So quiet..(xxx)

Hazelin smilte stille for sig selv. Det at stå her sammen med ham, uden nogen rigtig grund andet end de følelser de havde for hinanden, gjorde hende helt varm indeni. Hun håbede lidt at han havde det på samme måde. Uanset hvad, var hun hans, og han var hendes.

Da han vendte hende om, så hun ham blidt i øjnene og smilte for sig selv, som han stod der og betragtede hende. Let lod hun hovedet glide på skrå, og gav hans hænder et blidt klem. Det hele var stadig lidt mærkeligt for hende, men hun var glad for det. Lykkelig for at de var sammen.

"Du gør mig helt genert Connor.. Jeg er bare glad for du gengælde de følelser jeg viste dig.. så jeg kan stå her sammen med dig, uden at skulle gå igen. Sys du virkelig så godt om min krop? det jeg glad for. Din er nu også ganske flot hvis jeg må sige det." hun smilte og strøg hånden op af hans arm.

Hun kunne godt se på ham at han var lidt tøvende over sin kommentar, men den gjorde hende ingenting.

Ja din krop er endnu en del ved dig der er perfekt. en Paragon af sin art. Jeg ville bare ikke sige eller gøre noget der kunne forårsage ubehag hos dig. Jeg vil aldrig have at dette skal slutte. Det her er stadig meget uvant for mig. Det er følelser jeg for længst troede væk. Så hvis jeg virker nervøs må du endelig ikke tage det om negativt. Det er fordi jeg er bange for at gøre noget forkert. Ah ja jeg har en svaghed for klassikere. Hvis du vil have mig undskyldt

Khá gik hen og løftede en flot Ibenholt-kasse. Nedenunder den var der en gammel pladespiller. Fra skabet nedenunder fandt han en plade med en hvid maske på. Han satte pladen på og imens han satte pladen på, sagde han: Det her er en af de første udgaver af Phantom of the Opera fra 1922. Nu var du så glad for den før, og det er et sandt stykke musik

Khá gik ud på altanen og lavede et mønster af den arkane flamme der dannede en rose. Han rakte hånden ud mod hende og spurgte: Må jeg få denne dans min engel?

"Du er nu sød.. men jeg bliver ikke sur eller vred over sådanne kommentare, ikke når de kommer fra en person jeg godt kan li. mere hvis de kommer fra en helt fremmed, så kan jeg godt blive lidt vred må jeg nok indrømme. Det godt jeg har kunnet hjælpe dig med at finde alle dine følelser igen, det har også været helt rart for mig. Jeg kan godt li at se dig år du opdager en ny følelse, som du troede ikke var der mere. Ja self, jeg venter her."

Hazelin betragtede ham som han gik hen og fandt en ny pladespiller frem, hun lod hovedet glide en anelse på skrå og smilte lidt for sig selv. Det var en ganske flot en, og pladen kendte hun jo udemærket. Det var en af hendes yndlings plader. "Virkelig? nogle gange glemmer jeg hvor længe du har været her.. men det er alligevel ikk så mærkeligt at tænke på. Ja den er virkelig smuk"

Et svagt smil hvilede på hendes læber da han kom ud til hende, og lavede et mønster med den arkane flamme. Hun tog blidt hans hånd, og nikkede. "Hellere end gerne"

Han tog blidt hendes hånd og førte hende rundt i en blid dans. Med et fast og kærligt greb førte han hende. Han forsøgte at give hende fornemmelsen af at svæve. Ligesåvel som hun fik ham til det. Hun virkede let som en fjer. Han smilte mere end nogensinde med hende i sine arme. For følelserne var gengældt. Og det var ubetinget.

Nu kommer jeg nok til at virke lidt som en forfjamsket skoledreng, men jeg har aldrig fået den slags komplimenter før. Synes du virkelig min krop er tiltalende? Jeg er jo vant til at blive kaldt for et monster eller uhyre. Jeg betvivler ikke dine ord. Det er dejligt at høre, men stadig en ny fprnemmelse.

Khá ville nok rødme vildt hvis han ellers havde kulør i ansigtet, men det var ganske tydeligt at fornemme. Han hvirvlede hende rundt som i en tango og holdt hende over jorden, og lod sin hånd glide let ned over hendes talje imens han gjorde tegn til at skulle kysse hende. Så hev han hende blidt op at stå igen for at drille hende kærligt

Hazelin smilte og fulgte ham rundt. Hun kunne godt li at danse med ham, kunne li at han ikke behøvede en grund. Og så var det rart at han også virkede til at nyde at danse med hende. Sammen med ham følte hun sig næsten helt høj hele tiden, og det var en vidunderlig følelse. Hun smilte glad til ham.

"Det ved jeg godt.. men jeg mener det.. og jeg er glad for du ikke tvivler på det. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv hvis du begyndte at tvivle på de ting jeg sagde.. Det ville virkelig gøre mig trist. Jeg ved det er en ny fornemmelse.. men jeg håber du kan klare den"

De blå øjne hvilede stadig på ham med et kærligt glimt. Hun var så glad for ham.. så glad for at de havde hinanden. Idet han hvirvlede hende rundt og holdt hende over jorden, smilte hun og grinte lidt. Da det lignede at han ville kysse hende, lænede hun sig op mod ham. Grinte så da han rejste dem begge op, og lod armene hvile om hans nakke.

Hendes latter var simpelthen fantastisk. Det var som sød musik i en ellers mørk tilværelse. Han nød hvert sekund sammen med hende. Og at danse med hende. Det var mere end blot magisk at have så smuk en kvinde i sine arme. Specielt fordi hun var der af egen fri vilje

Du må aldrig være bange for at jeg tvivler, for det gør jeg ikke. Jeg har aldrig været så sikker i min sag som når det omhandler dig. Og selvfølgelig kan jeg klare det. Du er der jo til at hjælpe mig.

Khá fik pludselig en ide til at give hende endnu en speciel gave.

Nu er det meget vigtigt du stoler på mig. Du skal bare holde fast i mig som du gør nu

Khá ledte hende ud på den største sten på altanen, og holdt om hende. Han begyndte at koncentrere sig meget og man kunne mærke stenen under dem blive varmere. Men aldrig så man brændte sig. Kortvarigt efter kom den arkane flamme til syne under stenen og den begyndte at løfte sig. De blev løftet ca 100 meter op i luften. Han kiggede hende dybt i øjnene og sagde:
Månen er fantastisk smuk her fra ikke sandt? hvorefter han kyssede hende inderligt

Det virkede som om at hans øjne ikke kunne flytte sig fra hende, og hun nød hans opmærksomhed, selvom hun var lidt forundret over at de ikke dansede ind i et eller andet. Let smilte hun og lod hovedet glide en anelse på skrå, mens hun stod der og holdt om hans nakke.

"Det lover jeg at jeg ikke vil være så. Og ja du har helt ret, jeg vil altid være der til at hjælpe dig. Med alt du overhovedet kan komme i tanke om. Så længe jeg må blive her sammen med dig"

Let smilte hun til ham.

"Ja okay.. jeg stoler jo på dig.. så det er vel ikke så slemt" smilte hun.

Hazelin så tænkende på ham da han tog hende med hen til en sten og tog hende med op på den. Hun lod armene hvile forsigtigt oppe om hans nakke, og kunne mærke stenen blive varmere. Men hun var ikke længere bange for at blive brændt, da den arkane flamme kom frem under stenen. Hun smilte lidt idet de blev løftet op i luften, og så tænkende på ham. Da han mødte hendes blik.
"Jo.. meget" smilte hun mildt, og gengælde hans kys længe og ømt.

De læber bliver jeg virkelig aldrig træt af min kære. Fast og dog silkeblødt. Selvfølgelig må du blive her lige så længe du vil elskede. Mine tjenere vil betragte dig som "førstedame" i mit hof her. Jeg håber du kan acceptere mit hverv. Jeg vil jo ikke støde dig på nogen måde eller bringe dig ubehag

Khá lod stenen lande nede i slotsgården. Han gjorde tegn til at hun kunne tage hans arm og så gik de en tur i haven. Nok var haven død. græsset askegrå og en masse døde træer. Mange af træerne dannede nærmest en tynd mur ved stien der endte ud ved en dør indtil en læsestue. Men der var meget have endnu. Ude på en af plænerne kunne man se en lille tre-hjulet cykel. Farven var ganske vist falmet men man kunne stadig ane den grønne farve.

Kortvarigt efter kom der en desperat mand løbende efter dem. Gråden stod ud af hans øjne. Han kiggede dog noget forunderligt efter Hazel. Han smed sig ned for Khá's fødder inden han sagde:

Herre? Man siger deres magt er stor og at de kan hjælpe med at snyde døden. Jeg giver et års tjeneste for hvert år de vil hjælpe min datter. Jeg ved godt at de bliver holdt kunstigt i live men hun er alt jeg har. Jeg beder dem!

Khá kiggede spørgende på Hazelin og sagde nærmest nervøst:

Skal jeg opfylde mandens ønske elskede?

"Jeg kan kun sige i lige måde Connor.. Selvom når du siger førstedame føler jeg mig som et eller andet fornemt.. Og neij.. du bringer på ingen måde noget ubehag frem hos mig kan jeg love." Hun grinte ganske blidt for sig selv, og strøg ham forsigtigt i nakken med blide fingre.

Hun holdt forsigtigt om hans arm i det de kom ned i haven på stenen. Let smilte hun og så sig tænkende omkring. Hun kunne mærke at alting faktisk ikke helt var dødt.. grundet hendes naturevne, fornemmede hun liv under alt det grå, og det havde altid gjort hende ganske fascineret over det Connor kunne. Den trehjulede cykel gjorde hende dog en smule trist. Fordi hun kunne regne ud hvis det var, og også hvorfor den stadig stod der. Men hun sagde ikke noget.

Langsomt stoppede hun op da hun mærkede skridt i jorden, hun så langsomt om på manden, og holdt stadig ganske let om Connor's arm. Og virkede kort en smule undrende over manden.

Tænkende strøg hun en tot af det lyse hår om bag øret, og lod hovedet glide på skrå mens hun lyttede til manden.

"Det ved jeg ikke.. Det virker så voldsomt.. At tage ham for at hjælpe hende.. Hvad fejler hun? deres datter?"

Manden holdt hovedet sænket som ydmyghed overfor Khá. Med bævrende stemme sagde han:

[/i]Hun er døden nær af en sygdom vi ikke kan gøre noget ved. Vi havde ikke pengene til det og nu er det det for sent at gøre noget ved det. Lægerne har givet hende en måned, og det er 27 dage siden.... Jeg beder dem jeg vil give og gøre alt. Bare for jeg har hende endnu...

Khá gjorde tegn til at manden skulle rejse sig inden han kiggede og sagde:

Du er godt klar over hvad det indebærer. Vent her

Khá trak Hazelin med et stykke væk inden han holdt begge hendes hænder blidt, kyssede dem og sagde:

Hazelin min elskede... Hvis jeg siger ja, så tager jeg først min pris nåår han når sit eget dødsleje. Men jeg siger ikke ja hvis du ønsker jeg lader være. Du er for dyrebar til jeg vil risikere din kærlighed[i]

Hazelin så tænkende på ham, og bed sig usikkert i læben. Hun forstod godt manden det gjorde hun skam.

Da Connor trak hende med sig, fulgte hun langsomt med, og så usikkert på ham. Hun brød sig ikke om det.. Hun kunne godt se det var smart med den evne han nu havde, men hun kunne ikke li at tænke for meget over det var rigtige mennesker.

"Connor.. må jeg prøve at se på hende først? Hvis jeg så intet kan gøre, så er det ok.. Så må du gerne hjælpe"

Kort lænede hun sig hen og kyssede ham forsigtigt, og så ham blidt i øjnene. Måske kunne hun intet gøre, men hun ville gerne prøve først.

Et svagt smil hvilede på hendes læber da han kyssede hendes hænder. "Bare fordi du har den evne du nu har, kommer du ikke til at miste mig.. jeg har jo hele tiden vidst hvad du kunne på det punkt Connor.."

Hvis det er det du ønsker min kære.

Han kyssede blidt hende på kinden og gik hen til manden og med et stålfast blik sagde han: Bring din datter til mig

Manden løb alt hvad han kunne og kom kortvarigt om i haven igen med en lille pige i armene. Hun var ikke mere end 5 år gammel. Man kunne se hun svagt trak vejret, men ellers lå hun helt livløs i sin fars arme. Hun forsøgte kortvarigt at tage fat i sin fars arm men havde ikke styrken til det. Hun var bleg som et lagen. Khá rakte sine hænder ud og sagde: Giv mig pigen

Khá tog pigen i sine arme og gik hen mod Hazelin, og man kunne se en tåre i hans øjne. Det var noget han havde prøvet før kunne man se.
Han lagde pigen ned foran Hazel og nussede hende på kinden og sagde: Gør hvad du kan elskede....

"Tusind tark.." hviskede hun blidt, og så ganske let efter ham som han gik hen til manden. Hun bed sig i læben, og gik ind for at skifte tøj, så hun ikke ødelagde den fine kjole. Da hun kom ud havde hun den lyseblå sommerkjole på, samt et par leggins og en sort cardigan. Det lange lyse hår var dog stadig løst, og hang ned af hendes ryg. Hun blev stående lidt væk fra Connor og ventede på manden.

Da han kom tilbage med den lille pige, så hun kort på pigen. Virkede tænkende. Da Connor kom hen og lagde hende foran Hazel, lod hun den lille piges hoved hvile i sit skød, efter at have sat sig.

Connor's sorg var til at se, og hun forstod ham godt.

Stille hvilede hun sine hænder mod pigens tindinger, og lukkede øjnene. Hendes hænder lyst ganske svagt lyseblåt, som hun nu sad der og ledte inde i pigen, for at finde en grund. Kort efter fjernede hun sine hænder og så hen mod Connor, for at vise ham at hun ville få brug for hans hjælp. Langsomt lukkede hun øjnene igen, samtidig med at hendes hænder igen lyste svagt.
Pludselig løftede hendes hår sig op, og begyndte at lyse ligesom resten af hende nu gjorde, fordi hun var inde og fjerne sygdommen, og dermed bringe liv til pigen igen. Da den lille pige åbnede øjnene, slap Hazelin hende, og lod kort hænderne hvile på jorden. Hun var virkelig svimmel, men hun havde kun prøvet det ganske få gange før.

Khá gik hen og lagde sin kåbe om Hazelin. Han tog pigen og gik hen til hendes far med hende. Den lille pige faldt sin far om halsen og man kunne lykken nærmest lyse fra dem. Khá's tårer trillede imens han sagde:

Tag hende hjem, og plej hende godt. Min pris er at huske hvem der hjalp din datter. Jeg forlanger ingen tjenestetid. Jeg forlanger til gengæld at din datter skal have et godt liv

Manden og pigen bukkede mange gange og skyndte sig hjem. Khá gik derefter hen og tog Hazelin i sine arme. Han bar hende ind i sine gemakker hvorefter han sagde: Stol på mig og hvil dig. Du trænger til at sove efter det mirakel.

Khá tog forsigtigt hendes tøj af og lagde hende nøgen under dynen. Der havde været koldt hvor hun lå og hun trængte til varmen. Imens han tog hendes tøj af gjorde han hvad han kunne for ikke at se noget. Hun skulle ikke føle sig krænket. Han kyssede hende blidt på panden inden han satte sig på en stol ved siden af sengen. Han ville sidde ved hendes side indtil hun vågnede

Hazelin smilte kort da hun mærkede Connor ligge sin kåbe om hende. Hun lukkede tøvende øjnene, og bed sig lidt i læben. Hun kunne høre at manden var glad, og det satte hun pris på.

Da hun blev løftet, smilte hun kort til ham, og hvilede forsigtigt hovedet ind mod hans brystkasse. Hun lod ham bære sig ind i hans gemakker, selvom hun ikke brød sig om at blive båret. "Okay.. det skal jeg nok.."

Hun kunne godt mærke at han tog hendes tøj af, og havde det været enhver anden, ville hun nok have følt sig krænket. Men ikke når det var ham. De blå øjne hvilede kort på ham efter at han havde kysset hendes pande, og de hvilede stadig lidt på ham efter at han havde sat sig på en stol. Men kort efter lukkede de sig dog, og hun faldt i søvn.
Hun sov næsten et helt døgn, før hun begyndte at røre på sig, og åbne øjnene. De søgte en smule efter ham, da hun så rundt i rummet.

Khá brugte tiden på at tænke over det hele. Den sidste tid. En tid han aldrig ville have til at stoppe. Hazelin så så fredfyldt ud når hun lå der og sov. Det forsigtige smil. Håret der lå som en smuk vifte. Bare det at kalde hende for hans. Det var en gave større end nogen troede mulig for Khá. En så simpel ting som at hun kaldte ham for "Connor".

Khá havde fået Bach til at komme med et glas og en kande Kildevand. Det skulle stå klar til hende når hun vågnede. Kun det bedste til hans engel. Det var hans tanker. Hvis hun på noget tidspunkt kom til at smide dynen af sig, gav han hende den på igen. Han sørgede for at der var tændt op i pejsen. Han veg ikke fra hendes på noget tidspunkt

Da hun begyndte at røre på sig, satte Khá sig så han kun skule dreje hovedet en smule for ikke at komme til at se noget han måske ikke måtte. Han nussede hende blidt på kinden og sagde: Godmorgen min kære..

Hazelin smilte blidt for sig selv idet hun fik øje på ham, og han satte sig ved hende. Langsomt lukkede hun øjnene da han strøg hende over kinden, og så så kærligt på ham. "Godmorgen.. Og tark søde.." hviskede hun mildt.

Langsomt satte hun sig op, og holdt tænkende dynen om sig. Egentlig havde hun jo ikke noget imod at han så hendes krop, fordi hun var glad for ham. Men hun ville heller ikk tvinge ham til det. Blidt lænede hun sig hen til ham, og kyssede ham længe og ømt, inden hun smilte for sig selv,.

Tænkende så hun sig omkring. Hun huskede ikke specielt meget fra aftenen før, andet end at hun havde haft en skøn aften med Connor.

Håber du har sovet godt elskede. Du må endelig ikke tro at jeg ikke finder dig tiltalende, jeg vil bare ikke støde dig. Du er smukkere end den klareste nyfødte stjerne, men at se dig som du er, skal først ske når du mener jeg skal. Jeg håber du har sovet godt

Da hun kyssede ham, fik han den "nye" velkendte varme i kroppen igen. Når hendes læber mødte hans. var det som om tiden stod stille. Det var som om de kortvarigt var helt alene i verden. Han så hende dybt i øjnene og smilede imens han nussede hendes kind og kørte sine fingre igennem hendes smukke hår

Håber du har fået det bedre. Det var et sandt mirakel du lavede min kære. Jeg har ikke veget fra dig overhovedet. Jeg.... ville bare... være sammen med dig

"Jeg har sovet dejligt.. Nårh.. det skal du ikke tænke på, jeg vil ikke tvinge dig. Men du må gerne, du af alle mennesker må gerne. Og tusind tark.. Selvom det stadig ikke er helt nemt for mig at vænne mig til du siger alle de søde ting. Det gør mig så genert.. Men det dejligt"

Hazelin smilte kærligt, og lod hovedet glide lidt på skrå. Hun kunne godt li at han sad der hos hende. Hun lod ham nusse sig igennem håret og på kinden, og nød at mærke hans fingre mod sin hud. Let så hun ham i øjnene, og det var tydeligt hvor glad hun var for ham.

"Jeg har kunnet det længe.. kun på andre, men det gør mig meget dårlig bagefter.. og det tager alle mine kræfter.. Jeg er glad for du blev her.. Jeg kan godt li at vågne op hos dig.."

Jeg er utrolig glad for at du viser mig den tillid kære. Det gør ikke noget at du bliver genert. Det klæder dig at rødme. Ah ja jeg fik forresten dit tøj vasket. Hvis du lige vil have mig undskyldt[i]

Khá gik hen og tog de to bunker med tøj, der var både kjolen og det hun havde på. Han lagde det forsigtigt på sengen og satte sig på stolen igen og hældte et glas kildevand op til hende og rakte det. Så gik han hen og smed lidt brænde i pejsen så der stadig var en god varme herinde. Så kiggede han lidt forsigtigt over på hende og sagde kærligt:

Jeg ville være sikker på at du fik varmen efter miraklet i går. Vil du forresten gerne have jeg går imens du skifter kære?[i]

Hun havde jo godt nok sagt at han godt måtte se hende men han ville hellere være sikker

"Selvfølgelig gør jeg det.. Jeg kan ikke li at blive genert, jeg føler mig på en eller anden måde en smule dum. Gjorde du? det var pænt af dig, det havde du virkleig ikke behøvet."

Hazelin så tænkende efter ham da han gik hen til de to bunker af tøj. Hun smilte lidt for sig selv, og lod hovedet glide på skrå. Da han hældte et glas kildevand op til hende, tog hun det langsomt og tog en tår af det. Smilte for sig selv. "Det smager godt.. og det er rigtigt kildevand.." sagde hun tænkende og så kort spørgende hen imod ham.

"Det var også dejligt.. Det skønt at vågne op i sådan en dejlig varme. Neij slet ikke, du må gerne blive"

Blidt smilte hun og rejste sig. Først tog hun det blå undertøj på, dernæst den lyseblå kjole, og cardiganen. Hun smilte lidt for sig selv, og satte sig på sengen.

Det er endnu en ting du har lært mig. For en man elsker, gør man ikke ting fordi man behøver. Men fordi man har lyst. Og jeg har lyst til at give dig det bedste. Det lyder måske underligt at en djævel sætter så stor pris på rene ting. Men jeg vil helst have det bedste så derfor rigtig kildevand. Hvis du gerne vil have jeg bliver så bliver jeg naturligvis

Han lagde sin hånd på hendes ene skulder, nussede hende og lod sig kortvarigt fortabe sig i hendes øjne. Hun ville også nu kunne se at hans hud var mere normal nu. Han gav hende plads til at skifte, og han tog sig selv i at stirre. Da han opdagede det kiggede han noget forlegent væk og sagde:

Du.... du er smukkere end jeg troede muligt. Undskyld hvis jeg stirrede...

"Det er sødt af dig Connor.. men det behøver du ikk.. så længe jeg er sammen med dig, gør det mig glad. Kildevand er også noget af det bedste jeg ved.. det dejligt du sætter pris på det samme." sagde hun mildt og smilte for sig selv. Vand var vigtigt for hende, gik der for længe med at hun fik vand blev hun faktisk rigtigt dårlig, og ligeledes hvis hun var for længe fra havet.

Hazelin smilte blidt og så ham tænkende i øjnene. Hun kunne godt li når han nussede hende, for han virkede så kærlig, og alligevel bestemt. Hun var ikke i tvivl om hans følelser for hende. Hun bemærkede godt at han stirrede, og grinte bare ganske stille af det.

"Det okay.. det helt iorden du kigger, det vel ganske normalt?" smilte hun blidt.

Nu skal du tænke på at jeg har ikke set en nøgen kvinde uden der blev gjort... frygtelige ting.... Det er ikke alle af min art der har den samme menneskelige fortid som jeg. Men du...... Det er sjældent jeg mangler ord... Jeg tror det der også fascinerer mig ved dig, er at jeg ikke forstår dig. Jeg forstår ikke de ting du gør ved mig eller får mig til at føle. Men jeg vil heller ikke forstå. For første gang i århundreder vil jeg bare nyde og ikke forstå. Og det gør jeg

Khá satte sig ved siden af hende, tog hendes hånd og kyssede den blidt. Bagefter lagde han hendes hånd mod sin kind og bare nød fornemmelsen. Med et smil på læben sagde han forsigtigt: Du ser ud som om du har noget på sinde kære?

"Det ved jeg godt.. men du gjorde jo ikke mig noget.. Og jeg har ikke det mindste imod du kigger på mig. Jeg ved ikk om jeg burde være ked af at du ikke forstår, men da du virker til at det er en god ting, er det okay med mig."

Da han satte sig ved hendes side, smilte hun og bed sig kort genert i læben da hans kys ramte hendes hånd. Hun lod hånden hvile blidt mod hans kind, og lod hovedet glide en anelse på skrå. Hun var glad for ham.. glad for at være sammen med ham. Og ikke mindst glad for, at han var glad for hende.

"Neij.. Det bare stadig mærkeligt for mig, at du kan li mig. Jeg mener.. du kan få så meget bedre.." sagde hun lavt.