Ingen steder at være

"Nej, nej, NEJ..!" skreg hun, hun skulle til at røre ham og ruske i ham, men gjorede det ikke "Hvorfor, hvorfor.. Jeg har lige mødt dig, også gøre du det her" mumlede hun og gik næsten tåre i øjnene, men tørret dem væk "Ok. jeg kommer, men du skal ikke dø. Jeg vil hjælpe dig, det du har gang i" hviskede hun og trak sin le og mumlede en formular. *Du dør ikke, jeg hjælper dig bare med at førre dig ned til min far.. Hvis han er der* tæntke hun og vidste ikke om det var rigtig det hun gjorede, ingen demon med en le, har hjulpet en sjæl ned til døden uden af de er døde.

Han rystede en smule og fik blod ud af munden, han drejede sig uroligt. Han vred sig en smule, før han hurtigt åbnede øjnene og kiggede rundt. Han hev efter vejret og tog hænderne til hovedet, "Hva havde du gang i!?" han satte sig op. Han kiggede på hende, "Du burde bare lade mig være...!" han mærkede ved sit hjerte og bed sig i læben. Han var øm, men underligt nok blødte han ikk.

Hun så dumt ud... Ville han ikke snakke med hende far. "Jeg prøver da at føre dig til min far, uden du dør. En gratis tur" sagde hun roligt og blev helt i tvivl, hvad lavede han, havde han slet ikke ondt. Blødte han ikke mere...? Hun lignede et spørgelsmål tegn. Havde hun gjort ngoet forkert denne gang.? Ting chan var forvirret, havde hun nu gjort ham sur.

"Jeg har allerede mødt ham, gud ske tak og lov at jeg ikk døde af at gøre det..." svarede han hurtigt og rystede en smule. "Du aner ikk hvor hurtig jeg er til at snakke, og det føles som om tiden gik hurtigere dernede..." sagde han opgivende. "Føler mig som om jeg er 19 år..." sagde han opgivende. Han vidste det var en overdrivelse, men han ville bare have det blev forstået. "Han nægtede og nægtede, men han overvejer det fordi jeg blev ved."

Hun smilede til ham men så lidt på ham. Smilet blegnede og blegnede af hvad han fortalte. Entil han sagde 'han overvejer det' det gav et stik i siden på hende. Ville han virkelig overveje det, vil han indse at han har en datter, og ikke en søn som han havde ønsket. Måske ville han give hendes hans kræft, så hun bliver 'Dødinden' Hun rystede på hoved, ville han overveje det. Hun så på Manda, af den lange tavshed.. Hun var ligeglad hvis hendes far ville overveje. Hun sprang på Maki og krammede ham ind til sig, bare Maki kom tilbage, til den verden han hørte til "Tak Maki" hviskede hun

Han faldte bagover med hende, "Hva-hva!?" han kiggede på hende og fik blod ud af munden. Han havde det stadig ikk for godt, men kunne nok klare den. Han grinede lidt og aede hendes hoved. "Rolig nu... Det var altså ikk noge..." smilede han lidt. "Men næste gang, så lad være emd at kramme mig så hårdt..."

Hun så på ham og nussede hans næse "Javel, det skal jeg nok.. Hey skal jeg hjælpe dig med dit sår på dit bryst.." spurgte hun mildt og stoppede med at kramme ham, men så på ham. Hun havde stadig sin le i sin ene hånd. Hun kunne hjælpe hans sår med at heale hurtigere.

Han nikkede, "Det må du godt nu..." sagde han roligt. Han så på sit sår det var begyndt at bløde igen. Kort efter hun havde givet slip. Det gav et sæt i ham og han rystede en smule, han kiggede på det. "jeg tror jeg kom for tæt på hjertet...2

"No problem" sagde hun venligt og rejste sig op. Hun nussede sin le "Straf mig ikke, du vil jo også hjælpe ham" hviskede hun. Leen lyste lys lilla og hun smilede "Godt så" råbte hun og en kraftig storm løftede hende op og stormen var omkring Manda og løftede ham lidt. Hun mumlede et eller andet, og leen fik sådan en lilla aura. De lyse aura gav slip på leens skaft og var som flyvende bånd som svajede i takt med vinden. Den lysende bånd svævede mod Manda og lagde sin over hans bryst som et tæppe. Det dækkede for såret og blev på en måde en til af ham, smeltede sig ind i huden på ham. Det lyste hvidt på Manda's bryst. Ting chan havde lukket øjnene og små svedperler gled ned af hendes pande. Hun lande med et bump på jorden og åbnede øjnene. Leen faldt blidt på hendes skød, hun så på Manda om han var ok.

Han havde en hånd imod hjertet, det sved lidt, men han havde det fint. Han kiggede på hende, "Det gjorde altå lidt ondt det der..." mumled ehan. Han satte sig op og fjernede hånden. Han strakte armene og gned sine øjnene, han aede hendes hoved.

"Hey, det skal jo gøre ondt. Det var jo tros alt sort magi jeg havde gang i" sagde hun mildt og hvis hun havde en ræve hale, ville hun logre nu. Hun så på ham "men går det bedre, er dit bryst healet" spurgte hun med et smil og så på ham, hun nussede hans dyre øre.

Han kiggede på hende, "Det går ok... Og jeg tror det er..." mumlede han. Han sukkede let, hans øre bevægede sig og han lukkede øjnene. Han nussede sig ind til hende og lagde sig blidt ved hende. Han gabte en smule.

Hun smilede let og stoppede vinden omkring dem, så det blev rigtig stille. Hun nussede og uldrede hans hår blidt. Denne gang ville hun ikek vække ham.. Kun hvis det er vigtigt. Hun vuggede stillede, fra side til side. Måske ville han falde i søvn. Pludselig fik hun ide *Jeg kan da bare komme ind i hans drømme, det har jeg jo prøvet før, men denne gang ville jeg prøve på et varulv* tænkte hun og så på Manda, gad vide hans hørte hende.

Han begyndte at falde i søvn da hun vuggede ham, det var så dejligt og beroligende for ham at blive vugget. Han åbnede dog det ene øje(gule) da hun sagde hun ville gå ind i hans drøm, "Hvad pokker vil du lige i min drøm?" sagde han undrende og tog ikk et sekund sit blik fra hende.

Hun rødmede lidt "Uhm uhm, bare se hvad du drømte.. Elsker at betragte andres drømme, bare det ikke bliver vildt.." Halv stammede hun og, men vidste sgu da godt han kunne læse i hendes tanker. Det kunne da være hans drømme var spænde, hun havde faktisk aldrig prøvet at komme ind i en varulv's drømme før.. Tros alt fordi hun var bange for dem.

Han sukkede og krøllede sig sammen, "Jeg vil helst ikk have du ser mine drømme..." mumlede han og bed sig i læben. "De er om min fortid, og hvis jeg ikk kan huske mine drømme... Er der ingen der skal..."

Hun nikkede "Ok. Jeg har forstået" sagde hun mildt, hun vidste faktisk ikke hvorfor hun fik den ide. Hun ville helst ikke såre Manda, men nussede bare hans øre, så blidt som muligt. Hun passede på ikke at nive for hårdt. Hun nynnede en vemodigt melodi var hendes landsby og vuggede stille. Minderne strøm ind i hende, hun huskede de glade timer, med hendes ninja ven.

Han nussede sig til hende, "Men de er altid mareridt... Så jeg kan umuligt have gjort gode ting her i livet..." mumlede han opgivende. Han lukkede øjnene og begyndte at ånde en smule tungt.

Hun nikkede lidt og hørte at Manda sov tungt. Hun smilede, han mindede meget om en lille barn. Hun lyste helt op, nå ja, han mindede lidt om en ræve demon. Som hun legedede med og rejste med. Ræve pigen elskede at ligge og nusse sig op af hende. Hun så lykkelig ud, imens hun roligt nussede Manda's hår. Men minderne havde jo altid en ende. Hun så blod overalt og hun gispede lidt. Hun så hendes første bedste veninde dø, foran hende. Hun så tomt for sig, hun må se det i øjnene, hun var død...

Han peb en smule og nussede sig mere til hende. Det var som om, han ville trøste hende? Men han sov, dog kunne han mærke hun fik dårlige minder. Han slikkede hendes hals i søvne, det var den måde ulve opmuntrede på i hans verden. Han nussede sig til hende, "Smilee..." sagde han i søvne.

Hun vågnede lidt op af at Maki nussede sig ind i hende. Hun må havde set for dybt ind i hendes minder, og smilede lidt da hans slikkede hendes hals og sagde at hun skulle smile "Du har ret, jeg må bare glemme det" sagde hun blidt og nussede blidt i ham. Men kunne self bare ikke glemme hendes lille ræv. Hun skulle bare ikke se så dybt ind i hendes minder, hun så på Manda og ville være sikker på at han sov "Gad vide hvad han tænker...? Han har faktisk store kræfter" hviskede hun til sig selv og så på sin le.

Han krøllede sig en smule sammen, men smilede. DA han kunne mærke hun ikk var så opslugt af det mere. Han nussede sig til hende igen igen, han ville rigtig gerne have varmen og den bedste måde var at være inde hos hende. Han drejede hovedet en smule.

Hun lukkede stille øjnene. Hvor var han dog uroligt, eller kun på den gode måde. Han kunne da ikke ligge stille. Nussere sig ind til hende, som om hun var en seng. Hvad kunne hun dog tænke, uden han hørte det. *Gid, gid du var her.... Ren* tænkte hun, og fostillede en der stod ved siden af hende og havde hoved på hendes skuldre, hun kunne mærke de lange bløde øre. Hun smilede, men noget var anderledes ved hende, hun havde gyldne vinger på ryggen. Hun åbnede øjnene og alt det forsvandt. Hun prøvede ikke at græde over det smukke hun lige så, eller var det rigtig..? Hun så på Manda og strejfede hans hår væk fra hans pande.

Han fik ulveøre, de bevægede sig og hans hale logrede roligt. Han blev ved hende, og nægtede på en måde at hun måtte gå. Han slikkede hende blidt på halsen igen, fordi han ville have hun skulle være rolig. Igen havde han mærket hun var lidt ked, selvom det ikk var negativ ville han stadig. Han smilede dog mere fordi hun ville ae ham og nussede hovedet til hendes hånd. Han rystede en smule, da han begyndte at få mareridt. Han tog hænderne til hovedet og rystede.

Hun smilede til ham og havde lige lukket øjne, men mærkede pludselig han rystede. Hun så på ham, skulle hun vække ham.. Nej, hun ville vække ham når det blev værre. Hun vågede på en måde over ham, og lagde en forsigtig hånd på hans kind, for at mærke hans varme. Hun var ok varm, men det måtte være maridten, hvis det blev værre ville hun vække ham på en anden måde denne gang.