Kiste Tyven(Lazarus~~Privat)

Da han slog ud efter hende, stoppede hun hans slag, dog kunne man høre samtlige knogler i hendes arm brække men kajika lod et smil komme fra læben i stedet for tåre"vil du virkelig skade mig.." hun tog sig til armen da han var gået og kiggede rundt. Hun var teknisk set næsten helt nøgen... hendes bh var ødelagt i midten ved brystet så hendes hud og brystkasse mellem brysterne, selveste kavalere gangen var blottet.. og hendes mave var os, hendes lår var os... hun så rundt indtil hun hørte ham komme. Kajika så mod ham og da han kom ned med kvinden sukkede hun og satte sig modvilligt på gulvet som en lille pige og sagde vredt"jeg vil ha en mandelig!!!!" hun så vredt på ham og tog fat i pigen og så hende i øjnene og sagde"Hende her skal være mit legetøj du rør hende ikke!! og du skal finde mig en mandelig! ellers suger jeg blot fra dig senere!" hun så på ham og væste i det hun stille strøg kvinden over kinden og begyndte at øve sig i at hyptonisere sit offer med det man kaldte et daazzling glimt, men hun kunne slet ikke gør det... men kvinden skulle være hendes nye undersåt!. Hun så stille rundt i mens hun fokuseret på alt andet end sin irriterende skaber"Ja men jeg vil ikke være dronning med så svag en som dig!... og tænk ikke på mig, på den måde" hun troede han havde sagt det til hende men anede ikke at han faktisk havde tænkt det.

Lazarus måbede * hvordan... Chimera Klanen er immune overfor tankelæsning.. Ahh.. Båndet mellem skaber og barn er så stærkt... Hun kan også høre det her *. Lazarus knækkede nakken på menneske pigen og overfaldt Kajika og prøvede at holde hende nede. Han var stærkere end de fleste Fuld Blods men eftersom hun havde hans blod og det stadigvæk var i hende ville hun være næsten lige så stærk. Lazarus hvæssede i det han prøvede at få øjenkontakt med Kajika '' Kald mig aldrig svag igen... Gør det og jeg slår dig ihjel ''. Lazarus grinede ondt * Hun er jo en kvindelig udgave af mig... Dejligt *.

Kajika så på at han dræbte hendes undersåt og raste ud da han pludselig overfaldte hende. Hun vist tænder og bordet sine negle ind i hans hud så blodet begyndte at rande fra ham"Overfald mig igen og se hvad jeg kan gøre!" hun væste af ham og sagde"Du drømmer vist" i det de lå der, rullede kajika rundt så hun lå øverst og slog hårdt næven ned ved siden af lazarus hoved og så død alvorligt på ham"rør mig aldrig igen!" hun rejste sig op og rystede let støvet fra gulvet af sig, da hun havde smadret næven ned i gulvet... hun var den stærkeste lige nu på grund af hun var helt nyfødt og hendes blod stadig var inden i hendes krop... men hun havde godt nok os brugt sit telekinese mod Lazarus ellers havde hun aldrig kunne komme fra ham som før... Hun så på ham nu og sagde"jeg vil oven på.... hvad er der.. deroppe" hun gik hurtigt ud af døren men havde endnu ikke lært lynfart... Hun gik op og åbnede døren der førte en ud af kælderen og så rundt med et lettere nysgerrigt blik.

Lazarus smilede * pis hun er stadig stærk... Hvis hun ikke falder ned går hun bare i blodros og dræber alle omkring sig... Jeg hader nyfødte... De er så dyriske og tror de er de mægtigste i verden *. Lazarus aktiverede sin puppetmastery evne og fik Kajika til at gå ned til ham igen. Lazarus gik selv op og slap evnen da han havde låst døren på den anden side '' Jeg henter dig mad * det kan være det køler hende ned at få hendes første måltid *. Lazarus vidste hun ikke ville kunne smadre døren på grund af magien på den. Lidt efter vendte han tilbage med en ung mand som han kastede for fødderne af Kajika '' Drik ''.

Hun gik ned af mod Lazarus i det hun betragtede ham og sagde"hvorfor må jeg ikke...."Kajika var rasen og det var det der havde udløst de store evner... samt hendes telekinese der havde dannet sig et tryk om hende... men hun begyndte at mærke nu hvordan sulten i hende steg... og hvordan hun begyndte at ryste på grund af hendes krop var så overbelastet. Hun så rundt og trak sig over i et hjørne og tog hænderne for øjnene og prøvet at slappe af, men hver en tomme i hendes krop skrig efter blodt... hun tog fat i kvinden der lå på gulvet og betragtede hende i det hun kastet hende væk uden styrke eller noget og mærket hvordan hun havde lyst til at græde... men hun ville ikke... ? eller ville hun. hun så stille op da han kom med en mandelig og sagde"jeg tør ikke..."

Lazarus smilede '' Endelig kom dit normale jeg tilbage.. Slap af og drik dit første måltid... Når du har gjort det vil du tage halsbåndet på... Det er lavet af min Klan og er et magisk et til at holde vores ..Børn.. i ro... Med det på vil du få stor fysisk smerte hvis du ikke gør som jeg siger, hvis du rører nogen på en kærlig måde, eller hvis du angriber mig eller mine allierede... Du er min slave og mit kæledyr... Føl hvordan du er i min magt Kajika... knæl for mig bagefter '' Lazarus grinede ondt og slikkede sig om munden. Endelig var hun faldet til ro. Et kort øjeblik var han bange for hun ville angribe ham. Han hadede hvor ustabile nyfødte var og hvordan de skulle holdes nede for at lære at kontrollere sig selv.

kajika havde ingen kræfter overhovedet... blot at skubbe Lazarus af sig havde drænet hende fra al styrrke og overbelastet hendes anden arm så knoglen var tæt på at være brækket. Hun så stille på fyren og så væk fra Lazarus i det hun skubbede Halsbåndet væk og sagde"nej... jeg ikke din slave jeg intet til dig Lazarus andet end... endnu en ny vampyr... lad mig være i fred" hun så væk fra Lazarus og forstod nu at hendes liv var et helved... Hun husket tydeligt hvordan hun havde skubbet alle væk.. og nu skulle hun ligefrem være en slave eller kæledyr til en?... aldrig i livet. Hun så mod fyren og gik hen til ham og knælet blidt ved hans side.. selv om hun var fyldt med lyst, stoppede hendes godhed lysten til blod. Hun så på fyren og tog om ham blidt, og lagde ham ned mod gulvet og berørte blidt hans hals med tungen og bed så de lange hugtænder ned i kødet af hans hals og sugede blodet af hans til sig...

Lazarus skulle lige til at trække sit sværd og hugge hovedet af Kajika. Han kunne ikke bruge et Child der ikke adlød. Dog var dette også underligt. Alle Childs adlød blindt deres mester de første hundrede år. Selv halv Vampyrer. Lazarus smilede '' Fint Kajika... Jeg giver dig chancen for at slutte dig til mig i stedet for... Som en parther.. Jeg vil lære dig alt om Klanen og dens evner.. Vampyr evner og skikke... Ondskab... Til gengæld kæmper du for mig.... Du er et Klan medlem at Chimera Klanen nu... Spørg selv din elskede Barishan hvad det betyder ''.

kajika så på Lazarus klar til at angribe ham da han pludselig... ændrede mening angående at dræbe hende. Hun så på ham og satte sig i et hjørne og så stille mod ham og væste da han nævnte navnet barishan og sagde"Han vil hade mig nu... jeg intet andet end en vampyr i hans øjne nu sikkert, og hans onde side vil sluge ham op og gør ham blind og forsvarsløs..." hun sukkede og´strøg blidt det blonde hår bagved øret og så lidt op mod Lazarus og sagde"Jeg vil intet være til dig Lazarus"... men efter nogen dage ville hun sikkert ændre mening, kajika ville blive sindsyg vis hun ikke kom ud fra kælderen... hun lå der nede dag og nat, og betragtede halsbåndet der flød på gulvet....*partner.... næppe han vil blot bruge mig...*

Lazarus smilede da han læste hendes tanker. Med vilje lod han være med at tænke andet en * Jeg knækker dig Kajika *. Lazarus gik ud af døren. Hver dag gav han hende kun det blod hun skulle have for at overleve. Intet andet. Der var ikke så meget at lave i kælderen. Hver dag var den eneste person hun så Lazarus der åbnede en lem i døren og smed en halv flaske med blod ind til hende. Ikke før hun havde halsbåndet på. Ikke før han havde knækket hendes vilje ville han slippe hende ud. Han ville bryde hendes psyke og gøre hende hans slave. Når hun var det ville han træne hende, lære hende alt om at være en Vampyr. Men bedst af alt, lære hende hemmeligheden i Chimera Klanens blod.

Kajika tog sig til hovedet og så på flasken på gulvet, den skindte og var helt tømt, og toppen var knækket af i alt hendes raseri og vandvid. Hun kunne mærke sin hals nærmest kradse hver dag efter blod, mere blod den blot dette for at holde hende kørende. Hun manglede os et bad, hun stank og dyr var begyndt så sm¨åt at bo i det ellers så smukke hvide hår, der nærmere var grå nu og helt filtret og beskidt.. Hun tog fat i halsbåndet og så på det, i det hun tænkte*vis jeg først får det på... får jeg det måske aldrig af.* hun tog det langsomt på og strøg håret om på ryggen med, håndryggen og sukkede... Nu sad halsbåndet endelig om hendes hals, og hun var endelig knækket... næsten en månede havde hun sat i kælderen.

Lazarus åbnede døren og så hun havde halsbåndet på. Lazarus grinede ondt og gik langsomt ned til Kajika * Endelig... Planen virker... Snart er Zalzura mit... Alt virker som planlagt... Snart ser alle på mig med frygt når jeg bliver De Morga's nye hersker *. Lazarus satte en hånd på kinden af Kajika '' Knæl for mig slave og kald mig mester... Kys mine fødder... Hvis jeg var dig ville jeg gøre det... Det halsbånd har det med at dræbe folk der ikke adlyder mig ''. Lazarus var glad. Han havde knækket hende og kommet et skridt tættere på sin mission. Lazarus var glad for alt havde gået efter planen.

Kajika så vredt på Lazarus og vrisset i det hun viste tænder i mens... Hun så på ham som ville hun æde ham, og ikke nok med det så nægtet hun at gør det han sagde"jeg nægter og du kan ikke tvinge mig!" hun væste af ham og slog hans hånd hård væk fra sin kind og sagde"Rør mig en gang til og jeg skal vise dig hvad virkelig smerte er!" hun ville ikke knækkes af ham, og slet ikke af et dumt halsbånd.

Lazarus smilede. Da hun nægtede røg der en kæmpe smerte igennem hendes krop. Da hun slog ud efter ham blev den kun værre. Hvis hun ikke adlød ville det snart dræbe hende. Lazarus stod og kiggede ned på hende med et smil. Lazarus grinede ondt og sagde med en dyster stemme '' Du har ikke noget valg længere... Du er min slave og kan ikke selv vælge længere... Du gør som der bliver sagt ellers dør du... Dør du går Barishan amok og så dør han... Dør han dræber jeg alle andre i huset så let som ingenting... Er det virkelig det du ønsker.... Kajika? ''. Lazarus grinede igen.

Kajika så stille op mod ham og smilte ondt i det hun tog sig til brystet i mens"Jeg ligeglad ! med alle de andre hahah, det ikke mig der har slæbt dem med der ind jeg ikke mor til nogen..... eller søster til nogen og vis du tror jeg vil bukke mig for dig kan du tro om" hun mærket endnu en smerte suse igennem kroppen og skrig højt i det hun bed tænderne sammen og mærket hvordan alt nærmest klemte inden i. Hun bukket for ham og sagde"jeg...." hun brugte alt styrke nu og sagde"jeg skal nok adlyde mester" hun tænkte inderst inde*Jeg hader dig !!!... og du skal ikke tro du får det let!* hun så lidt rundt og sagde"vil du så lade mig komme ud her fra nu når du ved hvor du har mig... og vil du lade mig få et bad og nyt tøj" hendes tøj var flænset og stank og kajika stank os men så stadig? utrolig godt ud egenlig??.

Lazarus kiggede ned på Kajika som var hun intet. Lazarus smilede ondt. Det var klart at se han var en af verdens ondeste og klogeste mænd. Der var en grund til han var Chimera Klanens arving. Han var ikke kun stærk og ond, han var også meget klog. Lazarus grinede ondt et øjeblik og sagde så med en kold stemme '' Du kæmper stadigvæk imod... Knæl... Kald mig mester... sig så du gør min mindste ordre og ingen nogensinde vil betyde mere for dig end jeg gør... når du har sagt det vil jeg overveje at slippe dig ud ''. Lazarus ville knække hendes vilje helt. Han ville fjerne hendes stolthed. Hun var hans våben nu og våben skulle ikke tænke.

kajika så vredt på ham og hvæste i det hun bed efter ham.´og sukkede inderligt.. Hun gav op inden i og så stille på ham og knælede, hun vidste ikke hvad han ville med ham, men alt om barishan og alle andre lukkede hun ude af sit sind nu. Hun sukkede og knælede og sagde"Jeg adlyder kun dig mester, jeg din evige slave og gør din mindste ordre og du vil betyde og betyder mere end noget andet for mig" hun kunne mærke hvor draget hun var i mod ham, men hun hadet den følse... hun foragtet det inderst inde...

Lazarus grinede og gik sin vej. Han kastede en flaske vand ned dig Kajika på vej ud '' Vask dig med det vand der er der i... Aldrig hvæs af mig mere... Jeg kommer tilbage i morgen og så har du af at gøre det bedre... Når jeg føler du har gjort det godt nok lader jeg dig tage et bad... Husk jeg bestemmer alt for dig nu... Du er intet andet end en slave der gør hvad jeg siger ''. Lazarus kiggede tilbage mod Kajika med en meget ondt blik i hans øjne '' Bare husk... Jeg kan gøre alt ved dig hvis du ikke adlyder... Alt ''. Lazarus lukkede og låste døren og ventede med at gå ned før dagen efter. Dagen efter gik han ned til Kajika igen og kiggede på hende '' Du ved hvad du skal sige ''.

kajika så på vandet og knnuste flasken i det hun gik rundt i cirkel hele dagen og natten, hun var som et indespærret dyr og tøjet var i stykker og afsløret lidt af hendes bryst... Hun tog noget stof fra det revne tøj og dækket sine bryster med og bandt det på ryggen og tog stof så det var foran hendes private sted og røven bagpå og ventet... Hun hørte lazarus komme ned og i det han åbnede døren, var hun foran den ved hans fødder... på knæ og bukkede for ham og sagde"Velkommen mester" hun ventet til han ville sige at hun måtte se op, dog hang hendes hår og var filtret men det hun havde lavet ud af det revne stof så godt ud på hende selv om det lugtet. Hun var flov og prøvede at gøre alt for at gør ham glad..."jeg har savnet dig mester" hun rødmede let over kinderne dog kunne det ikke ovenlig ses, fordi det sås aldrig på vampyr på grund af den hvide hud, men kajika var halv så hun kunne sagtens rødme, hvilket var utrolig jældent ved vampyr.

Lazarus smilede ondt og klappede hende på hovedet '' Følg mig slave... Det var lidt bedre ''. Lazarus førte hende over til badeværelset. Han åbnede døren og lod hende gå forbi. Men han blev stående og kiggede på. Han ville fjerne alt hendes ære så han ville se på imens hun var i bad. Han ville bryde hende psykisk og genopbygge hendes ondeside når den gode var nedbrugt. Kunne han ende med at få Kajika til at dræbe Barishan ville han gøre det * Du bliver min og du vil adlyde alle mine ordre... Selv hvis jeg kræver du dræber Barishan *. Lazarus satte sine arme over kors og ventede på hun gik ind under bruseren.

Kajika gik med ham oven på og så stille rundt i mens hun gik med ham, alt var så forandret, lyset der skindet efter hun havde været i den mørke kældere, og duften årh de dejlige dufte!. Hun så stille rundt og gik med Lazarus oven på og rødmede i det hun stille gik hen til badet og vendte sig om og så mod Lazarus og sagde"Mester... jeg ber dig vil du ikke nok lade mig få dette bad for mig selv, du kan umuligt kræve at jeg skal vise min krop til dig når jeg end ikke tilhøre dig.... på den måde" hun rødmede endnu mere og kunne mærke hvordan hun begyndte at blive lidt sulten igen, men ikke nok med det så stod han stadig i den dumme dør åbning!.... Han skulle ihvertfald ikke se hendes krop! så hellere rådne op...

Lazarus smilede ondt og kiggede direkte på Kajika '' Disværre slave... Jeg skal se det hele og du skal bede mig om at se det hele... Du er min slave derfor er du min på alle måder og andres på ingen måder ''. Lazarus slikkede sig om munden * Det virker... Snart er hun knækket og jeg vil blive ved med at nedbryde alle dine forsvar til din ære og kampånd er helt væk Kajika *. Lazarus fokuserende på Kajika med sine øjne så det måtte være meget ubehageligt for hende '' Du kan jo også vælge ikke at tage et bad og så tilbage til kælderen i et par måneder ''. Lazarus grinede ondt.

Kajika lukket øjnene og tænkte*Flere måneder der nede ville være som at få en slikkepind i forhold til at lade dig beglo mig* Kajika så mod Lazarus og lukket øjnene i det hun vendte ham ryggen og sukkede... det lange ellers så smukke hår flagrede ned af hendes ryg i det hun bandt det for brysterne af, og lod det falde ned på jorden, dog med ryggen til Lazarus... Hun strøg blidt håret om på ryggen, og mærket det blidt stryge hende over hofterne.. Hun sukket og fjernet rasten i det hun stod nøgen foran ham, dog stadig med ryggen til ham... Hun tændte blidt for vandet og hendes krop rystede, blot at han kiggede på hende var væmmeligt... Hun mærket det halv kolde vand ramme hendes beskidte hud, og kajika havde det som var hun i himlen igen... hendes sølv grå smukke øjne glinsede samt hendes hud glinsede os. Hun mærket vandet blidt omfavne hendes krop, og kærtegne kroppen af hendes. Hun lod håret blive godt vådt og nogen totter lå foran hendes bryster foran, så man ikke kunne se brysterne fordi hun havde jo hår til hofterne... Hun så sig stille over skuldren og sagde"hvorfor er du så fyldt med magt begær... du har tusinder af andre slaver har du ikke???.... kan du ikke få en af dem til at være nøgen foran dig... og lystre dig så blindt"

Lazarus kiggede på Kajika. Faktisk havde han ikke lyst til at bruge sin tid på at stå der og se hende bade men fordi han kunne se det gik hende så meget på blev han stående. Lazarus grinede og sagde med en charmerende stemme '' Faktisk har jeg kun to slaver lige nu... Du er en af den... Du er dog også den dårligste og derfor vil du blive straffet til du er den bedste... Så vil du få lidt frihed og få lov at gå udenfor uden mig... måske en da tage et bad uden jeg kigger på ''. Lazarus kunne se hvor snavset hun var og han kunne ikke lade være med at smile ondt. Hun var blevet smukkere i hans øjne selv om hun var snavset. Dog var hun ikke ond nok i nu. Men det skulle han nok ændre. Lazarus vidste hvad der skulle til for at knække hende helt og det her var en god start '' Vend dig om imod mig når jeg taler til dig slave ''. Lazarus kørte en hånd igennem sit hår.

Kajika banket hårdt hendes hånd ind i muren der var ved hende og hendes øjne gik fra mild sølv grå til blod rød... hun mærket hvordan blodet fra hendes egen næve kom og blandet sig med bruse vandet, men hun var fuldstændig ligeglad.. Hun vendte sig langsomt om rød i kinderne men vampyr tænderne fremme for at vise ham at han ikke skulle lave pis med hende... Hun sæbet sig dog ind inden hun vendte sig så det var umuligt at se noget ovenlig... dog var hun begyndte at blive utrolig smukkere jo mere hun fik af... Hun tog armen for brysterne og krydset bene meget ladylike så han ikke så et vis sted og sagde"Ja mester" hun så flovt ned og hendes hånd healede langsomt på grund af den store blodmangel fra hendes ofre hvilket ville sige flaskerne hun havde fået.