Hvorfor er jeg her?- Eithan

"Jeg så kun blod, der løb ned af min hals, jeg hørte skrig og.. "Hun stoppede derefter, hun sank en klump. "Jeg så en som havde overfaldt, mig på en måde." mumlede hun tøvede. Med et let suk åndede Lilly lettet ud. Nu skulle hun ikke selv gå med det i hovedet. Hun lukkede let hendes øjne før hun kiggede op på ham igen.

"Nå da. Det lyder ikke så rart," konstaterede han; vidste faktisk ikke rigtig hvad han skulle sige til det. Et billede dukkede op bag hans hornhinde, da han prøvede at forestille sig det. Det kunne da ikke være ham. Vel? Nej, det kunne det ikke være. Han havde jo bestemt sig for, at han ikke ville bide hende. Eller hvad? En følelse af usikkerhed spredte sig i hans mave. Det kunne det umuligt være. Kunne det? Der dukkede hele tiden nye spørgsmål op i hans hoved, nervøse, undrende spørgsmål, der blev ved med at komme tilbage. Det gik ligesom i ring. Han så hen mod Lilly og rykkede sig lidt væk fra hende.

"Rolig nu, jeg tror ikkke det var dig" sagde hun så, da han rykkede sig væk. "Jeg ved jo heller ikke om det går i opfyldelse" smilede hun stille.. Hun betragtede ham kort; det kunne da ikke være ham vel? Hun bed sig i læben, måske var det en fremmede... eller hvad?

Eithan åndede lettet op, da ordene kom ud af hendes mund. Alligevel ville den ubehagelige følelse i maven ikke gå væk. Han måtte bare være lidt på vagt og prøve at beherkse sig selv, hvis han nu lige pludselig skulle få trang til blod. Han så hen mod døren. Bare løbe ud af døren og langt væk fra Lilly. Men det var sikkert ikke ham. Eller var det? Eithan gemte opgivende hovedet i hænderne. Han var træt af alle de spørgsmål, der væltede frem. Det var ikke ham. Basta. Men så alligevel..

Hun lagde en hånd på hans.. "Du skal ikke tænke på det, hvis det sker så sker det, og så må jeg tage den der fra" sagde hun og kiggede kort på ham.. "Du skal ikke bekymre dig" saggde hun stille og strøg sig let over håret, da hun fjernede hånden. Hun var ikke bange, for hvis det var skæbnen, så var det altså det..

Eithan mumlede et eller andet utydeligt om, at han nok skulle prøve at lade være. Det var bare de pokkers tanker, der ikke ville lade ham slippe. Han slog sig selv på panden i et lidt lamt forsøg på at banke tankerne ud af hovedet. Han ville ikke være skyld i det, der muligvis ville ske i fremtiden. Han spærrede munden op og prøvede forgæves at skubbe hugtænderne længere op i tandkødet, men det kunne han naturligvis ikke.

Hun sukkede let, "Ikke lad dig bekymre, jeg er jo ikke bangeog det er jo mig som det går ud over hvis det sker" sagde hun stille og fjernede hans hånd fra at slå sig selv i panden. Hun kiggede ham i øjnene.. "Jeg ville hellere have det var dig end en fremede " sagde hun blidt og fik hans hånd ned på madressen, så han ikke kunne slå sig selv.

Eithan sukkede lettere irriteret. Det var jo lige det. Det ville gå ud over Lilly. Han ville have det frygteligt med sig selv bagefter, hvis noget som det skete. Han ville virkelig ikke gøre Lilly fortræd. Han var jo netop lige ved at lære hende så godt at kende. Hun var ikke ligesom alle de andre åndsforladte personer, han havde mødt her. Eithan forsatte lidt efter med at slå sig selv i hovedet, da hun havde stoppet ham i at gøre det.

Hun fjernede igen hans hænder... "Hvis du ikke stopper med at slå dig selv i hovedet, så... så... sætter jeg mig på dig!" sagde hun med et bekraftede blik, hvad ellers kunne hun true med så han stoppede med at slå sig selv. Hun bed sig i læben og fjernede igen hans hænder...

"Jeg bestemmer sgu da selv, om jeg vil slå mig i hovedet," fnøs han men stoppede dog med at gøre det. Han havde efterhånden glemt den lettere ubehagelige følelse i maven, da den ligeså langsomt var stilnet af. Men tankerne kørte stadigvæk rundt i knolden på ham. Århh. I endnu et ret så ubegavet forsøg på at jage tankerne væk, startede han forfra med at slå sig sig i panden, denne gang gjorde han det dog lidt blødere, da det faktisk var begyndt at give ham hovedpine. ^^

"NEJ! for du skader dig selv" sagde hun.. Hun fik ham lagt ned da hn gjorde det igen, "Jeg sagde jo at jeg ville sætte mig på dig" sagde hun og satte sig på hans mave. hun vejede ikke specialt meget. Hun ville bare ikke have at han skaede sig slev. Hun bed sig hårdt i læben.

"Og hvad skulle det så hjælpe?" Han løftede lidt forlegent et af øjenbrynene. Han kunne jo stadigvæk nå sit hovedet med hænderne; men han besluttede at det nok var bedst at lade være, så han lod være. Et let smil sneg sig henover hans læber. "Flyt dig venligst," appellerede han. "Tykke," tilføjede han lidt efter og prikkede hende på maven med et lettere drilsk smil.

"Aner det ikke" smilede hun kært.. "Hvad nu hvis man ikke vil flytte sig?" grinede hun kært og betragtede ham med et smil. Hun blev dog siddede lidt endnu. Endnu et smilede passerede hendes læber.

"Jo, altså.." Eithan stoppede, da han ikke lige havde nogen specielt god trussel på tungen. "Så sker der noget slemt," svarede han og nikkede efterfølgende for at bekræfte hans ret ynkelige trussel. Han forsøgte at finde en passende truende grimasse, man det gik ikke særlig godt, da det blev ødelagt af et smil, der langsomt bredte sig på hans læber. Der var et eller andet over hende. Noget som kunne få ham til at smile. Måske var det hendes smil? Det var i hvert fald kønt. Han så lidt fjernt op på Lilly med et fjoget smil om munden.

Hun smilede kært til ham, "Så tror jeg at jeg bliver siddede, indtil jeg ser det meget slemme" grinede hun kært til ham. Hun så hans smil, og lyste helt op af glæde, han smilede også! Hun gengældte hans smil.

Eithan tøvede lidt, da han faktisk ikke selv vidste, hvad det meget slemme var. Dumt. Det skulle han nok have tænkt over, før han sagde det. Efter noget tid havde han endnu ikke fundet på noget. Men han kunne vel godt få hende af sig alligevel. Han fik på en eller anden måde skubbet hende af sig og satte sig oven på hende, så det nu var ham, der var øverst. "Ha, nu er det mig, der er på toppen," sagde han med et triumferende smil og tog fat om hendes håndled, hvis hun nu skulle prøve på noget.

Hun grinede llet da han satte sig på hende.. Hjælpp.. en hvalros har sat sig på mig" grinede hun drillede. Hun smilede kært i det, hun kiggede op på ham. Sidder du godt" spurte hun drillede med et smil. Hun bed sig let i læben mens hun smilede til ham.

Eithan ignorerede med vilje, det første hun sagde og smilede blot af det. "Ja, jeg sidder faktisk udmærket," svarede han, hvorefter et skævt smil plantede sig på hans læber. Han slap hendes håndled og lænede sig i stedet lidt ind over hende. "Ligger du godt?" spurgte han og kvalte et grin.

// Jeg smutter i seng nu x) Jeg skal nok svarer, når jeg kommer på igen :3

Lilly smilede let til ham.. "Jeg ligger skam ganske glimrede" smilede hun kært og drillede til ham. Lilly smilede mere end før. Hun bed sig let i underlæben.. Mens hun betragtede ham, strejfede endnu et smil hendes læber..

//sesx) Logger også nu xD skrives! xD

"Det var godt," svarede han og gengældte gladeligt hendes smil. Med hovedet på skrå studerede han let hendes ansigt. Hun var køn. Meget køn. Han havde svært ved at løsrive sit blik fra hende, men kom dog lidt efter ud af sin trance og steg af hende, hvorefter han satte sig ned ved hendes side. De væmmelige tanker havde endelig forladt hans hoved. Hans smil stilnede langsomt af.

Hun betragtede ham kort, mens han kiggede på hende. Hendes kinder blev lyse rosa. Men det så du kært ud. Hun smilede kort og bed sig let i læben. Hun kiggede hen på ham, da han satte sig ved siden af hende. Hun smilede igen, men hans smil var ved at forsvinde igen. Hun havde aldrig været gladere efter hun mødte ham igår,

Eithan smilede forsigtigt til hende, inden han slog blikket ned mod madrassen. Skulle han se op på hende? Han løftede sit blik og vendte det mod hende igen. Hun var sød. En ligesom usynlig rødmen bredte sig på hans kinder, men det kunne ikke ses. Han kunne dog svagt mærke varmen i sine kinder. Pinlig tavshed. Han rettede blikket ned mod madrassen igen.

Hun smilede forsigtigt og nuttet til ham, mens han kiggede hen på hende.. Kunne det endelig være sket? Hmmm... ja måske? Hun bed sig let i læben. Tavsheden var enormt pinlig, men hun vidste ikke hvad hun skulle sige eller gøre. Hun håbede at han ville finde noget af sige...

Eithan lænede sig lidt fremad, satte albuerne på madrassen og hvilede sit hoved i håndfladerne. Hvad skulle han sige? No idea. Han så rundt i rummet for at få noget inspiration til en samtale. Han kunne ikke få øje på noget, der yderlige fangede hans opmærksomhed. Lilly vidste tilsyneladende heller ikke, hvad hun skulle sige. Træls. Han sukkede lydløst og rettede sig op igen.

Hun blev da nød til at sige et eller andet.. "Ømm.. " lød det stille og dumt fra hende; altså det lød dumt, så man næsten kunne komme til af grine af det. Hun smilede let før hun igen sagde; "Ømm..." Men hun vidste ikke hvad hun skulle sige så ømm.. var det enste hun lige sagde pt indtil hun fandt noget passede at sige.