Løbetur i mørkets skygger(Jesper=privat)

Kajika satte sig bagved alt tøjet og sørgede for at gør det med smedige skridt og lydløshed. hun ville for alt i verden ikke opdages af ham, hun ville flygte ligeså snart han gik ud af værelset ville hun tag chancen og stikke af, mens han ikke opdagede det. kajika tog sig til brystet og fandt en hvid skjorte i det hun kiggede ned af sig selv. hendes sorte bh ville stadig kunne ses lidt men dog ville den sorte skjorte dog gemme hendes krop og bh. hun tog den stille på og håbede af hele sit hjerte han ikke kunne høre hende fumle med bøjlen til skjorten. hun stoppede da hun duftede skjorten duftede af ham og rødmede let i det tankerne faldt tilbage på da han kyssede hende, og slikkede blodet væk fra hende. hun tog sig til panden og havde det stadig ikke for godt alt det blod hun havde mistede og hvorfor angreb han ikke hende den anden ligeså? meget...

Kajika rejste sig stille op med den lukkede skjorte på sig og betragtede ham fra skabets små luft huller der var i de smukke beskåret skabs døre og tænkte*ja.. der er ingen her inde bare gå stille ud her fra* hun så stille på rummet og tænkte?* er dette en af hans sove rum? eller noget? måske hans families gamle?*

Jesper så sig lidt omkring mens han gik rundt, han så over på skabet da han hørte nogle lyde og kunne ikke lade være med at smile "hvorfor gemme man sig altid i et skab ?" spurgte han om og gik der over med elegante skridt, han åbnede døren til skabet og så lidt på sin skjorte på hende "når så de stjæler tøj" sagde han og nikkede stille, men blev dog bare stående og så på hende. han gik lidt væk fra åbningen så hun kunne komme ud "de kan vælge at gemme dem i skabet i et stykke tid.. eller de kan følge med mig ned og få nået at spise" sagde han venligt og hans øjne blev den smukke brune farve igen

Kajika så på ham og gik stille ud af skabet og sagde med en hård alvorlig tone"jeg vil ikke ha noget fra dig af! jeg ikke noget til dig jeg ikke en ting! og jeg har bestemt ikke tænkt mig at være spæret inde her i nogen dage indtil du dræber mig eller jeg bliver kedelig for dig! og du rev min trøje i stykker så jeg måtte jo finde noget og dække mig med" hun var lettere irritabel nu i det hun stille gik hen mod ham og var ikke bange lige nu, hun tog hårdt fat i ham og så ham direkte i øjnene dog med en vis rødmen over de smukke lyse kinder, og sagde stille og forsigtigt men dog neutral i stemmen uden frygt

" jeg! vil aldrig ha noget med en psykopat af gøre!" hun skubbede ham hårdt væk fra sig så han røg ind i væggen hendes finger var elegant spredt mod ham og hendes arm strakt, hun smilede stille og sagde"telepati jeg håber du kan li min nye evne" hun så stille rundt og løb hurtigt mod et vindu i det hun åbnede det og hoppede ud af det og slog lige vingerne ud i det hun hoppede fra vinduet, det var som om det gik i slowmotion i det hun hoppede ud af vinduet

Jesper sagde ikke nået og lod sig bare blive skubbet op af væggen, han lyttede på hendes stemme og kunne ikke lade være med at smile. han så efter hende og løb hurtigt efter, han lod sig springe ud af vinduet og tog hurtigt fat i hendes. han tog fat i hendes ene vinge og knækkede den med lethed midt over, han kunne ikke lade være med at grine og bed hende i nakken. han slap dog hurtigt sit bid igen og holde godt fast i hende "jamen jeg er ikke psykopat" sagde han og viste jo godt at nogen mente nået andet, men i hans hoved fandes der ikke nogen psykopater. der fandes kun dårlige personer

kajika skrig i det hun styrtede ned i hans have blandt nogen sorte roser der var vokset af sig selv. "Argh!" hun tog sig til den nærmest løsrevne vinge der bare hang og så på jesper og slog ham så hårdt hun kunne over kinden med neglene først at der kom en lille revne i hans kind og hun så vredt på ham. "Stop!! okay... stop" hun lukkede øjnene af smerten og prøvede at hele sin vinge men det var umuligt, hun kunne ikke nå den og hele den så hun var nød til at lade den gå ind i ryggen med den anden og skrig af smerte mens tårene trillede og hun stønnede hårdt efter vejret for ikke at besvime. sveden dryppede ned af hendes pande og bidet fra nakken gjorde sindsygt ondt. hun betragtede jesper og sagde"jeg vil ikke... jeg vil aldrig! gi mig til sådan et uhyre som dig du ond! okay rendyrket ondskab!" da vingerne endelig var inde, lagde hun sig stille ned blandt roserne og var næsten ved at besvime

Jesper rejste sig stille op da han mærkede sårene på sin kind, sårene forsvandt med det samme. og hans øjne blev røde "det kan de godt glemme. jeg slipper dem fri når jeg vil" sagde han og tog fat i kraven på skjorten, han begynde at trække hende med sig mod porten igen. mens han kørte sine fingere igennem sit hår "mmh.. det er jeg glad for at de synes" sagde han og ville aldrig havde nået imod at blive kaldt for nået, han var jo ligeglad med hvad folk sagde til ham. og sådan efter hans mening skulle alle vampyrer være, han gik hele vejen hen til porten og vende på at de to mænd åbnede den. han gik derefter ind og træk hende med sig "Phil hen nået mad og nået at drikke til hende" sagde han og Phil gjorde som han fik besked på, Jesper træk hende bare med sig mens mændene lukkede dørene igen. han gik hen til en dør og slap hende og åbnede den "kom" sagde han og gad ikke trække hende med sig mere

kajika borede neglene ned i jorden og prøvede virelig at slippe væk fra ham, men som hun kunne mærke var han for magtfuld. kajika hev i hans arm og sagde"jesper! slip mig... arghhhh slip så!" hun bed sig stille i underlæben i det hun sukkede dybt og sagde"hmm..." hun betragtede de samme porte igen bare på en anden måde og da de endelig var henne ved en? anden dør så hun stille på ham og sagde"hvorfor skulle jeg dog gå med dig!" hun rejste sig stille op og rettede på kraven og børstede jorden af sit tøj og betragtede ham med en alvorlig mine, i det hun sukkede og gik stille efter ham, fordi hun kom i tanke om det med hendes vinge, og turde egenlig ikke rigtig mere at sige ham imod. Hun gik stille med ham ind af døren og betragtede stedet nøje med de krystal blå øjne der lignede et koral revs klare vand

Jesper blev bare stående og ventede på at hun havde gået der ind, han gik derefter selv der ind og lukkede døren efter sig. han så lidt omkring i sin spisesal og gik hen til en af stolene "vil de ?" spurgte han om og hentydet til at hun skulle sætte sig ned, spistesalen havde et flot og langt gammelt bord. som havde en hvid dug på og en vase i midten med en masse røde roser i, stolene var høje og smukke og man kunne se at det var håndlavet. der var en masse malerier på vægene og lignede meget et kongeligt sted

Kajika strøg blidt det lidt klamme hår efter hendes mening, væk fra ansigtet og sukkede i det hun så mod døren og tænkte*der langt ind til byen flere meter sikkert eller kilometer og .... og jeg kan ikke slippe væk fra ham og vis jeg flyver og han får fat i mig river han bare en vinge af mig igen* hun nikkede bestemt og gik stille hen og satte sig ved det store lange spise bord og så på ham stille og betragtede de smukke røde roser inde på bordet. hun fik et lille smil på gled over at se roserne og sagde"så jesper... fortæl mig lidt om dig selv, er du kongelig? eller" hun kiggede stille omkring og sagde"bare rig efter din families arv?" hun så stille på det håndlavet bord og kørte pege fingeren smukt hen over det hvor hun sad og var flov over at se sådan ud over for ham

Jesper skubbede stille stolen ind når hun satte sig ned, han gik derefter hen og satte sig på sin hals. han betragtede hende med et smil "jeg svare og de spørger.. nej jeg er ikke kongelig, men min familie kende de kongelige når de fandes. så de penge jeg har er arv" sagde han og satte sine albuer på bordet, selv om det jo ikke var høfligt at gøre. han rakte sin hånd frem og tog et æble i sin hånd, han rakte den derefter hen til hende "her" sagde han og i det samme kom Phil ind, Jesper så ikke engang på ham og fjernede ikke sit blik fra hende. mens Phil satte maden foran hende "hvad kunne de tænke dem at drikke ?" spurgte Phil hende om og ventede på hendes svar, Jesper vende sit blik op mod ham når Kajika havde svaret ham "jeg vil gerne bede om min særlige vin" sagde han og smilte inden han vende sit blik mod hende igen

Kajika så overrasket på jesper og så stille væk så nogen hårlokker lagde sig over hendes ansigt i det hun flovt så ned mod gulvet og sagde"hmm.." hun kiggede stille mod Jesper i det han rakte hende æblet og tog med en elegant blid bevægelse i mod det og sagde"tak?" hun så stille op mod phil og sagde"et glas vand tak" hun så stille på ham med et lille smil og så lidt neutral mod jesper i det hun rødmede og sagde"så du kender til kongelig? jesper, så må du være en meget gammel ? vampyr?" hun smilede i det hun betragtede æblet endnu en gang og tog en lille bid af det mens hun tænkte*han er helt forandret fra den drabelig næsten morderiske fyr?... til en elegant herre der med maneger?* hun følte skam nu over at ha kaldt ham psykopat og følte sig helt uren over at sidde der med størknede blod og champagne i håret og i hans skjorte med kun bh inden under og shorts...

Jesper så på hende og smilte, han tog sine fingere til sig da hun havde taget æblet "det var så lidt" sagde han og så kort op på Phil som nikkede og forsvandt ud af døren, Jesper flettede sine fingere ind mellem hinanden og lag sin hage mod dem. han så kort hen mod døren "undskyld skriget" sagde han og ventede i højst 2 minutter også kunne man høre et skrig nede fra kælderen, men han lod som intet og smilte bare af det. da han jo elskede når han hørte skrigene "ja jeg kende dem når jeg var ung vampyr.. jeg er 648år så ja jeg er lidt gammel, en af de ældste" sagde han og døren gik lidt efter op og Phil kom tilbage, han satte et glas til hende og en kande med vand. derefter gik han over til Jesper og satte en vin glas med rødt `vin´, men det var slet ikke vin men blod. han betragtede farven og vende sit blik mod hende igen

Kajika så på ham og lukkede øjnene i da han sagde undskyld skriget, få minutter efter hørte hun det og gøs lidt af skriget og nikkede forstående til ham da hendes blå øjne igen hvilede på ham. "det... det er forstående du er jo.. vampyr" hun så stille væk for ikke at sende ham forkerte signaler igen så han måske ville angribe hende. hun smilede kært i det hun så phil og tog kanden blidt og hældte noget op til sig selv og sagde"så? jesper.. bliver du aldrig du ved? følser du dig aldrig alene her? i sådan et stort slot med kun fanger og slaver?, jeg mener ? det må da være temmelig ensomt ikke at ha en at kunne føre en anstændig samtale med uden det er baseret på magt eller frygt?" hun hentydet til hans tjenere og hans slaver. hun kiggede stille på hans vin og kunne godt lugte blodets kontrast men sagde intet til det. Hun tog stille en bid af æblet igen og så ned på maden phil tidligere havde kommet ind til hende med og tænkte hun helst måtte spise æblet først.

Jesper tog sit glas mellem 3 fingere, han holde med sin tommelfinger, pegefinger og langfinger. han tog en dyb indånding og lukkede kort sine øjne i "de er mærkelig.. lige før hadet de mig og kalde mig psykopat og nu er jeg bare en vampyr" sagde han og så over på hende og hævede sit ene øjebryn, det var vildt mærkeligt i hans ører at hun kunne være sådan. men okay.. han kunne jo også godt forstå det, angst for at komme til skade. han gav et grin fra sig og rystede på hovedet "nej det gør jeg ikke.. aldrig nogensinde.. hvorfor snakke om nået som man er ligeglad med ? jeg nyder at være for mig selv, og intet andet" sagde han og kunne faktisk ikke tænke sig at havde nogen at snakke med, han havde bestemt ikke lyst til det. at havde nogen rende rundt og tro, at hun eller han var mindst lige så god som man.. nej det kunne han ikke engang tænke på. han træk let lidt af sit glas og lukkede sine øjne kort i imens

Hun så stille på ham og nikkede forstående"jeg forstår du vel en af disse vampyr der aldrig har prøvet at være for social og helst vil være for sig selv og tror at han er så åh og ih dejlig og kun har nok i dig selv, selv om du sikkert har nok i dig selv... men jeg kan ikke forstå ... jesper så at du vil ha så mange slaver, ? så som mig hvad vil du med hende nede? i kælderen os? eller bare alle egenlig, og nej samligner ikke dine tjener fordi man kan vel? altid bruge en tjener men slaver når du ikke vil ha nogen at snakke med eller at gøre med? det forstå jeg ikke rigtigt" hun lagde stille æblet på bordet da hun var færdig med det eller rettere på yderkanten af sin tallerken og tog stille kniven og gaflen og begyndte at skære maden smukt ud i det hun plantede gaflen blidt i munden mens de funklende øjne betragtede hans stille mine

Jesper satte sit glas ned på bordet, han fugtede sine læber og så over på hende "social? det har jeg da, den gang når jeg var en ung vampyr.. men hvorfor gå og være sammen med mennesker når man alligevel bare dræber dem" sagde han og lag sine arme ned på bordet, han bøjede sig lidt hen over bordet og så på hende med sit kolde blik "jeg har ingen følelser.. jeg har ikke brug for andre end mig.." sagde han og satte sig ordenligt op igen og så hen mod døren, da hun nævnte pigen i kælderen. han så over på hende igen og blottede sine blodige tænder i et smil "jeg har ikke brug for slaver.. mine tjener arbejder for mig, de ved godt at de bare kan gå hvis de vil.. og de får også en god løn" sagde han og holde ikke sine tjener fanget, nej de havde lov til at gå hvis de havde lyst til det. han legede lidt med sit glas "hun var min madpakke når jeg rejste her hen til, men har prøvet at sætte hende fri flere gange.. men det har hun ikke lyst til" sagde han og rystede på hovedet af det

Kajika gøs stille i det han sådan bøjede sig ind over bordet hen til hende. hun rødmede let og sagde"jamen okay ? så har du vel heller ikke noge ti mod at jeg ligesom rejser mig stille op og, du ved stille går min vej? uden du følger efter mig eller noget du har jo allerede en at suge blod fra og alt det der? som ikke stikker af" hun spiste lidt i det hun lagde bestikket på tallerknen pegende mod 2 og 7 i det, det betød man var færdig og rejste sig elegant op mens hendes øjne betragtede hans kolde blik og hun sagde temmelig neutral" jeg vil gå min vej nu efter som du tydelig efter min konklusion ikke har brug for mig eller mit blod efter som du har alt og mere til sir" hun gik stille hen af mod døren ud af spisesalen og kiggede sig ikke tilbage en eneste gang

Jesper så bare på hende og rystede på hovedet, han lod hende rejste sig op og tog stille sit hals. man kunne høre lyden af stolen der blev skubbet tilbage, men allerede der stod han ved døren. han så over på hende og lag sit hoved på skrå "man går bare ikke" sagde han og pegede hen mod stolen igen "der er også dessert" sagde han og havde ikke tænkt sig at lade hende gå, før han slet følte at han ikke gad havde hende omkring sig mere "ellers kan vi jo med glæde gå ned i kælderen igen" sagde han og drak lidt af sit glas

Kajika gik tæt op af ham og så ham direkte i øjnene nu lettere alvorligt og pludselig ændrede hendes hår sig farve.. hun sagde blidt i hans øre med en råhed over stemme tonen"Du lader mig gå fordi jeg vil ikke ende med at være her indtil du har stillet din sjov med mig og bare lader mig gå med ar i min sjæl" hun strøg ham over kinden og skubbede ham med sin telepati evne op af væggen og gik stille hen mod stolen igen, han satte hendes tålmodighed på prøve, og hendes hår var ved at ændre sig fra blonde til lys blod rød... hun rystede stille på håret med hånden og lod spidserne af sine finger gå blidt igennem det, og det ændrede sig stille til blonde igen. hendes telepati gjorde så hendes blod blev nærmest skubbede op til hovedet så håret ændrede farve. hun betragtede ham og satte sig stille på stolen og kørte den selv ind med sin telepati.

Jesper så på hende uden at fjerne sit blik, han kunne ikke lade være med at smile af hende. han drak lidt af sit glas og så efter hende da hun satte sig ned, han gik over og satte sig på sin stol igen. han satte sit glas ned på bordet og så over på hende, lidt efter kom Phil ind og tog hendes tallerken og satte derefter en tallerken. der var et stykke chokoladekage med is og nogle få bær, Phil bukkede og gik derefter ud igen. Jesper så over på hende og kørte sine fingere igennem håret "de hygger dem jo" sagde han stille

kajika så på chokoladekagen et øjeblik og tog blidt om skeen i det hun betragtede Jesper med et smil og sagde"tro ikke det er dit selvskab der behager mig sir" hun sendte ham et selvsikker koldt smil nu og virkede en smugle anderledes fordi hans humør og maneger havde prallet en del af på hende og især hans meninger og holdning til hele det med slave og hans måde at være på den kolde ligeglade måde havde os gjordt hende en smugle mere kold og ligeglad nu med ham og slaverne. hun tog blidt et lille stykke fra kagen og lod skeen glide blidt ind i hendes mund og forsvinde i det hun tykkede af munden og tog servietten og duppede sin mund med den og lagde den så smukt foldene igen, mens hun tog med pege fingeren og tommel totten let om glassets stild og så mod ham og sagde"skål for det delikate mad din tjener har bragt og skål for blodudgydelserne der vil ske denne dag og frem over sir" hun grinte hånligt et øjeblik med en blid stemme men dog hånligt mens hun rakte det fyldte glas med vand mod ham.

Jesper så på hende og lyttede med, han kunne ikke lade være med at grine af hende "lille skat.. de får mig aldrig til at vise nogle følelser" sagde han og tog sit glas og slog det blidt mod hendes, han fjernede ikke sit blik fra hende og drak lidt af blodet. en søde smag af blod fik hans øjne til at skifte farve til at han lignede en der var blind "skål for blod" hviskede han inden han satte glasset på bordet igen, han satte sine albuer ned i bordet og flettede sine fingere ind mellem hinanden. han lag derefter sig hag ned mod sine hænder "smager det godt ?" spurgte han venligt om

Hun grinte og tog en lille tår og nikkede" ja det smager vel fint nok" hun grinte og rejste sig stille efter noget tid i det hun betragtede jesper og sagde"Hmm men jeg vil smutte til køjs nu hjemme ved mig selv, det var hyggeligt at møde dig jesper men jeg tror vores bekendt skab ender her sir" hun grinte og gik med elegante hofte sving mod døren og åbnede den stille i det hun hurtigt forsvandt ud fra døren og efterlod de ord hun havde sagt printet i hans erindring, han var ikke mere skræmmende i hendes sind hun var ikke bange for ham overhovedet !..

Jesper så efter hende og grinte "det får vi at se" sagde han og klappede højt i sine hænder, og med det samme låste mændene porten. de så over på hende og nikkede "undskyld frøken, men herren bestemmer" sagde den ene med et mandelig flot stemme, kort tid efter han havde sagt det blev døren åbnet til spisesalen "har de aldrig spist en fin middag ?" spurgte Jesper om og pegede ind mod døren til værelset med pejsen, han kunne ikke lade være med at smile stort og drak det sidste af sit glas. Phil kom med det samme og tog hans glas og nikkede "det er snart klart herre" sagde han og gik ud mod en gang igen, Jesper svarede ham ikke og så bare over på hende

kajika gik stille hen til jesper i det hun så vredt ham og sagde" jeg vil ikke lade dig gør dette jeg befalder dig jesper at lade mig gå fri ! okay er det forstået jesper jeg vil ikke mere tolerer at være din fange her i dette hus og jeg kræver et bad og jeg vil ikke stinke mere! vis det er det du tror!" hun sukkede og betragtede ham stille i det hun grinte.. og gik hen til ham og skubbede ham blidt op af døren mens hun stille hviskede i hans øre med blide elegante ord" du vil aldrig kunne tæmme mig"