en tur der dår galt! [P-scream]

han lod hende nusse sig op ad hans kind før han sagde "det er svært at være venner vis vi går imod hinanden" han vilte hans hoved på hendes skulder han håbede ikke at de ville ende med at kæmpe igen også selvom det var hans job men han så hende nu som en ven han sagde "og kan ikke kæmpe mod en ven så lov mig du bliver på min gode side"

Hendes mave vred sig da han lagde hovedet på hendes skuldre i det hun så hans hals... den dejlige hals.. i det Dræber instinktet tog over... Scream tog fat i hans skuldre og lagde ham hårdt ned i det hun så ham i øjenen, hendes øjne blev røde som blod i det, de lyste og hendes hoved sank sig mod hans hals... hun slikkede ham langsomt op af halsen i det hendes lange hugtænder kom frem og gjorde sig klar... til det hun havde ventet på.... Hun holdte ham med alt den styrke hun kunne så vis han rørte sig ville hun kunne brække hans skuldre, hun var jo vand til at kunne kaste med træstammer og alt muligt vis det var?.. Hun var helt i trance hun var en dræber selv om hun ikke ønskede det så gjorde hun det... Hun bed sig fast i hans hals blidt og lod tænderne gennem skære det dejlige kød i hans hals ind til blodets kilde og sugede, mens hun holdte ham nede mod jorden så hårdt hun kunne!...

han tog overrasket og prøvede at kæmpe imod med hans menneskelige styrke hvilke ikke hjalp meget han havde ikke forventet it pludseligt andgreb han sagde "stop!" med en høj stemme men det hjalp ikke da hun bed ham tog han en flaske med vievand i hans bælte og smadrede ud over hendes hoved og brugte den hurtige afledning til at forvandle sig et stort lys kom ned fra himlen hans øjne blev helt sorte og endu en gang kunne man se hans store sorte vinger og sværet fra før blev synligt igen han tog og 'prænsterede' med sværet da han forventede en kamp også selvom det ikke skete ville hans manere som engel sikkert gøre noget andet

Scream tog sig til hovedet i det hun kom til sig selv havde hun allerede taget noget blod... det randte ned af hendes læber i det hun uskyldigt så op mod julius undrende tog hun sig til læbere og sagde"nej.... nej !!" hun rejste sig op i det hun begyndte at læbe ind mellem træerne ! så langt hun nu kunne hun ville bare væk fra det hele nu*hvordan kunne jeg dog gør det! .... og så ! mod Julius!!* hun bed sig i underlæben af smerte overr sit hoved og tænkte*det nok jeg gider ikke flere! vievand ! jeg vil ikke! en vampyr og engel kan ikke! VÆRE VENNER*

"jeg viser dig godhed og vælger at tro på mig og så betaler du mig tilbage sådan her?!?!" han lød meget vred men han startede ikke en kamp endu "forklar dig selv mens du har chancen!!" han tog sig til halsen hvor han havde været blevet bidt han viste at han ikke ville kunne hele det han håbede på at ingen af vampyrens giftstoffer havde penetrarert hans immun system han ville ikke bringe vanære til ordenen

Scream løs videre uden et ord hun kunne ikke fatte hun havde gjodt det mod Julius men det smagte så godt og han var så betagende at hun ikke kunne holde sig fra ham. hun bed sig i underlæben helt til blods mens hun løb igennem skovens grene og mærkede dem flænse huden op i små revner og flænger på arme ben og hals.. hun løb blot videre i det hun stoppede op og gik ned i knæ og tog hænderne for ansigtet og sagde"nej jeg dummet! mig... hvorfor! hvorfor!!!"

hans skrge højt vrede da hun løb han kunne jagte hende og gøre hende ondt men han kunne ikke få sig selv til det så han lod vreden gå ud over et par træer der bare var i vejen han lanede og gik hen til dem han råbte højt da han fældede det første træ som splitrede af kraften fra sværet og væltede han gik videre til det næste som gik igennem samme process og det næste han fældede syv træer ialt han gik faldt ned på sine knæ mens han græd

Scream var helt inde i skoven hun gik ned i knæ mens tårene af blod faldt ned mod jorden og sommer regn begyndte så småt at falde fra den smukke blå himmel der stille blev formørkede så månen ej mere var tydelig på den klare himmel"Nej!!!! hvorfor !! hvorfor! Scream!! jeg et bæst jeg bed ham!!!..... det var ikke sådan det skulle ! ende det var ikke sådan her!!!" hun rystede på hele kroppen i det hun hørte et dådyr komme løbende ikke langt der fra, hun listede ind på det og da det kom forbi gik hun til angreb. hun lagde det ned med sin mægtige kræfter og drak alt dens blod i det hun var mæt for flere uger nu... hun sad der med blodet dryppende ned fra læberne og tøjet var plettet med det....*hvorfor mig* hun kiggede op mod himlen og sukkede inderligt...."Julius ........ undskyld"

Julius var gået hen til skovkantet i håbet om at hun ville undskylde eller pludseligt kom ud af skoven som et normalt menneske eller en engel han var ked af at deres venskab vis ikke der var mere imellem dem havde endt så pludseligt han havde håbet på at der varede længere før sådan noget var sket vis ikke aldrig