Tilfældigt Diskotek i Terre. (Kajika)

Kajika kiggede undrende på ham da han vendte sig om for at se efter folk men tænkte der intet kunne ske ved han så sig lidt, om altså det var jo ikke fordi han havde skumle tanker eller planer??? i dette øjeblik. hun betragtede ham et kort øjeblik i det hun smilede sødt og roede sig lidt i håret og sagde"Hmm på mit uni i Terra nær gågaden hehe, det er så stort og der så mange sove værelser det helt vildt der er 4 der forsvundet fra min gang inklusiv en overfor mig og der kan man tag alverdens uddannelser, og så får man et værelse, jeg er på den medicinske gang" hun smilede kært og så rundt, de fleste folk var rykkede langt fra dem og stod i baren og var for påvirkede til at vide hvad der skete om dem

Zane trådte ind ad døren og så sig omkring. Han fik lynhurtigt øje på Kajika... og den fyr hun snakkede med... og endnu værre: Hun havde ikke sit halsbånd på.
Zane kneb øjnene en anelse sammen og mærkede at han begyndte at blive vred... og.. såret?
Han gik over dansegulvet og direkte over mod dem.

Kalona spottede hurtigt den velkendte Sort-elver, og kneb øjnene sammen ''Har du inviteret ham her ned..?'' han nikkede over mod Zane, og kiggede på Kajika med et Drilsk Smil, og slog sine vinger ud og dækkede dem begge i lidt tid ''Jeg tvivler på at du har inviteret ham her ned...'' sagde han mens hans vinger afskærmede dem fra alle andre.

Nathrezim sad i et hjørne af diskoteket med skyggen der dækkede hans ansigt og smilede til sig selv da han så zane's vrede blusse op i hans øjne. han ville ikke bryde ind.. ikke endnu...

kajika rødmede i det hun opdagede Zane i det hun ville til at vinke blev hun nærmest skubbede ind til Kalona og rødmede i det hendes hænder landede blik på hans brystkasse og betragtede ham utrolig meget i det hun bed sig let i underlæben og sagde"nej det har jeg ikke jeg aner ikke hvorfor han er her??" hun rødmede endnu mere og kunne ikke lade vær med at smile lidt og hurtigt fjerne sine hænder fra hans brystkasse let og elegant mens de blå øjnene betragtede hans øjne

// Nathrezim. Det er ikke et åbent emne :) //

Zane stoppede op midt på dansegulvet da Kalone slog vingerne om dem.
Vreden kogte i ham nu, og han havde lyst til at flå vingerne af den fucking lille dødsengel!
Den eneste grund til at han ikke gjorde det, var at Kajika var der.
Zane gik hen til dem og lagde armene over kors.
Med en stemme så kold som is, sagde han: "Fjern de vinger."

Kalona kastede et blik over mod stemmens retning, og trak vingerne tilbage, og kiggede på Zane ''God Aften, jeg er Kalona.. vi er midt i en samtale her.. kan jeg gøre noget for dig..?'' han kastede et blik over på Kajika, og smilede varmt til hende, hvorefter han drejede hovedet over mod Zane igen, og tændte en cigaret.

Kajika så på Kalona lettere flov i det hun opdagede Zane smilede hun glad og sagde"Hejsa! Zane, utroligt?? jeg troede ikke du kom på diskuteker?? men der kan man se jeg tager meget fejl.. Men hvordan går det" hun så på Kalona og prikkede ham blidt i siden og sagde"Heh han kommer nok for at sige hej til mig skal du se" hun grinte kært og sagde"øh? jeg tror jeg går op og henter endnu en drink vis det er iorden med jer og i mens jeg væk prøv nu ikke at starte det helt store okay i to" hun grinte og smilede i det hun rejste sig op og gik stille hen til baren med elegante skridt og håret blafrende smukt bag ved hende mens hun bestilte endnu en drink.

Han ignorerede Kalona fuldstendig, og gik med Kajika.
"Sygeplejerske Volkan... vi to må tale alvorligt sammen." sagde han.
Han vidste at det ikke nyttede noget at pakke tingene ind, så han kastede sig bare ud i det:
Han tog hendes hånd blidt og så hende i øjnene.
"Du har ikke dit halsbånd på... men jeg kan ikke tro at det er fordi du ikke er glad for det... Kajika, du kyssede mig inde i borgen. Du sagde nogle vidunderlige ting, og de.. de fik mig til at... føle mig varm indeni. Kajika... det er på høje tid at du fortæller mig om det betyder hvad jeg tror det betyder... Er du interesseret i et forhold med mig?"
Hans stemme var en blanding af flere forskellige følelser.

Kalona kiggede koldt efter Zane *Ignorerede den nar mig lige?!* og fulgte hurtigt efter, lagde en hånd på Zane's skulder ''Hey.. lad lige være med at ignorere mig..? det er ikk så pænt gjort..'' han kastede et blik over på Kajika, hans øjne var fyldt med en ubehagelig kulde da han kiggede på zane igen.

Kajika så på dem begge i det hun fik sin drink og stod blot der og var helt ude af sig selv hvad skulle hun dog sige, ??? hvad for et kys hun havde helt glemt hun blidt havde kysset ham blot for at gire ham lettere ned og sagde sødt"det var blot et venskabeligt kys søde??.... og jeg som... som jeg siger så ved jeg ikke hvad jeg føler jo Zane, jeg tror ikke jeg egner mig så godt til forhold forløbig jeg ikke så ... så tæmmelig og jeg mest en fri lille killing som sagt? og der folk der kigger" hun rødmede utrolig meget og anede ikke hvad hun skulle sige, hun stod der og sagde"Ja du burde ikke ignoere Kalona... det synd for ham og nåårh ja halsbåndet, jeg kan ikke finde det jeg tror jeg har forlagt det der hjemme på mit værelse??...."

Zanes øjne blev hårde og kolde, og han mærkede noget briste i sig. Det føltes helt forfærdeligt.. som en flodbølge af onde følelser der vækltede ind over hans hjerte, og knuste det. Han slap hendes hånd.
"Et nyt liv... en ny chance... gaver... kærlighed... Alt det har jeg givet dig, og alligevel..." mumlede han koldt.
Så kneb han øjnene sammen og så hadefuldt på hende.
"Så behold din.. frihed. Og du har ret... det er uhøfligt af mig at ignorere Kalona..." hvislede han iskoldt.
Da han havde sagt det sidste ord, spændte han samtlige muskler i sin krop, vendte sig om hurtigere end øjet kunne se, og hamrede begge næver i brystet på Kalona så han fløj tvers gennem diskoteket og hamrede hårdt ind i muren.
Derefter greb han fat i en anden ung mand der var ved at danse, og med et brøl som et såret næsehorn, kastede han ham i hovedet på Kalona.
Derefter trak han sine to sværd og begyndte at hugge folk ned på dansegulvet.
"FRIHED!! SÅ TAG DIN FRIHED VOLKAN! DEN ER DIN!!!" skreg han mens han gik amok.

Kalona blev meget overrasket af slagets kraft, og kunne mærke med det samme at der var noget der brækkede, og midt i luften slog han sine vinger ud for at undgå kollision med muren, hvorefter han kunne mærke en skærende smerte fra hans ene vinge, da en ung mand kom flyvende ind i den, og han fløj selv cirka en meter længere bag ud og ramte jorden hårdt med et skrig på grund af smerten, han så hurtigt Zane's nedslagtning af folk på Diskoteket.. *Nej.. det skal han ikke have lov til..*
''Hey! Zane!'' råbte han da han tvang sine vinger til at få ham op, og fløj hovedkulds ind i Zane, og leverede flere slag mod hans bryst, med en knap så overmenneskelig styrke og sluttede af med et spark mod Zane's hovede i håb om at slå ham ud ''du.. er et selvvisk svin! du går ud fra at hun bare tilhører dig!'' råbte han efter hans serie af slag, og sit spark.

kajika så på Zane og sagde"hvad Zane???" hun betragtede ham slippe hende og tog hånden til sig og nussede den blidt med sin egen hånd i mens hun stod stift der og betragtede hvordan han begyndte at gå amok og så kalona ryge igennem folk og skrig"Nej! ZANE STOP!" hun så ham tag fat i en mand der intet havde gjordt i det han, begyndte på at slagte folk stod hun der og så alt helt lydløst var der igen i hendes hoved, og hun stod blot der og så hvordan blodet sprøjtede rundt i lokalet og tænkte*Det var min skyld... fordi jeg ikke kan udtrykke mine følser og ej ved hvad! JEG FØLER!!... jeg ved det ikke hvad skal jeg dog gøre!* hun råbte"ZANE! STOP!!!!" hun forvandlede sig nu, der kom en lang smuk hvid hale frem med en blid smuk sort sløjfe om enden af halen frem, og så var der hendes smukke øre forsvandt og der kom et par katte øre frem fra håret af og hun stod der med hvide katte øre og halen som var 1 meter lang og hendes øjne blev gule og rav farvede med en katte streg igennem, Hun var halv kat af en slags nu.. "Stop! ZANE!" hun så ikke skræmmende ud men blot utrolig! NUTTEDE!. Hun så på kalona og sagde"stop begge to" hun tog om Kalona og sagde"dine riben.... der nogen der brækkede Kalona slap helt af" hun havde været ved at lære at hele brækkede knogler.. hun fik lys i hænderne og så mod Zane og sagde"Zane! kalona har ret vi har kun kendt hinanden i en uge næsten"

Kajikas sidste linie hjalp ikke på det. Zane stoppede op, og stod nu med ryggen til hende og Kalona.
De blodige sværd lod han falde til jorden... og nu begyndte helvedet.
Trykket steg voldsomt i bygningen og jorden begyndte at ryste. Lilla flammer dannedes om Zane som en slags aura.
Han lukkede øjnene i et sekund, og da han åbnede dem igen. lyste de helt lilla.
"Jeg... er Zane D'tarion... herre af Di Morga... og jeg... forbyder hermed kærlighed... i MIT LAND!!!"
de sidste ord blev skreget ud med hans lungers fulde kraft, og en voldsom shockbølge af lilla flammer eksploderede ud fra ham. De mennesker der blev ramt, blev øjeblikkeligt dræbt, taget blev bogstaveligt talt flået af bygningen og to af murerne blev sprængt helt væk.

Kalona kiggede på zane, had stod skrevet i hans blik, da han så flammerne, og hørte ordene, kneb han øjnene sammen *shit! han gør noget nu!* tænkte han hurtigt da shockbølgen blev påbegyndt, han greb fat i Kajika, og lættede fra jorden, og fløj op mod taget da det blev blæst af og ud i sikkerhed fra Zane's ild hav, han hostede lidt og kiggede vantro ned på Zane, og der efter på Kajika ''er du okay..?'' spurgte han og holdt godt fast i hende, han kunne mærke hvordan hans vinge satte sig selv på plads da han hang i luften.

Kajika så mod Zane og sagde"nej ! Zane det kan du ikke gør du kan aldrig forbyde kærligheden!! det må du ikke blot på grund af jeg ikke kan bestemme mine følser for hvordan og hvad de tilhøre ! eller er ... Zane jeg ber dig argh!" hujn mærkede Kalona i sidste øjeblik hive hende med op og i hans greb i det hun svang bene om hans hofte og holdte sig ind til ham hun mærkede trykbølgen og rystede af skræk... hun var så bange i mens hun stille fæstede sig til ham og sagde"hvad har jeg gjordt.... jeg forfærdelig.!! jeg burde måske blot ha givet mig til ham... eller... det kan jeg ikke jeg..." hun mærkede en tåre falde ned af kinden blidt mod jorden og hørte for sig selv med de små vibrerende katte øre hvordan dråben ramte noget og så på kalona og sagde"er du okay.... og ja jeg okay, men du fik sag på grund af mig... undskyld Kalona..." hun sukkede og lukkede øjnene i det hun følte sig lettere svag

Kalona holdt hende tæt ind til sig for ikke at tabe hende igennem smerten fra hans bryst og hans vinge, og kiggede ned på hendes ansigt, flyttede en hånd op for at fjerne en tåre ''Jeg klarer mig... og det er ikk' din skyld.. han har bare nogle problemer.. han er en idiot der tror han kan få alt hvad han vil ha'.. et lille barn..'' han kiggede ned på alt den ødelæggelse Zane havde lavet, og begyndte at hade den mand inderligt...

kajika sukkede let i det hun holdte sig ind til kalona´s brystkasse tæt og sagde"årh ... okay men stadig du kom tilskade virkelig hårdt og dine riben er de... er de stadig brækket nogen af dem" Hun lagde blidt hånden på hans brystkasse og holdte fast med den anden i ham i det hendes hånd lyste og hun mærkede inde i hånden hvordan hans riben satte sig på plads ovenlig men smerten ville stadig være der nogen uger til måneder men hun ville i det mindste ha gjordt så han ikke kunne dø af det, vis de nu ramte et vigtigt organ inden i sig..."hvor skal vi dog tag hen nu...."

Da shockbølgen forsvandt, forsvandt Zanes aura også. Han så sig om.
Stedet var totalt ødelagt. Jævnet med jorden og alle herinde var døde.
Ud over Kajika og Kalona.
Han fornemmede dem og så op. Han så dem som en lille prik på himlen.
"Jeg burde slå dem begge ihjel..." hviskede han, men han gjorde det ikke.
I stedet begav han sig hen ad det ødelagte gulv og ud på gaden. Han begyndte at gå over mod Abbadon, hans sorte fæstning.

Kalona kiggede igen på Kajika, og sagde lavmeldt ''jeg bryder mig ikke om Zane.. vi kunne flyve ud til skoven, og finde os et sted og være.. i fred for ham..'' han kiggede tilbage mod zane der gik, med had i øjnene *en eller anden dag falder den nar..* så kiggede han over på sin vinge der stadig sad lidt akavet, hvorefter han kiggede tilbage på Kajika, kiggede ind i hendes øjne, alt hadet var nu væk fra hans ansigt.

Kajika nikkede stille og forstående i det hun slap ham og slog sine kun 1 meter lange smalle adratte vinger ud og man kunne se hvordan smukke hvide dugn fyldte luften og vinden plajfrede dem ned mod jorden og hun var foran ham blå øjne som krystal, gyldenbrun hud, hvide vinger med små sølf fjer forneden, og det platin blonde hår(hvid) ned over skuldrene og smilede i det hun sagde"Jeg syntes virkelig du burde... hmm??.. få tjekket vingen kom vi lander der så i skoven ... lydløst og så må jeg tag en snak med Zane senere og han plejer ellers aldrig at være sådan??"

Zane gik gennem byen med faste skridt. Han nåede fæstningen og gik indenfor.
*Forbandede følelser... måske havde Ma'lakel ret!* tænkte han vredt og såret.
Han nægtede dog at græde denne gang.
Han satte sig i sin trone.


// Tror ikk der er meget mere for Zane i det her emne ^_^ //

Kalona kiggede på Kajika, og sagde ''jeg er ikk' sikker på at du bør tage hen til Zane.. '' og fløj langsomt ned mod en lille lysning i skoven ''jeg stoler ikke på ham.. og hvis du tager afsted.. så tager jeg med..'' han kastede et varmt blik over til Kajika, og et endnu varmere smil, og satte stille fødderne på jorden i lysningen.

kajika smilte i det hun blidt satte fødderne ned os i lysningen og betragtede ham få minutter og sagde"Hmm det jeg nu ikke sikker på er en god ide vis du tog med, du ender bare med at blive skadet igen, altså ikke fordi du svag.... og jeg forstår ikke hvorfor han blev sådan, men hvorfor skal jeg os være sådan en ulykkes fugl, Set vil ha mig som slave, og Jesper ville kidnappe mig, og så der de andre drenge der faldet for mig og jeg kan bare ikke gi dem et svar... jeg tilhøre ingen andre end mig selv" hun roede sig lidt i nakken og rødmede let i det hun lagde sig ned udmattet på jorden og stønnede højlydt et pust ud" årh!.." hun lukkede øjnene og mærkede vingerne forsvinde ind i ryggen og sagde"årh hvorfor skal livet være så hårdt"