Blodig afhængighed

Da Julius begyndte at skrige, kravlede Pitch forsigtigt frem, og en lille, tynd tråd af lys svævede ind i nøglehullet. Han lukkede øjnene, og i et fort øjeblik var han ét med magien, før bildøren udstødte et lille ´klik´. Han gled straks ind under bilen igen, og foldede sine vinger stramt rundt om kroppen.

//Døren er åben. Jeg forsøger ikke at stresse dig, men du er hurtigt nødt til at samle kræfter til at åbne den, og rulle ud. Hvis jeg bare kan røre ved dig, kan jeg få os væk.//

han fik trukket kniven ud og kom på benene igen og sagde ind til Luciel "det var et svag forsøg" han sagde det med smertei hans stemme mens han tog en flaske vie vand ud og sagde til hende "kan du huske hvad jeg sagde næste gang du gjorde noget dumt?" han begyndte at gå over mod døren da han hørte et 'klik' han kikkede in på luciel og sagde "låser du nu døren?" han var lidt overrasket hun mådte være desperart MEGET desperat han åbnede døren igen og istedet for at bruge vievandet skød han bare med hans shotgun der i en høj lyd udgav en fin farverig storm af salt og metal spåner der bare ville gøre meget ondt på hende

- pitch.. jeg kan ikke komme ud.. han gør et eller andet.. noget holder mig inde.. gør at jeg ikke kan komme ud!
hun skar tænder og hendes stemm var langsom, kold og omhyggelig.. som om hun talte til et lille barn. hun så uden følelser på englen der sad med hendes knive i brystet, og hun trak ligegyldigt på skuldrene.. det var self ikke uden nydelse at hun så knivene ramme, men hun vidste også hvad der ville ske når pitch forsvandt.. englen ville være godt og grundigt rasende.
da hen kom hen imod hende spærrede hun øjnene op, og kiggede dersperat efter en flugtvvej.. men hun fandt ingen, og desperationen der et kort øjeblik havde vist sig blev skjult bag en maske af ligegyldighed. da han åbnede døren så hun bare op på ham, og hun spærrede kun øjnene lidt op da han skød.
men så ramte smerten hende, som sorte flammer der voksede i sårene de lavede.. de ramte hende både i brystet, maven og hendes arme og hun røg bagover.
et højt smerteskrig forlod hendes læber og det blod der næsten lige var løbet over hendes læber forlod nu hendes krop ud af de mange sår.
hun lå ubevægelig på forsædet og et støn af smerte hørtes fra hende. hendes øjne kiggede op på ham og man kunne se smerten i dem.

Pitch var ved at være godt og grundigt sur, og han kravlede ud fra under bilen, på den modsatte siude af, hvor Julius stod. En ildkugle tog form i hans højre hånd, og ilden skiftede farve til blå, imens kuglen voksede til samme størrelse som en bowlingkugle. Han gik bagom bilen, så han lige akkurat kunne se Julius, Med had i blikket stormede han frem. Han hoppede da han var få meter fra ham, og foldede sine vinger ud, som bar ham det sidste stykke. På klods hold kastede han ildkuglen i hovedet på Julius.

han vendte sig hurtigt da han fulgte det underlige lys rund om bilen og pludselig var pitch der! han så vingerne bredde sig og en ildkugle flyve afsted han tog hurtigt og dukkede hovedet og hurtigt faldt ned på knæ og holdt hovedet med hænderne da han mærkede ildkuglen pasere tæt på hans hoved rejste han sig op og gik baglæns før han i et stort lysskær faldt ned fra himlen og ramte Julius hvorefter hans øjne blev helt sorte og et par store sorte vinger blev synlige og ud fra hans hånd kom et ild sværd han tog elegant at lettede fra jorden mens han store vinger baskede hvor han havde stået var der nu sort efter at der var blevet afsvedet af ilden han hold sværet ud til siden og kikkede på pitch mens han forventede at han ivlle andgribe

luciel lå stadig på forsædet, med blod løbende ned af hende.. omkring hende blev sædet helt rødt og med sorgfulde øjne så hun på englens forvandling.. der var ikke så meget hun kunne gøre.. men måske..
//tele//
- engel hvis jeg nu, uden at gøre modstand tager med hvor end vi skal hen, kan du så ikke lade pitch gå? skal nok få ham til at gå! bare du lader ham være! jeg lover!
hun så desperat på ham, og selvom hun vidste at det nok ikke var nogen god ide det hun gjorde ville hun prøve.. i hendes øjne var der et beslutsomt skær som også viste at hun talte sandt. hun ville få pitch væk.. hvis bare englen lod ham være.

han ignorerede hende han ville se hvad han gjorde først men ville sikkert andgribe ham aligevel han brød sig ikke om idéen om at ikke hævne sig på pitch han kunne ligså godt straffe ham selv og så sige det var i 'guds og ordenens navn' det ville blive accepteret som halv engle ikke var accepteret i ordenen eller af ordenen han råbte ud til pitch "så ville du kæmpe mod mig og lade din kære overleve eller flygt som den kujon du er?!" han prøvede at provokere pitch så meget som muligt

Pitch blev liggende lidt på jorden. Han følte ikke den store smerte lige nu, men hans krop var udmattet efter 4-5 døgn uden søvn. Da han hørte flammer oppefra, rullede han hurtigt væk, og løb så imod bilen. Han hamrede imod metallet mange gange, indtil det gik op for ham, at der var noget andet imellem ham og Luciel. Noget magisk. Hans øjne blev sotre og tomme, hans mund blev større, og hans tænder lange. Det væsen, som nu stod ved bilen, begyndte at bide i heksecirklen... Og spise den!

Pitch var udmærket klar over, at hans lille synsbedrag ikke ville få Luciel fri, men han håbede, at det ville få Julius til at sænke cirklen midlertidigt.

//Du skal ikke være bange, Lucy. Det er bare en illusion. Jeg lover, at få dig ud.//

han sukkede dybt da han stormede ned mod pitch af vingernes fulde kraft for at ramme ham dirkete og borde ham ned i gulvet han undrede sig over hvorfor englens bed i cirklen? da den blev holdt op af sin egen kraft og han vidste at englen ikke kunne lægge to og to sammen of finde ud af hvordan man brød cirklen da det i teorien var let nok

//tele//
- engel! vil du ikke nok!?
hendes stemme i julius hovede var desperat og hun så på ham med et lige så desperat blik. håbede bare at han ville gøre det. hun holdt for meget af pitch til at lade ham ofre sig for hendes skyld.
da pitch stemme lød i hendes hovede nærmest råbte hun i hans hoved:
- pitch! hvis jeg beder dig om at flygte! så gør du det! jeg prøver at lavé en aftale med englen! jeg skal nok klare mig!!
hun prøvede at fange pitch øjne og hendes øjne viste en beslutsomhed som sad dybt i hende, for hun var fast besluttet på at lade pitch overleve det her!

Pitch ignorerede Julius's angreb, og forsvandt simpoelthen da han landede på ham. Han dukkede op på bilens føresæde, og en lille gnist magi fik motoren igang.
"Okay Lucy... Jeg ved ikke, om det her virker... Men vi skal bare væk nu!"

//OOC: Julius, du må lige fortælle, hvorvidt cirklen er OM bilen eller I bilen, så jeg ved om jeg kan køre væk ;)//

han var håbefuld da han fik fat i Pitch men så forsvandt han Julius kikkede forviret rund før han hørte motoren starte han sukkede og åbnede døren hvorefter han tog fat i pitch og sagde "bare en lille kamp" hvorefter han ville hive ham ud og smide ham på jorden og derefter sparke pitch.

[OOC: Cirklen er i bilen hvilke betyder selv vis du startede bilen ville du ikke kunne få Luciel ud medmindre du finder ud af hvordan man bryder cirklen... eller hun er et sjæleløst materiel som ikke er et overnaturligt væsen :P OG vis der ikke intastes en kode i bilen inden for ti sekunder af den starter slukker den og låser dørene og kalder til politiet... længe leve moderne billås :P

Pitch grinede over Julius' naive kampgejst. Luciel havde vist ikke fortalt ham så meget om Pitch's "Særprægede" kampstil. Han spredte armene, og tusindvis af lysende tråde fløj i alle retninger. Pitch smilede blot, imens hans sjæl forlod hans krop. En svag stemme nåede lige at håne jægeren en sidste gang, før hans bevidsthed var på et helt andet plan.
"Værs'go... En sjov, lille død engel at lege med..."
Trådende fløj vildt rundt, og efter nogle minutter begyndte de alle at bevøge sig opad. Dette var meget risikabelt, og Pitch havde aldrig gjort det før, men det var vist hans eneste udvej lige nu. I et enormt fyrværkeri, blev himlen oplyst, da alle trådende stødte sammen, og formede en enorm, glødende kugle. Den fløj med enorm fart lige i retning af Pitch's krop, alt imens hans sjæl inderligt håbede, at Julius ville flytte sig.

han så forundret da det hvide lys forlod pitch's krop han sukkede og tog at hukkede to store gange i pitches krop før han stak ham i hjerte regionen sparkede til ham og så tog at kikkede efter lysene bag efter da de formede en stor kugle og gik tilbage mod kroppen tog Julius et skridt til siden mens han huggede efter lysene hvilke sikkert ikke ville gå godt

Da kuglen var få meter fra kroppen, standsede den i luften, og udløste en enorm chockbølge. Den dalede så langsomt ned, og lagde sig over Pitch som et tæppe. Han slog langsomt øjnene op, og rejste sig op med rystende bevægelser. I et øjeblik så han ærgelig ud, og råbte til Julius:
"Hvad ligner det at flytte sig, når jeg forsøger at ofre mit liv?"
Med hurtige, tunge skridt, gik han imod Julius. På vejen formede en økse sig i hans hånd, skabt af lystrådende. Hans vinger sad stramt om hans overkrop som en slags rustning, og Hans tænder sad uden på læberne, klar til angreb.
"Bare slip Luciel fri, og så kan vi alle sammen forlade stedet, uden konsekvenser eller noget. Hvis du til gengæld tager hende med, skal jeg med glæde give dig en fin rundtur i Helvede, hvor du skam nok alligevel ender, hvis du fortsætter din jagt på natvæsner."
Hans øjne glødede af raseri, men hans stemme var underligt rolig. Han hævede øksen til angreb.

hav var overrasket over at pitch rejste sig efter så meget skade til hans krop *parter hovedet næste gang* tænkte han men for ikke at se svag ud smilte han og lavede et næsten ækoende grin igennem gaderne "tror du at ved at ofre dig selv at du genopstår som engel? det er en vampyr for pokker og tror du har mistet de 'rettigheder' da du underkastede dig mørket" han løftede sværet da han så pitch gjorde parat til kamp "og husk... ville ikke være her vis jeg ikke allerade kom fra helvede som du selv sagde... er dødsengel" han tog med alt sin kraft og andgreb pitch med sine vingers fulde kraft frem ad og prøvede at penetrare ham med sværdet

Pitch lod sværdet gennembore ham, og med en stemme, som om hans lunger var punkteret, sagde han overlegent:
"Jamen søde jæger. Jeg ER skam en engel. Der er vist en del, ud ikke har forstået."
Han satte fødderne mod Julius's mave, og hoppede ned fra sværdet. Trådende begyndte at sy såret sammen, imens han vaklede over til bilen. Han forbandede sin krop. Han følte ingen smerte, men den ville bare ikke mere. Da han var et par meter fra bilen, fald han om på jorden, og trådende faldt langsomt til jorden, og splintredes som glas.
//Jeg kan ikke mere, Lucy... Undskyld...//

hun havde bare siddet og set tomt på kampen hun ikke kunne stoppe, og ikke ønskede.. hun lukkede øjnene og vendte hovedet væk, mens hun mærkede hendes øjne blive fugtige. dog holdt hun det tilbage indtil pitch faldt om..
så gled en enkelt blodrød tåre ned af hendes kind, som en rød juvel mod den hvide hud. det var første gang hun havde grædt siden hun blev vampyr og hun skammede sig over at give efter for det. men hun kunne ikke holde det tilbage.. hun havde aldrig set pitch sådan før, og det var skræmmende på en måde.
hun så ud på dem.. tomt.. uden følelser..

han var overrasket ver hvorlet det egentligt havde været men det var jo sikkert risikoen for denne slags andgreb som han gjorde det havde også taget længere tid en forventet men da den startede gik det kort tid han gik hen til den forsvarløse krop "gør klar til at møde din skaber... hils dem i helvede fra mig" han løftede svaret op og hukkede ned mod pitch's hoved for at fjerne det fra hans krop

Blodet sprøjtede ud fra hans hals, da hans hoved forlod kroppen. Hans hud begyndte at falde fra hinanden, og blev langsomt til tråde af lys, der faldt til jorden og knustes. Da den sidste tråd splintredes, fløj et enormt, sort lyn op i himlen. Skyerne delte sig da lynet ramte dem, og månen kom til syne. Pludselig stod Pitch igen foran Julius, med et meget forvirret udtryk i ansigtet. Han så på sine hænder, som om de ikke burde være der. Så bredte et ondt smil sig over hans læber, og han stormede frem mod jægeren... Og fløj lige igennem. Han lå på jorden, og et irriteret skrig forlod hans mund.
"Pokkers! Ikke igen!"

- PITCH!!!!!
luciels skrig kunne høres langt væk da julius huggede hendes ven og ynglings hovede af. nu var det ikke bare kun en tåre.. langsomt steg tårerne op i hendes øjne og røde tårer af blod løb ned af hendes kinder.
sårene i hendes krop ignorerede hun, selvom de gjorde fandens ondt. hun flåede i bildøren for at komme ud, mens raseri og sorg skiftes til at komme frem på hendes ansigt, men da døren ikke gav sig stirrede hun bare tomt på forruden, og på pitch spøgelse.
det var en lille trøst at han var et spøgelse, men alligevel løb tårerne stadigt ned af hendes kinder..

da han hukkede pitch's hoved af fjernede han sværet og sine vinger han sukkede da pludseligt pitch var der igen "what the hell?" udbrød han på engelsk da han var engelsk og dukkede da pitch prøvede at andgribe da der ikke var sket noget rejste han sig op -meget- overrasket han kikkede på pitch og sukkede "laver en exorsisme på dig senere" han satte sig ind i bilen velvidende at spøgelset ikke kunne komme ind han indtastede koden og startede med at kører

Pitch stirrede på sine arme, der langsomt blev til en tyk, hvid tåge. Der var mere forundring end frygt i hans blik, og han svingede armene rundt, så tågen fløj omkring ham. Så så han overlegent på Julius, og med drilsk stemme sagde han til ham:
"Held og lykke med det, du. Fang mig, hvis du kan!"
Han blinkede til ham, og blev til tåge, som steg op imod himlen.

//Ude af tråd//

luciel så træt efter pitch der langsomt forsvandt på himlen.. var ked af at det skulle ende sådan, for ham og rystede på hovedet så det akulderlange sorte hår, med de røde striber i dansede om hendes hovede.
nu mærkede hun igen smerten i sin krop og med et suk, begyndte en mørkerød aura at pulsere om hende. en for en forsvandt alt der ikke hørte til i hendes krop fra sårene, og luciel der havde lukkede øjne gav sig lidt i smerte. langsomt begyndte sårene at lukke sig, og auraen blev langsomt svagere mens luciel sank tilbage på sædet og åbnede øjnene.
hun så lidt groggy ud, men alligevel lyste hendes røde øjne af beslutsomhed.
- hvor skal vi hen? og hvad hedder du? nu kender du jo mit navn.
hendes stemme var kold.. andet var ikke at forvente.. han havde lige halshugget hendes bedste ven, men tårerne var tøret ind i hendes øjne og kun de røde spor på hendes kinder fortalte at de nogensinde havde været der.

han sukkede og startede bilen han begyndte at kører han så træt og udmattet ud og hans bil lyd som om den ikke havde en god dag han var overrasket over den stadig kunne kører han spurgte "hvar det dig der gjorde ham sådan?" han rejede en af en lille vej han gabte stile for sig selv "mit navn er ikke vigtigt ligenu" han stoppede bilen og åbnede døren han gik over til hendes side og åbnede døren "ud" sagde han med en træt stemme