Knald eller Fald - Millicent

Andrija ville til at svare Millicent på hendes spørgsmål, men før han nåde det, trak hun ham tilbage og fik ham placeret på en stol. Irriteret satte han flasken på bordet og lænede sig tilbage i stolens, mens han stak hænderne i lommerne og mest af alt lignede en der bare ventede på at de kunne rejse sig op og gå igen.
At Cliff ville kysse Millicents hånd, fandt Andrija intet problem i, men at han skulle blive ved med at kysse den, vakte hans irritation og de blev absolut ikke bedre af hans kommentar efterfølgende. Han sendte derfor deres nye 'ven' et ildevarslende blik. Andrija var ikke tvivl om at han kunne få maden i fedtefadet med sine egne kontakter og selv stå med tørre fødder på land og virke uskyldig og hvis alt slog fejl sad han ved siden af den frygtelige kvinde, som han ikke engang anede hvad hed - han glemte det konstant.
Irrteret greb Andrija flasken foran sig og med vold og magt ræv han proppen af, for så at drikke fra flasken. Tydeligvis irriteret over det hele. Sådan ville det fortsætte, hvis ikke der pludselig kom en ko dumpende ned fra himlen og begyndte at danse vals af den ene eller anden art.

En forundret Millicent så til , imens Cliff gjore hans ting. Han præsenterede sig også som Cliff Richard og Millicent brød det lidt stive og formelle , ved at udbryde et spontant " Cliff.. Som i SIR Cliff Richard " og smilede stort - også til Andrija der lignede en slange der raslede med halen , parat til at hugge til, skulle det blive nødvendig.

Millicent fik fyldt sit glas af Cliff og rakte hånden ud for at skåle med . Hun så til sin gru at Andrija havde taget en hel flaske og satte den til læberne. Årh nej.... Var han SÅ irriteret allerede? Så ville Andrija da bare elske , når Millicent omlidt rakte ham sin mobil , så han kunne tage et billed af Cliff og hende. Mon han ville nægte ?
Millicent sad en smule mere urolig , med cliffs arm henslængt over hendes ryglæn. Ikke at han rørte ved hende , men det virkede bare meget familieret og tæt på , når de slet ikke kendte hinanden.

Millicent drak hurigt ud. De var NØD til at blive en smule beruset , ellers ville de finde det sært hun tog et billed. Der skulle være fest stemning ! Åh... Andrija ville tro hun havde slået sit hoved.
" Kan man få mere !" Bad hun lillepige Marilyn Monroe agtigt , og gøs ved den rolle. Men Cliff fik godt nok travlt og nåede både at tømme sit eget og fylde dem begge igen.
" iih mange tak Sir Cliff " sagde Millicent med et humoristisk glimt og Maude lagde en hånd på Andrijas arm, lænede sig frem og talte fortroligt lavt.
" Cliff ... Holder meget af de yngre piger ...men bare rolig , der sker ikke noget med deres veninde ... Ikke uden deres accept Mr. Luzar"
Maudes smykker kastede et smukt skær over hende og hun så kort yngre ud end hun realt var.
" Jeg har den her ... Medicinske tilstand .. Der gør at jeg ikke kan bringe tilfredsstillelse og glæde til min mand... Til min unge mand " hviskede de rødbrune læber nær Andrijas øre.
" lad nu vær at gå med det samme... Bliv og beslut dem senere, der er mange penge at tjene .. Mange penge ! " sagde hun alvorligt.

Overfor dem , små grinede Millicent af en enormt dårlig vittighed og fyldte op i deres glas igen.

"Nej, det har du ret i." Knurrede Andrija ud af mundvigen til Maude, før han rakte ind over bordet for at tage flasken igen. Efter en stor tår, satte han den tilbage på bordet og lænede sig med et tungt bump tilbage i stolen. Det var ligefør den mistede balancen, men inden det skete havde Andrija placerede sine fødder solidt på gulvet.
At Maude ikke havde afvist at der slet ikke skete noget, skuret imod Andrijas ører, som stadig hang fast i sætningen. Han betragtede i tavshed Cliff og ventede kun på en undskyldning til at kaste sig over ham. Vise hvem der var i føresædet. Måske kendte han hans bror, men det var ikke et forhold han selv skulle passe. Det kunne Zoran gøre uden hans tilstede værelse.

Cliff sørgede for at flaskerne kom til deres bord i en lind strøm.
Small talken gik fint, for tre ud af fire da. Og Maude skåret sin opmærksomhed ud i to stykker, et til Millicent og et til Andrija.Andrijas stykke var dog det største af dem.
Hvis han ikke var særlig snaksagelig, var det intet der rørte Maude. Hun kunne snildt holde gejsten oppe for alle, med hendes boblende personlighed.
Det viste sig at de havde rejst verdenen rundt, og at de havde været på mage lange spændende rejser.
Millicent lyttede og drak...og fylte de andres glas op.
" Hold da op hvor er i to hyggeligt selvskab " slyngede Cliff ud spontant og kløede Millicent i nakken. Hun stivnede kort, og skyndte sig at række ud efter Andrijas hånd , over bordet, for at holde lidt i den....sende et signal, til begge mænd.
Cliff smilede overbærende og henvendte sig til Andrija.
" Må jeg tale et ord med dig på tomandshånd?" Lød hans anmodning, han skævede svagt til Millicent. Hun var nok ikke så parat til det her, som Andrija måske var.
Men parat skulle Cliff nu gøre hende, og det ville være ham en stor fornøjelse.

Maude lagde hovedet på sned og sagde til Millicent. "Skal vi gå over og prøve spillemaskinerne , og lade vores mænd tale lidt!"
Millicent så ubeslutsomt på Andrija . Hun skulle have det skide billed , så nu skulle han ikke ødelægge den gode stemning, imens de var væk.
" Jeg spiller ikke , men jeg vil gerne gå med dig " Millicent rejste sig, og kunne mærke at Cliffs øjne brændte to huller på hendes bagdel.damn.

Andrija var tavs som døden under hele samtalen. Han lyttede med, men kommenterede ikke en eneste gang. Først da Cliff henvente sig til ham, flyttede han sit blik fra det usynlige punkt imellem Cliff og Millicent. I et kort øjeblik betragtede han ham tavst, før han så nikkede en enkel gang og rejste sig op.
"Hvor?" Lød det en smugle spist fra ham, mens han næsten lage armene over kors i en utålmodig gestus.
Spille maskiner? Hvorfor kunne de nu ikke bare blive siddende ved bordet o have damesnak? Det plejede da ellers at slå til for normale mennesker, men åbenbart ikke for frøken Maude. Mærkeligt, men Andrija lage ikke flere tanker i det. Han fulgte efter Cliff for at de kunne have deres snak - hvilke han også fandt en smugle besynderligt.
Han havde sagt han kunne beslutte sig sener, det ville han så gøre, så havde han ikke nogle idéer til hvad deres 'private snak' skulle gå ud på, men det måtte tiden så vise.

Cliff ledte Andrija ud af klubben.
Hotellet havde fler rum og lokaler.Alle var de forskellige af størrelse og i indretning.
Folk lejede dem til kurser, private fester og frokoster og mange andre ting.
Cliff åbnede døren til pejsesslen. Der var rigtig nok en pejs, og en masse chesterfield møbler rundt om i små grupper.
En cognac og fire glas stod på et lille mørkt sofabord. Cliff slog ud med armen og satte sig selv ned. En cigar blev budt
til Andrija, hvorefter Cliff tændte en selv.
Efter et stort sug, pustede han tungt en stor sky af røg ud.
" Hør...du er ikke gift vel ? Jeg så ikke nogen ring på Millicent ...og heller ikke dig"
Begyndte han og kløede sig lidt i nakken.
" Min hustru, Maude er 15 år ældre end jeg...og udover det har hun en lidelse der gør hun ikke kan engageres i seksuel aktivitet....kun som tilskuer"
Cliff fyldte deres glas, og nu kunne man ane at han faktisk var en smule usikker.
Det var sku ikke hver dag de prøvede dette, ham og Maude.
" En million..." Lød det hæst..." Du får en million kontakt , hvis jeg må låne Millicent i en time eller to"
Han holdte vejret. " Jeg lover hun ingen skader får...jeg ved hun er vampyr, så to ældre vampyrer vil stå vagt, så de kan forhindre at jeg dør...hun er trods alt en kvinde og de kan jo være en smule...usamarbejdsvillige...men egenlig vil jeg bare...opleve lidt nærvær og...ja....en million kan du få!"
Cliff handlede med kvinder i hverdagen. Kvinder der blev behandlet som møg.
Millicent ville blive tilbedt som en anden kleopatra, og skulle bare adlyde og følge hans ordre. De fleste kvinder ville betale for at være sammen med Sir Cliff Richard, men han var ikke til ...det.
Men Millicent ville han havde med sig. Om det var af privat lyst eller der stak andet bag.hvem vidste?

Ved spille maskinerne stod Millicent og heppede på Maude.Enorme summer blev hurtigt ædt op, men Maude var helt upåvirket.
Pludselig standsede hun og så på Millicent.
" ræk mig dit håndled" sagde hun, imens hun spændte et armbånd i hvidguld af, med fire store diamanter på.
" Dette vil se smukt ud på dig....du må beholde det" sagde hun og hapsede det fast om Millicents lyse håndled.
Millicent så helt forkert ud..." Jeg ..jeg kan ikke tage imod dit armbånd, Maude.D- det er meget sødt af dig...men det...det går altsår ikke"

Havde Andrija ikke brugt en masse år på at øve sig i sine facader, var han eksploderet så huset var gået op i røg. Det kunne godt være at han ikke før havde set kvinder som meget, ud over sjov underholdning, men han mente nu alligevel ikke at de skulle sælges som vare. I hvert fald ikke væsner. Mennesker var en anden sag, for de ville alligevel krasse af indenfor nogle år.
"Det er vel sjovt det her ..." Lød det afslappet fra Andrija, der slog sig ned i en stol og tog et glas, for at hælde op til sig selv. "... du er ikke den første der spørger efter hende ... og skal jeg fortælle hvad der skete med den sidste beljer? ... lad os bare sige han tog lyntoget til den næste verden."
Skødesløst hældte Andrija glasset i sig. "Men der er selvfølgelig en forskel denne gang ... der er tale om penge ..." Igen hældte han op til sig selv, for så at rejse sig op og spankulere rundt i pajsestuen. "... men en million for et knald? Tror du vi snakker om en normal luder? C'mon. Hun er meget mere værd." Begyndte han at vrænge, mens han bundede det næste glas og nød den ildebranden i halsen.
"Faktisk er hun så meget værd, at du slet ikke vil kunne betale dig fra det med penge - så nej. Ingen million til mig." Med de ord satte han glasset fra sig på en tilfældig flade, for så at gå ud til damerne. Men inden han han forlod rummet, stoppede han i døren: "Jeg tror også du må finde en anden sammenarbejdspartner omkring dine andre tøser."

Cliff havde set afslaget komme.Det var vel som forventet. I første omgang.
Han pattede på cigaren og blæste skødesløst røgen ud, men ikke i Andrijas retning, ud til siden.
" Andrija....jeg er ikke ude på at fornærme dig.Og ....jeg vidste ikke du havde fået sådan et tilbud før. Jeg forsikrer dig , det er ikke ofte....og en million er mange penge .Måske du vil tænke det igennem igen?"
Cliff måtte kæmpe lidt med at kontrollerer han temperament, Andrija gik ham på nerverne.Han skulle jo for helvede havde den blonde vampyr med sig.
" Ingen normal luder? Nej....de får sku klikke en million...tænk...Andrija....tænk...en million, og du skal ikke løfte en finger"
Cliff rejste sig og gik efter Andrija.
" Kan vi holde de to ting adskildt? Hmm...rygtet havde det ellers at du ikke var en blødsøden tøffelhelt, men en man kunne....handle med"
Cliff overhalede Andrija , med et par skrit..." Nuvel...vi finder damerne og forsætter vores aften et andet sted" forslog han.

Da de kom over til spillemaskinerne , kiggede Millicent på dem begge.Cliff så en smule anspændt ud.
Andrija kunne hun ikke aflæse.
Hun skyndte sig over ved Andrijas side og stak armen under hans. Der var noget ...anderledes ved Cliff nu.
Han virkede som han var vred under overfladen.
" Hey...er du okay?" Viskede hun i Andrijas øre.
" eller skal jeg give ham bank for dig " forsøgte hun joke.
Om hendes led, dinglede stadig det værdifulde armbånd, hun havde endnu ikke fået låsen op.det var stort set umuligt med kun brug af een hånd.

Andrija trak let på skuldrene, mens han forlod lokalet og gik tilbage til damerne. Han sendte et stort smil til Millicent, som han tog imod og gav et let kys. "Jo, men det må du da alligevel gerne - give ham nogle tæsk." Det sidste sagde han højre, bare lige for at få Cliff til at høre det.
"Har i vundet noget?" Han skiftede emne og kiggede på spillemaskinen, men det så ikke rigtig sådan ud. Var det korrekt, ville han skifte udtryk, som om det virkelig ærgede ham. "Skal vi tage tilbage til bordet?"
Var de tre andre interesseret i det, ville Andrija med armen omkring Millicent føre hende tilbage og slå sig ned på sin stol. Der ville han trække Millicent ned ovenpå sig. "Tag det smykke af." Bordrede han lavt, ind i Millicents ører.
Han gad ikke have hu skulle have noget af Cliffs på, heller ikke selvom det ikke var ham hun havde fået af den.
"Smil Cliff, du overlever nok." Kastede han over til den modsatte mand, mens han snuppede champangeflasken og drak, før han tilbød den til Millicent. "Lad os få det bedste ud af aftenen."

Cliff var tilfreds med at Andrija ikke hastede væk og havde afbrudt at samtale.
Så var der måske alligevel håb. Om ikke andet fik de måske lov til at lære hinanden bedre at kende?
Cliffs øjne veg ikke fra Andrija, da de stødte til damnerne. Selv ikke da han kyssede Maudes kind, kunne han undlade at holde øje med Millicent og Andrijas arm omkring hende.
Maude fik et anerkende blik af Cliff. Han holdte af at gøre hvervningen af en kvinde til et fællesprojekt. Maude kunne måske ikke gennemføre, men helt passiv behøvede hun ikke at være. Og
var Andrija interesseret i at lege med, så kunne det arrangeres...men det var kapitel to. Nu skulle han først havde tilladelse til Millicent.

Millicent skyndte sig af nive Andrija i læben, og tysse på ham .
Han ønskede at Cliff skulle høre det, og hun undrede sig hvorfor ?

" Maude har ikke vundet ...men du ved ..så har hun jo held i kærlighed " smilede Millicent opmuntrende til Maude og Cliff.
Hendes øjne gled op på Andrija. Virkede han ikke i bedre humør ?
Millicent rankede ryggen og lagde kort sin kind mod hans bryst.

" Jo...det lyder dejligt" hun var helt med på den. De havde ingen fælles venner....Zoran kunne ikke lige betegnes sådan.hun havde set ham een gang...og det var den eneste. Amy var hans gamle frille og Andrija og Diego kunne ikke snuppe hinanden. Måske kunne de lave venner nu?
Det mindede hende om et normalt liv og et normalt forhold, så hun var glad inden i, da Andrija ledte hende tilbage til bordet.

" Eh..?" At hun skulle sidde på hans skød kom bag på Millicent.
Men Cliff var ved at skænke op i deres glas og Maude lige oppe ved stedets DJ og bestille noget musik med go i.
Hun kunne da godt sidder hos ham, selv om hun ikke forstod hvorfor.
Det virkede mere intimt og det var ikke noget hun ellers dyrkede offentligt.
Men...ja...de skulle hygge sig og have en glad aften.
Andrijas stemme i hendes øre, fik de små hår, på hendes lyse arme , til at rejse sig.
Kommanderende var han, men hvad der lå under var uvist.
Millicent lukkede luften mellem hendes pande og Andrijas, og hviskede i hans øre...
" Det er en gave " hun rynkede undskyldende sine bryn og så bedende på ham.
Hun skulle nok få afleveret armbåndet...så snart hun fik det af, men de skulle ikke lave en scene over det.

Millicent lo da hun fik flasken med champagne. Nu begyndte det at ligne noget.
Om en flaske eller to kunne hun få taget billederne. Sendt dem afsted, uden det virkede mistænksomt at hun havde knipset dem.
Og så kunne Mother afkræfte at der var noget galt med deres nye søde venner.
Hun tog en stor tår, og strøg håndryggen over hendes glinsende læber bagefter.
" Selvfølgelig overlever Cliff...ellers må han jo drikke af mig...så han overlever" klukkede hun , uden at ane hvad Andrija fablede om.
Cliff hævede sit glas til Andrija..." your lucky" mimede han og vidste Andrija ville opfange det.
Maude vente tilbage og begyndte at fortælle om noget stand up hun havde hørt.
Det var ret underholdende og Millicent nød at sidde hos Andrija ...og hygge sig, og le.
Cliff var høflig og den perfekte vært. De fik lov at drikke af flasker og hvad end de ville . Efter lidt tid ville Millicent forsøge at rejse sig fra Andrijas skød, og sætte sig over ved Cliff. Hvis Andrija tillod det.
Det ville være under påskud at skulle vise ham og Maude et billed af....Senka.

Det huede ikke just Andrija at Millicent ikke ville tage smykket af, men han var heller ikke interesseret i at lave en scene så han var tavs og lod hende drikke og socialisere. Selv sad han stille og kommenterede kun i ny og næ. De andre syntes at klare den fint med at finde alverdens kedelige emner de kunne snakke om. Minder om tur forskellige steder hen og alt muligt andet tjavs som Andrija absolut ikke så interesse i at snakke om.
Han døsede næsten hen, til Millicent gjorde klar til at rejse sig op. Det overraskede Andrija at hun var så ivrig efter at snakke med ham - og mere til. Han var overbevist om at det ikke var tilfælde hvis hun vidste hvad hans arbejde var, men det havde han ikke tænkt sig at afsløre endnu. Ikke med mindre det blev nødvendigt. Ingen grund til at bruge beskidte tricks - endnu.
En smugle modstræbende lod han hende gå over til hans nye ven. Selv trak han mut en flaske over til sig, som han fyldte sig godt med. Først da han følte sig lettere beruset stoppede han. der var slet ingen grund til at drikke sig så langt væk at han ikke kunne nå at handle hvis Cliff skulle til at finde på løjre.

Millicent forlod det varme skød. Det havde ellers været dejligt at sidde hos ham, langt mere end hun ønskede at indrømme. Det var naturligvis helt normalt at man fandt glæde i at sidde hos sin kæreste, det VAR sådan set tilladt – og rimeligt hensigtsmæssigt, kunne man argumenterer for. Men mellem Andrija og Millicent var så meget mere på spil, altid. Den usynlige skrift mellem linierne, den lille kamp om at have eller afgive magt til modparten. Og hun ville ønske hun var bedre til at holde på den, overfor ham. Derfor var hun lidt beklemt ved at kunne lide det så meget.
Millicent fik skruet sig ned ved siden af Cliff og ud af hendes lille taske, trak hun sin mobil.
Hun krydsede fingre for hun ikke kortsluttede den nu, det ville være SÅ nederen.
Hun trykkede et par gange og fremviste som en stolt mor, billedet af Senka ” Jeg fik ham af Andrija…men han er lidt større nu ” forklarede hun , og smilede kærligt tværs over bordet til Andrija. Hmmm, han så ikke ud til at være heeelt i fest humør.Stædige rad.
Cliff og Maude syntes det var en dejlig hund , og Cliff fortalte at han havde en stor gård med heste, hvis Andrija og Millicent havde lyst til at komme og se?
Millicent indledte en lang forklaring på hvordan hun havde taet billeder af Senka, og at iphone havde et SÅ godt camera…”Nu skal i bare se…” Hun holdte sin mobil i udstrakt arm , og lænede hovedet op af Cliffs skulder..” Smil, så tager vi lige et selfie…de jo noget så trendy ” da det likke klik lød, strøg Cliff en hånd over Millicents hår.
Hun skyndte sig at aflede, ved at bede Cliff rykke nærmere Maude, så hun lige kunne tage et af dem også.
Bagefter vimsede hun over til Andrija, og plantede sin bagdel på hans lår igen.
Hun knipesede et billede, hvor hun lænede sig frem og kyssede Andrijas kind, og da hun sænkede hånden , hviskede hun i hans øre… ” Lay of the boose, Luzar…du skulle gerne holde et par timer endnu”
Cliff sad lidt og betragtede de to…og da han fik Andrijas opmærksomhed sagde han med lav stemme ” 1.5 mill ” Selv om musikken støjede, ville Andrija kunne mundaflæse, og også se alvoren i Cliffs øjne.
Millicent så det også og spurgte forundret Andrija… ” 1.5 …for hvad ?” Hendes øjne søgte Andrijas.

Maude var ved at få champagnen i den gale hals..hun begyndte at le….” Vi kan da også bare gøre det til…et fælles projekt….bare for fornøjelsens skyld ” hun blinkede til Andrija og skålede igen.

Andrija koncentrerede om sig om at drikke mere, mens Millicent stolt viste Senka frem og begyndte at snakke om alt muligt teknisk, hvor han selv stod af. Han gad slet ikke høre på det og forstod heller ikke hvorfor man skulle høre det. Var det ikke overflødigt?
Da de begyndte på at tage billeder, pressede han kæberne utilfreds sammen, men holdte sine skulende blikke for sig selv. Først da hun kom tilbage til ham, vågnede han op og var helt klar på at tage billeder. Netop som Millicent ville kysse hans kind, drejede han hoved for at kysse hende tilbage. Selfies med sig selv kunne han nu godt lide.
Glæden blev dog brudt da Cliff ville byde mere. Andrija kiggede tavst på ham, før han så sukkede højlydt. Måske var det på tide at bryde juleglæden. "Millioner for dig. Cliff har ikke helt forstået at han ikke alle piger kan sælges til en pris."
Andrija var klar til at få dem zappet væk, hvis Cliff pludselig ikke længere kunne lide deres leg. Det ville Andrija dog se som et nederlag for manden, for tænk at skulle hidse sig op over sådan en lille ting. Var han ikke en forretningsmand der kunne holde masken?

Millicents smil blev stort, da Andrija 'spolerede' billedet.
Hun grinede og knipsede et par mere , imens de kyssede.Billederne endte op vind og skæve og det gennemgående tema var ' halv'...altså en halv Andrija, et halvt ansigt, en halv Millicent eller noget ande halvt.Men det var sjovt.

Millicent lagde kameraet i tasken igen og da hun så op, var der en tavs krig mellem de to mænd. Andrija så ud til at overveje noget. Noget som Millicent slet ikke rummede fantasi til at forstille sig.
Da han sprængte ballonen, så hun ind i de stålgrå øjne af hans....var tavs....bare kiggede ind i hans øjne...og så ...begyndte hun at skrald grine.
Hendes hånd blev lagt over munden først, og så fik Andrija et blødt dask på hans skulder bagefter.

" Årh seriøst....hvor er i dog åndsvage. Du har helt ret at jeg ikke er til salg....og jeg garanterer dig at ingen ved deres fulde fem, ville give millioner for en pige, om det så var selveste Marilyn Monroe eller Betty Boob" klukkede hun.

Det var bare som om at stemningen var en smule anspændt.
Hun så over på Cliff. Han var da godt nok en anelse sammenbidt nu.
Og Maude....Maude prøvede at føre sig selv usynlig.
Hun vendte blikket tilbage til Andrija...hendes stemme var denne gang tøvende og rystede en smule. Noget i Cliffs blik skræmte hende....lidt.
Var manden komplet sindsyg eller hvad?

" Sig det er løgn " kommanderede hun hårdt til Andrija , imens armbåndet strålede smuk om hendes led, i skæret af de levende lys.

" Hør nu Millicent...det er ikke som det lyder....jeg ...lidt selvskab i et par timer og du kan brødføde hele fucking Etiopien, er det så slemt?" Hans øjne blev lidt stramme..." det er jo ikke KUN mig der ville nyde det, så meget kan jeg garanterer!"
Cliff så fast på Andrija, imens Millicent skulle samle sin tabte underkæbe op..
" Sig mig Andrija...lader du en pige træffe dine beslutninger nu? " en udfordring lå i Cliffs stemme. Herre gud, der var ingen ring på deres finger, og så vidt han vidste var Andrija Luzar singel efter en forlist forlovelse, muligvis med vampyren der?

Cliff smed et bundtet penge bundt på bordet. " 2 Mill...men så er aftalen at Millicent ikke taler om hvad der er sket de to timer! Overhovedet...heller ikke til dig Andrija. Hvad der sker i mit rum....bliver i mit rum....2 Mill...og jeg lover ikke at skade hendes på nogen måde." Bedre kunne Cliff nok ikke gøre det.
Fandt Andrija på at afslå, ville Cliff rejse sig...sige koldt til Maude at hun skulle gå op og vente på ham.
Så snart hun var drønet afsted, ville han gå over til Andrija.
" Dette er ikke slut.... Hun har noget jeg vil have....og så er den ikke længere! Du hør fra mig!" Og så marcherede han ud.

Andrija nød i fulde drag at se Cliffs udtryk. Han næsten smilede sageligt af det, men beholdte dog sin maske så der ikke var nogle undskyldning for at eksplodere. At Cliff var så hurtigt til faktisk at fortælle hvad det handlede om, kom bag på Andrija, men det betød kun godt for ham. Derfor sad han uden et ord og lod manden snakke ud. Først da bolden åbenlyst blev kastet over til ham, svarede han med en rolig næsten afslappet stemme. "Syntes du jeg har spurgt om hendes mening? Jeg har bare informeret hende om hvad der forgår, ikke andet."
Det var normalt ikke nemt at imponere Andrija, men at Cliff lige havde to millioner i baglommen, det fik ham næsten til at tabe underkæben. Han gloede på posen, både med forundring og stor interesse, men trods beløbet var fordoblet var Andrija stadig ikke interesseret i at leje Millicent ud.
"Det er fint du kan betale med det samme, men jeg tror desværre ikke den går. Jeg flere problemer end du kan tælle til, når det kommer til Millicent, så jeg tror ikke endnu et vil se særlig godt ud på hylden." Forklarede han høfligt og betragtede så Cliff med et udtryksløst ansigt, da han rejste sig op og hylede op.
Da han var gået vente Andrija opmærksomheden imod Millicent: "Han må være godt gal, ligefrem at glemme to millioner i rene kontanter. Skal vi tage ud og bruge nogle af dem?" Et skævt smil hang i hans mundvige, før han blidt puffede hende væk fra sit skød, så han kunne tage posen. "Du kan komme i pengebad ..." Lød det lidt efter.

Cliff havde ikke meget love tilovers for Andrija og havde øjne kunne mase folk flade, ville Andrija få en pandekage til at ligne en oppustet spærreballon, så mast ville han være .
" Fint...i aften er det dig der følger Millicent hjem....næste gang kan du tilføje MIG til din liste over problemer" sluttede han af.
Cliff var meget utilfreds med den drejning aftenen havde taget.
Han SKULLE have haft Millicent med sig...ja ja...lidt hygge hejsa og en homerun havde han fandme ikke undladt, men der var også et arbejdsstrejf over det. Og en stor del af hans generøse pengetilbud var sponsoreret....problemet var bare at selv. Ikke Cliff vidste hvem der stod bag. Hvem der ønskede at få fingerne i pigen.
Han var stort set også ligeglad, han havde bare set sit snit til at nyde hende og få lidt...fulbyrdet sex , for den del af det havde skam været sandt.
Den aften var det ikke sjovt at være naboer til Cliff og hans kone. Der skulle jo afreageres somehow....og det gjorde han så.

Millicent så måbende til og da hun endelig var i stand til at få lyd på sine tanker, små brokkede hun sig..." hvad fanden var det lige der skete..manden er jo..syg! " hun så på Andrija..." ALDRIG skal sådan noget overvejes...og hvorfor. Tilkaldte du egenlig ikke en ambulance til ham, han skal da indlægges på røde papir" plabrede hun løs.
En smule opgivende så hun på Andrija.Han tog som altid det hele i stiv arm.
" Penge bad? No nooo , vi skal afleverer de penge, Luzar...der skal ikke bruges en rød reje af hans penge. lig dem sammen og put dem i min taske" lød ordenen og så fik Andrija en lille mavepuster, da hun klaskede tasken ind mod hans mave, åndsfraværende.
" Andrija....jeg skal lige have min mobil og ...ja undskyld...jeg er nød til lige at tjekke min syge tantes facebook...eller noget" hun gad ikke engang lyve rigtigt...hun skulle sende de billeder til Mother.Og hun håbede at få nogle brugbare oplysninger om den idiot i retur.

"Jamen det er jo ikke engang hans penge!" Brokkede Andrija sig tilbage og skulede olmt til hendes taske. "Han har sikkert fået dem igennem sit trafficking med kvinder, hvilke var derfor han opsøgte mig i første omgang. Han ville vide om Salles kunne bruge lidt billig lækkert arbejdskraft." for at Millicent ikke skulle få det helt forkerte indtryk af ham og hans forretning, skyndte han derfor at tilføje: "Selv kan jeg ikke bruge det, men måske mine kollegaer kan."
Måske betød penge ikke hele verden for Andrija, men det betød meget og at se to millioner euro flyve ud af vinduet, kunne han ganske enkelt ikke. Derfor holdte han på sin pose og ville Millicent forsøge at få dem væk fra ham, ville han træde uden for hendes rækkevide. Ville hun fortsætte med at prøve, ville han zappe sig væk. Hen til en af sine banker, hvor han så ville sætte pengene ind. Ganske god fortjeneste på sådan en aften, mente han selv - og gad hun ikke tage pengebad, var det også hendes egen skyld.
Imens kunne Millicent så klare sin syge tante. Han var ikke specielt nysgerrig efter hvad det var hun ville, han ville bare have pengene. Så kunne han måske købe et nyt ur - eller noget andet legetøj. Der skulle jo også være lidt sjov i livet.
Efter pengene var sikret, på den ene eller anden måde, minde Andrija Millicent om at hun skulle finde på noget de skulle lave. Nu havde de jo 'været i byen'. Hvad var så efterfølgende?

"Trafficking ?" Man skulle ikke lytte længe for at finde hendes mening o den sag. Tonefaldet var ret klart og Millicent satte hænderne på sine hofter. " køb og handlen med kvinder i nød? Nej NU stopper festen !" Slog hun fast. Det eneste der vel overgik dét var handlen med børn.
" hvis jeg nogen sinde finder dig igang med eller bare noget der er tæt på det der , så bliver det slut. Handel med kvinder ? Det er til at brække sig over "
Millicent tænkte ikke på at man kunne sige det samme om måden både hun og Andrija spiste på . Men de skulle jo have mad for at leve - man skulle ikke handle Med kvinder.
Og hvis det var hvad Cliff levede af , skulle hun nok få ham ned med nakken. Libra måtte have noget snavs på ham.
Hun skulede til pengene ... " GLEM DET ANDRIJA , vi skal ikke have hans lorte penge. Vi kan tage den med , men se skal returnerer til ham. Eller til velgørenhed. Vi beholder dem ikke. " hun var besluttet og Andrija zappede sig væk i nogle minutter, hvor Millicent mente han gemte dem et sted. At beholde pengene kunne også tolkes som at have accepterer handlen - helt helt forkert signal dér.

Hun fik sendt sine billeder til Libra og satte sig ned, til Andrija igen vendte tilbage. Han kunne måle sig med en Jedi i hast , Andrija smilede hun , da han stod foran hende.
" jeg har da ingen ide ... Men vi kan altid bide julen i røven , købe og skrive nogle
julekort ?" Forslog hun. Alt for at
virke normal. " Og ellers kan vi bare sige godnat for nu ? " hun ledte efter signaler på hvad der trak i dæmonen.

"Julekort?" Lød det fra Andrija, som om han aldrig havde hørt ordet før. Det var ligefør han spurgte om hvad det var.
"Lad os gøre det." Kom det lidt efter, før han snurrede rundt på hælen og spankulerede ud fra lokalet og ud af hotellet. Der vinkede han en taxa til side, så de kunne komme ind til byen og få købt disse julekort. På hotellet vidste han at der var et par kuglepænne med logo på, så det så han ikke som en nødvendighed at købe mere af.
Nede i den nærmeste kiosk tog han Millicent med ind i den svære beslutning om hvilke kort han skulle købe til sine søskende. Selv forslog han et med en snemand og og nogle skovdyr, men han vidste ikke rigtig om det ikke egnede sig. Var for lidt julet.

Millicent strålede nu som en lille julestjerne. At hun kunne overtale ham til noget der bare lugtede af jul var en god overraskelse. Det gik op for hende at hun ikke vidste om dæmoner holdte jul ? Om Andrija gjorde? Det måtte hun jo se at få afdækket.
Nede i kiosken snusede hun lidt rundt. Hendes familie skulle hun ikke kontante , de troede hun var død. Men altså Gordon , Jose og Diego - og måske hendes boss Watson? Hmm Jose havde ikke været hjemme længe og Diego rejste rundt, så der ville måske være omsonst at prøve få en hilsen igennem? Hun skulede til Andrija. Hn ville nok ikke have noget imod hun skrev til dem. Hun gik ikke i seng med sine venner - i modsætning til andre.
Hun listede sig ind på Andrija bagfra og kiggede nysgerrigt på de kort han holdte i hånden. " De ser fine ud " lød dommen. Hun kyssede ham på halsen . Alene det fact at Andrija Luzar stod og valgte julekort med hende , var hun helt høj af. Det var en smule kært efter hende mening.
Selv tog hun et med en julemanden der havde en halvpåkæædt nissepige på skødet , et med et smult levende lys der brændte under en stjerne himmel , og er hvor Dracula har nissehue på og ser alt andet end farlig ud. Det første til Diego , det andet til Jose og det sidste til Gordon.
" Skal jeg også skrive et til dig ? " spurgte hun og møvede sig ind foran Andrija .

Andrija kiggede lidt på Millicent, før han så trak på skuldrene. "Hvis du vil." Selv var han dog ikke interesseret i at skrive tilbage, for det ville blive alt for besværligt at finde på noget at skrive. Det skulle blive svært nok med hans søskende.
Efter kortene var købt, ville Andrija hjem og skrive dem. Det skete på hurtigere vis end da de kom frem. Med en arm omkring Millicent kom de hjem i en fart. Selv slog han sig ned ved skrivebordet på hotelværelset, hvor han så ville se hvad han kunne flette sammen. Efter et par minutter kaldte han på Millicent. "Hvordan starter man et kort? Skriver man til, kære eller noget helt andet?"
Efter at have fået sit svar, satte Andrija sig så til at skrive det. Derefter sad han så stille igen og gloede ud i luften, til han skulle have Millicents hjælpe igen. Hvad skulle han skrive? Han manglede indspiration og kunne han ikke få det hurtigt, droppede Andrija kortet og ville hellere 'lege' noget andet.

Millicent smagte lidt på ideen om at skrive kort til Andrija. Hun endte med at vælge det fra. Ikke fordi hun ikke ville , men der var een ting der var som en lille torn i hendes følsomme øje, og hvorfor dog prikke til den , når man kunne undlade. Hun ville alligevel aldrig indrømme den var der eller hvad der havde sat den der.

" Naaa ,du kan få et kys under en mistelten eller noget " lo hun og lod Andrija bibbe dem tilbage til hotellet.
Hun fik hurtig skrevet sine egne kort.
Og hurtigt gik det op for hende at det måske var første gange ever , Andrija skulle skrive et julekort.
Hun ville slet ikke drille , eller lave sjov. Han virkede dejlig - og sej og hun kunne godt lide den tillid han viste ved at blotte en ' ikke stærk' side ved sig selv overfor Millicent.

" Dit forhold til både Dajana og Zoran er jo godt og i er søskende , sååå Kære er en god start" smilede hun og purrede op i hans bløde hår , inden hun lod ham i skrive fred - igen.
Men hun vendte tilbage igen og stirrede på en blankt kort.
Og så på Andrija. Du milde hvor han kæmpede her. Hun skulle lige vende det hele engang. Det skulle jo være en hilsen fra HAM og ikke en fra ' millicent' - så det skulle ikke være hendes ord der prydede kortet.
Og de ville nok gå i chok koma når de modtog en hilsen fra ham.

Men armene omkring hans hals og hænderne trykt mod Andrijas bryst . Stod hun bag ved ham med hagen på hans skulder.
" Ved du hvad ... Hvis du skriver kære Zoran , glædelig Jul og så bare Andrija .... Eller ønskes du af Andrija.... vil være perfekt. "

Hans hjerte bankede lokkende mod Millicents håndflader og hun strøg kort over brystet på ham et par gange , inden hun trak hænderne til sig med et lille klem på hans brede hårde skuldre.

"Er det nok?" Andrija havde altid haft den opfattelse af at julekort skulle være meter lange og være fyldt med alverdens mærkelige ting, men kunne det hele klare sig med et par få ord, var han tilfreds. Derfor fik både søster og bror den identiske samme besked, bortset fra navne var anderledes.
Første julekort i mange hundrede år. Andrija var stolt. Det var ligefør han viste dem frem til Millicent. "Vi glemte at købe frimærker." Lød det så tænktsomt fra ham, mens han betragtede sine mesterværker. Det var dog ikke noget han ville gøre mere ud af, så han lod kortene ligge på bordet.
Ligesom mange andre hoteller befandt der sig en minibar på værelset, den syntes dog ikke at være så interessant som han havde håbet, derfor fandt han på at et bad ville være på sin rette plads. Havde Millicent derfor ingen andre planer, ville han gå ud til bruseren. Det med badekar var ikke rigtig hans kop te, ikke når han faktisk skulle blive ren.

"Jeg synes det er fint . Du er ikke typen der bruger et kort til at gøre status over året der er gået eller typen der bliver sentimental og krænger alle dine følelser ud. Meningen med et julekort bør være at man viser folk de har været i ens tanker - og hjerte - og det gør du ved at sende en hilsen" smilede hun.

Millicent samlede kortene op fra bordet og lagde dem i sin taske , sammmen med også hendes egne.
" Jeg skal nok få dem postet. Har du egenlig skrevet sin egen adresse på din søsters kort , eller regner du med hun er smutte til jul ?" Kom Millicent i tanker om.

Andrija gik i bad og Millicent nærmest kastede sig over hendes mobil. Var der noget fra Mother? Noget om Cliff Richard ?
En skuffet og temmelig utålmodig Millicent måtte lægge mobilen væk.
Der var kun een SMS - objekt undersøge nærmere. Stod der.
Millicent spejdede mod badeværelset. Skulle hun suse ned og tjekke op på Senka ? På den anden side , så ville hun nok have svært ved at efterlade ham. Og de ville aldrig tillade hun kom med Senka i favnen - op til et værelse.
" Skaaaaat"kaldte hun ud mod Andrijas bad.
Hun listede lidt nærmere ..."kunne du lokkes til at buzze ned og hente Senka til mig ? Kan han ikke sove her i vores seng med os ?" plagede hun. " altså ikke lige NU vel, bare når du er færdig " kvidrede hun. Hun savnede den lille varme klump.

Andrija havde sendt kortene hjem til sine søskendes faste bopæl, for han havde ikke nogle idé om hvor de befandt sig henne i verden. Nogle gange var de hjemme og andre gange var de et helt andet sted i mange måneder og var slet ikke til at få fat i. Det var dog som regel omvendt, når det handlede om kontakt. Andrija var ikke selv så god til det.
"Jo, kan jeg godt, men det er dig der tager dig af hotelejeren når han er ved at eksplodere." Lød svaret fra bruseren, der i selv samme øjeblik blev slukket. Efter et par minutter kom Andrija ud fra badeværelset og fes hen for at få noget tøj på. Han gik ikke ud fra at de skulle ud og lege mere rundt, så han trak i et par bløde bukser og en hoodie. Den lyserøde skjorte blev lagt langt væk. Nu var den ikke helt ubrugt, så kunne han godt glemme den.
Efter at have fået nogle sko på, forsvandt Andrija ned til Senka, hvor han brugte et par minutter til at blive alene med den evigglade hund, der var begejstret over at se ham. Da der var mulighed for det, forsvandt han med hunden op på deres værelse, hvor hunden blev sat på gulvet. Den havde dog hurtigt øjet sengen og var i lynets hast oppe på den.