Hvorfor er jeg her?- Eithan

Hun satte i halv løb hen mod toilet døren. Der var ikke så mange mennsker tilbage.. Hun åbnede den hurtigt. Hun stønnede let og forpustet. Hun havde stresset rundt for at finde blod. "Her det er nok ikke det bedste men bedre end at sulte" sagde hun og gav ham posen med blod. Hun låste døren igen før hun lod sig betragte ham kort.

Eithan rettede sig op, da døren blev åbnet, og Lilly trådte ind. Han rynkede let på næsen, da stanken af dyreblod langsomt spredte sig i rummet. Han tog lidt modvilligt imod det. "Eerh.. tak," mumlede han, åbnede kort posen men lukkede den hurtigt til igen. Sikke en forfærdelig stank, en stank af dødt dyr. Eithan ville dog ikke være uhøflig, da det jo faktisk var meget sødt af hende at hente det til ham, så han sendte hende et svagt, påklistret smil og åbnede langsomt posen igen.

"Ej.. lad være, jeg burde have tilbudt dig noget bedre. så drik noget af mit blod" sagde hun og lagde hovedet let på skrå før hun smed posen med dyre blod hen i vasken. "Bare kiv mig en ting at jeg ikke dør af et" sagde hun og lukkede let hendes øjne i, med lette bevægelser. Hun ventede bare på at hhan ville gøre det.

Eithan tænkte kort over tilbudet. "Nej tak; det her er fint nok," svarede han og hentydede til dyreblodet i posen ved at nikke hen mod det og tøffede efterfølgende selv derhen. Med et lidt tåget blik åbnede han posen og kiggede ned i den. Selvom det var fristende, ville han ikke bide hende. Forsigtigt, bed han sig i underlæben. Aldrig før havde nogen tilbudt ham det før, aldrig. Han havde altid måttet kæmpe for det, men nu stod der en lige ved siden af ham, som frivilligt ville lade ham drikke hendes blod; så hvorfor afslog han tilbudet? Eithan kørte en af hans fingre lidt rundt i dyreblodet, hvorefter han tog den op til munden og slikkede det af hans finger.

"Er du nu sikker?" spurte hun og åbnede blidt hendes øjne.. "Du må gerne bare du ikke suger alt mit blod ud af kroppen" sagde hun og kiggede ham kort i øjnenene.
Hunstrøg lidt af hendes hår væk fra ansigtet. Hun smilede kært til ham..
Hun gned sig let i øjet, man kunne høre resturanen lukke.

"Nej tak," gentog han og undlod at se på hende. Eithan stak tungen halvt ud af hans let åbne mund og rynkede på næsen over den væmmelige eftersmag af dyreblodet. Langsomt løsnede han sit greb om posen og lod indholdet sive ned i afløbet. Derefter åbnede han for vandhanen og lod vandet skylde blodet væk, så vasken blev ren, hvid igen.

"fint, men du har tilbudet" sagde hun og gled langsogt ned af døren. Da hunramte gulvet lænede hun hovedet tilbage og lukkede let hendes øjne. Hvad elles kunne hun mon gøre? Hun spekulerede i lidt tid. Hun smilede igen, og puttede let hendes hoved op af døren. Hun sukkede let.

Eithan lod et suk undslippe hans læber. Hans blik var stadigvæk rettet ned mod vasken og vandet fra vandhanen, der løb ned i vaskens afløb og forsvandt. Han slukkede for vandet igen men blev bare stående. "Jeg sættet pris på dit tilbud, men svaret er altså nej," brummede han hæst og rømmede sig derefter. Eithan drejede hovedet en smule og skævede ned til hende.

Hun var træt. Man kunne høre ejerne smække døren i udenfor! Lukkede de allerede? Eller havde de bare været der i lang tid? Tanker strejfede hende, mens hunlet sukkede.. "Så er vi vist de eneste i resturanen." mumlede hun lettet. "Skal vi komme ud her fra?" spurte hun og åbnede blidt hendes øjne op.

Eithan trak først let på skuldrene til svar. "Du går bare, hvis du vil. Jeg tror, jeg bliver her; jeg har alligevel ikke noget bedre sted at tage hen," svarede han lavmælt og tørrede hurtigt hænderne i hans nogenlunde tørre bluse, da de var blevet våde af at rengøre vasken. Han løftede blikket og så hen mod døren, men rettede det hurtigt ned mod Lilly igen.

"Jeg gider ikke, bor igen steder, så det her er vel det bedste sted" sagde hun stille og kiggede kort op på ham med små trætte øjne. Hendes tøj var plask vådt samt he´ndes hår. Hvofor ville det ikke bare tøre ganske normalt? Men nej det ville det ikke det skulle være plask vådt.

Eithan strøg med en let bevægelse noget af hans hår væk fra øjnene, inden han satte sig overfor hende og trak benene op til sig, hvorefter han hvilende lagde hovedet på det ene knæ. "Så er vi to," svarede han og sendte hende, muligvis for første gang i aften, et oprigtigt smil.

Hun genngældte hans smil.. Hun betragtede ham kort og smilede let.
Hun holdte dog hendes øjne åbne lidt endnu. Hun smilede kært og kiggede kort og betragtede på ham, før hendes kinder igen blev svagt rosa farvet.

Eithan løftede hovedet fra knæet og lagde det en anelse på sned. "Du må godt lukke dine øjne, hvis du er træt," brummede han efterfulgt af et svagt smil, der hurtigt passerede hans læber. Han studerede diskret hendes ansigt og glippede let med øjnene; selv var han ikke spor træt, han sov jo kun, når det var dag, så han kunne være vågen om natten.

Hun kiggede på ham... Hun nikkede let... "Men jeg er bange for at se det hele igen" sagde hun stille. Hendes øjne klappede i, og hun faldt i en dyb stille søvn. Hun sad op af døren. HEndes øjne var fuldstændig lukket i. Hun gabte let i hendes dybe søvn. Hunnussede sig let ind til døren.

Eithan rynkede undrende øjenbrynene over det, hun sagde, men stillede ingen spørgsmål, da hun lidt efter faldt i søvn. Ligeså stille satte han sig op på knæ og kravlede helt hen til hende, så han kunne betragte hende tættere på. Han satte sig ned ved siden af hende og drejede overkroppen en kvart omgang, så han sad med front mod hende. Da han var fuldstændig sikker på, at hun sov, lod han blidt hans hånd løbe gennem hendes lyse hår og smilede lidt for sig selv.

Hun smilede let og stille i søvne. Hun trak vejret dybere, men det gjorde hun altid når hun sov. det var måske blevet en dårlig vane eller noget lignene. Hun væk i hendes drømme, men denne gang var de gode og ikke dårlige. Da han kørte en hånd gennem hendes hår, lod hun sig ikke mærke af det.

Eithan trak forsigtigt hånden til sig igen og lænede sig op af væggen uden at løsrive sit blik fra hende. Da et let smil dukkede op på hendes læber, kom han ligesom automatisk selv til at smile. Efter noget tid drejede han hovedet væk fra hende og lukkede nu selv øjnene. Hans mave beklagede sig let ved at rumle, men han lod sig ikke bemærke af det. Han måtte finde et eller andet i morgen aften, da han ikke nænnede at gå fra Lilly.

Hendes hoved gled langsomt ned af væggen. Hendes hoved lanede på hans skulder. Væggen var glat og når man ikke ligesom styrede sit hoved gled det bare ned af den som en skøjte bane. Hun nussede sig let ind til ham, men hun sov stadi. Han var blødrere og mmeget rare at ligge op af.

Eithan åbnede langsomt øjnene, da han mærkede noget mod sin skulder. En uvant følelse fór gennem hans krop, da han ikke var vant til den slags fysiske berøring; det var dog ikke nogen dårlig følelse, bestemt ikke. Alt i mens han vendte disse tanker i hovedet gled et skævt smil over hans læber. Han sad helt stille, da han var bange for at vække hende.

Hun nussede let hendes hoved mod hans skulder. Hvis hun først sov; Var det ingen der kunne vægge hende bare sådan lige. Hun smilede kort i søvne, og nussede sig igen lidt ind til hans skulder. Hun lignede næsten en hunde hvalp, når hun sov. Huun så så uskyldig ud, ligesom en dyyreunge.

Eithan følte sig ganske godt tilpas og smilede svagt i det mørke, indelukkede rum. Med en hurtigt bevægelse fik han lagt en arm omkring hende og vendte sit blik hen mod døren, parat til at springe op, hvis der nu skulle komme nogen, selvom det var meget usandsynligt. Men sådan var han bare, meget vagtsom.

Hun lå dejligt, hendes hoved lå tæt ved hans, det hvilede let på hans skulder. Da han tog en arm om hende. Smilede hun let i søvne. Hun puttede sig en enkel gang sig igen ind til ham. Det enste man kunne høre ude fra var køles´kabet som larmede lidt, det brummede ihvertfald, meget.

Eithan lyttede opmærksomt, men kunne ikke hører noget usædvanligt. Prøvende, tog han forsigtigt hendes ene hånd og gav den et let klem. Eftersom han var vampyr, var hans hud meget kølig, så for at hun ikke skulle fryse, slap han den hurtigt igen.

Hun smilede let i søvne, da han tog hendes hånd. Hendes kinder, selv i søvne, fik en svag rosa farve.. Hendes hud var også kold som sne men det mærkede han nok da han klemte den blidt. HUn smmileede igen og nussede sig lidt efter nuttet ind til ham. Hendes hoved lå næsten op af hans.