Nyt land, nyt venskab?(Hirato=Privat)

"ja.. men det er længe siden. Det er sjældent at jeg finder en pige jeg kan lide." sagde han
"Hvad med dig søde? Har du været på date før?"
Han så lidt på hende.
*Hun kunne godt være jomfru... meen med hendes udseende er det usandsynligt. Hun kan få hvem som helst.* tænkte han.

Efter kajikas frvandling tilbage til engel var hun skab blevet jomfru igen og meegt ren igen. hun havde glemt alt angående den urene berørelse eller følsen når en fyr var i hende fordi hun havde næsten glemt alt om DI morga. Kajika rødmede og sagde"nej det har jeg aldrig? fyre har det bare med at sige jeg er deres eller koste rundt med mig... men jeg har aldrig været på en virkelig date" hun så flovt ned igen og tænkte*Hvad vis han nu ikke kan li mig?, hvorfor bekymre jeg mig egenlig om det, jeg har jo næsten mødt ham?* toget stoppede og de stod af med de andre og gik stille oven på. Restauranen lå næsten ved metroen

Mens de gik over mod restauranten sagde Hirato: "Koste rundt med dig? Sige at du er deres? Du har vist mødt nogle trælse typer..." Han sendte hende et skævt smil.
"Men alligevel virker du så ren og uskyldig og glad... Du er virkelig noget for dig selv Kajika-chan."
Han håbede at hun kunne lide ham, og han håbede mere og mere på at denne date ville føre til et kys.

Kajika rødmede let og sagde"det er jeg os altså jeg jomfru og ja du ved helt nærmest født på ny ved du egenlig godt jeg.... jeg ikke er menneskelig?" hun så flovt væk fra ham i det han måske sagde nej til det men han ville jo ikke tag det så tungt nu når han jo heller ikke lige frem var menneskelig selv?. Kajika gik stille med der ind og sagde"uuh det bord der inde i siden ved de smukke ting og den smukke gyldne lykke kat? kan vi sidde der og så kan man os se til Akvariet og udenfor" hun rødmede let over at virke så glad over stedet men det var virkelig smukt. Hun tog ham blidt i hånden og trak ham forsigtigt med der hen

Han lod sig trække med, men før hun fik ham sat på en af de flotte stole, tog han blidt fat i hende og stoppede hende.
Så gik han helt tæt på hende og lagde armene om hende bagfra.
Han duftede til hendes hår uden tanke for om det var passende eller ej.
"Kajika-chan, jeg vidste det fra første gang jeg duftede din vidunderlige duft. Du er enten Aspara eller engel. Kun den slags renhjertede væsener kan dufte så godt som du gør..." sagde han.

Kajika rødmede utrolig meget og kunne os dufte hans dejlige aroma, og sagde"jeg .. ser du jeg er faktisk Både Aspara og Engel så man kan godt sige jeg det smukkeste og reneste væsen på jorden i følge folk der siger at Engel er 2 verdens smukkeste væsen og aspara er de smukkeste i verden" hun strøg blidt sit hår til siden og betragtede hans øjne og sagde"syntes du? syntes du virkelig jeg dufter så godt??"

Han smilede og nussede hendes arme.
"Ja du gør Kajika... og jeg synes du er smukkere end alle engle og asparaer til sammen."
Med de ord, tog han et skridt forbi hende, trak en stol ud til hende og sagde: "Ladies first, Kajika-chan."

kajika satte sig på stolen og så op mod ham i det hun smed cardiganen så hendes mave var mere tydelig nu og så den heller ikke var helt i vejen, mens hun stille mærkede ham skubbe stolen ind til det faste smukke håndskåret bord og stille mod fingerspidsen køre over det med et smil på læberne og sagde"syntes du virkelig Hirato-san! ååårh hvor er du dog bare vidunderlig" hun rødmede og sagde hurtigt"jeg mener utrolig høflig og meget intressant og tak for komplimanet"

Han kunne ikke lade være med at kaste et blik på hendes bare mave før han gik over og satte sig på sin stol.
"Tak søde. Du er også vidunderlig... og jeg siger bare det jeg føler." Han smilede til hende og åbnede menukortet.
"Hmmm... " sagde han og kiggede på menukortets inderside.
Egentlig var hans hoved ikke fyldt med tanker om mad, men med tanker om Kajika.
*Hvorfor føler jeg sådan her allerede?* tænkte han.

Kajika sad bare der uskyldigt og så deres nudle rette igennem med et smil fordi hun elskede egenlig nudler og alt hvad de indebar med oksekød og bambus træ i der ikke var hårdt og andre kryderier. hun var helt vildt sulten fordi morgen maden havde hun ikke lige prioiteret så meget til i det hun jo skulle på sin første date. Hun lagde menukortet ned og sagde"jeg tager en gang Nudle suppe vis det iorden med kinesiske delikatesser" hun smilede kært og tog stille fingeren op til sine læber i det hun stille bed frækt i pegefingeren og så slikkede sig om læberne med tungen for at fugte dem og lod fingeren falde mod sine lår igen

Han smeltede indvendigt over det hun gjorde. Eller det føltes ihvertfald sådan...
"Jeg er enig." sagde han. Hvor var hun sød og dejlig og smuk og vidunder lig og.. og..
Han rystede kort på hovedet ad sig selv.
*Roolig nu* tænkte han og smilede. Han havde jo først mødt hende dagen før.

hun smilede kært og i mens de ventede på deres mad kom deres drikkevare og ikke nok med det kunne de jo ha lang tid til at sidde og snakke for dem selv her. Kajika strøg sit hår til siden og lod sine finger køre over sin tshirts kant, ned ved brysterne for at rette lidt på den så den ikke viste noget den ikke måtte og så på ham med et smil og sagde"så? Hirato-san bor du tæt på min mors hus? fordi min mor skal hen til en ven og jeg tænkte på vi måske kunne tag hjem til dig eller måske mig efter middagen? og snakke lidt og lære hinanden bedere at kende?"

Spørgsmålet kom bag på ham. Der var intet han hellere ville!
"Jo.. ja jeg bor ret tæt på. Det kan vi godt finde ud af hvis altså den her date går godt" sagde han og smilede.
Han strøg selv sit hår væk fra ansigtet så man nu kunne se begge hans klare, blå øjne.
Han smilede til hende, og uden at han selv var klar over det, så han temmelig godt ud lige i dette øjeblik.

Kajika rødmede da hun betragtede hans øjne og nærmest fik en dyb øjenkontakt med ham og sagde"OMG! hvor ser du lækker ud" hun tog sig for munden og rødmede i det hun tænkte*Argh!! jeg skulle ha sagt hans øjne så smukke ud ikke hvor ser du lækker ud! kajika! hvad har du dog gang i, argh vis jeg ødelægger den her date så vil forbande mig selv i evighed!!* hun rømmede sig meget og rejste sig pinligberørt op og sagde"jeg smutter lige hurtigt på toilet Hirato-san"

Han sad fuldstendig paf helt indtil hun gik ud på toilettet.
*What!* tænkte han og et smil bredte sig på hans ansigt.
"Hvad i.. hva.. jamen... jeg..." ævlede han selvom hun ikke var der. En tjener kiggede forundret på ham og gik så videre med et let skuldertræk.
*Kan hun lide mig?* tænkte han. Lige nu syntes han at hun var det mest nuttede der eksisterede, for hun havde sagt det uden at ville. Hun havde sagt det fordi det åbenbart var hvad hun mente, og hun havde ikke nået at stoppe sig selv.
Hirato blev meget rørt, og han ventede spændt på at hun kom tilbage.

Kajika gik stille frem og tilbage ved døren ud til bordet hvor de sad og tænkte*årh! hvad skal jeg dog gøre?, hvorfor røg det os ud af mig, kan jeg da slet ikke mere styre mig selv altså??* hun bed sig let i underlæben i det hun så sig i spejlet og stille tog fat i elastikken om håret og trak den ud i det, det lange hår til hofterne stille flagrede smutk ud og lagde sig lidt pjusket ved hendes ryg men os sexet, og så gik hun ud af badeværelses døren og satte sig blidt ned og så på ham rødmende over kinderne som en anime figur og sagde med en blid stemme"det må du virkelig undskylde jeg .... altså? det røg bare ud af mig?"

Han hævede en hånd og smilede for at stoppe hendes undskyldning.
"Kajika, det er helt i orden... jeg har et spørgsmål."
Han tog hendes hånd og så hende i øjnene. Det her spørgsmål var helt alvorligt, og han vidste godt at det var tidligt at spørge, men efter de ting der var sket, tog han alligevel chancen:
"Tror du på at man kan forelske sig på få timer? Tror du på kærlighed ved første blik?"

Kajika rødmede let og tog sig stille til hovedet i mens de blanke øjne flakkede lidt efter at komme uden om det store romantiske øjeblik der vendte sig til en lettere intens pressende stemning. Hun tog sig til kinden og så på sin hånd der var i hans og sagde"ja delvis gør jeg vel?... hvorfor? Hirato-san" hun prøvede at forstille ham som tigeren i stedet for at se ham som den attraktive lækre fyr der holdte hende i hånden

Han fornemmede hendes nervøsitet og slap hendes hånd.
"Om forladelse Kajika. Det var bare en tanke der strejfede mig... Tænk ikke over det." Han smilede til hende.
Tjeneren kom nu med deres nudler.
"Det ser godt ud!" sagde Hirato.

Hun rødmede mega og tænkte*Er .... er han forelsket i mig mund?? siden han tog min hånd og sådan spurgte mig fordi det svare jo meget til så lang tid vi har kendt hinanden, og ja?? måske er han forelsket hvilket vil sige han godt kan li mig heldigvis jeg troede næsten han ikke syntes om mig måske da jeg mødte ham men han er sådan en gentleman* hun smilede kært i det hun tog pindene og skildte dem ad og skulle til at spise af nudlerne i det hun sagde"tak for en fantastisk date og nudler Hirato-san"

Han spiste ret hurtigt de lækre nudler. Prisen var høj på den her restaurant, men det var kvaliteten i den grad også!
"Selv tak Kajika-chan. Og undskyld det der før.." sagde han og afsluttede sit måltid.
*Jeg var for hurtig.* tænkte han, og han mente ikke maden, men Kajika.
Han skulle nok have ventet lidt med at spørge om sådan noget, selvom han havde en snigende fornemmelse a, at han faktisk måske var faldet for hende!

Kajika kunne ikke lade vær med at spise lidt også og betragtede ham os i mens og grinte lidt en gang imellem fordi han sådan skyndte sig og sagde"nåårh det her kan du li hva?" hun lagde hovedet let på skrå som en lille hunde hvalp ville ha gjordt med store blanke blå øjne og sagde med en undren i stemmen"hvad?... nååårh det, jamen det gør intet Hirato-san, faktisk så ja så, tror jeg på det" hun smilede kært og spiste lidt mere i det hun næsten var færdig så godt smagte det*Åårh han er så nuttede... måske er han ked? hvordan muntre jeg ham op så?*

Han nikkede.
"Jep. Jeg elsker nudler herfra." sagde han og og fangede den sidste nuddel med spisepindende.
Han betragtede kort den dejlige godbid, og proppede den i munden lige da Kajika sagde de sidste ord.
Det fik ham til næsten at kvæles i nudlen.
*What? Det havde jeg ikke lige regnet med at hun ville sige...* tænkte han og vandt kampen mod nudlen.
Han smilede til hende.
"Jeg tror også på kærlighed ved første blik." sagde han, og i det han sagde ordet 'blik', blinkede han kort til hende. Han håbede at hun fangede at det var en hentydning.

Kajika så på ham mens hun stille ikke kunne fange nogen nudler fordi han var så sjov og høre på og se hvordan ham og hans spise pinde slåset om nudlen eller nudle suppen. hun grinte kært og sagde"Det hårdt at spise nudler hva??" hun tog lidt nudler ind i det han snakkede og hun nikkede glad i det han blinkede til hende hostede hun stille og sagde"øøøhh" hun rødmede mega og sad der nu med flettede finger ved lårene og så floct ned i bordet og strøg let det gyldne hår til side og sagde"Wauw... hvor?? Wauw" hun grinte og spiste, så hun ikke virkede for nervøs.

Han rødmede da hun reagerede på den måde.
"Øh.." sagde han "Jeg øh.." han klappede i.
Hvad i alverden skulle han sige? Var han faldet for hende? Var det virkelig gået så hurtigt?
Han lukkede øjnene og mærkede efter.
Han trak vejret roligt og fornemmede sine følelser. Forvirrende.
Han var sikker på én ting: Han kunne virkelig godt lide hende... og han ville ikke have noget imod at kysse hende.