Nyt land, nyt venskab?(Hirato=Privat)

Han lagde hovedet på hendes skulder.
"Dig? Måske." sagde han så.
"Vi må hellere få dig hjem til din mor." sagde han så og gik hen til døren. Han skubbede den op og gik udenfor.

Kajika sukkede stille og ville ønske hun kunne være ved ham resten af året, se sommer vinder efterår forår sammen med ham alle årstider, regn . sne , blæst, sol. alt med ham bare dase ved hans dejlige tiger form og mærke ham og snakke med ham i mens nyde at hun ikke behøves at være andet end sig selv gøre noget ud af sig selv?. kajika reste sig stille op og gik med stille skridt med ham og sukkede inderligt"behøves jeg virkelig..."

Han vendte sig og så på hende.
"Du har ikke lyst til at tage hjem?" spurgte han.
Han satte sig ned på terrassen og betragtede hende lidt.
"Jeg vil ikke tvinge dig til noget. Men hvis du skal blive her lidt endnu, så skal din mor have besked, ellers bliver hun nok bekymret." sagde han så.
Han ville gerne have at hun blev, men en nagende tanke om at hun kun kunne lide ham for hans tigerform begyndte at opstå i hans hoved. Han skød den hurtigt væk. Sådan var Kajika ikke.

Kajika rystede stille på hovedet og sagde"hmm jeg ville gerne men som du siger er det nok bedst jeg kommer hjem til min mor og er lidt men vi kan vel altid ses du kan komme forbi når du vil ?? og sådan" hun strøg blidt en gylden hårlok til side i det hun betragtede ham med de guddommelig blå øjne og sendte ham et skævt smukt smil over de klare glimtende læber

Han smilede til hende. Det så specielt ud fordi han var tiger, men det kunne ses at han smilede.
"Det er dit valg. Hvis du vil hjem, så kom." sagde han kærligt.
"Og selvfølgelig skal vi mødes igen prinsesse."
Han rejste sig op og afventede hendes beslutning.

hun hoppede blidt op på hans ryg igen og krammede sig om hans hoved blidt og nussede sit hoved mod hans med blide strøg og sagde"du så dejlig! Hirato-san og det at du er tiger nu gør det bare mere nuttede men du er os ligeså vidunderlig som dig selv i menneske skikkelse" hun prikkede blidt til ham på siden i det hun grinte sødt og sagde"nå vi må hellere komme hjem med mig desværre men ses vi måske i aften??" hun betragtede ham med blide øjne

"Jeg kommer forbi i aften. Bare som din ven." sagde han og satte afsted i løb.
"Du guider mig, prinsesse." sagde han så, og med Kajikas hjælp, fandt han hurtigt huset og stoppede lige ude foran døren.
"Så, Kajika-chan." sagde han og så op på huset.

hun prikkede ham blidt på næsen og sagde"ses i áften en gang Hirato-san og pas nu rigtig rigtig! meget på dig selv fordi ingen må fange dig" hun mente både piger og jæger. hun tog blidt om ham i det hun sukkede og sagde"vi ses vel ikke også det lover du?" hun kyssede ham blidt på panden og sagde"god tur hjem af Hirato-san"

Han smilede igen sit tiger-smil til hende.
"Ingen kan fange mig, hverken jæger eller pige... med mindre det er en pige som er nøjagtig som dig."
Han satte snuden mod hendes mave igen, og satte af i hurtig løb hjemad.

kajika rødmede let i det hun grinte sødt og satte sig stille ned i knæ foran trappen og så mod ham i mens han løb sin vej hjem af fra hendes hus. hun kunne ikke alde vær med at ha et smørget smil på da hun endelig kom indenfor ved sin mor og snakkede med hende g fortalte hende alt om Hirato-san og hvordan de mødtes og han var så nuttede og han beskyttede hende nærmest og han var hendes ynglings dyr og mindede utrolig meget om en nær person hun havde kendt

Da det blev aften igen, kom Hirato gående hen mod hendes hus. Han var i menneskeskikkelse og iført en blå skjorte med en broderet, hvid tiger på ryggen og mørke jeans.
Han gik helt hen til huset, strøg sit brune hår væk fra ansigtet og bankede på. Så gik han et enkelt skridt bagud af ren høflighed.
Hvem ville mon lukke op?

kajika åbnede stille døren i det hendes mor var taget ned til sin fyr for at sove der i en uge hun skulle passe huset i mens og deres lille hvide killing de havde adopteret. kajika smilte sødt i det hun nærmest skrig"HIRATO-SAN!!" hun grinte sødt og sprang på ham med bene om ham og krammede ham blidt og sagde"hejsa! fjolle dyr hvad laver du dog her ej jeg driller bare jeg ved da godt hvad du laver her??" hun prikkede blidt til ham for sjov i siden og betragtede hans tøj og ham selv, "Nåårh du har rigtig gjordt dig lækker??, hva nogen speciel man skal møde" hun blinkede og smilte skævt for sjov

Han lo og prikkede hende i maven.
"Hvis jeg skal møde nogen speciel... så er det dig, prinsesse! Men du er måske mere til bad boys?" Han smilede til hende og lagde armene over kors.
Det interesserede ham faktisk om han overhovedet var hendes type.

hun grinte og sagde"ja fordi de spændende og man ved aldrig havd de kan finde på men badboys der behandler en godt og er søde og lidt frække i det, er fint nok med mig det bare de farlige og spændende der er aldrig et kedeligt øjeblik smukke" hun grinte og prikkede blidt til ham i det hun sødt grinte og hoppede stille af ham mens hun åbnede døren mere så han kunne gå indenfor vis han nu havde lyst til det, hun var ved at lave traditionel sushi og noget nudle suppe værk med oksekød i og meget meget andet bambus træ(Kogt så de bløde) og alt muligt andet med ægte kary sovs

Han forsøgte at skjule sin skuffelse, men han var ikke helt klar over om det lykkedes ham.
Han gik indenfor sammen med hende.
"Bad boys... hehe. Det er ikke mig." sagde han og smilede en anelse falskt.
Hvorfor gik de dejlige piger mon altid efter bad boys? Det undrede ham.
"Nudler? Det dufter godt." sagde han så.

Hun grinte og tog om ham og sagde"nej det kan jeg mærke det derfor du er så nuttede men du må forstå Hirato-san piger går altid efter de slemme drenge på grund af 5 grund regler i en piges liv, 1. de tør sætte pigen på plads. 2. de kan tæmme det utæmmelige vilddyr i en pige. 3. de fyldt med spænding fare og meget mere til. 4. de utrolig smukke lækre, efter tragtede og helt uafhængig. og ikke nok med det så de frække, og 5. de kan give en pige modstand til vær en tid uden at falde over i det der, det forstå jeg skat okay, piger kan godt li at blive dominerede eller de fleste kan virkelig meget" hun nussede ham blidt i håret i det hun stille tog om ham og sagde"hvad med dig Hirato-san hvad for nogen piger falder du for, lad mig gætte de uskyldige og smukke og med perfekt dejlig uskyldig personlighed" hun nussede ham videre i håret og sagde med en blid stemme"du må med glæde spise med søde virkelig der er nok til 3 personer der hah"

Han smilede til hende.
"Så er det vel bare venskab for os to, Kajika-hime." sagde han.
Han så sig om i huset og sagde så: "Jeg går life lidt Kajika. Jeg må have lidt luft... men jeg kommer igen, det lover jeg."
Han nussede hende på kinden og gik så ud af døren.

Kajika nikkede i det hun sagde"Okay Hirato-san og ja det er det vel måske min dejlige tiger" hun blinkede og stod der stille og ordene maden i det hun satte det til lav blus og gik stille ud mod døren hvor han havde gået ud af og listede efter og holdte et skarpt øje med ham mens hun ikke lavede den mindste lys og tænkte*Hmmm?? gad vide hvorfor han ville gå lidt ud og ha luft??*

Han gik i et par minutter, og lænede sig så op ad et træ.
"Hirato Saizo... hold op med at tude indendi! Hun er bare en pige. Der er mange andre... og du har kun kendt hende i kort tid..." Han slog hårdt til træet, og et stykke bark flækkede af.
Hans hånd gjorde ondt, men han var ligeglad.
"Fint tøj og gentleman... og så er hun til bad boys." sagde han til sig selv. Han lo fladt og humorforladt.
"Typisk.. men så er hun jo bare ikke den rette. Videre i livet... venskab er også godt." sagde han og masserede sin ømme hånd. Så vendte han sig om og gik tilbage mod huset.

kajika stod pludselig foran ham og så på ham i det hun rødmede let og tog om ham så hendes hår flagrede smukt efter hende og pludselig med et brag af jakke og ham lå de nede på jorden, hun havde sin store jakke på i sort læber og med falsk dejlig varm pels inden under i det hun stille holdte om ham meget og sagde"årh! hirato!!!" hun begyndte stille at græde i det hun bare holdte fast i ham og sagde"jeg ligeglad hvem eller havd man er jeg holder af dig okay du må aldrig tro jeg ikke holder af dig!!!" hun ville ikke ha han troede hun kun var til sådan nogen fyre hun var til alle fyre bare de var dem selv og hun holdte så inderligt af Hirato! som hun overhovedet kunne!!!... ikke forelsket sådan da men hun holdte dog utrolig meget af ham!!..

Kajika græd stille så dråberne faldt ned på hans smukke tøj og sagde"hirato.... undskyld jeg ikke kun til sådan nogen det må du virkelig ikke tro mig du os spændende du er! du er som! ET EVENTYR! for mig du vidunderlig og mit ynglingsdyr og flot og gentleman´agtig og du så utrolig stærk og hurtigt du er som en superhelt der er et eventyr væsen som i narnia!!!" hun tog om ham mere og lå bare der oven på ham uden rigtig at tænke over hvordan folk ville opfatte det??

Han fik et chok da hun dukkede op, og skulle lige til at slå ud efter hende per refleks, men han nåede at stoppe sig selv.
Han havde dog ikke forventet at hun ville springe så voldsomt på ham!
"Kajika..." sagde han og krammede hende igen.
"Såså søde... rolig nu."
Han strøg hende over håret indtil hun faldt til ro igen.
"Jeg er forelsket i dig, men jeg kan sagtens leve med venskab. Jeg mener det. Du skal følge dit hjerte søde."
Han smilede og strøg hende fortsat over håret.

kajika sukkede og græd stille i det hun sagde"jeg elendig til kærlighed hvorfor har du forelsket dig i mig søde, det er som at forbande sig selv, den sidste han dræbte sig selv for mig og han hadet mig til sidst, jeg dur ikke til kærlighed jeg kan ikke følge mit hjerte, jeg ikke..... jeg ikke mere kajika..... kajika guldhjerte" hun rødmede let i mindet om velarian og begyndte stille at mærke tårene løbe som perler ned af kinden på hende igen og sukkede dybt i det hun stille lagde hovedet op af hans brystkasse som var hun en hund der gned sig op af hans brystkasse og lukkede øjnene og nød strøgene hen af hårrødderne

Han krammede hende fast men blidt, og lå bare og holdt om hende.
"Du har oplevet noget forfærdeligt Kajika. Men jeg kan ikke tro at det var din skyld... og kærlighed skal læres søde. Det er ikke noget man bare er god til."
Han trøstede hende så godt han kunne. Strøg hende over håret og lod hende græde. Han vidste at hun lige nu havde brug for det.
"Jeg er her for dig, lige meget hvad. Også selvom vi kun er venner." sagde han stille.

Hun rødmede og sagde"jamen den sidste han døde .... hvad skal jeg dog gør Hirato-san jeg som en forbandelse der gør næsten alle drenge forelsket i mig, jeg forfærdelig, det ender med at folk tror jeg player og jeg slet ikke klar til at ha et forhold!! det jo helt .... du ved helt forfærdeligt!!!.... jeg ved ikke hvad jeg dog skal gøre! jeg så elendig til alt dette her" hun sukkede og tårene stoppede stille

"Kajika. Hvis du ikke er klar til at have et forhold, så er det bare sådan det er. Og skal jeg fortælle dig hvorfor fyrerne falder for dig?" Han rodede op i hendes smukke hår.
"Nogen falder for dit udseende. Du er smuk og du ser vanvittigt sød ud. Andre, som jeg selv, falder for det indvendige. Din personlighed. Kort sagt, så falder vi for dig fordi du er dig, og du er en dejlig person. Hold aldrig op med det, Kajika-hime. Og lige en ting til... når du mærker forelskelsens varme i dig selv, så er du klar til et forhold. Så når du en dag møder en som får dig til at føle dig helt varm indeni... så hold dig ikke tilbage." sagde han, og han mente hvert et ord.