Hvorfor er jeg her?- Eithan

// Jeg logger af nu, men jeg skal nok svarer næste gang, jeg kommer på, som formentlig bliver i morgen :3

//Ses XD skrives logger nemlig også nu :P

Eithan lagde roligt sit hovedet op af hendes og lod derefter øjnene glide i, da han ligeså godt også kunne prøve at sove. Nej, han var ikke det mindste træt. Han beholdt dog øjnene lukkede og tænkte over alt det, der var sket i dag. Han trak lidt i den ene mundvig, så der dannede sig et skævt smil på hans læber; han var glad for at have mødt Lilly. ^^

Hun smilede kært i søvne, da han lagde hans hoved op af hendes. Hun nussede let sit hoved ind til hans. Hun sov fredligt og rart nu. Hun mærkede hans varme, selvom de ikke var særlig varme. Hun lå stille, nu. Hun drømte ikke, det var drømme frit. Dejlligt: endeligt at kunne sove rigtigt..

//Hvis jeg pludselig logger er det fordi jeg skal til familie fest xD

Eithan prøvede at gætte sig til, hvad klokken var, men hans ellers ret gode tidsfornemmelse, så ud til at have forladt ham. Det var egentlig også lidt ligemeget, hvad klokken var. Han havde ingen planer om at forlade dette sted lige foreløbig; ikke før i morgen aften i hvert fald, da han jo ikke kunne bevæge sig ud i solen uden at blive til aske. Han havde derudover heller ikke nogen bedre stedet at tage hen, så hvorfor ikke bare blive her..

// Okay x)".

Hun smilede let, og nussede sig lidt ind til ham. Hun gabte igen kort; det lød som en lille hundehvalp. Hun sadtæt op af ham, fordi hun var gledet ned af væggen. Hun smilede igen kort og smaskede let; igen som en hundehvalp. Det var en vane, at smaske og gabe som en hundehvalp; men det var nu meget sødt.

Eithan rettede blikket fremad og spekulerede over, hvad han kunne få natten til at gå med. Han kiggede kort rundt i lokalet. Der var godt nok ikke så specielt meget, man kunne lave på et toilet. Som tiden gik begyndte han at kede sig, men der var ligesom ikke rigtig noget, han kunne lave. ^^

En lyd, kom ude fra døren. Det knirkede som i gyserfilm. Man kunne lidt efter høre skridt, lette og forsigtige skridt. Det gav et sæt i hende. Da noget nærmede sig toilet døren. HUn slog øjnene op. Hun havde mest lyst til at skrige, men bed det i sig. Hun mærkede hans arm som lå rundt om hende. HUn tog det roligere, fordii hun troede det var en drøm..

Eithan fik lynhurtigt trukket sin arm til sig igen, da hun vågnede og vendte sit blik ned mod gulvet, låste det fast dér. Diskret, rykkede han sig lidt væk fra hende uden at flytte sit blik. Han trak benene op under hagen og svang armene rundt om dem.

Hun smilede let, det var nu dejligt at han holdte om hende før. Hun følte sig mere tryg en nogenside før. Hendes kinder, var dog småt blevet rosa farvet. Hun kiggede kort på ham med et kært smil. Hun smilede let, og kiggede dog bare lidt på ham. Hun strøg let en hår tot væk fra hendes ansigt.

Eithan bed sig svagt i underlæben og turde ikke rigtig at se på hende, så han fastholdte bare sit blik ved gulvet. Akavet. Han skævede til hende nu og da, men så hurtigt væk igen, hvis hun kiggede på ham. Endelig, slap han sin underlæbe og fugtede derefter læberne med tungespidsen.

Hun kiggede kort ned i gulvet, man kunne let se hendes små rosa farvet kinder. Hun smilede let,før hun trak vejret dybt. Hun havde ikke modet, til det!. Hun bed sig let i læben før hun lukkede let hendes øjne. Bare hun havde modet, men åben bart ville det ikke hjælpe hende lige nu. Måske ville det også være forkert!

Eithan løsnede langsomt grebet om sine ben og lod armene falde ned. Med hænderne, som han satte mod det kolde toiletgulv, løftede han sin underkrop lidt op og rykkede sig helt ind mod væggen. Han drejede hovedet en anelse, så han bedre kunne se hende og så skiftevis hen på hende og ned i gulvet. Han vidste ikke, om han skulle sige noget eller lade være? Eftersom han stank til at få samtaler op at kører, valgte han at lade være.

Hun kiggedee op på ham, hendes kinder, var blevet mere rosa.. "Undskyld" hviskede hun stille inden, hun let strakte sig frem og kyssede ham blidt på hans læber. Hun havde vist ikke hovedet helt på plads! Hun ville nok ikke normalt have gjordt det, men nu var det for sent at fortryde.

Eithan løftede undrende det ene øjenbryn, da hun hviskede hendes 'undskyld'; det faldt dog hurtigt på plads igen, da han mærkede hendes læber mod hans. En let boblende fornemmelse spredte sig i hans mave. En følelse der var helt ny for ham. Da hun trak sig tilbage, så han først bare lidt åndsfraværende på hende. Den boblende følelse i hans mave stilnede ligeså langsomt af. Hvad skulle det nu til for? Det var som om, hendes kys havde gjort ham stum, for der ville ligesom ikke komme noget ud af hans mund, da han langsomt åbnede den for at sige noget, men der kom bare ikke nogen ord ud.

Hun kunne ikke sige noget, hendes øjne var store. Hvad ha¨vde hun lige gjordt. Det lignede overhovedet ikke hende. Hun rødmede igen, men denne gang mere. Hendes kinder, var nu helt røde, og ikke mere rosa. Hun var helt stump. Hun kunne ikke sige noget. Og hvad skulle hun også sige, efter det hun lige havde gjordt.

"Hvad helvede skulle det til for?" brummede han hæst, ikke ligefrem specielt galant, da hans evne til at tale vendte tilbage igen. Måske skulle han have omformuleret det på en lidt pænere måde, men det røg bare ud. Det virkede helt surrealistisk, dét der lige var sket.

"Undskyld.. Undskyld. " Hun rejste sig huurtigt og åbnede hurtigt døren hun stormede ud og åbnede et vindue. elegant sprang hun ud af det. Hun satte i løb hen af den mørke gade. Hvad fanden var der i vejen med hende. Hun spænede affsted, før hun løb ind i noget. En gruppe.. "Undskyld" mumlede hun før hun krydsede vejen hurtigt. Hun skulle aldrig have ladet hende selv styre.

Eithan rejste sig efterfølgende, da hun løb ud af døren. Tog det ene skridt, der var hen til døren og standsede dér, lænede den ene side op af dørekarmen og fulgte hende med øjnene, indtil hun ikke længere var til at se. "Lilly?" mumlede han lavmælt, næsten hviskende. Skulle han følge efter hende? Hun var sikkert allerede nået langt væk. Væk fra det her sted. Væk fra ham. Han berørte let sine læber med fingrene og sukkede lydløst. Eithan følte sig dum. Han kunne vel nok godt have sagt det på en pænere måde, men sådan var han bare. Tænkte aldrig før han handlede.

Hun kunne ikke løbe mere. Hun gled langsomt ned af en mur. Hun var ikke nået langt, men kunne bare ikke mere. Hun sukkede let før hun gemte hendes hoved ved hendes knær. Hun vidste ikke hvad hun heltt havde gjordt. hendes hoved, måtte have været væk dda hun kyssede ham ikk? Men hun plejede ikke at være sådan!

Med langsomme skridt bevægende han sig lydløst ud af rummet, lukkede døren forsigtigt bag sig og luntede hen til restaurentens indgang/udgang. Søgende, lod han blikket løbe rundt, da han trådte udenfor på gaden og opdagede til sin store overraskelse Lilly længere henne. Hun var da ikke noget særlig langt? Et usynligt smil gled henover hans læber, hvorefter han begav sig over til hende med hænderne stukket i bukselommerne. Han standsede først, da han var helt henne ved hende. "Lilly?.." mumlede han, tøvende.

Hendes stemme var hæs.. "hvad" hun næsten hviskede det, mens hun spekulerde på hvorfor og hvad derr fik hende til det. Hun kunne let høre et suk passere hendes læber.. "undskyld igen" hviskede hun så og kiggede kort ned ii jorden. Hendes hjerte galoperde som aldrig før. Hun plejede at løbe enormt hurtigt men ikke denne gang, var hun måske for træt?

Eithan så kort ned i jorden, inden han vendte blikket mod hende igen. "Det gør ikke noget," svarede han, da det var det nemmeste svar. Det gør ikke noget. Så var det ligesom afsluttet. Tilgivet. Egentlig ville han godt vide, hvorfor hun havde gjort det. Hvad havde fået hende til at gøre det? Ja, hvad? Han bed sig kortvarigt i underlæben og sukkede indvendigt.

Hun havde ikke en ide. Hvad skulle få hende til at kysse nogen? Hun plejede ikke at være sådan, måske havde hun en anden side en den som hun kaldte `sig selv´ Hun spekulrede og spekulerde i lang tid. Men til sidst så hun op på ham "nej det er ikke okay. Når jeg ikke ved hvad jeg lavde" hun rejste sig kort og hurtigt.

Eithan slap sin underlæben og lod den forblive let åben, halvåben. "Såe, det.. betød ikke noget?" mumlede han, spørgende. Han spekulerede over, hvad hun mon havde tænkt på, da hun havde gjort det. Og hvorfor hun havde gjort det. Var det bare noget hun havde gjort? Det virkede underligt. Efter Eithans mening var et kys ikke noget, man bare lige gav til nogen. Men hvad vidste han om det? Intet.