Hvorfor er jeg her?- Eithan

Eithan vendte sig lidt i søvne, først om på siden, så ryggen, så maven igen. Han havde mareridt. Som sædvanligt. Men det havde dog taget mere og mere til her på det sidste; og det var det samme hver gang. Ham, alene i et rum, der bare blev mindre og mindre. I drømmen var han blind, men han kunne dog hører skrig. Forfærdelige, rædselsslagne skrig; og de ville bare ikke stoppe. De trængte ind i hans hoved. Med et sæt satte Eithan sig op. Han tog sig til det ene øre, da tinitus begyndte at sprede sig i hans ører og hoved. Godt han var vågnet op fra mareridtet. Han så hen på Lillys madras. Hun lå der ikke. Hvor var hun gået hen? En svag lyd af en tændt bruser, afslørede at hun formentlig var gået i bad. Han sukkede let og gemte hovedet i hænderne.

Lilly steg ind under den´; Mens hun lod vandet rende ned over hendes hår. Hun nynnede stille, til sangen;"Butterfly fly away". Hun lod det varme vand, ramme hendes ansigt. Hun elskede vand, selvom det nogle gange kunne være farligt. Hun nynnede stille vidre i håb om at han sov godt.

Eithan rejste sig langsomt fra sengen. I noget tid stod han bare og.. stod. Ventede på at Lilly skulle blive færdig med sit bad. Der kunne nok godt gå noget tid. Hvor længe havde han egentlig sovet? Det føltes som længe. Han følte sig altid helt groggy, efter han havde sovet, så han stod og vippede lidt frem og tilbage med blikket rettet fremad. Hans øjne så lettere tågede ud, han var helt fjern i blikket. Som om han ikke kiggede på noget. Som om han sov - bare med øjnene åbne. Men det gjorde han ikke, han var bare faldet lidt i staver.

Hun blev færdig og tørte sig let med et håndklæde. Hun fik nyt tøj på og pakkede let hendes ting sammen. Før hun slukkede lyset derude og åbnede døren. Hun blev forskrækket da han pludselig stod der. Hun gav et lille hop af forskrækkelse.. "Godmoorgen hvis man kan sige det" smilede hun stille og bed sig i læben.

Eithan blev revet ud af hans tanker og så over mod Lilly med et lidt åndsfraværende blik. Det tog lidt tid, før han opfattede, at hun havde sagt noget til ham. "Godmorgen," mumlede han og glippede med øjnene. Skulle han også lige tage et hurtigt bad? Gad han det? Nu havde han i hvert fald chancen for det. Mens han stod og overvejede det, faldt han lidt i staver igen.

Lilly smilede kort.. "Ømm.. Er du okay" spurte hun da han bare stod og stirrede ud i luften som en eller anden måge. Hun bed sig let i underlæben. Hendes våde hår hang ned over skulderen. Hun kørte langsomt hendes hånd igennem det. det var plask vådt af det løbede vand.

"Mmh," mmh'ede han og vendte så tilbage til den virkelige verden. Han kørte prøvende en hånd gennem håret for at mærke, hvor fedtet det egentlig var. Iidr, han måtte vidst hellere gå i bad. Hvor lang tid siden var det lige, siden han sidst havde været i bad? Det kunne han faktisk slet ikke erindre. "Jeg går lige hurtigt i bad," brummede han og luntede hen til badeværelsesdøren, åbnede den og trådte indenfor, hvorefter han lukkede den forsvarligt efter sig og begyndte at klæde sig af.

Hun nåede ikke engang at sige noget, men han ville højst sandsyndelig opdage det.. vandet var nok pisse koldt fordi hun nok havde brugt at det varme. Hun hoppede hen og lagde sig på madresen. Hun lå længe og kiggede op i loftet. Hun smilede let og tænkte på alle hendes `gode´ minder.

Eithan trådte ind i brusekabinen og tændte for vandet. Han gøs let, da det ramte hans hud. Shit, det var koldt. Enten havde hotellet en elendig vandvarmer, eller også havde Lilly brugt alt det varme vand. Han grinende indvendigt af den sidste tanke. Lynhurtigt gjorde han sit hår vådt og rodede lidt rundt i det. Han havde intet shampoo eller sæbe, så han måtte bare vaske det med vand. Eftersom vandet blev koldere og koldere fik han hurtigt vasket sig færdig, slukkede for vandet og forlod brusekabinen. Han vendte blikket ned mod sit tøj, som han havde smidt i en bunke på gulvet. Han havde ikke noget andet tøj med, så han måtte vel bare tage det brugte tøj på igen. Han kunne jo ligesom ikke så godt gå rundt uden tøj på. Slet ikke foran Lilly. Eithan trak hans boxershorts op om røven og derefter bukserne og så sokkerne. Han droppede trøjen, så den smed han bare over skulderen, så den hang der. Han åbnede døren ud til badeværelset og lukkede den efterfølgende bag sig. Han følte sig lidt halvnøgen uden hans trøje, men den kunne han jo bare tage på, hvis han frøs. Han så hen mod Lilly, men i stedet for at gå over og sætte sig på madrassen igen, blev han bare stående.

Hun smilede let, bare ikke hun havde brugt alt vandet.. Hun bed sig let i læben og kiggede kort og smilede på loftet, men da døren blev åbnet fra badeværelset, vedte hun blikket. Hun smilede kort.. "Var det et godt bad?" spurte hun kært og strøg sig over håret. Hendes hår duftede let af vanilije. Hun elskede vanilije duften så derefor vaskedde hun altid hår i den slags shampoo..

"Tjae," begyndte han og tøffede langsomt over til sin madras igen og satte sig stilfærdigt ned på den. "En eller anden havde brugt alt det varme vand," sluttede han med et hurtigtpasserende smil og et løftet øjenbryn. Han kørte hånden gennem sit hår to, tre gange og tørrede derefter sin hånd af i trøjen over hans skulder, da hans våde hår havde gjort den våd.

"Undskyld" hviskede hun, mens et lille smil passerde hendes læber.
Hun sad og betragtede ham kort. Hendes hår var så småt begyndt at tøre, så nu kunne man bedre dufte vanilijen. Hun smilede let og størg hendes hår let til side.
Hun sukkede kort, og smilede derefter blidt.

Eithan blottede kort sine tænder i et smil. "Det gør ikke noget," svarede han, hvorefter han hev sin trøje ned fra skulderen, trak den over hovedet og hev ned i den, indtil den sad, som den skulle. Han fornemmede en let duft af vanilje, der tilsyneladende kom ovre fra Lilly. Han smilede lidt for sig selv. Hun lugtede godt. Eithan lagde hovedet en smule på skrå og lod lidt udiskret blikket glide rundt på hende, men tog lidt efter sig selv i måske nok at glo lidt for meget, så han løsrev sit blik fra hende og kiggede i stedet op mod loftet.

Hun smilede let, og bed sig lidt efter let i læben. Hendes kinder blev svagt rosa, da han kiggede på hende. Hun kiggede derfor kort ned i madressen for at han ikke kunne se det så tydeligt. Hun strøg sig let gennem håret. Hun smilede og bed sig kort i læben. Hun smilede og lagde så hendes hånd på madressen. Hun havde nu kun hendes hvide strop trøje og et tørklæde på. Men hun havde også hendes grå joging bukser på. Man kunne let se hendes form gennem trøjen.

Der gik ikke længe, før Eithans blik igen søgte hen mod hende. Han kunne ikke holde blikket fra hende. Det var næsten som om, at duften af vanilje ligesom hypnotiserede ham. Han prøvede at kamuflere, at han kiggede på hende ved kun at se på hende ud af øjenkrogen. Et svagt smil bredte sig på hans læber, men forsvandt igen, da han hurtigt fugtede sine læber ved hjælp af tungen.

Hun bed sig let i læben, skulle hun kigge op på ham? Nej! Hun valgte at lade være. Hun ville ikke virke som en eller anden spadser. Hun stønnede let da hun lændte hovedet op af væggen. Hendes hår hang ned af hendes skuldere. Elegant så det ud når det fik lov at hænge der.

Eithan prøvede at beherske sit smugkiggeri og løsrev modvilligt sit blik fra hende. Han følte, at han burde sige et eller andet. Men hvad? Hvad skulle han sige? Da han ikke lige kunne finde på noget interessant at bringe på bane, holdt han mund. Hvad skulle han også sige? Han kunne vel godt begynde at udspørge hende om et par ting, men den idé droppede han hurtigt.

Hun bed sig let i læben.. hvad skulle de mon lave.. "Ømm.. Har du en ide til hvad man kan lave?" spurte hun stille og lod hendes ben strække sig ud på madressen. Hun betragtede ham kort da hun ventede på et svar fra ham. Hun smilede igen og bed sig let i læben. Hun stønnede let da hun rettede sig op igen.

Eithan tænkte kort over hendes spørgsmål, men da hans opfindsomhed ikke ligefrem var den bedste, kunne han ikke rigtig finde på noget. Ikke noget ordenligt. "Det ved jeg ikke; har du ikke selv nogen idéer?" Da det sidste fløj ud gennem hans mund, hævede han let det ene øjenbryn. Så afventende på hende og håbede, hun havde et eller flere forslag, til hvad de kunne foretage sig, for han var selv helt blank for idéer.

Lilly sukkede let, "Nej ikke lige nu" sukkede hun og rettede sig lidt op. Hun bed sig let i læben, hendes blik ville hen mod ham, men det ville hun ikke. Hun ville ikke ligne en der havde spist glo-suppe. Hun holdt derfor blikket ned mod madressen. Hun bed sig hårede i læben, men hun tænkte ikke over det. Hun rystede kort, der var lidt køligt derinde.

"Surt," mumlede han; skuffet over sin uopfindsomme hjerne. Eithan lod sit blik hvile på hende, bemærkede hendes rysten og kom frem til, at hun nok måtte fryse. "Fryser du?" Han så spørgende på hende med hovedet lagt på sned. Selv synes han ikke, at der var specielt koldt herinde. Sikkert fordi han selv var så kold. Han søgte kortvarigt efter et tæppe med blikket, men hans blik måtte mislykket vende tilbage, hen på Lilly, da han ikke kunne få øje på noget.

Lilly kiggede kort op på ham.. "Ømm.. lidt, men det skal du ikke tænke på, det er okay" smilede hun stille. Hun bed sig kort i underlæben. Hun betragtede ham kort. Hun mærkede noget prikke til hendes hukomelse. Hun gav sig til at stirre ud i luften. Endnu et syn var på vej. Hendes blå øjne, så helt forladte ud mens hun så hvad der ville ske om et par dage. Hun rystede kort af væmmelse.

Eithan så nysgerrigt på hende, da hun blev lidt fjern i blikket. Hvad skete det? Han overvejede kort, om han skulle prikke til hende eller noget for ligesom at tjekke, om hun var død eller sov. Det vidste han dog godt, at hun ikke var. Hvor mystifistisk. "Æh, Lilly?" mumlede han en anelse tøvende. Var det et slags indre klarsyn eller hvad? "Hvad var det?" spurgte han betuttet, da hun så ud til at være vendt tilbage til 'the real world' igen.

Hun holdte sig let for øjnene. Hun tog igen hånden ned. Og kiggede hen mod ham. "Det var bare et syn, om hvad der ville ske her om et par dage" tøvede hun. Det virkede ikke somom det var et godt syn. Hun bed sig let i læbben. "Undskyld jeg bliver så fjern når jeg får syn" sagde hun stille og stønnede let da hun rettede sig op.

Eithan nikkede lidt af alt det, hun sagde. "Hvad er det så lige præcis, der vil ske?" spurgte han, afventede lidt utålmodigt et svar. Han havde altid været fascineret af fremtids'syn, men levede nu normalt bare i nuet og tog tingene, som de kom. Ret spontant. Alt i mens han ventede på at få et svar, var han allerede selv i gang med at forestille sig, hvad det mon kunne være. Var det noget godt? Eller var det måske noget dårligt?