Don't wanna change - Khá

Det at hun hviskede hans navn imens hun kom med så vidunderlige støn, var brændstof til det bål der ville kunne repræsentere deres følelser. En flamme så intens at intet nogensinde ville kunne slukke den. Et bånd var formet så voldsomt at selv ikke Gud ville bryde det. Noget så rigtigt var meningen at det skulle ske.

Han satte farten lidt ned men kom mere styrke bag stødene. Dog var det ikke på en bare hård måde. Han gjorde det på en måde så deres kroppe fulgte hinanden i en perfekt serie af bølgende stød. Nydelsen steg mere og mere som han stødte og hun fulgte hlet vidunderligt. En symfoni smukkere end noget andet. For at gøre akten endnu mere lidenskabelig, lænede han sig ned og kyssede hende intenst når der var vejrtrækning til det. Det var utroligt at kunne mærke kærligheden til hende vokse

Renheden og ærligheden bare så oprigtige følelser. De var som skabt for hinanden! Hendes eksistens, meningen bag den, gik op for hende i disse øjeblikke. Nok havde hun troede at hendes formål havde været klart, men nej.. hun var blevet skabt, formet og støbt kun for ham.. til ham.. og hun havde absolut intet at indvende, langt fra! Hun ville glædeligt være hans, kalde sig hans, og være stolt over at være hans. Der var absolut intet forkert i det, intet skam.. intet!

Tempoet blev sat ned, stødende dybere og det tog næsten livet af hende så godt, intimt og tæt det var. Han lænede sig tilmed ned mod hende, og søgte hendes læber. Hun løftede ansigtet mod ham, gengældte kysset, blidt, kærligt og lidenskabeligt. "I love you" hviskede hun, hendes første verbale kærlighedserklæring.

'Guds veje er uransagelige'... Et ordsprog brugt af dødelige i rigtig lang tid. Men selvom det var skrevet af dødelige kunne man ikke undgå at se det som rigtigt. Havde han før haft tvivl omkring hans egen eksistens, var det blevet jaget væk da han mødte hende. Havde han haft tvivl om hvor vidt han fik lov til at føle kærlighed igen, så var den frygt for længst fotsvundet som dug for solen. Selvom der ikke havde været ord på endnu så tvivlede han ikke et sekund på deres kærlighed til hinanden. Det var bare så utrolig rigtigt, så perfekt, så vidunderligt fantastisk!

Han gav sig helt hen i deres lidenskabelige kys og vidste at han aldrig nogensinde ville få nok af dem.
Da hun så hviskede de tre ord, var det kort som om verden stod stille og alt omkring dem forsvandt. Han kiggede kort tavst i hendes øjne og den gyldne glød viste hvordan han følte en lykke der kun steg og steg.
Meget blidt lænede han sig lidt tættere på og gav hende et meget blidt kys og hviskede så: "And i love you..... Only you....."
Stødene blev nærmest erstattet af en lidt langsommere bølgende bevægelse så de var så tæt på hinanden som muligt. Han ville jo ikke bare sætte farten vanvittigt op.
Lige nu kunne verden på ingen tænkelig måde blive bedre. For han var hendes og hun var hans

Hun havde gang på gang fortalt ham at han ikke var glemt, ikke var skabt uden formål, at han nok skulle genfinde kærligheden, at han nok skulle få sig en familie, få sig et liv.. en ny start. Aldrig havde hun dog troede det var så sandt som hun havde sagt, og endda med hende. Hun havde ikke bare sagt det for at sige det, men med hende? Af alle væsner på Jorden og i himlen.. hun følte sig heldig, og velsignet.

Var det bare hende, eller gik alting i stå ved hendes ord? Havde det været forkert af hende at sige det? Det var sagt spontant, og ærligt, hun havde ikke kunnet skjule sine følelser. Snart strålede hans øjne i det skønne gyldne skær hun kendte, og hans følelser viste sig så tydelige for hende.
Han lænede sig ned, et blidt kys endte mod hendes læber, inden hendes ord blev gengældt. Hun smilede varmt og lykkeligt mod ham. Hun kyssede ham på ny, blidt og intimt, for derefter at bryde det da et suk brød hendes læber. tempoet så langsomt, de var så tætte, deres kroppe arbejdet så tæt imod hinanden. Hun kunne snart ikke holde sig tilbage længere, men hun ønskede ikke at det skulle stoppe hellere.

Ikke kun kysset men alt ved ham afslørede at han virkelig elskede hende. Og det at hun lige havde sagt hun elskede ham, rejste hans følelser til nye højder. Alt de gjorde sammen, var på fortryllende og perfekt at man næsten kunne få ondt af dødelige for ikke at opleve det samme.
De var på alle planer et par, et par med kærlighed så stærk at selv universet måtte anerkende det.

Ganske vist var deres nydelse ved at nå endnu et fortryllende klimaks, men såfremt hun ville have det så var han fuldt ud klar på at hun skulle have alt det hun ville. Sammen kunne de sagtens nå et klimaks flere gange og nyde hinanden i evig tid.
Han kyssede hende nogle gange på halsen og sukkede blidt i hendes øre med et lidenskabeligt smil imens bevægelserne tog en anelse til i fart. Deres kroppe i en ophøjet og vidunderlig harmoni

Netop den harmoni de følte, fyldte hendes krop og spredte sig mellem dem. Det var blandt andet det her hun var skabt for, lige netop denne følelse var centrum for hendes eksistens, og hun delte den med ham. Hvor skønt var det ikke lige?!
Aldrig i sit liv ville hun blive træt af det her, af ham, af denne intimitet og nærhed som hun aldrig ville kunne opleve andre steder end her i hans favn. Så var himlen pludselig ikke så signifikant for hende, ikke så himmelsk. Hun havde fundet himmel på Jord, og det var hvad der var vigtigst for hende.

Hans suk i hendes øre formåede at få hende til at sitre, og hun klamrede sig ærlig talt til ham. Hun skiftes til at sukke og stønne, hendes krop afspejlende alt det ord ikke kunne udtrykke, og det handlede om mere end bare det begær den ønskede forløsning for. I syvende og sidste, slap et tungt støn hendes læber, og hun nåede sit klimaks igen. Hendes krop skælvede under ham, krampede næsten af den skønne følelse, og dog slækket hun ikke grebet om ham et eneste sekund.

Den intensitet og samhørighed de havde var en ting så dyrebar og fantastisk at man kunne prøve resten af evigheden at sætte ord på det. Men det ville ikke dække det nok, dog var det heller ikke vigtigt med ord da deres følelser og energier gjorde det hele for dem. Han var helt vidunderligt overvældet af den lykke der kunne ville komme når sand kærlighed opstod. Der var selvfølgelig mange folk igennem tiden der havde oplevet noget nær så intenst men det han havde med hende, var så langt mere rent og vidunderligt.

Som hun nåede sit eget klimaks og udstødte det vidunderlige støn, gik der ikke mange sekunder efter hvor hans klimaks fulgte. Lige som hende, dirrede hele hans krop af den forløsning de endnu en gang havde fået sammen. Det at hun nærmest holdt fast i ham på den måde var kun en helt fantastisk følelse. Han holdt ligeledes om hende og holdt sin krop stille lidt så de begge bare kunne nyde følelsen

Det var ikke længe efter sit eget klimaks at Khá nåede sin egen, og det var næsten en bedre følelse end hendes egen forløsning havde været. At mærke hans krop spændes sådan, muskulaturen træde markant mere frem i processen, inden han faldt til ro, sin krop mod sin egen. Hun holdt ham tæt ind til sig, og ville virkelig ikke have at han skulle flytte sig. Følelsen af den smule kropsvægt han lagde mod hende var rar, hun var langt fra mast, nød bare styrken og det at være i hans favn på denne måde. "You are amazing" hviskede hun blidt mod ham, mens fingerspidserne strøg blidt og i kærlige kærtegn over hans ryg.

Sådan som de lå lige nu, faldt det ham heller ikke ind at skulle flytte sig på nogen måde. Det var et vidunderligt og kostbart øjeblik så der var ingen grund til at ødelægge det på nogen måde.
Han støttede sig dog lidt på armene så han ikke bare faldt sammen ned over hende for han var dog trods alt rimelig tung.
"Thank you..... You are more amazing..... Such intense..... You're simply incredible......"

Med en varm latter lænede han sig ned og kyssede hende blidt men intenst imens den ene hånd nussede hende op af hendes ben. Selv kunne han ikke lade være med at komme med små nydende suk som de lå der og han kunne nyde hendes kærtegn. Han havde virkelig fundet sin plads. De var elskende på et langt højere niveau end man kunne forestille sig og samtidig kunne de drille hinanden kærligt og nyde deres fremtid sammen

Hun smilede kærligt ved hans svar, og nød bar hans strøg som han tydeligvis nød hendes kærtegn. Hun ville aldrig blive træt af det her, ham, at være sammen. Alene tanken om at hun måtte forlade ham til fordel for arbejde og pligter, det var ikke særlig rart, men sådan var livet. Han havde formentlig også en masse at se til, men her lå de så alligevel.

"You know.. I never new I needed the love of my life this much" sagde hun kort tid efter. Det lød måske underligt, men det var sandt. Det var helt specielt, og hun elskede det virkelig. Elskede ham...

Han så hende lidenskabeligt og kærligt i øjnene imens han lyttede til hendes ord. Det at kunne høre sandheden i dem og samtidig vide at de var skæbnebestemt for hinanden. Det gav følelsen af man kunne stå imod hvad end verden kunne smide mod en. Selvfølgelig var der hverdagsting der skulle passes, men så igen gav det kun muligheden for at savne hinanden og give en glæde til at skulle ses igen.

"I have always known that i needed love in my life..... But.... It was not until i felt your heart... That i knew what love truly was....
It feels like my heart is beating in the rhythm of your name...."

Hans svar varmede hende helt ind til hjertet og fik det til at slå et ekstra slag over. En hånd fandt hans kind og kærtegnede det blidt og ømt. "I will always be here for you.. always.." forsikrede hun ham kærligt. "When ever you need me.. never doubt I will be here, if not in person, then in your heart..as you always will be in mine" tilføjede hun blidt og lavmælt, havde dæmpede stemmen så stemningen endte mere intim.

Han lænede hovedet lidt mere så deres munde næsten mødtes imens deres øjne nærmest nægtede at slippe hinanden. Deres kærlighed kunne der ikke stilles spørgsmål ved og det at hun snakkede som hun gjorde lige nu, gjorde øjeblikket langt mere intimt.
"I will always have you very close..... My heart will forever be yours.... Souls can pass into nothingness without ever coming close to belonging anywhere.... And sometimes... They find a kindred spirit.... But most special of all..... True love binds two souls together in a bond words can never truly describe.... Such as i feel with you....
My love...."

Så lænede han sig kortvarigt helt ind til hendes øre og hviskede. Ganske vist ville det gøre at han rykkede på sit lem der stadig fyldte hende men det hele handlede om den nærhed de havde til hinanden.
Så hviskede han så kærligt han kunne: "My Charmeine....."

Aldrig i sit liv havde hun hørt ord så varme og kærlige som dem der forlod hans læber i disse øjeblikke. Hun følte sig hjemme, der i hans favn, og i høj grad elskede. Den kærlighed han gav hende kunne ikke sammenlignes med noget andet hun havde følt før. To gange i sit liv havde hun nu følt betingelsesløst kærlighed, fra ham, og Gud, og det kunne ikke være bedre!

Hun var helt tom med ord, men som han selv sagde, ord kunne ikke beskrive hvad de følte for hinanden. Han rykkede sig også ned mod hendes øre, øjenkontakten kortvarigt brudt, og som han rykkede på sig mærkede hun da også bevægelsen i sig og gled nydende sine øjne i. De to ord der forlod hans læber, så kærlige og fulde af løfter om evigt kærlighed, overvældet hendes fuldstændig. Hun gled hænderne i hans hår, og holdt ham tæt mod sig. "Forever yours.." svarede hun blidt og bekræftende.

Da det var så intenst et øjeblik som det var, så havde han ingen idé om hvor lang tid de havde lagt der. Det var egentlig ogås ligemeget. Foreløbig havde de aftalt at bruge dagen sammen, for senere hen at forme et bånd så kærligt og rent at man ikke skulle tro det muligt. Men det var det altså. Og hvert sekund priste han sig lykkelig for at være hendes og hun var hans.

Som hun kørte hænderne i hans hår, sukkede han stille og nød hendes ord. Utroligt at kunne mærke i sit dybeste indre hvor sandt det var. "And i yours..... Only yours....."
Da hun så holdt ham tæt, lavede han en elegant bevægelse så de drejede rundt en gang og hun lå ovenpå ham. På den måde ville han ikke mase hende og de ville stadig fuldt ud kunne nyde hinandens nærhed

Det var virkelig et intenst øjeblik, og hun elskede det. Hvor længe de havde lagt der var underordnet, de var der, sammen, og det var vel de vigtigste. Hans svar bragte et smil frem på hendes læber. Så rykkede han sig hurtigt, og vendte dem rundt. Øjeblikket efter lå hun ind mod ham. Hun smilede og lagde hovedet mod hans bryst, nydende lyden af hans hamrende hjerte. Så livsbekræftende. Hun kunne ligge der i al evighed!

Det var da heller ikke fordi de flyttede sig over det næste stykke tid. Hvordan de egentlig var endt der igen, anede hun ikke, hun klagede dog ikke. Havde de ikke været på vej ned for at sørge for mad? Det var blevet glemt da deres blikke havde mødtes og ilden atter var flammede op mellem dem. Hun smilede ved tanken, og nussede ham blidt på brystet.
Pludselig, og midt i det hele, begyndte hendes mave at rumle. Hun glippede overrasket med øjnene "I think I am hungry.." det var stadig underligt det der med sult, det kom altid ubelejligt.

Der var noget stærkt og livsbekræftende ved at hun lå der og putte sig mod hans brystkasse hvilket hans hjerteslag afslørede. At se ned af sig selv og se hun lå der så fredfyldt, det var et syn han aldrig nogensinde blev træt af. For hans skyld kunne de blive liggende der for evigt.
Da hendes mave rumlede, smilede han roligt til hende og svarede:
"Well we better get something to eat then..... Come....."

Han satte sig først og rejste sig overraskende let med hende i armene hvorefter han satte hende blidt ned foran sig. Først tog han den store t-shirt til hende men lagde så armen om hende for at give hende et lidenskabeligt kys og et lille nap i øret.
"Sorry..... I simply could not help myself....."
Så blinkede han drilsk til hende og tog træningsbukserne på igen langsomt. Dog fjernede han ikke sine øjne fra den guddommeligt smukke kvinde lige foran ham

I løbet af få øjeblikke var han på benene med hende i favnen som vejede hun igenting. Så stillede han hende ellers ned, og hun gled hænderne gennem sit lange filtret hår. Ja der var vidst ingen tvivl om hvad de to havde lavede, hendes hår afslørede det vidst ret tydeligt. Ikke at hun selv tænkte over det.
Han rakte hende snart T-shirten, og hun tog imod den og strakte sig kort. Øjeblikket efter havde han dog en arm om hende og trykkede et lidenskabeligt kys mod hendes læber. Hun gengældte det med et smil om læberne, og trykkede sig kort ind mod ham. Derpå brød han atter kysset, og nappede hende i øret. Hun fniste dæmpede. "Don't apologize, love. I like surprises like that" svarede hun kærligt.
Det var helt underligt at være i den her krop, hun mærkede ting hun normalt ikke var vant til. T-shirten kom på, og hun så sig om efter bukserne. Dem skulle hun vel også have på? Hun spottede dem lidt væk fra dem, og gik hen for at samle dem op. At hans blik hvilede på hende tænkte hun ikke over, men opdagede kort efter og rødmede svagt. Han var selv kommet i tøjet, og hun gjorde håret fri fra T-shirten og rakte ud efter hans hånd uden at tage blikket fra hans.

Han grinede kort drilsk inden han stille sagde:
"I am glad to hear..... Because i am not sure i can stop doing it....." Da hun så rødmede fordi han kiggede på hende, nussede han hende kort på kinden. Efter hun havde fået tøjet på, gav han hendes hånd et klem og gik stille mod køkkenet sammen med hende.
Det var helt utroligt at tænke på at selv noget så simpelt som at lave mad kunne være så specielt når bare det var med en man virkelig elskede.

Nede i køkkenet åbnede han et par skabe og et velfyldt køleskab hvorefter han sagde:
"What would my love like to eat? Anything we have here or should i cook a meal worthy of my queen?"
Så bukkede han meget dybt inden han så intenst på hende. Ganske vist havde det måske set fjollet ud men det var alt sammen så hun kunne smile

"I don't want you to stop" blev svaret, så simpelt var det. Hun ville slet ikke have at han skulle stoppe, hans nærhed var skøn, og netop derfor ønskede hun at holde hans hånd, eller holde om ham. Hans korte strøg af hendes kind fik hende til at smile op mod ham, inden de sammen forlod træningslokalet og fandt ned til køkkenet.

Køkkenet var stort - som så meget andet i hans slot - og hun så sig nysgerrigt omkring. Ved hans ord og buk, endte hun med at bryde ud i latter. "Same thing as you made for me last time! I loved it" måske havde det ikke været vildt og voldsomt, men hun havde elsket det, og han havde lavede det, så .. hun ville bare gerne have det. Toast, bønner og ja.. hun klagede sgu egentlig ikke. "Maybe you can teach me!" tilføjede hun med et bredt smil.

Han elskede virkelig lyden af hendes latter så han brød selv ud i en varm latter inden han gik hen, bukkede meget dybt, tog hendes hånd og kyssede den.
"As you wish my queen!"
Så fandt han ellers alle tingene de skulle bruge til at lave sådan en morgenmad. Han så virkelig meget frem til at skulle lære hende at lave mad. Mest fordi de gjorde det sammen.

Da tingene så var fundet, smilede han til hende og fandt et forklæde til hende. "The bacon can be a little bit messy.... Ready?"
Så begyndte han at vise hende de forskellige ting og hvordan man skulle holde tingene klar og tilberede dem rigtigt. En gang i mellem fik hun endnu et kys og han gik sågar og sang nøjagtigt samme sang for hende som sidst han lavede det

Hun kunne også lide hans latter, og blikket fulgte ham mens han tog hendes hånd og trykkede et kys mod hendes håndryg. Så rendte hun bare med rundt og holdt øje med hvad han fandt frem. Det var alt sammen ting hun enten havde set eller købt før så der var intet nyt i råvarerne i hvert fald.

Han rakte hende et forklæde og hun tog det pænt på mens han forklarede. "Oh, I see..I am ready!" blev hendes svar. Derpå fulgte hun med i hvordan han gjorde, og fik lov at prøve lidt selv. Hun var forsigtig og opmærksom, og nød de små kys der faldt engang i mellem, og ikke mindst at høre ham synge. Hun havde selv fået en smag for musik efter at have hørt ham synge sidst, og hun havde endda skaffet sig en radio, der spillede de en del musik. Sådan noget som Youtube havde hun endnu ikke opdaget.
Det var sjovt, og hun hyggede sig helt mens de lavede mad sammen.

Det blev hurtigt helt igennem fantastisk at lave mad sammen med hende. Både fordi de stadig var så kærlige og fordi hun var en helt fantastisk elev.
Hun lærte meget hurtigt at gøre de forskellige ting og han elskede at se det glimt hun havde i øjnene når det lykkedes for hende.

Da maden så småt var ved at være færdig, fangede han kort hendes blik og stod med et meget kærligt smil og en gylden glød der kun skete for hende. Ganske vist var han helt tavs lige nu men det var ikke på grund af noget dårligt. Tvært imod.
Der stod hun... Kvinden der havde lært ham at elske igen. Kvinden der havde vakt sand kærlighed hos ham

Det var sjovt at være i køkkenet med ham, og ja hun elskede følelsen af succes når hun gjorde det rigtigt han roste hende. For en udefrakommende ville det være helt harmonisk at se på. De arbejdet sammen, gik ikke i vejen for hinanden, og selvom de måske ikke hele tiden så på hinanden, syntes de alligevel at vide hvor de havde hinanden. De arbejdet harmonisk, flydende, og som var de i et med hinanden.

Lidt tid senere var maden færdig, og hun kunne tage forklædet af. Derpå mødtes deres blikke, og hun smilede kærligt op til ham. På få skridt, stod hun foran ham, gled armene om ham, og strakte sig for at nå hans læber. Nok var der ingen ord, men hans blik var nok for hende. Måske havde de ikke kendt hinanden længe, men det føltes som længere tid, og det føltes også som om de virkelig kendte hinanden. "I love you" hviskede hun bare, nærmest for at minde ham om det.

Lige meget hvor meget de lavdede sammen, vidste han med sig selv at han ville aldrig blive træt af det. Det var en nærmest berusende fornemmelse at være så tæt forbundet og i perfekt harmoni med en anden.
Da hun så tog forklædet af og lagde armene om hende, lænede han sig også let ned for at hjælpe hende lidt hvorefter han gengældte det blide kys for igen at lade sig fortabe i hendes øjne.

"I live you to Charmeine.... And i will always love you.... No matter what.... I will always be yours...."
Aldrig før havde han været så sikker på noget som helst som lige nu