Kirkegården //Killer-man//

"det er Zazui'ernes regler om at forlade dem man forvandler" sagde han meget trist mens han så mere og mere trist ud "jeg har selv gjort det vis man ikke gør det vil begge parter blive jagtet i al evighed" sagde han trist mens han fortsat så på hende

"Jeg kan ikke huske hvad han hed..." sagde hun stille.
"Har du prøvet at forvandle en?" spurgte hun forbavset.
"Hvordan gjorde det? jeg har prøvet men jeg dræbte hende ved en fejl." hun så trist ned ved mindet.

"du kender hende måske hun hedder Alena" sagde han roligt "jeg var lidt lun på hende men jeg skulle forlade hende når jeg havde forvandlet hende" han så på hende "og jeg er faktisk glad for det for nu har jeg dig" sagde han smilende og kyssede hendes kind

"Nååår..... okay........ hvordan kunne du stoppe? med at drikke altså?" spurgte hun stille og en smule nysgerrig.

"det var heller ikke nemt" hviskede han "men som sagt var jeg lun på hende og ville ikke lade mine lyster dræbe nogen jeg kunne li og tvang mig selv til at slippe" sagde han roligt mens han fortsat så på hende med et roligt blik og et kærligt smil

"Dræbte min veninde da jeg ville prøve. har ikke prøvet siden" hviskede hun sagte

//Krea svigt//

//Kommer du killer?//

Killer nussede hendes mave "det gør mig ondt skat" sagde han roligt mens han så hende i øjnene "men i det mindste såh" han så hen på sin gamle kones og hans børns grav igen "har du ikke gjort som mig bare for at beskytte nogen" hviskede han

"Hvem ville du beskytte?" spurgte hun stille og en smule forvirret?

//Krea svigt//

"min herre dengang jeg slog mine børn og min kone ihjel" sagde han trist

//ditto

"Og hvis du ikke havde gjort det var de vampyre, ikk? hvad er værst? døden eller evigt liv som død?" hun så fustrerret på ham

Killer rystede på hovedet "engle alle sammen" hviskede han trist mens han så på hende trist og ked "de havde et liv de havde et evigt liv som levende og de ville alle sammen bare have det liv og dele det sammen med mig som en familie men jeg slog dem alle ihjel"

"Nååår..." Zelia kunne ikke få andet frem.
"Det er jeg ked af" hviskede hun stille.
Hun så ham i øjne og nussede ham stille på låret.

//Killer??//

Killer lukkede øjnene lidt før han begyndte at synge fra hjertet til hende uden musik men det lød smukt alligevel "You, you're like driving on a Sunday
You, you're like taking off on Monday.
You, you're like a dream, a dream come true

In your eyes, when I saw them for the first time
and that I was gonna love you for a long time
With a love so real, so right

How did it play out like a movie?
Now everytime it's beat can move me
And I can't get your smile off my mind

Cause you might think that I'm a fool
For falling over you.
And tell me what can I do to prove to you that it's not so hard to do?
Give love a try one more time.
Cause you know that I'm on your side.
Give love a try one more time. One more time."

https://www.youtube.com/watch?v=vRbQGq_8rO0&feature=search

Zelia smilede til ham.
Hun løftede den ene hånd og kærtegnede hans kind.
Hun åbner munden for at sige noget men lukker den igen da hun ikke kan finde på noget

//At kede sig og vente på killer logger på igen )

Han smilede roligt mens han fortsat så på hende med et roligt blik og smil mens han fortsat så på hende "elsker dig" hviskede han "sig det så jeg vil høre det igen" han smilede endnu mere ventende på at hun sagde det nu havde hun sagt det en gang så ville det selvfølgelig være nemmere

Zelia så på ham med et ondt blik. "Du ved jeg ikk kan..." sagde hun stille.
"Du må ikke tvinge mig." hendes blik forvandlede sig fra ondt til skrøbeligt og ydmygt.
Hun så på ham med bedende øjne. "Please, lad mig slippe.... du ved jeg gør det."

"hvad er der så slemt ved at sige det til mig" spurgte han trist og surt og vente ryggen til hende mens han så den anden vej stadig med et blik som viste kærtegn og såredehed over at hun ikke kan sige det til ham det som om hun ikke elskede ham

Zelia bed tænderne sammen.
"Killer?" hviskede hun og lagde armne om ham bag fra.
"Jeg elsker dig Killer." hviskede hun i hans øre "For hvis jeg ikke gjorde havde jeg nok sagt nej" sagde hun med et smil og kyssede ham på halsen.
Hun rettede sig op og slap ham. Hun så på ham "Tilfreds?" sagde hun med et lille kækt smil

//Killer??//

Killer vente sig mod hende "men vis du elsker mig hvorfor er det så svært at sige det til mig" spurgte han undrende og så hende i øjnene "det er selvfølgelig tilfredsstillende skat men hvorfor kan du ikke bare med det samme sige det" spurgte han

Zelia så ned... "Undskyld Killer." hviskede hun.
"Jeg ved det ikk... jeg er nok lidt forvirret..." mumlede hun stille.


//Kreasvigt//

Han så på hende roligt mens han smilede "det gør intet skat men hvorfor er du forvirret" spurgte han undrende mens han fortsat så på hende ked og trist over at hun nok mente hun var forvirret over om hun virkelig elsker ham dog ville han ikke vige tilbage han elskede hende mere end noget andet han ville ofre sit eget liv for hende uden at ville modtage noget igen for det vis hun ville være døden nær ville han gøre alt for at hun overlevede