Hvorfor er jeg her?- Eithan

Eithan smilede skævt til hende, da hun tog hans hånd og stoppede så sit håndfletteri. Da han ikke rigtig vidste, hvad han skulle sige, bed han sig i underlæben og holdt sin mund. Der var ingen grund til at lukke et eller andet ligegyldigt ud. Lod sit blik glide lidt rundt i lokalet, men det vendte dog hele tiden tilbage til Lilly.

// Jeg har totalt mistet min kreativitet ._.

Lilly smilede stille til ham.. *Jeg tror jeg elsker ham* tænkte hun til sig selv. Men hun ville ikke sige det direkte til ham, før hun vidste om han elskede hende. Men det kunne hun jo heller ikke vide om han gjorde, eller om hun ikke betød noget for ham. men hun kunne jo håbe på det bedste ikk?

//mee too xD

Eftersom han endnu ikke havde fundet på noget at sige, smilede han blot forsigtigt til hende. Hvad tænkte hun på? Han lagde hovedet en lille smule på skrå og slog derefter blikket ned mod gulvet/madrassen. Han tog fat i kraven på sin t-shirt og lidt ud i den. Fastholdt sit blik på madrassen. Så sig dog noget! Han løftede blikket, åbnede munden for at sige noget, men der ville bare ikke komme noget ud.

"ømm.. Jeg" hun sluttede sætningen før den verhhovedet var færdig. Det var vist hendes underbevidst hed der skulle til at plabre løs nu, men det skulle den ikke få lov at gøre mod hende! Hun kiggede let ud til siden, hendes kinder var igen røde, nu skulle hun ikke rødme igen, men jov det skete så.

Eithan fik lukket munden, da hun sagde noget. Jeg hvad? Han glippede kort med øjnene og ventede på, at hun ville færdiggøre hendes sætning. Det lod dog til, at hun ikke havde tænkt sig at afslutte det, hun havde sagt. Det måtte hun også selv om. Hans blik flakkede lidt rundt i rummet og landede så på noget krimskrams, der stod på et bord i et af hjørnerne i værelset.

Et suk passerde hendes læber. Hun vidste ikke om hun skulle færdiggøre hendes sætning eller ej. Men det var nok bedst bare at holde sin mund lukket, og vendte på at han sagde noget. Hun kiggede kort rundt, men til sidst op i loftet. Nu faldt hun lige ind i hendes egen verden.

Eithan sukkede ligeledes og løsrev sit blik fra krimskramset, hvorefter han så ned af sig selv. Hvad skulle han sige? Han sukkede igen, denne gang var det dog over hans mangel på ord. Denne slags pinlige tavshed var han ikke vant til, da han jo normalt ikke omgik sig med andre personer. Så han stank virkelig til at få samtaler op at køre.

Endnu et suk strejfede hendes læber. Hvad skulle hun sige, uden at dumme sig helt vilt meget. Måske, dummede hun sig ikke, eller hvad. Det er pænt pinligt at der var så stille, man kunne næsten høre de mus som kravlede inde i de grimme, gamle vægge. Man kunne også høre folk snorke.

Eithan bed sig hårdt i underlæben, hvorefter han slap den og åbnede munden for at sige noget. Andet forsøg. Der ville stadigvæk ikke komme noget ud. Efter noget tid fik han dog taget sig sammen og sukkede indvendigt, før han sagde noget. "Jeg .. hvordan har du det?" spurgte han mumlende, så det var lidt utydeligt, men hun kunne nok godt høre det. Efter hans mening så hun ud til at være nogenlunde på toppen igen. Men det kunne jo ikke altid ses udenpå. Man kunne sagtens se frisk ud udvendigt og så have det dårligt indeni.

"Okay, men er svimmel, hvad med dig?!" sagde hun stille, med et lille smil. Ja hun var endelig stadig svimmel. Men det var hvad det var igen. Et suk strejfede hendes læber, før hun let kiggede hen på ham. Hun havde lyst til at kramme ham igen, slevom han sarme var kolde. Var de varme for hende.

Eithan nikkede kort til det, hun sagde, inden han så selv sagde noget igen. "Jeg har det vel meget godt .." mumlede han til svar med et let skuldertræk og slog efterfølgende blikket ned mod madrassen. Han kunne ikke rigtig beskrive, hvad han følte lige nu. Det var blot som om, han ligesom var helt tom indeni. Kun de mange tanker løb rundt i hovedet på ham.

hun satte sig kort op til ham og tog armene rundt om ham, nu var det igen ikke hende selv som styrede sig selv, men nu igen hendes trang. Hun nussede ham let på ryggen, hun vidste at der var et eller andet galt siden at han virkede så tom. Hun mærkede dog hans kulde, men stadig føltes det varmt.

Eithan smilede svagt til hende, da hun rykkede op på ham og lagde ligeså sine arme om hende. Med en hurtig bevægelse strøg han noget af sit hår til side ved hjælp af den ene hånd. Der gik dog ikke lang tid, før det så røg tilbage igen. Det generede ham faktisk ret meget; men han nægtede at få det klippet.

hun nussede hovedet ind til hans brystkassen. Hendes hoved lå nu let op af ham hun mærkede hvordan den varme fornemmelse steg hende, til hovedet. Men det var rart, mere end man kunne forestille sig. Hun smilede varmt før hun let strakte sit hoved op od hans, hun kyssede ham derefter kort på munden.

Eithan strammede sit greb om hende, hvorefter han så let gengældte kysset. Da det sluttede, smilede han så lidt til hende. Derefter løsnede han grebet om hende igen, tog hendes ene hånd og plantede så et kys på hendes knoer, inden han så sendte hende et sagte smil, slap hendes hånd igen og vendte så blikket op mod loftet, inden han lagde sit hovede på hendes skulder.

Hun lagde hendes hoved på hans modsatte skulder. Hun smilede let og mærkede en sommerfugl vokse i hendes mave. Hun smilede derefter og nussede let hendes hoved ind til hans hoved. Hun smilede let, igen før hun let og tilfredst lukkede hendes øjne.

Eithan smilede kort, inden han lige så stille begyndte at vugge fra side til side. Efter noget tid med dét løftede han sit hovede fra hendes skulder, hvorefter han skubbede hende let tilbage og derefter fik hende lagt ned. Han smilede kortvarigt til hende, inden han lagde sig henover hende. Løftede overkroppen en smule og satte herefter sine læber mod hendes.

`Puff´ Sagde det da hun landede på den bløde madres. Hun mærkede hans bløde læber mod hendes. Hun smilede derefter og kiggede kort på ham. Et smil bredte sig mens hun holdte han kys, ved at holde om ham.

Eithan afsluttede lidt efter kysset, hvorefter han så sendte hende et forsigtigt smil. "Jeg holder utrolig meget af dig," mumlede han så med dæmpet stemme. Det havde faktisk slet ikke skullet komme ud af hans mund, men det var bare røget ud. Nåh, nu var det i hvert fald sagt. Han var egentlig selv lidt imod det. De havde jo ikke kendt hinanden i særlig lang tid ..

Hun bed sig hårdt i læben.. "Og jeg elsker dig" røg der ud af hendes mund. Hendes kinder blev mer erøde, og hun gemte hendes ansigt i hendes hænder.. * Pinligt pinlig pinligt!*tænkte hun hårdt til sig selv.

Et let smil bredte sig på hans læber, da han hørte, hvad hun sagde. "Virkelig?" Han glippede lidt betuttet med øjnene, hvorefter han forsigtigt bed sig selv i underlæben. Tænkte lidt før han så sagde noget. "Bevis det," hviskede han så, inden han med den ene hånd flyttede hendes hænder, som hun brugte til at skjule sit ansigt.

Hendes kinder, var røde, af rødmen. Hun kiggede ham ind i øjnene. "Ja," sagde hun stille til hans første spørgsmål.. "hvordan skal jeg bevise, det andet end at fortælle dig at jeg vil gøre alt for dig?" spurte hun stille, med et lillle nuttet smil. Hun kunne næsten ikke holde ud at hun rødmede så meget.

Eithan trak let på skuldrene til hendes spørgsmål. Det var vel bevis nok. Derefter smilede han svagt til hende. Han havde ikke noget imod hendes rødmen. Det klædte hende faktisk. Han sænkede lidt efter sin overkrop, så de nu lå helt tæt og kyssede hende så inderligt på munden, inden han fjernede sig fra hende, lagde sig på siden med front mod hende og tog efterfølgende hendes hånd.

Lilly holdte hans dvidundeige kys. Hun mærkede da han fjérnede sig fra hende igen. Hun smmilede stille, og lydløst til ham. Hun kiggede derefter på ham, med et lille smil.
Dog mærkede hun da han tog hendes hånd. Hun smilede til ham. Og gav hans hånd et lille klem.

Eithan gengældte let hendes smil og gav ligeledes hendes hånd et blidt klem. Det føltes meget godt at have sagt dét. Men holdt han virkelig af hende? Ja, det gjorde han vel. I hvert fald mere end andre. Der var så mange han hadede. Eller bare var ligeglad med. Men det var anderledes med Lilly. Og det måtte det betyde, at hun var helt speciel.