Blodig afhængighed

hun kom på benene.. lidt usikkert efter de mange strabadser og så over på ham..
- hvad mener du? ja, det var mig der gjorde ham til vampyr under en kamp.. men jeg prøvede ikke at få ham til at slås.. jeg prøvede at få ham til at forlade mig nu.. jeg vidste at han ikke kunne vinde og ville ikke have at han skulle ofre sig i en kamp der allede var tabt på forhånd.
hun så på ham.. mindst lige så træt som ham.. hun så også ret vild ud som hun stod der.. sønderflået sort t-shirt på og et par lange sorte militær bukser, det røde hår der hvirvlede om det marmorhvide ansigt og et par røde øjne som så sultne ud..
dog var der ikke ret meget vildt over hende. hun var træt, sulten og havde mistet.. og nu blev hun ført et eller andet sted hen..
hun rystede på hovedet og tog et skridt hen imod englen..
- jeg vil gerne hav dit navn alligevel.. selvom det ikke er vigtigt.

han sukkede og trak hans pistol "du har stadig ingen rettigheder til at stille spørgsmål" han tænkte at de måske begge var lige trætte han sagde "bevæg dig" mens han ventede på at hun bevægede sig sagde han "glad for at vi nu har en mindre uren race tilstede" han regnede ikke med hun havde energien til at andgribe ham så han gik i gang med sin sædvanelige racistiske ord overforvampyre "og en mindre svag person for kirken at være bange for"

- hvor skal jeg bevæge mig hen?
hendes stemme var lav, kold og nærmest bare en knurren. som hun skulede til pistolen i hans hånd og lod de røde øjne glide op til hans ansigt.
egentligt et kønt nok ansigt, hvis man var til den slags følelseskolde skiderikker.. hun rettede sig mere op, for at vise at hun ikke var bange for ham eller hans pistol.
hendes bevægelser var stadigt lidt vaklende, men alligevel mere elegante og katteagtige end et normalt menneskes.
ikke for første gang den aften spekulerede hun på hvad det dog var hun havde rodet sig ud i.. hun vidste at hun ikke ville få noget svar hvis hun spurgte, så det lod hun bare være med og ignorerede bare pistolen. uden at tøve specielt gik hun tættere på englen.. bare foor at se hvordan han reagerede..

han sukkede da hun gik tættere på ham han hævede pistolen og sigtede direkte mod hendes hoved "et skridt til og du vil lægger over hele vejen" han lød ikke som en der havde den længste lunte han brød sig heller ikke om at folk de truede ham når han PRØVEDE at være venlig også selvom han lige havde dræbt hendes ven "hen til metal døren smukke" sagde han hånligt

hun knurrede af ham og gik hen imod den metaldør som han ville have hende ind igennem. hun vidste at hvis hun skulle slippe væk skulle det være nu, for når hun først var inde regnede hun ikke med at få de store chancer.. men med pistolen der pegede mod hendes ryg, og en engel der højest sandsynligt bare ventede på at en undskyldning for at trykke på aftrækkeren ville hun ikke engang gøre forsøget..
hun snoede eftertænksomt en tot af det røde og sorte hår om de marmorhvide fingre mens metaldøren langsomt kom tættere på.
hun brød sig ikke om at se på den.. den indikerede fangskab.. noget hun inderligt hadede.. hun hadede følelsen af ikke at kunne besvæge sig frit og som hun selv ville.. en grund til at hun ikke havde fundet sig en partner.. hun forsøgte bevidst at skubbe de fleste fra sig.. både mænd og kvinder.. folk som kunne gøre hende svag.. men med pitch havde hun ikke rigtigt noget valg.. mente hun selv.

han fulgte hende hen mod døren det var næsten en identisk dør til da han gik ind i dette liv da de var henne ved døren vendte han hende om og bankede hendes ryg om mod væggen mens han havde sin arm mod hendes hals hånden med pistolen pejede nu ned af "jeg giver dig en chance fortæl mig hvor der er flere vampyrer og halve og jeg lader dig gå" han så det som et godt offer bare for at få fat i flere og han kunne sikkert få ende ned med nakken senere

hun krympede sig da han bankede hende ind mod væggen og så på ham.. nu næsten med had i øjnene.. samtidig var der også noget despertat..
- jamen.. jeg ved det ikke!!
hun næsten råbte og hendes røde øjne var opspærrede. hun prøvede at vride sig løs afhans greb uden noget særligt held og næsten uden at tænke over det løftede hun hånden og sendte en sky af frost i hovedet på ham.
med den varme som han indeholdt smeltede det til vand som lagde sig på hans ansigt skuldre og overkrop.
igen prøvede hun at rykke sig løs, håbede på at det ville lykkedes..

han startede med at sige "jo du g-...!" da pludseligt sente en sky af frost i hovedet på ham han hostede og rystede hovedet hvor han mistede grebet da han havde lukket sine øjne gså selvom det bare var frost gjorde det stadig ondt i øjnene han vendte sig rund mens han havde sine øjne knibet og skød tilfældigt der hvor han havde holdt luciel for lidt siden

luciel løb.. det gik ikke ret hurtigt for englen havde ramt hende i skinnebenet, men hun ville prøve at komme så langt væk som muligt..
igen ville englen være godt og grundigt sur, og hun havde ikke lyst til at være der, når han kom sig af overraskelsen.
men nu tog den hurtigt voksende sult over, og da hun hurtigt fik fat på et menneske der var i nærheden tog det hende ikke lang tid at få lokket den unge mand ind i en gyde hvor hun satte tænderne i hans hals.
fra gyden hvor hun sadog ''spiste'' kunne hun se englens bil, men hun lukkede øjnene og håbede at han ikke så hende. ligenu ville hun knap nok ligge mærke til englen om han så stod lige foran hende, så optaget var hun af sit bytte, som langsomt blev tømt for liv.

da han endelig havde fået synet igen løb han i retningen han havde hørt hende han løb ned ad en gade og kom til et krys det ledte ned til en gyde han så at en kvinder var godt igang med at fodre på et menneske *kunne det være hende* tænkte ham før han løb ned af gaden og startede med at skyde efter hende så pracist som muligt

hun sprang tilbage da en kugle ramte væggen lige bag hende, og hurtigt rettede hun sig op.
hun var smukkere og stærkere nu.. den hvide hud var langt lysere og mere fejlfri nu, og hendes øjne var ikke længere røde. nu var de hvide som is og dybe som to bundløse huller, mens blodet kørte rundt i hendes krop og ladede alle hendes energicentre op igen.
hun sparkede det nu døde menneske ind til siden, tog tilløb og sprang skråt opad, så hun fik fat i et hustag.
uden speciele problemer hev hun sig op og så ned på englen i gyden. stik imod hvad man kunne forvente hadede hun ham ikke.. hun brød sig ikke om ham, ingen tvivl om det, men hun følte ikke had.. det der var sket med pitch havde de begge selv været uden om..

han missede han kunne ikke forstå han missede men så igen hans syn var irreteret af den frost hun havde lavet han så at personen hun havde drukket livløs han skød i ham for at være sikker han ikke blev til vampyr eller noget han kikkede op... forsent! hun landte oven på ham og han tabte sin pistol som gled væk han kikkede op på hende og i en hurtig reaktion nikkede han hende en skalde hvilke sikkert gjorde mere ondt på ham end hende

en snerren forlod hendes strube og hun skulede til ham. det gjorde faktisk ondt!
hun hoppede væk fra ham, og fik fat i pistolen.. den pistol som kunne gøre så meget skade.
hun stak den i bæltet og gik afslappet ud af gyden.. eller hun så afslappen ud, men i virkeligheden ventede hun bare på at englen gjorde noget.. hun forventede at han ikke bare lod hende gå..
det ville forundre hende meget! efter alle de anstrengelser han havde gjordt sig for at holde på hende. dræbt pitch, såret hende, truet hende..
nu hvor hun tænkte nærmere over det trak hun pistolen og så vuerderende på den. gad vide om den også ville kunne dræbe en engel.. det måtte afprøves..
hun gik tilbage til gyden.

han tog sig til hovedet og var forsvarsløs da det havde gjort mere ondt på ham end hende da hun bevægede sig væk rejste hans sig og blødte fra hans næse han tog endu en gang at forvandlede sig til en engel da et stort lys faldt ned fra himlen og ramte ham, et par store sorte vinger blev synlige og igen var hans øjne helt sorte et sværd blev også synligt han to og lettede fra jorden for at få bedre overblik da han så hende gå ind i gyden igen han stormede hurtigt ned mod hende som en hø der havde set sit bytte

hun fór sammen da hun hørte lyden af vinger, og så op. så spærrede hun øjnene op, og da han var knap en meter fra hende smed hun sig på jorden. det var en ren instinktiv handling, og hun tænkte ikke over den. så rullede hun om på ryggen og rettede pistolen mod englen og trykkede på aftrækkeren. hun skød fem gange.. bare for at være sikker på at ramme ham før hun kom på benene igen. hendes ishvide øjne lynede beslutsomt og hun rullede lidt med skuldrene for at varme musklerne op.
hun var stadig ikke bange for englen selvom han nu havde store vinger, sorte øjne og et sort sværd. han mindede hende om pitch første gang de rigtigt kom op at slås.
- droppede du afhøringen, englebasse!?
hendes stemme var lige så kold, som hendes øjne var hvide og der var en klang af hån i den.

han havde ikke forventet hun dukkede sig, heller ikke at hun havde brugt hans pistol og minst af alt at hun overhovedet skød med den han havde regnet med kors havde støre virkning da han blev ramt i venstre skulder og højre ben ramte han jorden hårdt og rulede hen af asfalten før han kom til et stop og blev bare liggende for det utrænede øje ville han se endten død eller bare meget såret ud som han lå der på jorden han lå med rykken ´nedaf og øjnene mod himlen mens han lå stille

luciel rejste sig overrasket op.. hun havde heller ikke forventet at den havde ramt.. overhovedet.. med store øjne så hun på den engel hun havde skudt og kunne pludseligt mærke en form for irritation i hånden.. da hun kiggede efter var det første hun så korset på pistolen.
med en foragtelig mine satte hun den i bæltet og prøvede at lade være med at røre den.. imens gik hun over mod den sårede engel.. for at se på sit 'værk'. hun prikkede til ham med støvlesnuden i de høje sorte støvler og hendes kolde øjne fandt hurtigt de steder hvor han var blevet ramt..
*afgjordt ikke dødeligt* var hendes første tanke om sårene.

da hun var kommet tæt på tog han hurtigt og kom op ved brug af vingerne og tog hurtigt at drejede rundt for at prøve at ramme hende da hun nu var kommet tæt på han var først nu blevet helt vred efter skudende det gjorde ondt og ville i et stykke tid og han håbede på at sværdet ville ramme hende da det måske på nuværende tid være forskel på liv eller død

hun sprang tilbage, nu helt sikker på at det havde været dumt at gå over til englen. hendes halvlange sort/røde hår gjorde hendes hud og øjne endnu hvidere at se på, og det hvirvlede om hendes ansigt som hun prøvede at undgå det flammende sværd.
de hvide øjne var opspærrede og hun så nervøs på flammerne, men kneb den sammen igen da sværdet strejfede hendes side.
hun holdt et skrig inde og bed sig i læben mens hun lagde en hånd på såret. rimfrost lagde sig i hendes hår, øjenvipper og ned langs hendes arme, helt ned til hendes hånd, hvor det frøs såret så det ikke blødte.
et spyd, lige så højt som vampyren selv formede sig ud af den klare is og hun så opmærksomt og koldt på englen. ventede på hans næste træk..
- kan du virkeligt ikke gøre det bedre!? jeg er skuffet..

han gik denne gang mere roligt efter hende mens sværdet var ned af hans side han ville denne gang kunne beskytte sig selv mod andgreb da han var sikker på hunn ikke hvar hurtig nok han havde ingen grund til at svarer på hendes spørgsmål da han følte at de sikkert ville fortælle hvor svag han egentligt var materielet var gået igang med at sive igenem hans blod årer uanset om han var vampyr eller ej gjorde det en vis skade over tid

hun sendte spydet afsted mod hans brystkasse, og ganske få sekunder efter greb hun pistolen i hendes bælte, ignorerede korset på håndtaget og skød igen.
hun tog ikke notits af rekylen, var stærk nok til at holde den ud, og desuden var det jo ikke første gang at hun håndterede en pistol.. det var jo ikke for ingenting at hun havde været i militæret.
hun nåede at skyde to gange til, før at pistolen klikkede.. hun bandede og flåede en kniv op af sin støvle, hvorefter hun lavede et par nøjagtige kopier, bare af is.. og stillede sig til at vente på det angreb hun forventede ville komme..

han tog med nød og næppe og fik pareret isspydet som gav ham tid nok til at slynge vingerne omkring ham som tog slagene som en stor rustning det var effektivt men han havde ikke haft chance for at bruge den når han stormede mod nogle så gode var hans reflekser heller ikke men det virkede denne gang han fjernede vingerne og smilte til hende han tog hurtigt og hamrede hænderne mod skæftet af hans sværd og siktede det imod luften og en stor blindene lys kegle kom ned fra himlen og ramte sværdet vis det virkede korrekt ville Julius nu tage og hukke ud efter hende igen

hun vaklede lidt tilbage, da lyskeglen opstod og fandt hurtigt en skygge at stå i. hun dækkede sine øjne for lyset, for det gjorde ondt, var alt for kraftigt. hun hadede skarpt lys og vendte sig væk fra englen.. måske var det dumt, men det nåede hun slet ikke at tænke på..
så kunne hun pludseligt mærke noget komme imod sig og hun nåede at vende sig halvt om før sværdet ramte hende.
denne gang kunne hun ikke holde skriget inde og hun prøvede næsten desperat at stoppe blodet, der løb fra såret. dog var hun ikke helt stærk nok til det.. med overfladiske sår kunne hun sagtens stoppe blødninger, men med et sådan sår som det her.. det kunne hun kun prøve at helbrede.. selvom det ville tage både tid og kræfter..
hun prøvede.. en mørk aura kom til syne omkring hende og blev stærkere.. imens hun lagde hænderne på såret i sin mave.. hun havde lukkede øjne, og hun vidste at hun var sårbar.. men hun ville heller ikke overleve ret længe hvis hun bare ignorerede såret..

han var overrasket over det havde virket og mere overrasket over at han faktisk havde ramt hende da hun indtil videre havde været en ordentlig modstander hvilke hurtigt blev stoppet af hans billige andgreb lyset stoppede kort tid efter det havde startet mens han gik over til hende han tog og sparkede hende ned på rykken og stilte sig med foden på siden af hende og sagde "nogle sidste ønsker?" hvorefter kan huggede mod hendes hals før hun kunne svarer han håbede på hun ikke ville bevæge sig da det kunne få ham til at miste balancen

hun mærkede da hun ramte asfalten, men det var mere en forbigående drømmeagtig følelse.. det gjorde ikke ondt.. overhovedet ikke..
med hjælp fra den energi menneskets blod havde givet hende havde hun fået helbredt såret tilstrækkeligt til at det holdt op med at bløde, og nu spærrede hun øjnene op da hun så hvad der var ved at ske.
med et knips lavede hun en tyk lille mur af is, ved hendes hoved, ligefør sværdet ramte hendes hals, og det gav hende et par sekunder til at komme væk.. det var også nok, nu hvor hun ikke blødte mere. hun bevægede sig for hurtigt til at et normalt menneske ville kunne se det, men hun vidste ikke med englen.. håbede på det bedste..
hun sendte i stedet et hårdt spark afsted mod hans mave..
- er din død for meget at håbe på?
var hendes eneste svar på hans spørgsmål.. som om hun ville dø nu.. som om at hun ville lade ham dræbe hende som han havde gjordt med pitch..
godt nok var hun ikke lige så stærk som han havde været, men hun havde været ude i flere slåskampe.. og var en bedre taktikker..