Løbetur i mørkets skygger(Jesper=privat)

Jesper drak alt blod fra glasset og lyttede på hvad hun sagde, han satte glasset på sit natbord. og lyttede efter lyden af døren blev lukket, han tog fjernbetjeningen til sit tv og tænde for sit tv. han tog sit tøj af så han kun havde sine boxershorts på, han lag sig derefter under dynen og så bare over på tv'et mens han tænkte lidt. han lod sine fingerespidse glide igennem sit hår, mens han nød smagen af blod inde i sin mund. hans tungespids gled hen over sine hjørnetænder, mens han hørte på alle sine folk der gik rundt ude på gangene. han lag sig til rette i midten af sengen, og var endelig glad for at havde en stor seng for sig selv

//okay//

kajika gik stille neden under i stedet for at blive oppe ved ham og gik ind hvor kokken skulle være og så det var en noget ung fyr men helt klart meget loyal til sin herre jesper, hun snakkede lidt med ham"nåårh hmm så han har altid været sådan.... men hvorfor tror du pludselig han ikke mere er så ond ved mig altså er han nået til det stadium ved mig at jeg ikke mere er spændende og bare kedelig eller??" hun sukkede og gav ham et kram og sagde"jeg må hellere smutte op det er 3 timer siden jeg sagde godnat til jesper" hun gik stille op af trapperne og gabte og strakte sig da hun gik forbi jespers dør og bankede stille på i det hun åbnede døren, og sagde"Godnat jesper sov godt og drøm sødt" hun smilte kært

Jesper havde bare ligget helt stille i sin seng, han så kort over på hende og vende sit blik mod tv'et igen "hmm" sagde han bare og gad endelig ikke høre på en sød blød stemme, han skiftede kanal på sit tv og træk sine ben lidt op. han havde ikke lyst til at se på hende og blev derfor bare ved med at se på tv'et, han bed sine tænder hårdt sammen. og gravede sine hjørnetænder langt ned i underlæben på sig selv, blodet begynde at løbe ned fra hans læbe. og han var ligeglad med det

kajika så det og løb hen til ham og sagde"jesper! du bløder??" hun tog hurtigt en våd klud og tørte det væk og så ham ind i øjnene alvorligt og temmelig irriteret i det hun tog under hans hange så han så på hende og sad der på knæ ved hans side" Jesper..! sig så hvad der galt det tydeligt! min skyld du er sådan..... siden jeg sagde det hvor du sprang på mig i sengen har du virket helt anderledes os siden skoven!.... vil du ikke" hun sukkede og så lidt væk fra hans blik i det hun så på ham igen i øjnene og sagde"vil du ikke nok sige hvad der er galt jesper jeg ber dig jeg vil gør alt bare du siger hvad der galt" hun tog fat i fjernbetjening og slukkede tvet

Jesper så over på hende og blev meget overrasket af hende, han lod hende bare tørre det væk og træk sine tænder ud af sin læbe "jeg er en vampyr.. så det overrasker mig ikke med blod" sagde han og var ligeglad med hvem's. blod det var, han fjernede hendes hånd fra sin hage. og rykkede sig lidt væk fra hende "godnat Kajika.. jeg får nogen til at følge dem hjem i morgen" sagde han og tog hurtigt fjernbetjeningen fra hende og tænde for tv'et igen, uden at se over på hende igen. da han virkelig ikke gad snakke om det

Kajika så på ham og tog fjernbetjeningen ud af hans hånd og stak ham sådan en lussing i det hun betragtede ham med tåre i øjnene og sagde"du!!! du er så!!!..... det min skyld det ved jeg! og så når jeg spørg dig nægter du at fortælle mig hvad jeg har gjordt!!!!!.... du behøves ikke at få nogen til at følge mig hjem! jeg skider bare.... jeg kom tilbage for at finde ud af hvad der er galt ! hvad jeg har gjordt og så du bare så kold og ond og !!.... og bare! ond" hun rejste sig op efter at hendes hånd rystede og sved efter at ha slået så hårdt med flad hånd og løb hen til døren og lukkede den efter sig i det hun løb ned af gangen og ind på værelset der havde tilhørt hans mor og smed sig i sengen og græd..... *hvorfor spilder jeg tåre på sådan en idiot !... han er jo ligeglad!...*

Jesper lukkede sine øjne i da han mærkede hendes hånd mod sin kind, han åbnede langsomt sine øjne og lyttede på hvad hun sagde. han kunne ikke lade være med at smile over det "mmh jeg er ond" sagde han stille og havde ikke tænkt sig at fortælle hvad der er galt, da han ikke ville betragtes som menneskelig. han var den samme kolde person som han altid har været, og det var nået ingen skulle tage fra ham. han så kort hen mod døren inden han vende sit blik mod tv'et igen, og så bare videre som om intet var sket

Kajika faldt i søvn efter få minutter med en tåre rullende ned af kinden, aldrig havde hun mødt en så ond eller nogen der var onde på den måde, hun lå stille og drømte.... drømte sig langt væk fra selveste dette marridt og ville nødig vågne op.

Næste dag. Kajika vågede stille i det tiden var gået utrolig meget og klokken var allerede 12.
Hun sukkede stille i det hun gabte og rejste sig fra den tunge seng. hun betragtede stille området og tog siig til hovedet og sagde"Nåårh ja... jeg endte jo her i aftes... og han vil stadig intet sige til mig" hun sukkede og tog langsomt sin natkjole af i det hun så på den og spændte den smukke hvide halsbånd af en slags af og gik stille ud i bad, mens hun mærkede vandet løbe sukkede hun.... hun ville så inderligt gerne vide hvad der var galt...

kajika gik stille ud af badet, tørte sig og iførte sig noget tøj. hun gik ind til jesper og sagde"jeg går nu Jesper.... sidste chance for at sige hvad jeg har gjordt galt ellers.... elelrs går jeg bare" hun sukkede og ville jo egenlig ikke rigtigt gå...

Alle var allerede godt igang med det der skulle nå i dagensløb, Jesper havde allerede stået op fra flere timer siden. og der var en masse mennesker inde på hans værelse for at gøre hans værelse rent, Phil stod nede ved trappen og ventede bare at få at vide hvad han skulle lave. Jesper var nede i kælderen for at få sig morgenmad, det eneste lyst der var omkring i slottet var falsk lyst fra lamper. da gardinerne var trukket for så ikke solen stod ind af vinduerne, Jesper kom gående op af trapperne og åbnede døren til kælderen. han tørrede sin mund af og så sig lidt omkring, inden han lukkede døren efter sig "hun skal nok havde nået morgenmad" sagde han til Phil, som nikkede og gik ud i køkkenet for at kigge hvis maden snart var klar. han gik ind i spisesalen og satte sig ned, han lag sine albuer ned mod bordet og flettede sine fingere ind imellem inden og lag sin hage ned mod dem. mens han så tænkene ud i luften

Kajika tog stille noget tøj på og gik neden under i det hun så hvor mange folk der var inde på hans værelse. hun gik stille ned til porten og stod lidt og snakkede med nogen folk i det hun satte kurs mod spise salen, med det gylden lange hår flagrende efter sig smukt og frit, mens hun fugtede sine læber blidt med tungen og ´åbnede til spisesalen og så mod jesper og sagde"farvel jesper.... undskyld det jeg har gjordt og uanset hvad du prøver på ved jeg du stadig har noget menneskeligt i dig.... og det kræver en stor mægtig vampyr at indrømme man stadig har menneskelige kvaler at hamle op med" hun sukkede og lukkede døren efter sig i det han sikkert ! var så ligeglad med hende.... mens hun gik mod døren ud til kiggede phil på hende lidt og sukkede, hun smilte stille og sagde"phil vil du love mig en ting?.... at passe på jesper... han er stadig lidt følsom okay og sig fra mig af , at jeg ville gerne ha været her mere men jeg kan umuligt være nær en der ingen gang kan vise sine følser eller snakke om sine problemer især når det omhandler mig...."

Jesper blev bare siddende og lyttede efter hende, han rejste sig stille op og gik hen til døren han åbnede den stille og vente sit blik ned mod jorden "jeg skal ikke havde nogen til at passe på mig.. det er mere dem som har brug for det" sagde han og så kort op på hende inden han vende sit blik ned mod gulvet igen, han lag sine hænder om bag på ryggen og så kort på Phil. som med det samme gik ud i køkkenet "det der får mig til at opføre mig sådan.. er at de prøvet at vække nået inde i mig som ikke findes, og det andet er at du minder så meget om hende" sagde han og så op på hende igen, han bukkede en enkel gang. han øjne var helt grønne i det en virkelig flot nygræs grøn "farvel frøken Dé Volkan" sagde han og Phil kom hen mod en tallerken med morgenmad, Jesper hævede det ene øjebryn og rystede på hovedet "spis det selv Phil" sagde han

kajika så på ham overrrasket og sagde"ligner hvem meget Jesper" hun gik stille hen til ham og så hans øjne da hun kom tæt nok på og sagde stille med en meget blid stemme"Wauw..." hun ville ikke rør jesper men tog blidt under hhans hage så hun kunne se hans øjne og sagde"jesper... dine øjne hvor er de dog smukke" hun betragtede ham en stund og slap ham hurtigt og blidt i det hun så mod Phil og sagde"nej jeg.... jeg tror jeg bliver her lidt i nu vis... vis det er iorden med dig jesper" hun rødmede let og strøg sit hår ned over den ene skuldre og sagde blidt i det hun gik ind til spisesalen" jesper hvorfor fortalte du mig det bare ikke og fint så siger vi du intet har i dig.... andet end ondskab og vrede..."

Jesper lod hende bare løfte sin hage og viste ikke om han skulle sige det "hende.. Marianne" sagde han og skulle kæmpe lidt for at sige hendes navn, han træk sig hoved væk fra hende. og viste jo udmærket hvordan hans øjne var, og det irriterede ham virkelig meget. da det ikke kunne passe og han ikke ville tillade det "nej de er ikke" sagde han og så over på hende da hun gik der over, han blev bare stående og så over på Phil. han gav et ryk med sit hoved over at han bare kunne gå med maden til hende, det gjorde han også og satte det ned på bordet "ønsker de nået at drikke ?" spurgte Phil hende om og smilte, Jesper blev bare stående "de bliver bare så længe de vil" sagde han og gik hen og satte sig ned på sin plads, ikke fordi han havde lyst til at være der men fordi han skulle være høflig "godt" sagde han og så bare ud i luften

kajika så på ham og sagde"nej tak jeg overlever det meste af dagen uden" hun betragtede stille Jesper i mens hun spiste, og tænkte*hvorfor var hans øjenfarve grønlig.... hmm gad vide havd det betyder* hun betragtede ham igen og sagde"Jesper hvad betyder den grønlige farve.... i dine øjne fordi indtil videre er din brune normal, hvid når du sulten... så vidt jeg husker?? så hvad betyder grønlig" hun tog endnu en bid af sin mad og betragtede ham lidt og da hun endelig var færdig sagde hun" er det.... er det en dårlig.... ting jeg minder så meget om hende... fordi jeg kan ikke gør for det jo..... især ikke vis det mit udseende. hun rejste sig stille op og gik hen til ham og stod nær ham nu, 2 stole fra ham og stod bare der med det ene ben støttende på tåen og det andet fast plantet på jorden

Phil nikkede og gik ud i køkkenet, mens Jesper bare blev siddende og så kort over på hende "lad mig forklare mine øjne for dig" sagde han og blev bare siddende på samme måde, han rykkede sig ikke og så bare lige ud i luften. han ville ikke så på hende mens han fortalte det "mine øjne er brune når jeg er i nogenlunde humør, de bliver himmelblå når jeg er ked af det, de er helt røde med gult i når jeg bliver sur, de bliver grønne når jeg er forelsket eller flov, de bliver hvide når jeg er sulten og sorte når jeg siger nogen jeg hader" sagde han og håbede ikke hun lag mærke til det med den grønne farve, han vende sit blik ned mod bordet og viste ikke helt hvad han skulle sige "det ved jeg ikke endnu.. det er det indre og det ydre" sagde han stille

Kajika gik stille hen til ham og tog blidt mod hans hånd i det hun så ham i øjnene og sagde"jesper..... var du flov før.... ude i gangen... gjorde jeg dig flov" hun betragtede ham stille mens hun slap hans hæ der blidt som hun havde taget dem i sine, og strøg en hårlok væk fra hans ansigt og tog blidt i mod sit glas henne på bordet og hældte lidt champagne op der stod midt på bordet sammen med glasset, og tog en lille tår og rykkede stolen ud og betragtede jesper og ventede......

Jesper så ikke på hende og rystede på hovedet "det ved de jo godt at jeg ikke var" sagde han og rejste sig op efter hun havde fjernet hans hår fra ansigtet, han gik væk fra stolen og rykkede den ind mod bordet igen "De kan bare spise op også skal jeg nok få Phil til at følge dem hjem" sagde han og bukkede en enkel gang, inden han gik hen mod døren og gad endelig ikke dette. det var alt for menneskeligt "farvel frøken Dé Volkan" sagde han og åbnede døren og gik ud af den, og forsatte op af trapperne

Kajika stod der med åben mund og tænkte...*NEJ.... er ... er det fordi.... hans øjenfarve... kan det passe at han... han har udviklet følser for mig måske fordi... fordi jeg minder så meget om hende* Kajika tog sig for munden og gik ned i knæ i det hun hørte døren smække bagved sig rejste hun sig langsomt op og løb efter ham."JESPER!" hun stod nede for enden af trappen og så op mod ham nu....."Jesper.... hvorfor flygter du hele tiden er du bange for mig" hun løb op til ham og tog blidt fat i hans trøje(det han nu har på) og betragtede ham med et intenst blik der forklarede i sig selv at hun ville ha! en forklaring!

Jesper stoppede op da han hørte hendes stemme, han så tilbage på hende og fulgte hende med blikket "Jeg flygter ikke fra dem.. jeg flygter for mig selv" sagde han og fjernede hendes hænde fra sig, og skubbede hende blik væk fra sig. han rystede bestemt på hovedet "jeg er ikke menneskelig og jeg har ikke lyst til at føle sådan igen som jeg gjorde den gang" sagde han og gik videre op af trapperne

Kajika gik direkte op foran ham og stoppede ham med hænderne foran sig og så ham alvorligt i øjnene og sagde"jess.... stop! okay jeg... jeg kan ikke holde ud at se dig sådan her... du behøves ikke flygte fra dig selv, fordi! jeg ikke hende.... selv om jeg måske ligner og er nærmest som hende så! ... så!!! er jeg ikke hende okay derfor skal du ikke flygte! og vis det gir dig nogen glæde så vær ond mod mig igen, her" hun tog en kniv frem fra spise salen og gik ned i knæ og rakte kniven til ham og sagde"skær i mig, gør et eller andet umenneskeligt ved mig...."

Jesper stoppede op og sukkede, han så ned på hende og hans øjne blev himleblå. han tog imod kniven og så lidt på den, og satte den ind i væggen "hvorfor skal jeg skære i en i mit eget slot ?? sådan nået gør man i kælderen.. og gider heller ikke i en som ikke kæmper imod" sagde han og så ned af trapperne, inden han så hen på hende igen. han gik forbi hende og videre op "jeg ved jo at i alle sammen er ens" sagde han og gik hen mod sit værelse

kajika gik hen til ham og tog fat i ham og lagde ham ned på jorden og holdte ham i armene så han lå med ryggen ned mod jorden. "hvor! er du dog utrolig!" kajika så på ham og sagde"jeg kunne sige det samme om dig at du som alle andre fyre jeg har mødt!!!.... fordi det er du undtagen lige nu !" hun så væk fra ham og rejste sig mens hun børstede sig lidt på tøjet og sagde"jesper du utrolig! så glem hende dog! JEG IKKE HENDE!! jeg.... jeg vil intet ha noget med dig at gøre på den plan jeg.... ville ønske du var som før fordi lige nu... ser jeg intet andet end menneskelighed! i dig" hun så stille væk og sagde"du burde skamme dig at være sådan.... jeg vil ingen gang kalde dig ved dit navn mere bonde" hun gik ned af trapperne vred og såret.... hun tørte en tåre væk og tænkte*det kan os godt være det samme! så.... jeg gider ikke prøve at gør ham i godt humør når han skal være sådan... jeg ikke hans pige ting... eller hende han forelsket sig i den gang!... jeg bare mig og jeg ikke som de andre... jeg søger ikke kærlighed jeg vil... jeg vil bare væk...*. hun vendte sig om mod ham og så på ham i det hun knyttede sine hænder og sagde"du har ret jeg hader mit liv, fordi det sådan nogen bløde ! svage sjæle som dig der forpæster! det..... Von! Scholten"

Jesper sagde ikke nået og så bare op på hende "du ved ikke hvordan det er" hviskede han stille, og satte sig op og så over på hende. han rejste sig op og rystede på hovedet, han rettede på sit tøj og lag sine arme om bag på ryggen "du skal ikke komme og sige at du ikke er som hende.. for det er lige det nu er, skrider bare" sagde han og træk kniven ud af væggen, han gik hele vejen op af trappen og nikkede langsomt. hans øjne blev brune igen "farvel Frøken" sagde han og gav en af hans tjener kniven inden han forsvandt hen af gangen mod sit værelse, Phil kom ud og rystede på hovedet "undskyld frøken.. men de ved ikke hvad de har gang i, i ødelægger ham" sagde han og gik videre ind i spisesalen

Kajika stoppede op og så på Phil og gik hen til ham og sagde"phil hvordan kan jeg ødelægge ham !? det ham der ligepludselig bestemmer jeg er som hende og falder for mig... jeg ber aldrig om kærlighed okay!... og hvorfor ødelægger jeg ham?... er det ved at gå fordi jeg vil så gerne være her men uden en grund til at være her ved det kolde følses løse dyr! så kan jeg ikke se en grund til at blive her og blive ignorerede til døde... af ham så syntes jeg bedre om da han bed i mig, fordi der kunne han da finde ud af at komunikere" hun lænte sig op af en væg og lod sig glide ned i sidde stilling i det hun så på Phil og sagde"Hvad skal jeg gøre Phil hvad som helst guide mig..... hvad skal jeg gør sige eller være...."

Jesper havde gået op i sin seng og smidt alle sammen ud, så der kom en masse tjener ned af trapperne. Phil så på hende og satte sig ned på hug ved hende "kan de ikke se det? hun var hans store kærlighed og hvis nogen er som hende, så er der nået særligt ved den pige.. og det vil sige at han vil gør meget for at få hende og han bliver sårbar" sagde han og rejste sig op og træk på skulderne, han tænkte lidt over hvordan han kunne hjælpe hende "stop med at flip ud på ham.. og bestem dem for at gå eller blive, det vil han sætte stor pris på" sagde han og bukkede til hende, inden han gik da han ikke hjælpe mere..
Jesper lå bare inde i sin seng under dynen og så tv, da han ikke kunne gøre andet. selv om han med glæde ville gå ud, så kunne han ikke for solen