Begravet ind i mørket-Ahngel

"Jeg kan ikke læse tanker." sagde han så, meget kort og præcist og med en ret kold tone, som om det var et faktum han virkelig ikke brød sig det mindste om. "Så lad os gå. Jeg har alligevel ikke fået nok blod i nat." sagde han så og begyndte stille at gå, dog så hun kunne følge med. Hans røde øjne lå stille på området foran ham uden at vi indtil han kom hen til døren, hvor han stille trak i porten store håndtag. Han trak det op med en bevægelse som var det den letteste ting i verden, trods størrelsens omfattende masse.
"Der er ikke langt til centrum herfra. Der bør vi nok kunne finde noget."

Julia shud blev lidt blegere og hun nikkede lidt mens hun forsøgte at holde sig oppe men det var svært på grund af hendes bldotab hun skulede til Ahngel men hun tænkte lidt"jeg ynkelig burde havde tænkt over det emd blodet, alle vampyre lever jo nærmest af det det det der gør vi er vampyre.."sagde hun stille og vendte blikket op på himlen lidt"Ahngel jeg for svag til at gå lidt tror du at du kan være til hjælp for mig"spurgte hun med et blik på ham mens hun lagde hovedet på skrå lidt for at se hvad han ville svare hun forventede ikke meget fra ham, og håbede han ville gøre gavn med at hjælpe hende indtil de nåede hen til ventrumet hvor de kunne finde noget til dem begge to"Du har også lidt mindre kulør i farven Áhngel du mangler blod, samme gør jeg"sagde hun med blikket ned på hendes hænder*jeg hader det, jeg en vampyr og alligevel glemmer jeg den vigtigste ting at sørge for mig selv*tænkte hun lidt inde i sit hovedet.

Ahngel så lidt på hende inden han meget kort nikkede og lagde armen bedre om hende. Han ville ikke bære hende. Det ville være akavet og det ville trække for meget opmærksomhed til. Han sagde først ikke noget men begyndte stille at gå ud imod byen, som kunne ses i sort silhuet i baggrunden for den meget mørke himmel. Vandet løb ned over dem med faste bræmmer, men Ahngel tog knap notits af det.
"Hvorfor har du ikke drukket?" sagde han så og skævede kort til hende med et roligt udtryk.

Julia så på ham og mærkede hans arm rundt om hende mens hun tænkte lidt og holdte en hånd foran halsen"det netop det store spørgsmål Ahngel jeg ved det ikke, jeg brude tage bedre plejede af mig selv jeg burde holde styr på min trang som dig, men alligevel selv en vampyr som dig får brug for blod det vel det der gør vi lever."sagde hun tænkende og kiggede mod byen"Jeg har længe tænkt over hvad der ville ske hvis nogen borede sine negle lang dybt ned i dit bryst flåede dit hjerte ud, hvad ville der mon ske"spurgte hun undren mens hun lod blikket møde hans med et skævt lille smil"Men Ahngel jeg kunne spørger dig om det samme hvorfor du ikke har drukket"sagde hun

Ahngel var stille i en tid. Han havde ikke lige forventet at få spørgsmålet sendt tilbage til sig selv. Han smilede skævt og let dystert. "Jeg er i stand til at vente på det i stedet for at blive ødelagt af sulten." sagde han og skævede kort til hende i håb om hun fangede hvad han snakkede om. Han drak ikke altid blod blot for overlevelse men også for velbehag. Han havde ikke mange skrupler omkring det.
"Så. Hvilke typer ønsker du at æde fra?" sagde han så og forventede stille hendes svar. Det ville gøre forskel på hvor de skulle tage hen.

Julia kiggede på ham og hans kulør i kinderne og huden"helt sikker du ligner nlsten et genfærd med den hud, jeg vil ikke være bekymret for dig for du siger jo hele tiden at det skal jeg ikke, så det vil jeg ikke, men et offer et med stærk blod i sig varmt blod"sagde hun drømmende og med et lille smil til Ahngel over at se hans smil til hende så derfor ville hun smile tilbage"dit ansigt bringer folk til at smile hvis du smiler vidste du godt det"spurgte hun med et lille hæng fast ved ham så hun ikke faldt sammen igen"Blod jeg trænger til blod...Selv gør du også Ahngel vi skal begge tage fat i vores offers hals borer vores tænder ned og lade dem skære fint i huden.."sagde hun stille med et nik til ham mens hun studere byen lidt på afstand den var utrolig skabt, og gav et smukt skær i mørket

Ahngel himlede kort med øjnene over hendes lille prædken, men lod det ligge imens han stille gik med hende. Han gik imod det lidt finere kvarter. Stærk ren blod med masser af varme. Han stoppede op lidt fra residuelle området og så sig lidt omkring. Ganske rigtigt var der en del rigmænd der var ude og gå med deres paraplyer. Han så sig stille omkring og fik øje på en der gik alene.
"Kan du stå?" sagde han så og betragtede hende lidt. "Tag ham. Han er alene og på lugten kan jeg se at han ikke er meget værd at holde i live." sagde han og støttede hende lidt så hun nok ville kunne gå igen. Selv ville han gå efter en yngre herre længere nede af gaden. En rig ung fnøs med smag for biler og kvinder. Han ville elske at tage livet fra en som han.

Julia lyttede til ham og så manden og nikkede til ham "dus akl ikke være bekymret jeg klare mig kan hvist stå lidt, bare find dig et bytte, vi mødes vel her ved en gyde elelr noget når vi har fortæret os eller sådan noget ikk"spurgte hun ´med et lille smil til ham, og vendte derefter ryggen til mens hun gik med lette skridt hen mod manden lidt forførende mens hun kiggede på ham"Hvad laver sådan en ung flot mand som dig herude"spurgte hun mens hun tog blidt fast rundt om mandens hals mens hun kiggede på den, og inden manden skulle til at gøre noget gjorde hun en stille bevægelse med hans nakke bare for at være sikker på at han var besvimet eller noget, mens hun satte munden rundt om et område i halsen, og lød tænderne fint skære igennem huden på ham, blodet var djelig varm mens hun mærkede varmen tage plads inde i sig selv bare det ikke var dødt blod.Julia forsøgte at skule til Angel som før var ved hende men han skulle jo også have nogle at drikke.

Ahngel var stille og så hende kort an inden han selv drejede om og fortsatte ned ad gaden efter den yngre mand. Personen skævede kort til Ahngel og begyndte at gå hurtigere, hvorefter han gik ind i en gyde med en pokkers fart. Ahngels smil bredte sig til et satanisk grin inden han stillede sig i gydens åbning med hvidt opspærrede røde øjne, der så sig omkring som havde han mistet forstanden.
"Jeg gør dig ikke noget." hvislede han stille og dragene. Personen kiggede frem igen med et usikkert blik, selvom noget påvirkede ham rent mentalt. Ahngel så på ham og lod hans øjne sætte sig fast i personens blik inden han gik hen til ham og holdt ham op ad muren. "Ingen... smerte.." hvislede han og lod sin lange tunge strejfe mandens muskuløse hals. Derefter åbnede han kæben og lod tænderne nedsænkes i det mentalt nu svage menneske. Blodet løb stille ned af Ahngels hage imens Menneskets bevidsthed begyndte at forsvinde som sand i et timeglas.

Julia drak videre en tår for øjet som man sagde, hun mærkede det meget varme blod tage bo i hende, det følte så godt,så godt at hun næsten ønskede mer af det, så lukkede hun øjnene lidt og drak videre indtil mandens krop var tømt for blod, så gav hun slip på ham tyst til jorden mens hun tørrede sig om munden med en hånd bevægelse meget blid, og lydløst, så vendte hun blikket ned på manden mens hendes øjne åbnede sig, og lod sparkle lidt rundt i dens glødende farve, hun kunne ikke se spor af Ahngel mørket tog nok over så listede hun sig lidt rundt uden at se Ahngel og lade Ahngel se hende, han skulle ikke bekymre sig mens han drak ud, så hun lod nogle skridt føre an"wow byen er meget smuk ved midnat ca"sagde hun og lod blikket spejde op hun var helt frisk igen fra blodonationen agtigt.

Ahngels favntag om sit blodoffer var efterhånden så stærkt at hvis manden ikke var bevidstløs ville han med sikkerhed skrige af smerte på grund af de brækkede ribben Ahngel forebyggede på ham. Endelig. Hjerteslagene bankede langsommere i takt med hans eget bankede hurtigere. Bare lidt endnu og så ville det hele være slut. Han måtte ikke drikke fra det døde. Han ville blive trukket med også selvom at hver gang han var på dete mentale stadie tænkte han altid:
Bør jeg lave migselv dø ved siden af ham. Burde jeg lade hans blod flyde som var det mit ligeså.
Han smed manden fra sig og støttede sig imod væggen. Hej Allesammen. Mit navn er Ahngel og jeg er mentalt ustabil.
Første indrømmelse ville være den sværeste. Han rettede sig op og drejede om og gik ud fra gyden med blodet løbende fra sin mund.
Hej Ahngel

Julia stod stille lidt og mærkede mandens blod inden i sine årer mens hun kiggede ned på hænderne manglede Ahngel ikke eller havde han stadig fat i hans offer, Julia tænkte lidt og stilte sig foran en gyde hun gik ikke derind men prøvede at finde rundt til Ahngel"Hvor er du!"råbte hun mens hun kiggede rundt fra det ene hjørne til det andet fra oppe til nede, hun pustede lidt mens hun løb videre og stod så lidt væk fra ham mens hun så på hvad han lavede hun tænkte at hun måtte gå tættere på"Ahngel manden dør du kan ikke gøre noget, du skal ikke ofre dit liv det ville være dumt"sagde hun stille og kiggede på manden hun nu stod bøjet hen over"wow du gik sørme til den hva han er hvertifaldt heelt væk"sagde hun med en viftende hånd forhan mandens ansigt, Julia kiggede op på Ahngel"tak.."sagde hun stille med et lille bredt smil til ham"hvad var det du talte om ligefør jeg hørte noget"sagde hun og kiggede rundt ved ham, og manden lidt over Ahngels skulder"er der andre end os to"spurgte hun endnu mere undren over det

"Ofre mit liv?" sagde han skæptisk. "Du må hellere lære at adskille fantasi fra virkelighed. Jeg har ingen intentioner om at dø sammen med en som han." sagde han køligt og begyndte at fjerne blodet med en række meget elegante bevægelser. Han kunne nægte alt der ville høres. Han kunne sige fra for alt der ville blive påstået, men han vidste udmærket at døden var et emne han tit havde dvælet med.
"Om ikke andet. Lad være med at læse mine tanker. De tilhører ikke dig." sagde han så og så lidt på hende igen. Han ville nødig til at gøre sig selv ulæselig på grund af det, men han hadede ikke at kunne holde tankerne for sig selv. Det var det eneste der burde være helligt.

Julia kiggede på ham med et lille blik"jeg læser ikke dine tanker hvis du ikke vil ha jeg gør det selvfølgelig er det klart at jeg er nysgerig lidt, og selvfølgelig er der mange der spørg dig om døden, og sådan jeg ønsker dig heller ikke død, jeg ønsker ingen død men jeg øsker stadig at finde ud af om vi er alene her i byen for jeg føler der nogen efter mig"sagde hun stille og gik lidt forbi Ahngel i den retning han stod og var i"Hmm"sagde hun stille og gik lydløst tæt ind til Ahngels øre"Vi ikke de eneste.."hviskede hun stille og gik lidt væk fra ham ikke så meget men lidt væk for at kigge rundt"Men tak igen nu er jeg helt frisk igen det var dejligt at få noget varmt blod til kroppen så min hud fik samme blege farve"sagde hun med et lille smil til ham et smil der nåede lidt længere op til kinderne men ikke meget"Ahngel du en pureblood vampyr ikk ingen menneskelig dråbe i din krop"spurgte hun undren med hovedet på skrå

Ahngel var stille indtil hendes sidste indskydelse. "Det stemmer." sagde han og nikkede. "Jeg har aldrig været menneske." sagde han så. En af vampyrenes stamfader ville nogen kalde ham. Også en af de sidste. Der var ikke mange purebloods tilbage, da det havde været dem der var de oprindelige vampyrer. Dem der smittede de andre og skulle viderføre racerne.
"Hvorfor?" sagde han så og lagde de røde øjne ud til siden da han selv mærkede et tredje åndedrag blandt dem. Det havde ikke været hans offer. Den unge mand havde akkurat mistet sidste del af sit liv og ladt det glide igennem fingrene som var det blot almindelig sand. Utroligt hvor nemt et liv egentligt var at tage. Måske var menneskene til for at dø, da de ikke overlevede let. Et enkelt knivstik og de ville dø.

Julia gik bagom Ahngel og kiggede lige over hans højre skulder"hvad tror du det er der der noget, derude et sted tæt ved os vil du være med til at undersøge det men måske skulle vi skaffe os af med de afdøde lig tror du ikk, lugten kunne måske gøre noget ved andre"sagde hun og bukkede sig på hug ved Ahngels bytte"du har da ikke spildt en dråbe meget godt gjort..Men purebloodss ja de har ingen menneskelig del i sig altså blod men de er også meget mere kolde overfor andre har jeg ikke ret"sagde hun og pustede lidt til Ahngels hårspidser lidt"sig til hvis jeg genere dig eller siger noget helt fokert"sagde hun og nikkede mens hun lod blikket glide ned på manden hun stod foran Ahngel med ryggen til mens hun lod en bevægelse føre forbi luften*hmm dejlig kold* lød tankerne rundt i hendes dunkle hoved

"Lad dem ligge. Det er det bedste sted indtil videre. De bliver ikke opdaget inden solen står op." sagde han og begyndte stille at gå imod havnen. Han havde ikke tænkt sig at blive for længe tæt på ligende. Brugte de hunde ville han nemt kunne opspores hvis han var der alt for længe. Ville hun med var det hendes egen sag. Regnen fortsatte i tykke stråler og gennemblødte dem fortsat og fjernede resterne af blod fra Ahngels tænkende ansigt. Det mindede ham om noget. Denne aften. Regnen og stemningen og følelsen i hænderne.
Han stoppede kort op og så op imod himlen. Den lignede sig selv.

Julia nikkede lidt og kiggede rundt havde de begge to glemt følelsen af at der var nogen trejde pr. i nærheden, Julia ville ikke blive her hvis det var sandt havd man sagde ville hun et andet sikkert dybt sted hen"Hvad tænker du på, skal vi ikke gå et andet sted hen syntes at kunne høre hunde lidt væk fra os de kan sikkert lugte os på afstand"sagde hun og kiggede til den ene side"javel ja vi lade dem ligge her men ikke os vi må væk Ahngel"sagde hun og greb fat rundt om hans håndlæd*men hvorhen*tænkte hun ldit og stoppede lidt op mens hun skimmede rundt Ahngel stod og tænkte på noget det lignede hvertifald sådan noget"hvad er der Ahngel er du okay"spurgte hun lidt bekymret selvom han sagde hun ikke skulle være det gjorde det hende lidt stadig hundene kom nærmere og hun prøvede at opvække Ahngels tavshed lidt så han vidste det

Ahngel svarede ikke til det første og skævede kort til hende inden han tog hånden til sig. "beklager. Jeg har en ting med mine håndled. Rør dem helst ikke." mumlede han stille og gik videre. "pakhusene ville være et godt bud. Hundende vil ikke kunne lugte det på grund af tørisen og fiskeaffaldet." sagde han og gik videre ind imod havnen. Det burde ikke blive et problem overhovedet.

//Srry har ingen krea til emnet ^^//

Julia nikkede lidt"jeg undskylder meget men så hvor ligger det henne du føre an"sagde hun og gik lidt bagved ham så hun kunne følge efter ham hundene kom tættere og tættere på, og Julia kiggede på ham var der mon noget der fik ham til at føle noget ved denne nat hun spurgte ikke for så ville han vide at hun havde læst hans tanker igen"ligger dt langt væk"spurgte hun med hovedet på skrå mens hun gik lidt sammen med ham væk fra stedet. Julia smillede lidt til ham himlen var smuk om natten stjernerne, og skyerne væk det var så fredeligt det hele

//Samme her ;D så det iorden//

De gik igennem et lille stisystem og lugten af saltvand blev efterhånden mere og mere merkant eftersom de gik længere. De kom til et åbent fabriksområde i industridelen af byen nær havnen. Havet kunne skimet forbi et af de store byggeprojekter. Ahngel bevægede sig igennem en åbning som gik direkte ned til havnen hvor de skulle være.
Pakhuset lå tæt ved et andet hus, og lige ved siden af molen. Ahngel åbnede stille døren dertil og så på hende.
"Allez." sagde han idet han mente hun skulle derind.

Julia smillede og bukkede kort lidt formelt mens hun trådte deirnd og lod øjnen flakke lidt rundt"wow hvor er her mange ting, lidt mørkt men ellers er her meget hyggeligt syntes du ikk"spurgte hun og gik lidt rundt for at se på de forskellige ting nogle af tingene lignene forhistoriske ting, og andre nutidens ting der var også nogle fra gamle fortids ting. Hun skulede til Ahngel"merci Ahngel stedet her er vi i sikkerhed i"sagde hun og kiggede videre på de mange ting hun ville have tid nok til at kigge på og studere på, hvad han mente med det ventede hun på at høre så hun holdte blikket lidt tilbage på ham"tror du her er fælder"spurgte hun lidt med hovedet på skrå

Ahngel gik stille ind og så efter hende inden han lukkede døren til igen og lod et klik låse den indefra. Han stod lidt ved døren og lyttede til det exteriore, men fandt dem ikke længere forfuldt. Han så endelig imod rummet med et tænkende blik. En meget underlig form for samling i et pakhus. Måske havde museet lade sig lægge til på lager her.
"Jeg tror ikke at der er fælder, men vi bør nok se efter alarmer." sagde han og begyndte at gå langs væggen. Han fandt en lille rød lampe og med et var den knækket på langs og klirk fra den dryssede ned på gulvet. Han smilede og så sig om. Der var ikke flere efter hans eget øjemål. "Siog hvior du ser nogen." sagde han så og så imod Julia med et tænkende blik.

Julia kiggedehen på ham mens hun rørte ved nogle genstande der var sådan et lille skib inden i en glas flaske"Det skal jeg nok men sørg også for det selv man kan aldrig vide hvad der gemmer sig i krogene herinde, eller ja bare rundt i hele rummet, der enlig noget der undre mig.."sagde hun og lagde en lille finger ved munden mens hun bagefter kiggede påp skibet inden i flasken med et tænkene udtryk"Vi er tæt ved havnen ikk, og hundene er ikke efter os men måske er der andre der er fulgt efter os.Alarmer rundt i huseet og så mange ting fælder er der nok ikke men måske er der skjulte døre eller veje.."sagde hun og kiggede på Ahngel g tilbage ned på flasken hun havde i hænderne øjnene skimmede denne flaske rundt for at se om der var blodpletter eller noget på den men det var der ikke.

Ahngel smilede skævt og så sig omkring. "Hvorfor skulle der det?" sagde han og så på hende. "Vi ville vel ha opsnappet det hvis der var andre her.. jeg ville ihvertfald." sagde han stille og begyndte ligeså at bevæge sig lidt rundt. "Er du altid så parnoid?" spurgte han derefter tænkende. At tro der hele tiden var nogen efter en, virkede sådan for ham ihvertfald. Han smilte igen roligt og gik hen imod et maleri med et lagen over. Han tog fat i stoffet og lod lagenet glide af. Et portræt af en eller anden ukendt. Ahngel trak på skuldrene. Ikke et imponerende eller farverigt billede. Meget ordinært af en eller anden dæmon eller lignende.