A surprised meeting- (Bradley Jonathan)

han nikkede kort og trykkede på knappen "jeg har boet her så længe jeg husker og måske endda mere til, jeg bryder mig bare ikke om at vise det frem så det var derfor vi altid var hos dig" sagde han og trådte ind i elevatoren "men jeg bor i den største af legelighederne her, ejeren var en del af min familie engang, men nu er der kun mine søstre tilbage så, ja direktøren har noget for min søster" grinede han og lagde armene over kors

Hun nikkede bare nu forstod hun godt hvorfor de altid var hjemme hos hende, men det gjorde vel heller ikke noget. De dage var skønne.Hun kiggede på ham"Det jo godt direktøren har det så vil i jo også altid have den største del af lejligheden"sagde hun med et smil. Hun lænede sig bare tilbage mens hun betragtede ham lidt"Har du set min far nogen steder her?"Spurgte hun.Det håbede hun ikke hun havde flygtet land til land på grund af ham. Han havde ødelagt hendes liv alle var taget fra hende som hun holde af det var alt hans skyld og nu prøver han endda sælge hende til en mand.

han så på hende og smilede "ja plus han er velinformere om vores lille familie hemmelighed" han smilede og så op i et par sekunder, hvorefter hans øjne landede på hende "nej hvorfor, er der noget galt" spurte han og trådte et skridt hen til hende, lidt efter åbnede elevatoren og han trak hende med ud "fortæl mig, hvad er der galt" spurte han og lagde sin hånd på hendes kind "du ved jeg holdte aldrig helt op med at elske dig, jeg kunne bare ikke være sammen med dig mere" hviskede han

Hun fik ikke rigtig fat i den han sagde i starten for hendes tanker stadig var om hendes far ville finde hende, men hun skubbede tankerne væk og kiggede på ham hvor han trådte et skridt hen til hende.Hun havde bare lyst til kramme ham og bare få det hele ud som hun havde holdt i ret længe, men kunne hun virkelig stole på hans ord.Hvor elevatoren døren blev åbent og de kom ud og hvor hun mærkede hans hånd på hendes kind. Hun kiggede ham kort i øjnene og bed sig kort i underlæben og trak sig tilbage"Der ikke noget galt"sagde hun stille.

han så på hende og rynkede brynet, trak hende ind til sig så deres ansigter var tætte på hinanden "du behøver ikke kunne lide mig og hvis du ikke vil svare mig så er det fint, men du skal aldrig nogensinde lyve overfor mig, ikke når jeg ved det er det du gør" hviskede han og gav slip på hende igen, han gik hen til døren og åbnede den hurtigt, inden for var måske den største legelighed nogensinde, virkelig smuk, med alt muligt fra hvert århundred, blandt andet var der et maleri af ham og hans søster, som var blevet malet dengang i 1732 "kom indenfor" hviskede han, og så ud til at ville sige mere, da en ung kvinde dukkede op, hun så smuk og yndefuld ud præcis som ham selv "Bradley" snerrede hun mens stivnede da hun så Trixi "åhh tog du middagen med hjem" hun smilede og gik hen mod hende "Elizabeth stop" snerrede han

Hun så ham endnu engang i øjnene hvor han trak hende tæt på hans ansigt. Hun løj for ham det gjorde hun, men hvad skulle han gøre? Hun har haft det ind i sig i så mange år det kunne hun vel nok stadig gøre. Hun fulgte stille med ham og hun studerede kort huset ude fra. Det var meget smukt og stort og især det maleri ham og hans søster havde sammen. Trixi vendte opmærksomt blikket på en kvinde stemme. Hun hævede det ene bryn hvor hun troede at hun var deres måltid. Når så vidste man nogenlunde hvad der foregik i dette lejlighed.Hun havde bare i det hele taget bare lyst til gå, men der var penge på spil så hun var bare nød til bide i sig og holde det her ud.

han sukkede og så undskyldende på hende, hårdt greb han fat om Elizabeths arm og trak hende væk "du går nu, forstået" hviskede han til hende og hun gjorde ikke andet end at se på ham med respekt, hvorefter hun nikkede og forsvandt ud af døren "det må du undskylde, hun er... ja det er svært at forklare" han kløede sig i håret og gik hen for at lukke døren "lad som om du er hjemme, jeg vil gå en tur i bad" sagde han og forsvandt ud på badeværelset og efter få minutter begyndte vandet at løbe

Hun kiggede kort på pigen, også vendte hun blikket mod ham. Han behøves endelig ikke forklar hvem hun er, hun har vidst nogenlunde fundet ud af det.Hun gik ind og så sig omkring"Jo mange tak"sagde hun smilende og nikkede bare til han ville tag et bad. Hun kiggede sig bare rundt i huset. Det var dejligt stort og huset var faktisk os ret nysgerrig. Hun kiggede lidt på de billeder som de havde hængende. Efter hun havde set lidt til huset sad hun bare på sofaen. Hun så sig bare omkring og lænede bare tilbage til sofaen og lukkede blidt øjnene.

efter nogle minutter gik han ud af badet og tørrede sig, met håndklæde rundt om livet åbnede han døren og trådte ud. han smiledeblidt til hende og først nu kunne man rigtigt se alle hans tatoveringer, slangen og træet og alle de andre "hej" hviskede han og gik hen til et skab, hvor der var en masse glas flasker med rødt inden i, han tog et vinglas og hældte blodet op i den "så hvad skal vi lave" spurte han og tog en tår af blodet, selvom han i teorien var helt nøgen og det eneste der afholde hende fra at se resten var håndklædet, så var han ikke synderlig genert

Trixi slappede bare lidt af, men åbnede langsomt øjnene øjnene op og kiggede på ham. Hun tog ikke særlig stort med han bare var i hånd klæde det gjorde han også den gang, så det overraskede hende ikke spor. Hun kiggede på hans tatoveringer det havde han ikke før hvor de var sammen men de var nok nye han havde fået"Kan jeg også lige tag et bad, så kan vi finde på noget senere når jeg færdig"sagde hun og kiggede på ham.

han nikkede og drak færdigt "selvfølgelig, smut du bare" han smilede og tørrede sit hår færdig, før han smuttede ud og lagde det til vask, efter lidt tid kom han tilbage og gik hen til sit glas "jeg tænkte vi kunne snakke, der er nemlig noget jeg gerne vil snakke med dig om" han smilede og satte sig op på bordet, med glasset i hånden han betragtede hende med blide øjne og da han var færdig med at drikke, vaskede han glasset, lagde flasken tilbage og stillede glasset i opvaskeren, hvorefter han gik ind på sit værelse, og fandt noget tøj frem

Hun smilede"Tak"sagde hun og gik lige få skridt, men hun stoppede så op og kiggede sig lidt over skulderen hvor han sagde han gerne vil snakke. Hun smilede og nikkede som et tegn på at de skal de nok. Hun gik ind på badeværelset og fik taget sit tøj og det hele af og fik lagt det til siden efter få minutter begyndte vandet at løbe. Hun mærkede det dejlige kolde vand løbe ned af hendes krop. Trixi tænkte kort at hun endelig ikke kan få sig selv til være vred på ham længe. Hun var vred på diskoteket at han nærmest fik en slag, men hun kunne endelig ikke være vred på ham, hvorfor vidste hun endelig ikke, men det kunne hun bare ikke. Hendes hår var vådt og hun fik flotte lange slange krøller. Hun slukkede for vandet og lagde håndklædet omkring sig sær hun en kæmpe stor edderkop til syne. Hun løb ud men pludselig stødte hun ind i en mur eller det troede hun da at det var. Men det var Bradley.

han så ned på hende og hævede det ene øjenbryn "er du okay" spurte han og lage en hånd under hendes hage, blidt løftede han hendes ansigt op og så på hende med hvad man kunne kalde bekymrede øjne "så du noget derinde" spurte han og lagde hænderne på hendes arme, han så kort ind på badeværelset med et undersøgende blik "jeg kan ikke se noget andet end den edderkop" han så igen ned på hende og hævede det ene øjenbryn

Hun kiggede på ham"Det må du virkelig undskylde"sagde hun og var en smule rød i hovedet og kiggede lige ned af sig selv.Bare for en dum edderkop havde hun løbet ud af badeværelset sådan her. Hun fulgte med ham hen til badeværelset og hun synes det var en smule pinligt at det var på grund af edderkoppen hun kom ud. Hun kiggede på ham og pegede på edderkoppen og kiggede ned"Det var på grund af den jeg løb ud"sagde hun.

han klukkede og fangede hurtigt edderkoppen, hvorefter han forsvandt ud fra toilettet og smed den ud af vinduet "så nu er den væk" han smilede og gik hen ti hende, blidt uden at bemærke det lagde han armene om hende "du ved jeg stoppede aldrig med at elske dig, men din far han fandt ud af en masse om mig og sagde jeg aldrig måtte komme i nærheden af dig igen, hvis det stod til mig, var jeg aldrig taget afsted" hviskede han og strøg hende over kinden

Hun så nysgerrigt på den måde han tog edderkoppen og smed ud. Hun smilede hvor han kom tilbage"Tak, jeg ved godt det mærkeligt at blive bange for en edderkop men jeg kan ikke lade vær"sagde hun med et kort smil og kiggede op på ham hvor hun mærkede armene om ham. Hun havde lyst til bare træk ham ind til sig og bare græde, men hun holde inde i sig og stod bare kiggede på ham mens hun stadig stod i håndklædet.Hun var overrasket over det han sagde så det hendes far havde også prøvet at få ham væk fra hendes liv. Der kom stille en tåre ned af hendes kind"Der sket så meget efter du gik"sagde hun.

han nussede hende blidt ned langs kinden og kyssede hendes pande "jeg er så utrolig ked af at jeg forlod dig, så meget, men jeg var ikke god for dig, alle de kvinder, det skete så meget i mit liv og jeg kunne ikke dele det med dig" hviskede han og tørrede tåren væk "du kan lå en trøje hvis du har lyst også kan vi fortsætte samtalen bagefter" spurte han og så ned på hende med varme og bekymrede øjne, et udtryk man ikke så tit så i hans øjne

Hunhavde haft det utrolig forfateligt og det kommer mere som en overraskelse for hende at hendes far os har stået bag det her. Hun lukkede øjne blidt hvor han kyssede hende på panden. Hun kiggede ham i øjnene og hun lod blidt en hånd på hans kind."Du må virkelig undskyld jeg slog dig"sagde hun og nussede blidt hans kind. Hun nikkede som et tegn på at hun gerne vil låne en trøje af ham

han smilede og trak på skulderne "jeg var en idiot, og for at være helt ærlig har jeg prøvet værre" hviskede han og tog hendes hånd i sin egen, han kyssede den blidt og så på hende med varme øjne "jeg har været så ligeglad med alt og alle, men nu hvor du er her.." han stoppede og trykkede hende ind mod muren "jeg har sådan lyst til at kysse dig, vil du lade mig gøre det" spurte han og bøjede sig ned mod hende

Hun kiggede på ham"Jaa..Du har været en idiot sometider"sagde hun drillende og smilede.Hun gav hans hånd et blidt klem hvor han tog den i sin."Du er jo en vampyr så det sidder vel i dig"hviskede hun nok til han høre det.Hun mærkede hun blev presset mod muren.Hun smilede let og nikkede. Hun trykkede ham blidt ind til sig.Deres ansigt var tætte, læberne var få centimeter væk fra hinaden. Hun førte den ene hånd om bag hans nakke og så ham i øjnene

han smilede "ja det er jeg jo" hviskede han og lod sine hænder glide ned langs hendes sider "men jeg var din idiot" hviskede han og smilede da han mærkede hendes hånd på sin nakke, blidt trykkede han sine læber mod hendes og lagde hænderne som en slags støtte mod væggen, hvis han havde en hjertebanken, ville det helt sikkert banke meget hurtigt. han lod sine ene hånd glide ned langs hendes lår og sukkede stille

Hun smilede let over det han sagde. Hun nussede blidt hans nakke og mærkede hans læber mod hendes og gengældte kysset med lukkede øjne. Hun pressede lidt hans hoved mod hendes og lagde armene om ham.Efter styk tid trak hun sig tilbage og kiggede på ham.

han gispede da deres læber forlod hinanden "wow, tænkt at jeg skulle gøre det igen" hviskede han og så på hende med blide øjne "åhh trøjen" sagde han og trak sig lidt væk fra hende "denne vej" han smilede og førte hende med sig ind i sit soveværelse, som var overraskende smukt, næsten som et museum med alle mulige gamle ting "her" sagde han og kastede en sort trøje over til hende

Hun tog lige sit tøj hun havde på hjemme fra, måske kunne hun bare tag det på igen, men hun fulgte med ham på soveværelset. Hun så sig omkring hun var overrakset over værelset at et værelse også kunne være ret flot med gamle møbler."Wauw..flot må man da sige"sagde hun og greb fat i trøjen. Den kunne hun tag over den sorte top hvis hun virkelig begyndte at fryse. Trixi skulle lige til tag sin håndklæde af sig, men hvor han ser han stadig er inde på værelset smilede hun. Hun gik hen til ham og lod en hånd på hans kind"Jeg skal skifte tøj"sagde hun med et smil på læben det var en hantydning til at han godt kunne vente ude indtil hun var færdig, men her både han og hun kunne jo ikke sige det helt direkte.

han smilede og trak på skulderne "gennem tiderne, for man jo samlet en masse ting" hviskede han og så rundt, han pegede på et maleri "monet en genial mand må jeg sige" hviskede han og huskede tilbage på sine gamle dage. da hun lagde en hånd på hans kind, kunne han ikke holde et gisp tilbage, og helt uden at havde opdaget det. havde han smidt hende op på sengen og lå oven på hende "åh gud, hvor er du smuk" hviskede han og lod en hånd glide hen over håndklædet "jeg har sådan lyst til dig, jeg ville aldrig forlade dig" hviskede han og kyssede hende blidt på munden, hvorefter han fortsatte ned langs hendes hals og ned mod brystet "du er så smuk" hviskede han igen og lod sin frie hånd, som han ikke brugte til at støtte sig på, glide op langs hendes ben