Do you listen? she called for you //Cricker//

Han trak på skuldrene. "Så kan du blive her i lang tid, eftersom jeg tit føler mig lidt alene" Sagde han med et smil og kiggede på hende. Han åbnede døren for hende igen og ventede på at hun gik indenfor, så han kunne følge efter. "Så du skal ikke tænke på at det bliver lige foreløbig" Sagde han efter at de var gået indenfor.

Rose smilte sødt "mener du det!" hun krammede sig glad ind til cricker og gav ham et kys på kinden
"tusind tusind tak" hun var virkelig glad nu da hun gik ind i hans lille hus igen
"skal jeg ikke lave noget mad til dig" sagde hun og smilte til ham hvorefter hun gik ud i køkkenet

Han smilede da hun kyssede ham på kinden. "Øhh.. jo det kan du da godt" Sagde han og rystede smilende på hovedet og gik ind i køkkenet sammen med hende. "Men du siger til hvis der er noget jeg kan hjælpe dig med ikke?" Sagde han lige efter at han var kommet derud.

Rose så på ham "hihi, jeg kan godt finde ud af at lave mad søde, du skal bare sige hvad du vil have af det du har" hun rødmede lidt da hun så på ham hvorefter hun så rørte sine læber "hmm sry for at jeg kyssede din kind"

Han stod og tænkte lidt. "Jeg ved faktisk ikke hvad jeg vil have, jeg er lidt ligeglad eftersom at jeg kan ldie det meste" Sagde han imens at han trak på skuldrende med et smil. "Det skal du ikke tænke på, det er der så mange der gør bare fordi at jeg hjælper dem, men det ligger til min natur" Sagde han og blinkede til hende og begynte at finde ud af hvad han egentlg havde af mad.

Rose kiggede også "hmm, du kan enten få boller i karry eller medister" sagde hun med hovedet inde i køleskabet "forresten Crik" hun vendte sig om og så på ham "du siger det ikke til nogen eller noget at jeg har haft strippet for dig vel?" hun smilte lidt

Han stod og tænkte lidt. "Hmm, det lyder nu ikke helt tosset med medister.. Mest fordi at jeg ikke kan lide boller i karry" Grinede han lidt og kiggede på hende da hun snakkede til ham. "Øhh, nej bare rolig, det er vores lille hemmelighed" Sagde han og smilede "Så længe du ikke fortæller nogen at jeg kunne lide det" Tilføjede han og blinkede til hende.

Rose rødmede lidt og gemte sig bag køleskabslågen
"du..kunne lide det, hvorfor? hvordan? " hun rødmede mere og mere for hver gang "seriøst det siger du kun for at være venlig så jeg laver din mad"

Han grinede da hun ikke treod på ham. "Jamen altså jeg synes at du er smuk, og du var rigtig god til det" Sagde han og smilede til hende. "Tja jeg er sulten, er der noget jeg kan hjælpe dig med?" Spurgte han lidt efter og betragtede hende. Efter at have sagt at han synes hun var smuk så kiggede han op og ned af hende og smilede for sig selv.

Rose lignede lige nu en der kunne finde på at kravle ind i køleskabet for at gemme sig men i stedet lod hun sig glide ned at sidde hvorefter hun foldede sig sammen "jeg er ikke smuk" sagde hun så og skjulte stadig sit ansigt ved sine knæ "smuk er ikke et ord der kan siges om mig"

Han kiggede på hende og rystede smilende på hovedet og satte sig ved siden af hende. "Jeg ville ikke sige det hvis det ikke passede" Sagde han til hende og lagde en hånd på hnedes skulder. "Men hvordan kan det være at du ikke synes det selv?" SPurgte han så lidt efter. Cricker synes at det var mærkeligt at hun sad og sagde sådan om sig selv, eftersom at han synes det modsatte.

Rose så lidt på ham "det er ikke udseendet der gør en smuk... det er personligheden og du har oplevet mig når jeg er det uhyre af en vampyr" hun sukkede dybt, "derfor er jeg ikke smuk..." hun kom i tanke om alle de mennesker hun har haft dræbt når hendes vampyr side gik amok

Cricker så ud til at tænke over det hun sagde. "Ja det er rigtig nok, men jeg har jo ikke sset dig gå amok, og desuden så hvis jeg kan holde det under kontrol, så sker der vel ikke noget" Sagde han og smilede til hende. "Jeg synes stadig at du er smuk, og det kan du ikke lave om på" Sagde han og blinkede til hende, hvorefter han prikkede hende i siden for at drille hende lidt. Forhåbentlig kunne det få hende i lidt bedre humør.

Rose sukkede lidt da han sagde det igen " ja ja...det gør du vel" dog sad hun bare stille da han prikkede til hende...men efter lidt tid rejste hun sig bare op og begyndte at lave mad, hun sagde intet stod bare og lavede mad, skrællede kartoflerne og lod dem koge, stegte medisteren og brugte noget af alt det dejlige vand med medister smag nu til at lave sovs, + noget kartoffel vand også, og så var det færdigt efter en 30-40 mins tid

Han kiggede på hende og sukkede. Han besluttede sig for at gå hen og give hende et kram. "Jeg er ked af hvis jeg... Gjorde dig ked af det eller noget Rose" Sagde han og kiggede på hende med et lidt bekymret udtryk. Han vidste ikke at hun tog det så tungt at blive kaldt smuk? Havde han vidst det så havde han jo heller ikke sagt det til hende.

Rose stod bare stille da han krammede hende "hmm... det er ok jeg skal bare tænke lidt og gør jeg bedst når jeg laver noget andet" hun sukkede lidt "der er mad til dig nu, håber du kan lide det, for jeg har ikke rigtig lavet medister før?"

Han kiggede på hende og nikkede stille. "Okay, jaman hvis det er det du har brug for" Sagde han med en lidt trist stemme og hjalp hendem ed at bære det ind. "Jo, mon ikke det går, jeg kan lide det meste" Sagde han og smilede til hende. Cricker var ikke så forfærdeligt kræsen, så han kunne lide det meste der blev lavet til ham.

rose bar sovsen ind og lod ham tage resten, hun dækkede endda op til 2 personer "uhm... så jeg er ked af jeg tog det så tungt, var virkelig ikke meningen, det er bare fordi jeg ikke kan lide at blive kaldt smuk, så vær sød ikke at sige det igen" hun satte sig ned på den ene stol

Han kiggede op på hende. "Okay, det skal jeg ok" Sage han smilende. "Hvis bare jeg havde vidst det, så havde jeg heller ikke sagt det" Han synes nu stadig det var mærkeligt, alle kunne vel lide at blive kaldt smuk, men åbenbart ikke Rose, men det var også ligemeget. Cricker satte sig ned på sin stol og kiggede over på hende.

Rose smilte meget lidt og tog så en kartoffel og en 2 stks medister hvor efter hun lige rejste sig og hentede en bloddonor pose og blandede det i den sovs hun selv tog "det burde fjerne smagen lidt fra blodet" sagde hun så og tænkte lidt over det

Han kiggede på hende. "Kan du da ikke lide smagen af det?" Spurgte han og kiggede på det blod hun havde blandet i sovsen. Han var nu glad for at det ikke var ham der skulle spise det, men han sagde det ikke højt. Han var bare glad for at hun smilede igen. Han begyndte at tage lidt og spise af det. "Det smage faktisk godt" Sagde han og smilede over til hende.

Rose grinte meget lidt for sig selv og sødt "jeg ved godt det er underligt, men jeg havde smagen og lugten af det blod jeg faktisk har brug for til at overleve... men jeg kan hellere aldrig blive mæt af menneske mad som dette"
hun begyndte at spise maden og kommenterede ikke på det overhovedet

Cricker kløede sig selv i nakken. "Tja, sådan er det vel" Sagde han og kiggede på hende. "Hvad vil du egentlig lave efter at vi har spist?" Spurgte han lidt efter. Cricker vidste det nemlig ikke selv.. Der var jo ikke så meget at lave, men måske havde hun en god ide. Han spiste lidt mere af made, han var ikke så forfærdeligt sulten, men han kunne stadig spise. Han kiggede hurtigt ud af vinduet og derefter på Rose.

Rose så lidt på ham da han spurgte "ved ikke hvad man kan lave herude omkring..." sagde hun så og blev færdig med at spise hvor efter hun så rejste sig og bar sin tallerken ud for at vaske den op
men hun stoppede op og tabte faktisk tallerken, uden at vide hvorfor eller hvordan var hun bare faldet om, måske var det måden hun blandede blodet med menneskemaden på der gjorde at hun fik det dårligt og besvimede, måske var det at hun rejste sig for hurtigt, hvem ved? men i alt fald lå hun nu der på gulvet nær den knuste tallerken

Cricker kiggede hurtigt bagud og så at Rose lå på gulvet. Der gik ikke særlig lang tid før at han var ovre ved hende. "Rose? Kan du høre mig?" Han ruskede i hende og besluttede sig til sidst at løfte hende ind i sengen og have noget vand klar. Han blev dog ved med at ruske i hende for at prøve at vække hende. "Rose?" Blev han ved med at sige, han var ved at blive rigtig bekymret.