Tilfældigt Diskotek i Terre. (Kajika)

Kalona strakte sin vinge ud og en ulækker lyd af hans vinge der satte sig på plads kunne høres, og så kiggede han på Kajika, imens han trak vingerne ind i ryggen igen ''jeg tror ikke det er sikkert at lade dig tage hen til Zane alene... derfor tager jeg med hvis du tager der hen.. Set og Jesper kommer bare an, jeg skal nok holde dem hen til du er kommet væk.. du er ikke en ulykkesfugl.. du har bare gjort dig de forkerte bekendtskaber..'' sagde han i et stille toneleje, imens han satte sig ned ved siden af hende, og prikkede hende i siden ''Smil lidt.. det er sundt'' sagde han drillende.

kajika grinte lidt og prikkede igen på hans mave blidt og så ham i øjnene så og sagde"jamen nogen tvang mig nærmest... og det ikke fordi det de forkerte selvskaber eller bekendtskaber det blot de forelsker sig i mig, næsten alle fyre gør egenlig.... og det så mærkeligt!.... hvorfor vil de så gerne ha mig??.... jeg da intet værd altså okay mit udseende og det uskyldige men ellers.... der os mange der syntes jeg irriterende tror jeg???... og jeg vil ikke smile hih" hun satte sig med foldede ben og så fornærmet væk for sjov og sagde"Hmh" hun grinte inden i og prøvede at holde et smil tilbage drilsk

han smilte og prikkede hende flere gange i siden, fot at få hende til at smile ''Jeg er ikk' faldet for dig endnu..'' han fortsatte sit prikken til hende ''smil.. du skal, jeg stopper ikke før du smiler'' sagde han med et grin ''og du får ikk' lov til at tage ud til Zane alene søde ven''

kajika grinte i det hun rejste sig op og rakte tunge til ham med et smil på læberne og sagde"Nååårh det gør jeg ikke jamen hvordan skulle du kunne stoppe mig haha! og .. hmm i nu pas nu på det ender med du os bliver forelsket i mig som de fleste og blot ikke kan få mig som jeg sagde jeg umulig at få" hun grinte drilsk og begyndte stille at løbe mellem træerne og sagde"Fang mig vis du kan!" hun smilede glad og hendes humør havde gået fra lav til højt på få sekunder

Kalona rejste sig hurtigt og løb efter Kajika ''pas du nu på at det ikk er dig der falder for mig!'' råbte han grinene efter hende mens de løb, han inhentede hende langsomt, og han rakte ud efter hendes arm, og fortsatte med at løbe efter hende ''Du er ikk' hurtig nok'' sagde han drillende.

Kajika grinte i det hun fik øre og hale igen og sprang mellem grenene elegant og sagde"HAHAH det dig er for langsom!!" hun smilte i det hun bevægede sig mellem grene smidigt igen og denne gang hurtigere og noget mere seksuelt så det ud sexet og fristende for en vær fyr sikkert??. Hun grinte mere og sagde"HAHAH mig falde for nogen årh nej dog, jeg sikker på det ville gør ondt but no one can tame me ! "

Kalona stoppede op og kiggede lidt på Kajika mens hun hoppede og løb, smilte så, og foldede sine vinger ud og fortsatte legen mens han råbte til hende ''du er stadig langsom!'' hans enorme vinger baskede med en kraft der sendte tryk mod jorden, og han fløj hen over Kajika, og stoppede op og kiggede smilende ned på hende *Pis.. det gør stadig ondt* han lod sig stille glide ned mod jorden, og kiggede på Kajika igen ''du er temmelig hurtig i den der form...'' sagde han i et roligt toneleje, og strakte sine vinger ud, med et varmt smil på læberne.

Kajika stoppede op og så på ham med et smil og lod sig stille elegant og sexet gå hen til ham med hofte sving til siderne smuk og langsomt, i det hun smilede og slikkede sig lettere forførende sensuelt over læberne og så på ham med de klare krystal glinsende blanke øjne og lod blidt sine smukke blide hænder stryge over hans skuldre og sagde"Takker og dine vinger er store og gør dig utrolig hurtigt og en værdig modstander til en vær, det kan skræmme mange fjender egenlig??" hun grinte let i det hun så på hans vinge og sagde"åh" hun holdte hånden for læberne blidt og så chokeret ud i det hun blidt rørte hans vinge og hviskede i hans øre bagfra"Slap heeelt af Kalona" hun smilte og lod blidt fingerne stryge lysende hen af hans vinge og helede den dårlige vinge af dem og sagde"sådan..." hun smilte og mærkede ovenlig på vingen for at se om der var andre steder den var dårlig i det.

Kalona holdt øje med Kajika da hun nærmede sig vingen ''det har skræmt nogle stykker..'' sagde han roligt, mens han stadig holdt øje med hende og skulle lige til at reagere defensivt da hun rørte den skadede vinge men mærkede den helene effekt hurtigere end han kunne reagere, og smilte til Kajika ''de virkede bare ikk' så skræmmende på Zane.. desværre..'' sagde han roligt til hende, og kiggede på sin fuldt helede vinge, og derefter ind i Kajika's øjne.

kajika lukkede øjnene blidt og grinte i det hun smilte kært til ham og berørte blidt hans skuldre med et lille klap og sagde"Er du okay nu så eller er der mere der er gået i stykker på dig porcelæns statue af engle fjer og styrke" hun blinkede til ham i det hun sødt betragtede ham og kunne ikke lade vær med let at rødme og betragtede hans krop mens hans vinger var bredt ud og sagde"så??? kalona .... hvordan tror du Terra vil være om nogen få år??... altså om det vil være fri fra Zane og i bedre hænder eller om det vil være i mørke og ødelæggelse"

Kalona kiggede på Kajika ''der er ikke mere der er i stykker på mig lige nu'' sagde han og smilte varmt til hende, drejede hovedet da hun rørte ham, og kiggede ind i hendes øjne ''jeg håber inderligt at Terre er i bedre hænder end Zanes.. jeg håber der kommer retfærdighed til landet.. i stedet for hans barne sind der ødelægger mere end det gavner..'' sagde han imens han betragtede Kajika ''jeg er villig til at kæmpe imod Zane, men jeg er ikke villig til at overtage hans land.. jeg gider ikke lede noget som helst'' sagde han hurtigt og smilte varmt til Kajika igen.

kajika grinte lidt i det han sagde han ikke ville lede noget og nikkede bestemt i det hun syntes det lød som en god ide ikke at lede noget, hun vidste nærmest hvad det var og hvorfor han ikke ville det ville os gi ham store problemer og man skulle ha en hær og dræbe Zane og alt muligt og uanset zanes opførsel så holdte hun stadig meget af ham selv om han havde været så ond og dræbe mennesker foran hende og så skade Kalona hendes nye ven der var så venlig trods hans skader at få hende i sikkerhed.. hun smilede kært og sukkede let i det hun sagde"jeg bange.... for fremtiden"

Kalona kiggede på hende, og løftede sin vinge over bag ved hende, og trak hende ind i et kram '' du skal ikke være bange for fremtiden, der sker intet ondt.. ikke for dig ihvertfald.. og hvis der skulle ske dig noget ondt, så ville jeg personligt dræbe den der skadede dig..'' han smilte varmt til hende og kiggede ind i hendes øjne, han fandt dem ufatteligt fangene at kigge i, han dækkede dem til med sine vinger, og forsøgte at skabe en tryg stemning ved at afskærme dem fra omverdenen.

Kajika rødmede let i det hun blidt smilede til ham og mærkede varmen om hende og ham de dugnede vinger mod hendes ryg i det hun sagtens kunne slå sine 1 meter lange vinger ud der var lidt spidse i det i stedet for bred og tynde så de var utrolig adrætte og kunne let lave alle mulige manøvre.. hun grinte let i det hun dog de hvide dugnede vinger ud og lod dem blidt nærmest kramme Kalona i det hun grinte sødt og holdte ham ind til sig og sagde"ååårh! tak kalona det betyder virkelig noget for mig, fordi fremtiden skræmmer mig stadig men ikke så meget nu når du er her til at bakke mig op" hun så ham i øjnene og sagde"du har nogen meget specielle øjne.... Kalona"

Kalona kiggede fortsat ind i hendes øjne ''mine øjne ændrede sig sammen med mig da jeg døde.. de gik fra gronne til mørke.. jeg kan ikke selv definere farven i dem faktisk'' sagde han og lo, hans vinger var lagt i et dobbelt lag omkring dem på grund af deres størelse, han rakte ud og tog en fjer af sin ene vinge, og rakte til hende, en lang sort fjer der spillede i forskællige mørke farver i månelyset, han smilte som han overrakte den.

kajika stod der helt lammet og tog med rystende hænder i mod fjeren og så på den og sagde"Wauw.... det virkelig alt for meget! Kalona hvor er den dog smuk jeg vidste ikke sorte vinger kunne være så smukke og ha så mange fave nuancer inde i sig men jeg er dog glad for at være her" hun rødmede let i det hun blidt kyssede fjeren og lod den stryge hen over de silkebløde klare læber der stille glinsede for sig selv mens hendes øjne gav et himmelsk farve glimt fra sig som blå himmel eller havets klare skær når solen ramte det.. hun grinte og sagde"Skal du så ha en fjer af mig Kalona" hun blinkede i det hun blidt strøg ham over ryggen og krammede ham igen og sagde"du så dejlig varm"

Kalona holdt om Kajika da hun krammede ham igen ''det er op til dig om jeg skal ha en fjer.. fryser du egentligt..?'' sagde han i en lav stemme, og kiggede op på himmelen kastede et blik på månen der lyste klart i lysningen, og smilte så til Kajika ''har du tænkt dig at tage op til Zane?'' spurgte han så efter lidt tid.

kajika nikkede bestemt og hviskede blidt lettere mumlende"ja det... det har jeg men jeg skal nok overleve jeg dør ikke kun få skrammer men jeg kan hele.... og Zane må alligevel ikke gør mig noget det lovede han nemlig hans bror han ikke ville gøre..... Velarian hed hans bror rigtig sød dog var det lidt skævt mellem os men jeg var vel som en søster for ham tror jeg?? så Zane må ikke dræbe mig han må skade mig ja men ikke dræbe mig" hun grinte let i det hun blidt krammede sig ind til ham med vingerne om hans krop og sagde"mmmhmmm jeg fryser meget egenlig??"

Kalona holdt hende tæt ind til sig selv, for at varme hende ''jeg vil være i nærheden... hvis der sker noget så kommer jeg med det samme..'' han kiggede op på månen ''lov mig at du lader mig vide hvis der sker noget...'' sagde han lavt til hende og kiggede igen ind i hendes øjne ''han må ikke skade dig..'' hviskede kalona til hende.

Hun så på ham med blanke øjne og hviskede i hans øre blidt"årh kalona du så virkelig... altså du så sød og det skal jeg nok men jeg vil ikke ha der sker dig noget det ville jeg ikke kunne klare vis der skete noget med dig igen på grund af min dumhed.... jeg roder altid mig selv eller andre ind i problemer .... det så træls!.... jeg ville nogen gange ønske jeg var en anden egenlig men jeg tror nu at lige i dette øjeblik vil og ville jeg dog helst være kajika Dé volkan, nemlig mig selv" hun blinkede til ham i det hun sagde"og tak fordi du vil varme mig hvor er du bare sød Kalona" hun grinte let i det hun tog en fjer fra sin nederste del af vingen og sagde"De vokser ud igen men her" alle andre fjer var hvide helt hvide men ikke de nederste de var som sølv ægte sølv var de i farven men bløde som silke og dugn tilsammen. hun gav ham den i hånden og sagde"en fjer fra mig"

Kalona tog imod fjeren og smilte til Kajika ''tak skal du ha.. og jeg kommer ikke mere til skade end at jeg overlever, Zane kan alligevel ikke dræbe mig.. jeg er for snu for ham..'' sagde han og lo imens han kiggede ind i hendes øjne, tog han med den ene hånd en halskæde op fra under hans trøje og satte fjeren fast i den, og lod halskæden falde på plade, nu kunne man se læder remmen fra halskæden for hans trøje, han trak også vingerne tættere om dem, for at holde bedre på varmen.

Kajika kom tæt op af hans krop og smilede lettere fjoget og akvat i det de nærmest stod bryst mod bryst, og hun kunne ikke lade vær med at rødme utrolig meget over kinderne lige under øjnene og så rigtig nuttede ud næsten som en manga når de rødmede lignede hun, i det hun blidt strøg håret bagover på ryggen igen smukt flagrende og betragtede hans hud i det månens lys ramte hendes øjne var det som om hendes øjne indholdte måne og hun stod blot og betragtede ham i det hun fik sagt"hvad skal vi lave??"

Kalona kiggede på Kajika, og sagde ''det ved jeg ikke.. hva' har du lyst til at lave?'' han betragtede hendes hår, og hvordan månens stråler spillede i det, kiggede på hendes ansigt, og lagde mærke til enhver detalje med sine skarpe øjne, han smilte og bredte vingerne ud i en kort tid for at strække dem, og foldede dem derefter omkring dem igen, han løftede en hånd og kørte den igennem hans hår, og kiggede ind i hendes øjne.

kajika så flovt ned mod jorden og mumlede" vil du ..... vil du tage med mig hjem eller blot følge mig hjem?? kalona" hun kiggede stille flov op og betragtede ham med de klare øjne af hendes og vidste ikke hvad hun skulle sige men vidste at der intet galt kunne kommme ud af at spørge ham om han blot ville med hjem til hende det var jo ikke seksuelt eller noget det var blot som venner og for at få varmen i det han jo egenlig ikke havde et hjem i nu??...

Kalona så tænksom ud i lidt tid, og smilte så ''jo, vi kan da godt tage hjem til dig.. der er lidt køligt her ude..'' han bredte sine vinger ud til siden, og slap Kajika ''du vil vel selv flyve? og du skal også vise vej..'' sagde han med et smil på læberne, og kiggede op mod himmelen, der var ved at være temmelig mørkt her nu.