Ingen steder at være

Han bed sig i læben, "Je-jeg ved det... Men det punkt er bare ikk min side..." mumlede han og sukkede. Han kom til at bløde fra læben så hårdt han bed. Han bemærkede det ikk selv, gemte bare sit ansigt. Han var ikk vild med at rødme, og skulle for alt i verden skjule det.

Hun smilede og så blod *Uf* tænkte hun og bed sig i fingerspidsen, så det blødte lidt. Hun suttede lidt i sit blod, imens hun så på Maki. Hun åndede let ud og klappede ham på ryggen "Er din rødmen snart væk" hviskede hun drilsk og smilede stort. Han var da virkelig genert.

Han kiggede på hende, havde dog stadig lidt en rød nuance i kinderne. Han nikkede, "bare ikk drille... Er ikk så vild med det punkt, det er så... pinligt eller noget i den stil..." sukkede han og tog en hånd til hovedet. "Jeg er da ogs en underlig en..." sagde han opgivende. Han lagde sig med et bump og kiggede på hende.

HUn smilede muntre "Uha. Den sad, nu ved jeg hvor din svaghed her.. Ved at små drille dig" hun fnisede over det hun sagde imens hun nussede hans hår og hviskede "men det går.. Det er normalt. Tror jeg, altså. Det er ikke pinligt" hun fantasierrede hvad de to drenge havde lavet, et bredt smil kom frem.

Han sukkede let og kiggede på hende, "Bare... Bare ikk sig det til nogen vel? Jeg vil ikk have så mange ved det..." sagde han opgivende. "Det er ikk fordi jeg ikk vil sige til andre Zen er min kæreste, men jeg ved bare ikk hvad andre tænker om sådan noget..." sukkede han. Han aede hendes hoved, "DU skal ikk tænke sådan..."

Hun lavede et gestus på sig selv "Hvem tror jeg endelig jeg er..? En sladre kone, ej det er jeg ikke. Jeg holder hvad jeg lover" sagde hun og blinkede blidt til ham. Da hun mærkede at han aede hende i hoved fik hun to uskyldige strege på kinden "Uhm. Det var ikke sådan ment" sagde hun og så uskyldigt ud.

Han grinede, "Måske er DU den liderlige?" smilede han opgievnde. Han aede hendes kind med håndryggen, "Du har altid sådan nogle mærkelige tanker..." sagde han roligt. Han lagde hovedet på hendes mave og lukkede øjnene. Han aede hendes kind blidt og grinede lidt, "Jeg burde vide det, jeg kan læse tanker..."

Hun prikkede hendes to pegerfinger mod hinanden og så helt uskyldigt ud "Mig..!? ej det tror jeg ikke. Jeg uhm ved bare nogle ting, fra alt muligt" fnisede hun og smilede muntre til ham. Hun prikkede stille hans pande "Men, hvis jeg har så nogle undelige tanker, så burde du havde sådan nogle tanker propper, i stedet for ørepropper og butte det ind i dit øre, det vil hjælpe" sagde hun med et smil.

//skal logge nu.sees//

Han grinede og aede hendes kinder, "nurh..." sagde han opgivende. Han kiggede roligt på hende og gned sin pande, han grinede lidt. "og hvis du ved sådan nogle ting, må du gerne fortælle mig om dem. Jeg ved intet om det..." sagde han roligt og lumsk. Han nussede hovedet til hende.

Hun smilede "Jeg har været tilskuer for demonerne hvor jeg kom fra.. Man kan sige, de var meget vilde. Pigerne havde sådan set ikke meget tøj på som drengene" sagde hun tænktsom, og så lidt drilsk på Maki "Jeg, Pigen med leen, var meget uhm meget anderledes end dem. Jeg havde sådan noget ninja tøj, sådan noget, og jeg havde masser af blodrøde sløjfer" sagd ehun drømmende. Hun selv syntes det var det bedste tøj nogensinde.

Han nikkede, "Det lyder da underligt?" han nussede sig til hende og grinede lidt over hendes udtryk i ansigtet. "Det lyder da mere underligt med din smag indenfor tøj!" grinede han. Han havde aldrig hørt noge lignende. Han aede hendes hoved blidt og smilede til hende.

Hun så stadig drømmende ud "Den gang havde jeg da fuldstændigt langt hår, helt ned til mine hofter. Og ja, 'Sløjferne' det var fantastisk. To sløjfer var gule, det var dem som jeg bandt til min lange røde hår" Hun kunne stadig se sig selv i det hårværk. Hun sukkede "Men jeg skulle klippe det. Så, denne her frisure var bedre syntes jeg" sagde hun stolt og rystede sit korte røde hår. Hun så lidt på Manda og smilede "En kæmpe blå sløjfe vil passe dig Maki. Nej, sløjfen skal stensikker sidde der hvor din hale er" Hun fik sådan en drømmende blik og dagdrømte Manda som fuldt med sløjfer over alt på ham.