig ned på den, den var lavet af træ"jeg har mange spørgsmål du er så mystik at selv du også gøre mig nysgerig"sagde hun stille med stille men blid stemme hendes hår var faldt ned over hendes skuldre

"Jeg tror på skæbnen, ja." sagde han meget kortfattet og ville lade det med Gud ligge. Religion var ham noget så fjern. Han troede på at der måtte være andet end eksistenserne på denne planet og han vidste at der ikke var noget der hed tilfælde. Dog ville han ikke gå ind og tale om hvilke guder der var sande og falske. "Jeg har ingen tro. Hverken Gud eller Satan har hånd over mig." sagde han så og betragtede hende stille derefter. Han lod sig stille trække og satte sig ned med et undrende blik.
"Hvad ønsker du da at vide?"

"Jeg vil vide om du mener at du har et mål at gå egfter om du har løfter til nogen, eller minder. Jeg vil vide om hvad du kan lig og hvad du ikke kan lig..Og så vil jeg vide noget om din familie..Har i alle rentblodt i din familie, og jeg fortælle om mig når du har fortalt om dig"sagde hun mens hun kiggede hen på ham og lidt ned på hendes hænder det var tæt på at hun havde prikket hul på huden men det gjorde hun ikke det var kun lige før"jeg elsker at være sammen med nogle ligenu er det dig jeg må overleve med men det er også godt nok du da meget venlig, smuk figur og udseende"sagde hun mens hun lod et blik glide ned og op ad ham."og så har du også smukke øjne dybel, ensome, energiske"sagd ehun bageter venligt og lidt beundrene hendes var slet ikke sådna som hans var.

Ahngel betragtede hende. Alle disse ting hun ville vide. Det ville folk altid vide. De ville altid spørge ind til ham og tro at han uhæmmet lader det hele gå frit. "Der er ikke meget." sagde ham, selvom det ikke var sandt, men med en fortid som han havde, kunne han ikke ytre sig med det samme på denne måde.
Han tænkte sig lidt om. "Hvorfor vil i vide alt dette? Hvad er det der gør mig så spændende at studere?" spurgte han med et tænkende blik.

"skal jeg fortælle dig det måske fordi du er så mystik og ikke siger meget om dit liv, familie og sådan nogle ting self ved jeg hvordan du ahr det når alle angriber dig med spørgsmål om det jeg har selv prøvet det men jeg siger ikke meget om mig selv det har jeg aldrig gjort mit liv er ikke værd at høre om eller samle på...Det min mening jeg føler ligesom at jeg er fanget i denne krop og ikke kan komme ud igen, jeg bliver stærkere til at åbne døre, svagere til at lukke dem igen"sagde hun stille og lagde hænderne rundt om hendes knæ mens hun lod hagen hvile lidt på dem"jeg presser ikke på du behøver altså ikke fortælle det hvis du ikke ønsker det jeg er glad nok for at du fortalte mig hvad du hed, og du da meget mer spændene end mig så det er den ros jeg vil give dig Ahngel...Tag imod den"sagde hun stille med hovedet til side

//Srry Im out of kre. Vender tilbage når jeg får insp. tilbage xD//

//helt iroden xDD nyt ava og banner Kaname fra vampire knight ikk n__n//

Ahngel kiggede stille på hende. "Jeg bliver ikke overfaldet eller skudt tilbage af spørgsmål." sagde han så. "Jeg undrer mig bare over hvad der gør mig så svær at læse og så spændende at se afslutningen på." sagde han så og fortolkede kort sig selv som var han en eller anden bog med al for stor reklamekampagne.
Han vendte de røde øjne imod hende igen. "Jeg lader bare være med at svare hundrede procent hvis det endelig er, men du må give mig plads.. en ting ad gangen."
"Hvad er det første du gerne vil vide noget om?" sagde han så og mente at han ikke ville overskue så mange emner på een gang.

Hun tog en lille vejrtrækning der var stille hun fik lidt af luften ned i hendes lunger, og mærkede at luften hun fik ned var kold helt fantastisk efter hendes mening hun kiggede på ham og lidt hen på lysende ikke dem på oglet emn dem i loftet, mon de havde planer om at falde ned på dem hvis de havde var hun klar til at flygte væk. Selvom hun havde et eller andet med ild så kunne det alligevel går galt"jeg undskylder meget..Men det første der brænder i mit hoved er at hvad er dit mål det du går efter"spurgte hun megte venligt mens hun vendte hendes krop hen mod ham så hun kunne få et blik mer af hans røde øjne. Hendes røde farve var ikke så lys den var mere mørk.

"Lige nu.. vil jeg bare gerne havde min gæld betalt og derefter ved jeg ikke hvad der skal ske." sagde han stille og lod blikket falde roligt tilbage på hende med et tlnkende blik.
"Hvad med dig?" sagde han så og rettede sig elegant op.
"Hvad er dine mål her i livet? Hvad skal du bruge din udødelighed til?" tilføjede han, verbalt talentfuld som han nu var. Han brød sig ikke om at tale kortfattet og hurtigt.
Ord var farver og sprog var billeder.

Julia tænkede meget over hans spørgsmål til hende om det hun havde spurgt ham om, der var enlig aldrig nogen der gad eller havde spurgt hende om det før.Hun hev sig selv lidt op da hun var ved at glide helt ned på gulvet og ned fra bænken, så lod hun Ahngel s blik være på hende mens hun tænkte ldit videre"Gæld? om hvad og hvorfor..Mit mål er at finde mine slægtninger eftersom at jeg har fået at vide at jeg har nogle..Det ikke lige noget jeg bryder mig om men det er jo nødvendigt og en del af min familie underligt nok..Men ellers må jeg sige at det ligger lidt fjern lignu"sagde hun nikkende. Og lagde hovedet blidt forsigtigt tilbage på bænkens kant mens hun kiggede med det røde blik op på lysene så man godt efter kunne man næsten se halucationer i dem"wow.."sagde hun stille og imponerende.

"Det er en længere historie med gælden. Lang og uinteressant." sagde han tænkende.
"Hvad hedder din familie? Registreret kender sikkert til dem." sagde Ahngel derefter med et tænkende blik. Havde han sagt for meget, eller lagde hun ikke mærke til det? Ahngel vendte stille blikket væk.
Ikke mange vampyrer havde adgang til registreret længere.


//Srry lack of krea xD//