Blodig afhængighed

luciel løftede sine mundvige i noget der lignede en bleg efterligning af et smil, og lå stadig på det forreste sæde da han smækkede døren.
hun vidste godt at jo mere hun brugte sine kræfter lige nu, jo kortere ville det gøre hendes frist for at få blod og overleve, men hun blev nød til at tale med pitch.
tiden i hendes livs timeglas løb hurtigere, som hun kaldte på pitch med telepati. hun bad til at vampyrjægeren ikke kunne høre eller fornemme det.
//telepati//
- pitch!! kan du høre mig?? lad være med at gøre noget dumt.. jeg er ved at dø.. og jeg kan ikke røre mig, har ikke kraft nok til det.. så lad være med at tage unødige chancer! lov mig at holde dig i live!
hun kunne godt høre hvor melodramatisk det lød, og vidste at for ganske kort tid siden ville hun have vrænget af det, men ikke nu.
for anden gang i løbet af alt for kort tid var hun ved at dø, og denne her gang... der var hun ret sikker på at hun ikke ville overleve.

han tog og følte noget paranormal kommunikation så han tog sin pistol ud af holstered og skød ind igennem ruden efter hendes ben ret ellegant før han vendte tilbage til at kikke mod den anden vampyr der stod på taget til et sted der var tæt på hvor han skulle have været hende måske ville skudet af hans kære gøre ham vred nok til at angribe ham direkte hvilke ville ligge til Julius' fordel "hold kæft" sagde han lavmeldt til vampyren

smerten vældede over luciel i bølger og hendes muskler trak sig sammen i krampe. hun faldt sammen igen.
hun væsede rasende ud mellem de sammenpressede tænder, men en dødelig udmattedhed sænkede sig over hende, og hun opgav at hvæse. hun trak vejret dybt, før hun sagde noget:
- engel... giv mig noget blod.. jeg.. jeg beder dig!
hun hadede sig selv for at sige sådan noget, men hun vidste at det var et spørgsmål om liv eller død... hendes død..
på trods af skudsåret i hendes ben kom der intet blod. såret var helt tørt, og ikke engang en antydning af blod var at se. endnu et tegn på hvor lidt levende hun var lige nu. hun var mere død end levende.

han følte sig lidt stolt over at have fået et vampyr til at tigge om blod med det var åbentlyst at så snart materielet havde fået fat ville hun dø da hun ikke havde fået blod han gik over til pasager siden hvor hun lå og åbnede døren han rakte ned i handske rummet og to en meget lille flaske ud og hældte den i hende "vis du laver så meget som et fejl trind skyder jeg dig igen luciel" han vidste ikke hvorfor han brugte navnet han havde fået fortalt han tog og smækkede døren igen da hun havde fået det syntetiske blod han kikkede tilbage mod den pokkers vampyr det stof på taget

det syntetiske blod løb ned i gennem luciels hals, og det var lige nok til at holde hende væk fra afgrunden lidt endnu.
et halvironisk smil gled over hendes udsultede træk.. som hun havde kræfter til ret meget andet end at sidde her. hun vidste at hvis hun prøvede at bruge telepati ville der ikke gå ret lang tid inden hun måtte have mere blod, men hun ville prøve en sidste gang at få pitch væk. hun gforventede stadigt ikke at overleve det her, og derfor var der ingen grund til at han tog chancen. sådan virkede hendes logik..
denne gang brugte hun flere kræfter på at sende hendes korte besked til pitch mere.. usynligt, hvis man kan sige det på den måde.
//telepati://
- pitch kom væk herfra! jeg skal nok klare mig! bare kom væk! du kan ikke gøre noget for mig! ikke nu!
hun stirrede på englens ryg og forventede hvert øjeblik at se ham vende sig og skyde ind igennem ruden igen. hun vidste at det ville gøre hende svagere og det ville nok også komme til at gøre ond at kontakte pitch igen, men så måtte det være sådan, hvis det ikke kunne være på andre måder.

Pitch var forvirret. Det lød som Luciel i det fjerne, men hun var jo død. Han smed riflen fra sig, og hoppede ned fra taget, på den modsatte siden af Katedralen, som bilen var på. Han slog et vindue ind, og bevægede sig stille gennem kirken, op til alteret. Korsene gjorde ham heldigvis ingenting endnu, men det irriterede ham, at han ikke kunne gå i nærheden af den store bibel i midten. Han sænkede opgivende skuldrene, og gik så imod hoveddøren. Med et enkelt, velrettet spark, fløj den store træport mange meter væk, og Pitch gik langsomt imod bilen.
Han gjorde sit bedste for at svare Luciel, men telepati var ikke ligefrem hans stærke side.
//Telepati// [i]Lucy... Lever?.. Kan.. Hør.. Mig..? //
Så satte han i løb, og hævede armene til angreb.

et lettet lille smil for over luciels ansigt da hun hørte pitch stemme, men det blev til angst da hun så pitch komme over imod julius og bilen.
//telepati//
- nej! nej! nej! pitch! kom væk!
hendes stemme var som et råb i hans hovede og hendes stadigt mørkerøde øjne var urolige.
hun prøvede at rejse sig, men hendes ben kolapsede under hende.. dels af den voldsomme blodmangel, og deks af skudsåret i det ene ben.
alligevel hev hun ned i dørhåndtaget til bildøren.. kun for at finde ud af at den ikke kunne åbnes.. hun var fanget.
den unge døende vampyr fik kæmpetsig op på sædet og sank sammen i skuldrene.. nu klar over at hun kun ville blive en tilskuer i kampen hun havde håbet på at undgå..

han så vampyren på taget hoppede ned han sukkede lidt han var ved at blive træt af telepati da han hørte et højt brag og så pitch komme imod ham tog han sin pistol frem og skød efter hans bryst han vidste at de nok ikke ville gøre megen skade men vis han bare ramte engang ville han have ondt pågrund at det flydene kemikalie det ville flyde igennem hans blod som sollys inden fra samtidig startede Julius på en rite som vis den påvirkede dette væsen ville den starte med at give stor smerte som om nogen prøvede at vende ham vrangen ud

Pitch reagerede først på skuddet, ved at knække sammen til en foroverbøjet stilling, og ralle lidt. Så rejste han sig op igen, og et skarpt lysskær bredte sig om ham. Han kastede sig frem imod bilen, og foldede sine hvide vinger helt ud. Han landede på bilen med et hult bump, og med et ondt udtryk i ansigtet stak han hovedet ind af vinduet, og sagde til Julius i en så sød stemme han kunne:
"Jamen engle kan da godt li' sollys."
Før jægeren kunne nå at reagere, var han på bilens tag, hvor han slog over i en højlydt latter.
//Telepati//
Jeg forsøger at distrahere ham. FLYGT!
//

// julle er udenfor xD//

et stød gik igennem luciels slappe krop, da hun hørte pitch stemme i sit hoved. et glimt af sorg viste sig i hendes øjne, for hun vidste at hun ikke kunne gøre noget.. selv hvis hun kunne have bevæget sig, men den mulighed var også taget fra hende.
//telepati//
- kan ikke bevæge mig.. er for svag.. døren.. låst..
luciels stemme i hans hovede var mærkbart svagere end før og hun så bare tomt ud på englen. hun var ked af ikke at kunne hjælpe pitch.. men det var der ingen mulighed for. hun ville bare have at han skulle flygte.. der var alligevel ikke ret meget at gøre lige nu.

han smilte til englen "sikke en fin lille engel" hvorefter han kastede magi'en der ville give meget smerte til pitch som om nogle tog fat om hans hjerte og prøvede at knusse det også selvom han ikk ehavde funktionel krop ville det stadig ske og han vidste at dette ville blive en hår kamp så han ville give pitch så meget smerte som muligt han vidste at i tilfælde af at de prøvede på noget ville hekse cirklen holde folk ude og inde vis de ikke blev inviteret af ham der havde lavet cirklen

Pitch kastede sig tilbage i smerte, men rejste sig igen i samme bevægelse. Han slog med vingerne, og var hurtigt lang oppe i luften. En kugle af ild faldt pludselig ud af himlen, og slog ned i bilen. Pitch var ikke til at se nogen steder.
//Tele//
Jeg forsøgte at ramme forbi dig, men hvis du er ramt, så sig endelig til!
//

han råbte vredt "for pokker da! min bil!!" han gik hen mod den da han havde stået udenfor i et stykke tid "idiot! du skulle læse om hekse cirkler!!" råbte han vredt mens han kikkede op i den retning pitch fløj *vis jeg får fat i ham så torturer jeg ham til døde så meget at selv djævlen ikke ville kendes ved ham* han havde overhovedet ingen idé om hvordan han skulle skaffe en ny bil efter dette problem ordenen brød sig ikke om at låne biler til ricisi agenter

luciel sad i bilen, og rørte sig knap nok da taget blev grillet væk af pitch ildkugle, men pludseligt blev hun opmærksom igen, og så på englen med rædsel i blikket.
hun havde ufrivilligt hørt hans tanker og bekymring lyste ud af hende.
//tele//
- engel.. lad ham være! han prøver bare at hjælpe mig.. jeg ber dig.. en sidste gang..
hendes stemme lød næsten bare som en hvisken i julius hoved, og hun så på ham med et træt skær i øjnene.
det liv hun havde fået af sin skaber for hundrede år siden var ved at rinde ud..

"det skulle han have tænkt over før han brændte min bil af!" sagde han højt han havde ikke tænkt over hun brugte telepati "og lad vær med at kalde mig engel!!" han kikkede stadig mod skys og forventede hvert øjeblik at pitch ville komme ned fra himlen han sukkede og sagde med en mere rolig stemme "og spar på dinne kræfter du er ikke megen nytte død... og har ikke tænkt mig at genoplive dig så længe den er på spil" den var måden han referarede til pitch på

Med et skarpt lysglimt, dukkede Pitch op nogle meter over Julius.
"Heksecirkler? Fortæl, fortæl. Jeg er meget interesseret."
Han satte sig i skrædderstilling i luften, og lagde hovedet på skrå.
//Tele//
Jeg ved, du er tømt for kræfter men hvis du kan... Hvis der er NOGEN som helst måde du kan komme ud af bilen... Så skal det være nu!
//

han kikkede hurtigt ned da han så pitch og svarede blodt til hvad han sagde "du bliver nød til at dræbe mig for at få hende fri" han tog et par skridt væk før han igen sagde den latinske rite og gjorde stor smerte på pitch og denne gang blev han ved med at sig riten men han vidste at på et tidspunkt havde han vænnet sig så meget til det at han ville kunne kæmpe... han var engel trods alt

Pitch faldt igen bagud, og forsvandt ud af syne, før han ramte jorden. Langt oppefra hørtes pludselig et råb.
"Så forklar dog de heksecirkler? Hvad ligner det for resten for en heks at jage vampyrer?"
Hans stemme var meget fjern, men det var tydeligt at han råbte så højt som han kunne.

han sukkede da pitch forsvant igen han sagde bare "det er hvad man kalder det en hekse cirkel bruges til at holde andre racer fanget, og det jeg bruger er en svag version.... normalt kan de holde selv de stærkeste dæmonder fanget så længen cirklen ikk eer brudt" han håbede på pitch ville hoppe på alt den info og vise sig så de kunne kæmpe igen han gik hen til baggage rummet og tog sit shotgun ud mens han ladede dem med nogle andre kugler en han havde brugt før han lukkede der efter baggage rummet og gik rundt om bilen

luciels øjne viste alt det hun ikke sagde.. den tavse bøn til englen.. bekymringen og uroen, for hendes yngling.. svækkelsen af hende..
hun prøvede at følge englens råd og holde sig i live, og spare på kræfterne, men hun havde ikke lyst til at se hvad de lavede.. ville ikke se på dem.
i stedet faldt hendes blik på en revne der skilte sig ud i det ellers ensfarvede plastik foran hende. det var lige foran hende, og hun havde ikke set det.
hun rystede på hovedet af sig selv, eller havde lyst til det, for i stedet løftede hun hendes venstre hånd der rystede kraftigt, og fik hjælp af den højre til at få lirket revnen, som var et rum, åbent.
inde i rummet lå et nogle papirer, penge Euro, dollar, to pas et kørekort og en bibel, noget hellig vand og en metal æske med små flasker blod.. alt i alt tilsvarende en liter..
hun hev æsken til sig og samlede flaskerne op.. de klirrede i hendes ukontrolabelt rystende hænder, og hun rev proppen af en af flaskerne og tømte den uden problemer. det samme med den næste, og næste igen.. og langsomt antog hendes øjne en mere rolig rød farve. der var ikke nok i flaskerne til at slukke hendes tørst, men hun havde det bedre nu! meget bedre!
//tele//
- tak for nødrationen, engel!
hendes stemme lød mere legende nu, ikke længere så træt, og hæs som hun talte til julius igen.

Igen råbte han, nu fra en helt anden retning, og lidt tættere på.
"Så... Lucy er død lige meget hvad? Så tror jeg, jeg venter til en anden dag med at hævne hende."
Et svagt lysglimt fra den retning lyden kom fra, og så var han tilsyneladende væk.

//Tele//
Lucy... Jeg er lige under bilen. Bare rul ud af døren, så får jeg dig i sikkerhed!
//

han sukkede dybt af englen "når så du bange for et menneske?" han grinte "og hun er ikke død vis du kæmper mod hende vis du vinder lader jeg hende fri" han forsatte i en cirkel rundt om bilen mens han ventede på at se englen igen og forhåbentligt give ham smerte hvilkke også ville hjælpe på hans humør

//Jeg smutter altså nu, vi skrives i morgen ^^//

//tele//
- døren er låst! og hullet for oven kan jeg heller ikke komme ud af, der er en slags bobbel omkring bilen! den gør det umuligt for mig at komme ud!
luciels stemme var blevet kold, og hun begyndte at spekulere. gad vide om hun kunne sende ting eller magi ud fra bilen.. det måtte prøves.
hun konsentrerede sig og et par små knive af is kom til syne i hendes hænder. med alt den kræft hun havde i sig tyrede hun dem ud af hullet der var kommet i forruden, som splintrede endnu mere ved styrken af hendes kast..
hun sigtede på englen som var skyld i at hun sad her og håbede ikke at der var et eller andet der stoppede knivende.

knivene fløj ud igennem vinduet og Julius tog hurtigt at vente sig mod dem før han blev ramt i brystet af en a knivene "AV! for satan!" råbte han inden han faldt på knæ til smerten han tog et par dybe inåndinger hvilke bare gjorde mere ondt da kniven havde ramt en af hans lunger han vidste at han skulle hele hurtigt men først måtte han få kniven ud da ellers ville det ikke virke han kneb øjnene i mens han bed tænderne sammen og prøvede at holde smerten inde men de små smertes udbrud kunne høres