Kirkegården //Killer-man//

Killer smilede roligt "du er normalt 20 vi finder bare din dåbsattest og fremviser at du er 20 år" sagde han roligt og nussede hendes ryg "ikke være trist vi finder en udvej og hvornår? snarest" han smilede roligt "jeg tror nu bare at vi skal have et strand bryllup eller sådan noget fordi jeg ikke kan nærme mig kirker uden at enden at blive skadet eller blive skubbet væk"

Zelia så forvirret på ham. "Hvad??? Hvorfor ikk? fortæl!" sagde hun ivrigt for at få at vide hvorfor.

//Kreasvigt...Sorry//

//Killer?//

"Skat jeg er en satansvampyr" sagde han roligt "de bliver skadet af at være i guds hus" han smilede roligt mens han nussede hendes mave blidt mens han så på hende og kyssede hende på kinderne derefter på panden så næsen og så på munden mens han nød det rigtig meget

Zelia grinte lidt. "Du er en mærkelig en du er Killer..." hun kyssede ham på kinden og så på ham. "Satansvampyr... det kan der være noget om men... vi skal giftes om vi så skal stå i en kælder og nogle skelleter er puplikum og vi har drukket præstens blod." hun smilte ved tanken og overvejede det. Hende i brudekjole ved siden af Killer i fint tøj og den halv døde præst og skelleterne der lå rundt omkring. hun begyndte at grine sagte.

Killer smilede og nussede hendes mave igen "du er en vidunderlig og smuk en er du Zelia skat" sagde han smilende mens han nussede hendes mave "præst smukke guds stedfortræder" sagde han roligt og smilede "ham kan jeg ikke røre ved" han kyssede hendes kind roligt "jeg kan være nær ham men ikke røre ham" han smilede stadig mens han så hende i øjnene

Zelia tænkte lidt over det og sagde så "Hvad nu hvis jeg dræber ham?" hun smilede ved tanken men rystede så hovedt for at slippe det billed der dannede sig inde i hendes hoved og så på ham. Hun løftede hovedt og kyssede ham hurtigt. "Men må skelleterne stadig kigge på?" sagde hun med et lille grin og holdte sig tæt ind til ham.

"ja da et gyser tema" sagde han roligt og smilende mens han nussede hendes kind blidt og kyssede hende kort "hvor alle må være deres rigtige former ingen behøver at skjule sig og alt det der" han smilede mere og mere ved tanken af hvor underligt det ville blive

Da Zelia tænkte på hvordan alle ville se ud begyndte hun at grine. "Ingen mennesker. De ville i hvert fald ikke komme levende hjem igen." sagde hun ed et smil. "men jeg vil helst ikke ha kage. Finger mad er fint med mig." Hun grinte igen og krammede ham.
"Og jeg vil have en ødelagt kjole på, med hulet slør. Det ville se ret sejt ud ikk?" Hun blev helt begejstret og begyndte at tænke i store tanker og detajlier.


//Fingermaden fra Vampires suck, hvis du ikke forstod det.//

Han smilede "du laver brylluppet som du vil" sagde han roligt med et glad smil "du er den vidunderlige brud som skal have dit livs bedste bryllup" han smilede og kyssede hende på kinden "men jeg må indrømme jeg har mere lyst til kinesisk mad" han grinte lidt med et roligt smil

Zelia skubbede drillende til ham. "Lad mig sige det sådan. Du er pænere end en Jonas Brother. og så er du ogs klog." Sagde hun og tænkte på filmen. *Jeg kan læse alle andres tanker, bare ikke dine, Du er nød til at fortælle mig hvad du tænker. 'You're pretty, so you don't have to be smart.'* hun grinte lidt af det men syntes ogs at det var lidt ondt at behandle vampyrer på den måde.

Killer smilede glad mens han nussede hendes mave "det er noget vrøvl jeg kan sagtens læse dine tanker vis jeg ser dig i øjnene ellers ikke" sagde han roligt mens han så hende i øjnene og kyssede hende blidt mens han nussede videre og nød det meget

"Jeg synes stadig det er en genial film. men ham der Edwards atoptiv far er uhyggelig. 'Bare rolig, vi er ligesom alle andre amrikanske familier, bortset fra at vi ingen sjæle har og vi hele tiden tørster efter blod.' Hjæælp! tænker jeg bare, jeg går nu." hun grinte lavt og holdte sig tæt ind til ham. "De håner os, men vi synes de er sjove.... vi er sq da nogle mærkelige nogle." Sagde hun undrende og så op på ham.

"vi er da mennesker bare med problemer" sagde han roligt "vi synes det er sjovt fordi vi synes det er så latterligt at man skulle tro det var løgn" han smilede roligt mens han nussede hendes mave blidt og holdte sig tæt ind til hende med et dejligt smil og ventede på hun sagde noget

Zelia vidste ikke hvad hun skulle sige, så hun krammede ham bare. "Mennesker med prblemer... vi kan ikke gå ud i solskin, da det vil brænde os op efter nogen tid, vi tørster altid efter blod på en måde og vi kan ikke sove. Kalder du det meneskeligt?" hviskede hun lavt.

Han så på hende roligt med et smil "vi kan gå vi kan se vi kan lugte vi kan røre vi kan føle kalder du det umenneskeligt" spurgte han roligt til modkommentar ja der var umenneskelige ting ved dem men der var endnu flere menneskelige ting ved dem og det var det som holdte ham oppe

Zelia lukkede øjne og rystede på hovedt. hun fjernede sig fr ham og satte sig op. Hun mente ikke at dræbe folk pågrund af lysten til blod var menneskeligt. Og det var det de gjorde mest. Og når man var nyfødt, kunne man ikke have rigtige føelser, det var jo noget der kom efter hånden. Hun var meget uenig i hvad Killer mente men han havde ret i at du kunne lugte, se, føle, bare meget bedere end mennesker kunne.

"hvad er der skat" spurgte han og så fortsat på hende med et roligt blik lidt kærligt dog var det en smule trist han troede han havde sagt noget forkert efterfulgt af at han satte sig op og så på hende "har jeg sagt noget forkert" spurgte han roligt før han så ned "vis jeg har kan jeg godt gå"

Zelia så på ham. "Bilv..." hviskede hun. "Jeg mener ikke at dræbe folk pågrund af lysten til blod er menneskeligt. Og det er det vi gør mest. Og den gang vi var nyfødte, kunne vi ikke have rigtige føelser, det er jo noget der er kommet efter hånden. Jeg er meget uenig i hvad du mener, men du har ret i at vi kan lugte, se, føle, hører, bare meget bedere end mennesker kan." Sagde hun stille og havde armne om benene og så ned

Han flyttede sig om bag hende med et ben på hver side af hende og lagde armene om hende "skat vi er menneskelige vi er jo mennesker med evner alle er menneskelige ja vi tørster efter blod det gør mennesker osse bare dyre blod" sagde han og mente dyre kød og sådan noget

Zelia var ikke til at trøste lige nu, og gav ham i albue i maven og rykkede sig væk. "Det... Det er ikke godt nok det her... Jeg ved det er dit job at dræbe folk... men... det bare ikke mig... hvorfor tror du ellers at jeg sidder her og læser for dem jeg har dræbt jævnligt? jeg har det dårligt med at være en dræber. Det er okay at du er, det er ikke det..." hun var meget forvirret lige nu.

//hvorfor svare du ikke mobilen?

Han tvang hende ind til sig "lyt til dig selv Zelia" sagde han halvvredt "jeg nyder det heller ikke jeg dræber kun uskyldige eller folk som jeg ved ikke kan overleve efter et biluheld eller noget så stopper jeg smerten det er ikke skidt det er godt det burde du osse gøre" sagde han fast og ville ikke slippe hende før hun var til ro "Zelia vi er sådan her med en mening alle væsner har en mening i livet jeg mener at vores mening er at dræbe de sårede som alligevel ikke vil overleve"

Zelia lagde armne om ham og knugede sig ind til ham. "Undskyld." hviskede hun så lavt at, selv for en vampyr, ville det være svært at hører. "Men hvorfor? hvorfor skulle vi dog eksistere? jeg ville være 20, have ordenligt job uden deltid. jeg ville ikke skole gå i skole, sådan rigtigt. jeg ville have en uddannelse. alt det, min rigtige fremtid, forsvandt for øjne af mig." sagde hun en smule højere.

//Den er død//

"der er en udvej" sagde han roligt og så ned på hende "at gøre dig til et spøgelse og så live dig op igen så vil du være et menneske igen" han så på hende fortsat "det er smertefuldt men det er set før" han smilede svagt mens han så hende i øjnene med et roligt blik