The Naked Truth - Lawrence

De havde vidst begge fået hvad de netop havde brug for. Cinderella var selv i allerhøjeste grad tilfreds, om end forpustet og så en anelse træt. Hun var dog næppe færdig for i dag, for hun havde savnet ham, og sex var vidst deres måde at sikre sig at alting var i orden.. det der at snakke var de ikke så gode til desværre.

Mens han fik lidt tøj på stod hun og betragtede ham mens hendes puls til stadighed piskende af sted akkurat som hendes blod piskende gennem kroppen og alt i hende snurrede rundt. Hun var ærlig talt ikke kommet ned fra den lyserøde sky. Hans spørgsmål gjorde dog i mellemtiden, og hun sank en klump. "Synes du ikke det er for tidligt?" det var ikke så meget et spørgsmål som det var hendes egen mening. De havde kendt hinanden i to måneder, at flytte ind var nok lidt for hurtigt. Ja hun vidste han ikke brød sig om det sted hun boede og det faktum at det var ejet af hendes ven.. en fyr.. men sådan var det nu bare.

Snart fik hun samlede sit eget tøj op og trak dog kun sine trusser på. Hun snuppede hans skjorte og trak den over sig.. uh den duftede af ham, lækkert! Hun smilede ved hans ord, et skævt og uskyldigt smil. "Jeg har ingen ide! Men jeg ved at det ikke er den eneste knald for i dag..." svarede hun friskt og smed tøjet fra sig inden hun satte sig på sofaens armlæn mens hun så mod ham med hovedet en anelse på skrå og tænderne der bed let og lokkende i hendes underlæbe.

Lawrence fulgte efter hende i mod stuen og smilede kort for sig selv, han nød at hun var tilbage, at være sammen med hende og den tilfredstillelse han havde i sin krop var bedre end noget andet. Han satte sig i sofaen da hun gjorde og et skævt smil voksede frem på hans læber: "Du lovede at give mig besked, jeg tager ikke stilling til om det er tidligt eller ej. Det er et ja eller nej spørgsmål" sagde Lawrence blot.

Med nogen ting var han ganske hård og firkantet, og om hun ville bo ved ham var bare et spørgmsål om hvorvidt hun havde lyst eller ej og absolut intet andet, ikke i følge ham ihvertfald: "Well og hvad er så din plan for resten af tiden?" spurgte han med et lille skævt smil.

Det va rjo trods alt hende der mente hun havde planer, så Lawrence ville om ikke andet lade hende føre noget af de mange ting han selv havde i tankerne, lige nu nød han bare at hun var tilbage ved ham. Han lod en hånd lægge sig i hendes og flettede let sine fingre ind imellem hendes, han havde brug for at mærke hun stadig var der.

Hun sukkede og bed sig i underlæben mens hun overvejede sit svar. Ja hun skulle have tænkt over det, men så skete der alt muligt og hun havde ikke tænkt over det. Eller jo, og hun var kommet til den konklusion at det var for tidligt. "Så er mit svar nej, jeg vil ikke flytte ind hos dig endnu" svarede hun tøvende. Hun anede ikke hvordan han ville have det med det svar, men han havde selv bedt om et svar.

"Vi kunne starte med at få bikset noget mad sammen, jeg er hundesulen!" erklærede hun ærligt. Hun havde ikke spist særlig meget over de sidste par dage, hendes appetit havde ikke just været den bedste. Så... hun syntes de skulle lægge ud med mad. "Så kan vi se skod-tv, og snave bagefter" tilføjede hun drillende.

Hans hånd fandt snart hendes, og hun fjernet blikket fra hans kønne ansigt og så ned mod deres hænder som deres fingre flettede sig ind i hinandens. Et smil krydsede hendes læber og hun kravlede op på skødet af ham uden at gøre sin hånd fri fra hans. "Du har vidst savnet mig.." sagde hun drillende og kyssede ham blidt på læberne.

Det svar hun gav ham var ikke hvad han havde lyst til at høre og egentligt så var han heller ikke sikker på om han så meget som orkede at kommentere det: "Hmm okay" var hans eneste svar, havd skulle han sige. Han kunne naturligvis begynde at udspørge hende om alverdens grunde til hendes afvisning, men på den anden side så kunne han også bare ignorere hendes svar, hvilket var det som han for nu valgte.

"Well jeg er ikke den store TV nørd må jeg nok indrømme" sagde Lawrence i et skævt smil: "Tror den sidste film jeg så var .. Starwars" sagde han, og det var alligevel en del år siden: "Og jeg faldt i søvn inden slutningen" bekræftede han let og trak på skuldrende, film og TV havde aldrig rigtigt været ham, så skulle det være en eller anden fornuftig dokumentar: "Mad er en god idé" sagde han og kyssede hendes læber.

Da hun kravlede over ham kunne et lille grin ikke undgå at slippe hans læber: "Well det troede jeg du havde gættet da vi trådte ind af døren" sagde han og gengældte ømt hendes kys, han var meget glad for at hun ikke var så på ham, ikke noget hun udtrykte ihvertfald.

Hun behøvede end ikke et svar, hun kunne se at han ikke var begejstret for hendes svar. Selvfølgelig var han ikke det! Han havde bedt hende flytte ind og hun havde svaret nej. Der var bare flere ting, og hun følte ikke det var det rette tidspunkt; de kendte knap nok hinanden og når de hverken var i et forhold eller hun var hans sub. så virkede det bare mere underligt. Man flyttede trods alt ikke sammen bare sådan uden videre. Hans svar var kortfattet, og hun gad ikke diskuter det.

"Starwars?! Det er noget bæ, selvfølgelig faldt du i søvn" svarede hun som om det var helt normalt. Mange derude ville sikkert være uenige med hende men hun hadede Starwars! De var dog enige om maden.. og hendes mave rumlede en smule nu hvor mad blev nævnt. "Kan du lave mad?" spurgte hun. Hun havde svært ved at se ham stående i et køkken med forklæde på og i færd med at bikse noget sammen.

"Det havde jeg skam også, jeg kan bare godt lide at påpege det" svarede hun og lod deres læber mødes i et ømt kys. Hun havde savnede ham noget så meget. Langsomt snoede hun hænderne om halsen på ham og trykkede sig ind mod ham.

Lawrence smilede kort da hun snakkede om Starwars: "Well så er det nok derfor jeg også har glemt handlingen" sagde han blot og nød at hun sad så tæt på ham, hun var altid velkommen til at være tæt på ham, for hun var uden tvivl den eneste person han sådan rigtigt havde følt sig tæt med, de havde en følelsesmæssig kontakt, også selvom de som sådan ikke åbnede sig for hinanden: "Om jeg kan lave mad? Naturligvis!" sagde Lawrence.

Hvis han selv skulle sioge det så var han faktisk god til at lave mad,d et var oftest bare fordi han ikke havde lyst til det med sådan en travl hverdag, han var ofte meget træt når han kom hjem og han var derfor glad for han havde folk som Ella og Andrea omkring sig.

Lawrence lod sine hænder hvile på hendes ryg som hun sad over ham og gengælde rolige hendes kys med en rolig og sensitiv snav, han var også meget glad for at have hende tæt på. Deres følsomhed var bygget på sex og nærhed, hvilket måske var derfor at det nogengange gik skævt for dem, normale mennesker valgte jo trods alt at tale om sig selv og hinanden, men deres samtaler var ikke specielt dybe.

Hun nikkede med et alvorligt blik. Starwars var altså det værste hun havde det nogensinde... hun kunne ikke komme på noget der var værre faktisk. Hun havde aldrig set en hel film eller haft en alvorlig samtale. Men nu var hun Heller ikke en af de nørder der ikke kunne tale om andet når de først gik i gang.
Snart snakkede de om noget ganske almindeligt, nemlig madlavning. Hun smilede underholdt ved hans svar. "Så lav mad til mig!" svarede hun med en træk undertone. Hun gad da godt se ham tøffe rundt i et køkken i bar overkrop og lave mad og være lækker på samme tid!

Hun selv kunne da lave mad.. men det var ikke det bedste i verden hvilket nok skyldtes de manglende ressourcer gennem hendes liv. Men nu boede hun i en lækker lejlighed og var faktisk begyndt at øve sig.. mest for at få tiden til at gå med noget.

Deres kys fortsatte, og udviklede sig til et snav. Hun havde ikke lyst til at bryde det, og da han ikke gjorde så hun ingen grund til at gøre det selv. Måske burde de snakke mere, lære hinanden at kende, men tingene syntes at gå galt når de først talte og derfor forsøgte de sig på denne måde. Men var alt det de havde kun fysisk? Hun følte noget for ham, det var bare svært at sætte ord på hvad et præcist var. I øjeblikket var hendes fokus alt sammen ved hans læber, og hans hænder der vandrede over hende og sendte en ild gennem hende.

"Hvad vil du gerne have?" spurgte han med en rolig og let flabet stemme som hun bad ham om at lave mad, Lawrence var faktisk god til at lave mad og han ventede lige nu kun på at han kunne vise hende at han faktisk havde flere talenter. Lawrence var som sådan ikke sulten, og da slet ikke når han sad sammen med en skøn kvinde som hende.

Han var altid glad for at have hende i nærheden og især nu efter deres korte brud, så havde han endnu mere brug for at holde hende tæt ved sig og det var nok også netop derfor han ikke var begejstret for tanken om at hun gerne ville bo i lejligheden alene, frem for sammen med ham. Lawrence ville heller ikke afbryde kysset, han nød at kysse hende og bare at mærke hende.

Lawrence havde det fint med de ikke snakkede, han hadede at snakke for i hans hoved skabte det kun probelmer. Lawrence var ikke god til at kommunikere to veje, han var god til at sige ting ogs få dem til at blive som han ønskede.

Hun så overvejende ud ved hans spørgsmål. "Lige med mad, er jeg ikke den kræsne type... så du må gerne overraske mig" svarede hun drillende. Løgn var det dog ikke, Cinderella var ikke den kræsne type hvad mad angik, ikke sært når mad havde været en sjældenhed i hendes liv det meste af tiden. Som yngre havde hendes bror sørget for at hun fik nok, senere da han forsvandt havde hun sultet og måtte arbejde for føden hvilket ikke var blevet til spor meget.

Han gjorde ikke mine til at stoppe kysset og hun gjorde det derfor dybere. I øjeblikket kunne maden vente lidt, for hun havde ham lige hvor hun ville have ham..hvad hun heller ikke lagde skjul på. Som ham havde hun brug for at mærke ham, og virkelig vide at de var okay. Men var den det? Pludselig følte hun for at spørge, blot for at være sikker!

Kysset blev derfor langsomt brudt og hun så op på ham ude gennem de tætte vipper med et noget så sødt og uskyldigt udtryk. "Er vi okay..?" spurgte hun forsigtigt mens hun nussede ham så blidt og kærligt over brystet.

Lawrence smilede og nikkede så, jamen så skulle han da nok forsøge at give hende en overraskelse. Lawrence var måske ikke den fødte kok, men der var da visse ting han var blevet god til at lave, normalt når at Ella ikke var i nærheden så valgte han bare at spise rugbrød eller noget andet simpelt, for det var sjældent han gad stå og lave mad til sig selv. Heldigvis var det ikke så ofte han ikke havde en hushjælp på om aftenen, men lige netop i dag var han næsten glad for at der ikke var nogen i huset.

Lawrence nød deres kys, det var sjældent han bare sad og nussede med nogen, men det var faktisk lige før at han fandt det hyggeligt: "Ja er vi ikke? Det har været dig der ikke var været okay" påmindede han hende, det var jo hende der var skredet og gået amok, Lawrence havde ikke været sur på hende på noget tidspunkt, han havde blot været frustreret.

Han gad ikke rejse sig lige nu, han orkede ikke at lave mad, han nød bare at sidde tæt med hende og han lod derfor også sine hænder hvile på hendes lår imens han kiggede i mod hende: "Jeg er okay ihvertfald" konstaterede han med et roligt smil.

Rugbrød? Havde hun haft adgang til penge som ham havde hun da helt klart brugt dem til at bestille mad udefra de aftener der ikke var hushjælp. Den luksus var dog ikke tilfaldet hende hvilket trods alt ikke var så sært. Trods det.. var rugbrød lidt for tørt for hendes smag, om end hun da ville forstå pointen. Dovenskab længe leve.. eller hvad? Han var trods alt ikke doven, det var hun tværtimod! Det ville bestemt ikke gøre hende noget at være en af de der hollywood fruer. Kedeligt, men altså.

Hun kunne godt forestille sig at han ikke var typen der nussede om en kvinde, men han var nu god til det! Hun nød det i al fald. Svaret der faldt fra ham var trods alt rigtigt, om end hun alligevel skar en grimasse. "Det er vel rigtigt.." mumlede hun dæmpede. Hun lænede sig frem og gade hovedet mod hans skulder. Et svagt nik var hendes eneste svar på at han selv var i okay, det var beroligende.

Armene slog hun rundt om ham og med fingerspidserne nussede hun ham på halsen. Det var helt underligt sådan som hun havde det med ham omkring sig, de følelser og fornemmelser drev hende til vanvid. Igen flyttede hun på sig, pressede læberne mod hans skulder i et blidt kys og nussede ham i håret.

Lawrence smilede som hun sad ved ham: "Vi får aldrig mad" sagde han drillende, lige nu nød han bare at sidde så tæt med hende og bare slappe af, han havde været en smule sulten for ikke ret længe siden men det var som om hans krop havde glemt det faktum at han burde få noget at spise, for lige nu var det eneste der sådan rigtigt var i hans tanker nemlig hende og det faktum at han gerne ville være sammen med hende resten af livet.

Lawrence lod en hånd glide op af hendes ryg og let nusse den imens han sukkede dybt, hvor var det skønt at sidde og han orkede slet ikke at rejse sig op: "Du må aldrig skride igen... Jeg ville aldrig gøre noget for at såre dig" sagde Lawrence roligt.

Han ahvde aldrig været utro, han havde ikke engang overvejet det. Han var typen der altid gjorde sit bedste for ikke at skuffe de folk han var omkring og da slet ikke folk som hende som han rent faktisk holde meget af: "Har du ikke kontakt til din familie, egentligt?" spurgte han, ja når det kom til stykket så kendte de jo ikke hinanden ret godt.

"Nej..." medgav hun. Stod det til hende ville hun ikke flytte sig ud af flækken! Mad føltes ikke spor vigtigt i øjeblikket og hun ville på ingen måde flytte sig... hun sad lige så godt og behageligt på hans skød.

Læberne flyttede hun fra hans skulder ved hans ord, og hun så op mod ham igen. Et kys blev trykkede mod hans mundvig inden hun sukkede og rettede sig op for bedre at kunne se på ham. "Jeg har ikke lyst til at skride. Hvis du vidste hvordan jeg havde det, hvad jeg føler.." et suk brød hendes læber da hun tydeligvis opgav at forklar det og blot rystede på hovedet og bed sig i underlæben. Det var bare svært at tro at hun oprigtigt interesseret sig for hende... men hun vidste at han gjorde!

Pludselig spurgte han indtil hendes familie hvortil hun så overvejende og tøvende ud et øjeblik. "Min far skred inden jeg blev født, så ham har jeg aldrig mødt. Min mor er enten død eller ligger og rådner op et eller andet sted.. min bror skred bare en dag og jeg har ikke set ham siden." forklarede hun dæmpede. Så nej, hun havde ikke kontakt til sine søskende.

Lawrence var glad for at hun var enig og han betragtede hende derfor roligt: "Så fortæl mig det” sagde han da hun snakkede om han ikke vidste hvordan hun følte, nej det gjorde han ikke for mange ting vidste Lawrence måske om kvinder, men han var ikke tankelæser. Hvilket til tider ærgede ham en del, for det ville nok gøre en del ting mere praktiske. Han havde ikke siddet så tæt og bare snakket med nogen i meget lang tid, ja han kunne ikke engang huske at ham og Madison nogensinde havde siddet sådan, det var en underlig fornemmelse og alligevel virkede det bare helt naturligt for ham.

"Det er jeg ked af at høre" sagde han roligt da hun talte om hendes familie og han kyssede så blidt hendes læber, hans familie var også en smule underlige til tider, men han elskede dem alle og de var gode mennesker. Især Lawrence's søster Kate var han meget glad for, de to havde et godt forhold også selvom hendes liv var en del anderledes end han.

Lawrence kom til at tænke på sit soveværelse og det faktum at han ikke ville have Cindy derind, gad vide om det ville skabe drama på et senere tidspunkt, han vidste det ikke men han satte pris på at hun accepterede hans grænser ligesom han accepterede hende: "Hvad så nu?" spurgte han roligt og hentydede til deres forhold, nu hvor hun ikke ville flytte ind med ham.

Fortælle ham hvad hun følte? Hun anede end ikke hvordan hun skulle gøre det eftersom hun ikke selv forstod det helt præcist. Derfor slap endnu et suk hendes læber og hun tyggede et øjeblik på sin underlæbe mens hun overvejede sit svar. "Der er svært at forklar.. jeg forstår det end ikke selv." svarede hun med endnu et suk inden hun prøvede igen. "Jeg føler bare at jeg konstant har brug for dig, din nærhed. Selv nu hvor vi sidder så tæt sammen følesans det rart, men ikke nok.." hun vidste ikke om det overhoved gav mening eller om hun talte fuldkommen sort.

Hun nød hans læber korte berøring af hendes og smilede svagt. "Det skal du ikke være. Du har været mere familie for mig end dem på den korte tid vi har kendt hinanden" svarede hun ærligt. Det havde han! I det mindste havde ham bekymret sig om hende uden at kende hende, og så havde han allerede brugt vildt mange penge på hende. Nok han var rig og de penge ikke var meget i forhold til hvad han ejede, men det betød noget for hende.

Angående hans værelse, så ja, hun respekteret hans grænse. De kendte hinanden så list trods alt og hun ville ikke presse ham. Det vigtigste var vel at de sov sammen alligevel. Naturligvis var hun nysgerrig, men det var ikke noget hun ikke kunne udholde. Ved hans spørgsmål vendte hun blikket mod ham og trak på skuldrene. Et drillende udtryk strejfede hendes blik igen "Nu...? Mere hed og intens sex.." svarede hun med en intens og drillende tone. Hvad der ellers skulle ske anede hun ikke, han var hjernen her.

Lawrence smilede roligt som hun talte: "Jeg ved godt hvad du mener..." sagde han med en rolig stemme, for han havde det på samme måde. Han kunne meget godt lide hende og han havde svært ved helt at placere hvilke følelser han havde for hende, han vidste bare at hun var noget specielt for ham. Men han var også bange for hvad det kunne betyde for fremtiden, for han ønskede ikke at ende lige så langt nede som dengang han havde mistet Madison, han ville ikke lade det ske igen.

"Det var ikke det jeg mente" sagde han roligt og smilede let som han lod en finger køre ned af hendes kind: "Jeg mener hvad nu... Du vil ikke bo her, kommer du så bare forbi engang imellem?" spurgte han roligt. Lawrence var en mand der levede for tal, orden og struktur og det faktum at han ikke kunne have orden og struktur over et menneske frusterede ham, selvom han jo godt vidste at det var ganske umuligt.

"Men det var da ikke et dårligt foreslag" pointerede han og lod en hånd ae hendes lår.

Hun smilede ved hans svar som gjorde hende helt så glad. Hvis han vidste hvad hun mente måtte han vel have det på samme måde. Ja det var skræmmende for hun anede virkelig ikke hvad det betød! Disse følelser var helt nye for hende, ingen havde fået hende til at føle sådan før og hun var derfor forvirret og bange for fremtiden. Som han vidst også var det.

Hun så skuffet ud ved hans svar og surmulende en smule, hans strøg af hendes kind var dog behagelig; hvilket hun ikke kunne ignorer alligevel. Han fortsatte og hun nikkede svagt "Jeg kommer når du vil have det, og du kan også bare komme når det passer dig.." svarede hun med et skævt smil. Hun forsøgte vel at få det til at lyde godt og ikke så forfærdeligt som hun inderst inde havde det med det. Skulle hun have gået med til at flytte ind? Tanken gjorde hende en anelse usikker, hun skubbede den dog øjeblikkelig bort.

En blid latter brød hendes læber ved hans svar. "Nej vel...? Jeg synes endda du skulle gøre noget ved det.." svarede hun drillende og dog blidt mens hun trykkede et fløjlsblødt kys mod hans mundvig og lod næseryggen stryge ham langs kinden og kæben.

Lawrence smilede godt: "Babe, jeg kommer altid når det passer mig" sagde han og vidste godt han nok ikke mente det samme som hende, men han morede sig alligevel en smule ved tanken. Han var glad for deres forhold som det var, men han ville gerne have mere. Han vidste bare ikke hva det mere for, måske det netop var fordi de var så dårlige til at være i psykisk kontakt.

Lawrence overvejede hendes ord, egentligt burde han sige nej og bede hende tage noget at spise, men som altid så orkede han ikke at kommandere med hende og havde det fint med at have hende tæt, bare sidde med hende i den bløde sofa og bare nyde hendes selskab: "Well.... Nu siger du intens.." sagde han som var det en udfordring, dog havde han ikke det i tankerne som hun måske troede eller frygtede.

Lawrence lod to fingre presse op imellem hendes ben ganske kort, for at advare hende krop om hvad der måske ville komme og han vendte hende så rundt og lagde hende ned på ryggen i sofaen og lagde sig med et ben over hende, hvilende på en albue ved siden af hende, heldigvis var sofaen liiige præcis bred nok. Han kyssede roligt hendes læber som han lagde sin overkrop halvt ind over hende og lod en hånd køre op og ned af hendes ene side i en nussende bevægelse, han nød virkeligt hendes nærhed lige nu.

Hans svar som tydeligvis intet havde at gøre med det de snakkede om endte med at få hende til at bryde ud i latter. "Så charmerende og fræk De dog er Mr. Watson. Men... jeg elsker når du kommer.." hvis han skulle være all dirty, så kunne hun altså også spille det spil!

Mad var vigtigt, lige nu var det dog glemt! Det kunne vente, at dø af sult ville hun trods alt ikke komme til. Hans ord gjorde hende straks nervøs og dog forsøgte hun ikke at give udtryk for det. I stedet for mødte hun roligt hans blik.

Hun fornemmede pludselig hans hånd mellem hendes ben oh stivne omgående. Underlæben blev fangede mellem hendes tænder det ene øjeblik, mens pulsen steg. Pludselig vippede han hende om på ryggen i sofaen og var over hende sekunder efter. Hendes blik hvilede på ham mens hun endnu engang mærkede de velkendte forandringer i kroppen når han var så tæt på hende og betragtede hende med det blik han nu gjorde. Øjnene gled dog i da deres læber mødtes, og hun tillod sig både at nyde og dvæle ved kysset... samt nyde hans hånds strøg over hende.

Lawrence vidste ikke hvad han havde lyst til at lige nu, for nu var han bare glad for at være tæt på hende, at føle hende og bare nyde hendes fantastiske krop og nærhed. Hun var så småt og yndefuld og han kunne aldrig rigtigt få nok af hende. Hun havde kun hans skjorte på og naturligvis sine trusser, imens han kun havde bukser på. Et tydeligt tegn på at det ikke var ret længe siden han havde været over hende sidst.

Lawrence lod en hånd glide op under hendes skjorte og lod let sin håndflade omslutte hendes ene bryst som han roligt masserede imens han gjorde kysset dybere og lod langsom sin tunge massere hendes, hun var så dejlig sensuel og lige nu kunne han mærke alt varmen i sin krop vende tilbage.

Han slap hendes læber kun for at bevæge sig ned på hendes hals som han roligt kyssede og lod sin tunge glide hen af hendes hud og gjorde grebet om hendes bryst en smule mere bestemt.

Der var egentlig sært som man kunne komme til at holde så meget af en person på så kort tid. Lawrence betød omvurdering en del for hende, og det var ikke kun fordi han havde reddet hende ud af det lorteliv hun havde haft, men fordi han var så god. Dæmoner var ikke så slemme som eventyrene gav det udtryk af, men nu havde hun heller ikke mange af hans art at sammenligne med. Det korte af det lange cardigan, at hun holdt af ham! Ord var som sædvanligt unødvendige mellem dem, deres blikke og kroppe talte vist for dem. Blidt løftede hun hånden og strøg ham over kinden. Nød fornemmelsen af hans skægsstubbe, bløde lune hud og ikke mindst at mærke hans høje kindben under hendes fingre.

Hendes hånd fortsatte deres strøg over ham, kysset gjorde han dybere hvor deres tungere snoede sig om hinandens og fik udøvet deres magi. Snart sneg hans hånd sig ind under skjorten som jo var hans, hun mærkede den glide hen over hendes maveskind så blidt og forsigtigt mens berøringen sendte en ild igennem hende kun for at slutte af med at lukke sig om hendes ene velformede bryst. Kysset blev afbrudt da et suk forlod hendes læber og hun spandt nydelsesfuldt under hans alt for blide behandling af hende. Hun var så vant til at man var hårdhændet af hans blidhed tog pusten fra hende.

Kysset blev hurtigt genoptaget, blev gjort dybere og hans hånd om hendes bryst blev blot det mere bestemt. Hendes øjne gled i, hånden der havde hvilet mod hendes kind gled nu op og lukkede sig om hans hår som hun blidt trak i.

Lawrence vidste godt han var sød af en dæmon at være, men på den anden side så vidste han også at han havde mange træk fra en dæmon, hans dominante adfærd, hans udseende som han jo trods alt selv havde valgt og det faktum at han havde magi der kunne udnyttes til mørke ting, men det var meget meget sjældent han brugte sine evner, for det meste gjorde andre folk jo tingene for ham.

Han smilede kort da hun måtte stoppe kysset for let at stønne i mod ham, han nød at ligge så tæt med hende, nød virkeligt at hun gav efter under sig og han lod sin hånd glide ned af hendes mave igen og trak hendes trusser ned over hendes knæer i en hurtig bevægelse og efterlod dem så ganske hurtigt.

Lawrence lod sin hånd glide tilbage til hendes underliv og masserede hende roligt inden han indsatte to fingre i hende og begyndte at bevæge dem roligt og masserene og lod sine læber kysse hendes hals ganske roligt og sensuelt: "Jeg elsker dig..." sagde han helt stille og blev næsten chokeret over sine egne ord, men det var faktisk sandt, han elskede hende meget højt og han var nok endeligt klar til at indrømme det overfor sig selv.

Cinderella kunne lide alt ved ham... ja der var i alt fald ikke noget hun kunne sætte en finger på. Han var speciel, og det var ikke kun fordi han passede så godt på hende og tydeligvis ville have hende for sig selv, men også fordi han bare virkede perfekt på alle måder.

Der gik ikke spor lang tid inden han havde flyttede hånden ned over hende igen. Ubesværet fik han fat ved kanten af trusserne og trak dem af hende. Hun løftede op i bagdelen for at hjælpe ham en smule inden han trak dem ned over hendes knæ og hun fik puffede dem af det sidste stykke. De var knap kommet af inden hans hånd atter gled over hende og ind mellem hendes ben. Et nyt støn blev kvalt og hun spandt under hans intense berøringer så intimt. Sekunder efter pressede han to fingre op i hende, og stønne hun havde kvalt brød nu hendes læber.

Hans masserende kærtegn drev hende halvt til vanvid og hun både stønnede og gispede. Det var svært at tænke en sammenhængende tanke, og da slet ikke da hans læber fortsatte deres vandring over hendes hals og ligeledes pirrerede hende. Ordene der brød han læber kom i mellemtiden bag på hende, hun blev øjeblikkeligt helt stille og anede ikke hvordan hun skulle reagere på disse tre ord som hun ellers aldrig havde troede hun nogensinde ville høre. Hvordan hun selv havde det var hun langt fra sikker på, og hun var selv endnu ikke klar til at indrømme noget for ham. Derfor vendte hun hovedet til side, og fangede hans læber med sine.

Lawrence kyssede intenst hendes læber som hun drejede hovedet og han lod sin tunge danse med hendes, langsomt og intimt imens han fortsætte sine bevægelser med hånden der var skjult imellem hendes ben og den anden hånd holde hans vægt. Han elskede hende rent faktisk, og han var blevet chokeret over sine egne ord. Men det var sandhed, hun var en fantastisk kvinde og med tiden var han ikke bare begyndt at holde af hende - men så meget mere, hvilket forvirrede ham.

Lawrence trak sin hånd til sig og tog fat om hendes ene hånd og førte den ned til hans skridt så hun kunne mærke hans erektion presse i mod hendes hånd igennem hans bukser. Til tider savnede han rummet, han savnede den magt det gav ham og til tider var det også underligt at vende sig til denne nye livsstil, men han elskede hende og han ville prøve det bedste han overhovedet kunne for at gøre hende glad.

Lawrence hjalp med sin frie hånd, den der ikke støttede hans vægt, til at få sine bukser knappet op og bed hende så i underlæben imens han trak den i mod sig og langsomt slap.

Han tog helt pusten fra hende ved kysset han straks tog imod og gjorde dybt og intenst. Hun næsten smeltede bort under han ved alt hvad han gjorde ved hende. Det var helt vildt med alle de sanseindtryk han dog kunne vække i hende. Han stoppede heller ikke med at pirre hende med fingrene som fik alle musklerne i hendes underliv til at trække sig sammen om ham.
Han var virkelig ikke ene om at være forvirret i øjeblikket, hun forsøgte selv at lade som ingenting men det var svært. Manden havde lige fortalt hende at han elskede hende og hun havde end ikke kommenteret det!

Pludselig trak han fingrene ud af hende og fangede i stedet hendes hånd. Den blev flyttede ned til hans bukser hvor hun tydeligt kunne mærke hans erektion presse sig mod stoffet. Hun kærtegnede han blidt, drillende og dog begærligt inden han slap hendes hånd og selv gav sig i kast med at få bukserne af.

Hans læber slap ikke hendes et eneste øjeblik hvor han tilmed nappede hende i underlæben. Hun sukkede lod ham og hjalp ham af med bukserne nu hvor hun var blevet helt utålmodig efter at mærke ham i sig.

At han tilsidesatte nogle af sine egne behov for hendes skyld var hun vel godt klar over. Og hun havde jo opfordrede han tidligere til at tage hende med ned i kælderen hvor han blot havde ignoreret hendes ord... så hun undgik at nævne det igen lige nu