Nyt land, nyt venskab?(Hirato=Privat)

Hun rødmede let og tog om ham og sagde"jeg bare så bange for kærligheden jeg tør ikke Hirato-san jeg tør bare ikke jeg kender ikke rigtig andre ud over dig eller som sagt drake en ny fyr jeg har mødt men ikke en jeg ser som kæreste det gør jeg ikke ved nogen og tror du virkelig det er derfor de falder for mig for mit udseende eller fordi jeg har sådan en dejlig personlighed.... men jeg føler det er en forbandelse jeg kommer jo aldrig til at høre selveste mit kælenavn kajika guldhjerte mere fordi han slog sig ihjel for mig.... og nu jeg helt alene og bange" hun tog blidt om en halskæde om håndledet og sagde"det gav han mig og han er her ikke mere og du minder så meget om ham og jeg..." hun rødmede og sagde"jeg var så dum Hirato-san og jeg vil ikke dumme mig igen" hun krammede ham ind til sig og sukkede

"Kajika... han var ikke den rette for dig, for så havde du været forelsket i ham. Det er ikke din skyld... og du er ikke alene. Du har... mig" sagde han og krammede hende ind til sig som om han aldrig ville slippe hende igen.
"Jeg vil altid være her for dig Kajika-chan. Altid. Ligemeget hvad. Og frygt ikke kærligheden, for den er det bedste og stærkeste der eksisterer. Tag fat i den og hold den ind til dig, som var den din sjæl.... Ingen kan leve uden kærlighed, og det vil du sande den dag du bliver forelsket."
Han strøg hende over håret og nussede hende beroligende på ryggen.
Han var som han var, og han ville aldrig svigte hende. Det vidste han inden i sig selv.

Hun rødmede i det hun stille nussede ham i håret og sagde"hvor er du dog forstående Hirato-san men ja jeg skal nok og jeg tænkte at vis jeg nogen sinde rejser til Di morga tager du så måske med mig altså du behøves og skal helst ikke svare nu men tænk over det og så sig det til mig en dag eller dagen jeg måske skal rejse fordi det ikke sikkert jeg vil rejse tilbage jeg har det rigtig godt her og der stille og hamonisk og fredfyldt" hun nussede sig op af ham mens hun tille begyndte at rejse sig op og sagde"nåårh øøøhhm skal vi gå inden for Hirato-san"

"Kajika jeg... jeg skal rejse." sagde han.
"Det var derfor jeg kom. Der er brug for mig i Di Morga, og jeg må afsted i nat."
Han hadede at skulle forlade hende, for han holdt så meget af hende, men han vidste også hvad der var nødvendigt.
"Jeg må følge mit hjerte Kajika-hime. Og mit hjerte fortæller mig at der er brug for mig..." sagde han og så på hende.

Kajika så på ham stille og sagde"Hvad.... nej hvorfor Hirato-san... hvorfor skal du overhovedet gå.... jeg kan jo ikke tag med dig..." hun sukkede og en tåre gled ned af hendes kind, hun fjernede den med sin højre hånd som var formet som en katte pote der stille kørte over kinden og stille tørste den ulykkelig tåre væk og så ned i gulvet helt flov over at ha spurgt ham og sagde stille men dog alvorligt og lød faktisk lidt jaloux"nåårh... men øhm hvem er det så der har brug for din hjælp... hvad .... hvad snøft... hedder hun??" hun så stille væk fra ham og snøftede lidt mere

Han lagde sin hånd på hendes hoved og drejede det blidt så de fik øjenkontakt.
"Tror du ærlig talt at jeg finder en anden samtidig med at jeg fortæller dig at jeg elsker dig?" spurgte han alvorligt. Hans øjne glimtede af tillid til hende.
"Jeg skal ikke møde en pige i Di Morga, jeg skal noget andet. Den pige som har mit hjerte lige nu, står lige her foran mig. Om hun vil eller ej." sagde han alvorligt.

Kajika rødmede og lagde blidt sin hånd der hvor hans hjerte var og kyssede ham blidt på læberne en kort stund og sagde"Hirato-san tag det som et kys du ikke vil glemme som et minde fra mig fordi jeg intet andet har at give dig på denne tur, og pas på dig selv lov mig det at der intet vil ske dig Hirato-san min frygtløse farlige hurtige trofaste tiger og bedste ven og helten i mit liv" hun grinte sødt fordi han havde jo reddet hende for lastbilen i det hun tog om ham og krammede ahm blidt og sagde med lukkede øjne"ses Hirato-san pas godt på dig selv og jeg vil altid stole på dig"

Hans hjerte sprang et slag over da hun kyssede ham. Den følelse det frembragte i ham, var vidunderlig og varm.
"Jeg kommer tilbage en dag, Kajika-hime. Og tilgiv disse ord... men jeg tror jeg elsker dig."
Med disse ord, smilede han til hende og gik udenfor.
Så forvandlede han sig til den enorme, hvide tiger som hun så godt kunne lide.
Han så på hende.
"Arigato, Kajika-hime. Når jeg vender tilbage, vil jeg tro at du ved om det skal være os to eller ej. Pas på dig selv, og hvis nogen nogensinde generer dig, så sig at du har mødt Kuroshiro No Kokuten... men nævn ikke mit rigtige navn."
Og så løb han.

Hun nikkede stille og sagde"ses Hirato-san og det ...... det gør intet??" hun grinte i det hun stille rødmede og tog om ham inden han nået at løbe og sagde"okay Hirato-san det skal jeg nok og jeg vil altid bære din hemmelighed" hun krammede ham let og nussede ham i det hun sagde"årh! ses søde" hun grinte og sagde"vi skal nok ses en gang det lover jeg dig" hun grinte og nussede sig om af ham i det hun slap ham og vinkede da han løb

//out ^^//