The Naked Truth - Lawrence

Lawrence tog sine bukser af igen, det var jo trods alt det eneste han ahvde fået på efter de havde været nede i rummet. Han var glad for hende og han ønskede hende kun det bedste, derfor stolede han også på hende fordi at han håbede hun forstod at hun altid kunne være ærlig overfor ham.

Han gik under vandet sammen med hende og bemærkede hvordan hun gispede over følelsen: "Det er okay... De er væk om et par dage, så skulle du være klar igen" sagde han blot og smilede skævt til hende. "De minder dig om at jeg ejer dig..." tilføjede han og lod let sine hænder berøre hendes mærker inden han lænede frem og kyssede hendes læber.

Egentligt havde han slet ikke yst til at være færdig med hende, han elskede hende jo og han ville bare gerne være tæt på hende, især nu hvor han havde været så tæt på at miste hende.

Ja hun vidste jo godt at mærkerne ville være væk om et par dage, og ja de ville helt klart minde hende om det han havde gjort og at han ejede hende. Det gjorde ondt at blive ejet af ham, hvordan mon andre kvinder havde holdt det her ud. Hun frygtede lidt for hvordan hun skulle gentage det her, især sådan som han formulerede at hun ville være klar igen om nogle dage. Ville han så slæbe hende derned igen?

Hans læber mødte atter hendes igen, hun gengældte kysset, og holdt det et langt øjeblik. Hvor hun dog elskede når han var blid og blød. Det her var den fyr hun kendte, ham hun havde set i kælderen var en helt anden, fremmed og skræmmende fyr. Hun sank en klump, og brød kysset med et svagt suk.

Hun vaskede sig forsigtigt, hendes hud var så følsom og ærligt kunne hun ikke holde længe under vandet inden det blev for meget. Hun endte derfor med at træde ud af kabinen igen knap fem minutter efter.

Lawrence nød at stå at kysse hende og lige nu følte han at hans indre var langt mere roligt end det havde været i lang tid. Rummet gjorde noget specielt ved ham og gav ham nærmest en forløsning som han ellers kunne mangle i hverdagen, også selvom han måske ikke helt ville være ved det. Som hun steg ud af badet gjorde han det samme, han tørrede kort sit hår og satte så et håndklæde omkring livet.

"Lad mig smøre dig ind" sagde han roligt, og tog fat omkring en creme der stod på øverste hylde i badeværelset. Han lod den hvide masse gnide sig ind i sine hænder: "Jeg skal nok være forsigtig" sagde han stille og håbede at hun trods alt stolede på ham, som han stolede på hende. Han elskede hende højt og var kun interesseret i det aller bedste for hende.

Han lod sine hænder køre rundt omkring hendes nakke og hans hvor der var mærker efter halsbåndet, Ned af hendes krop, bryster og mave hvor at mærkerne fra pisken var, og ud til hendes håndled til hvor hendes læderbånd havde siddet. HAn ville bare gerne at hun havde det godt, og dog vidste han godt at denne ømhed ville stå på et par dage, og han ville ikke presse på. De fleste af hans submissive ville blot ignorere smerten.

Nu hvor hun stod med ham under badet og mærket hans læber mod sine var det sol at kysse en helt anden mand end hun havde oplevede i kælderen for kort tid siden. Det her var den fyr hun kendte, og hvor var det dog sært at vide han kunne være to så vidt forskellige personer.

Hun tørrede forsigtigt sin krop da hun kom ud af bruseren og bed den sviende fornemmelse i sig. Han ønskede at smøre hende ind hvortil hun så overvejende på ham. Han lovede dog at være forsigtig og hun gav ham derfor lov da hun simpelt smed håndklædet til side. Han var forsigtig og blid, og igen overraskede det hende at han var disse to personer. For Gud skyld, han var trods alt den der var skyld i hendes mærker.

Snart gjorde han sig færdig "Tak" sagde hun blidt inden hun trak i hans t-shirt igen. Stoffet var blødt, alligevel kradsede den mod huden. Sekunder efter stod de atter i soveværelset og hun tørrede håret hurtigt og alt andet end grundigt inden hun kravlede op i sengen. Hun ømme de sig svagt inden hun lagde sig i fosterstilling.

Lawrence fulgte efter hende ind til soveværelset og han lagde sig så roligt under dynen som hun stille placerede sig der. Han var glad for at være i hendes selskab og lige nu ønskede han for alt i verden at deres forhold ville vare i mange år fremover. Lawrence betragtede roligt hendes figur og var en smule bange for at trække hende ind til sig som de lå i sengen. Han havde som altid lyst til mere men han vidste også godt at han måtte være retfærdig og lade hende ligge.

"Jeg elsker dig..." hviskede han roligt til hende og lod en hånd stryge over hendes kind, hun var uden tvivl en meget smuk kvinde og han kunne ikke forstå hvordan han nogensinde havde ladet hende gå, han ville være god ved hende og gøre sit bedste for at hun altid var glad: "Du burde stadig flytte ind" bad han roligt.

Han vidste godt at hun jo ikke engang have set hans soveværelset endnu, men dette sted var også meget hemmeligt for ham og han ville helst ikke skræmme hende, desuden var han dårlig til at vise alle de dårlige og uhyggelige sider af sig selv.

Han fulgte med og lagde sig k sengen hos hende. Hun lukkede øjnene så de lange vipper fejede ned over hendes kindben inden hun igen åbnede øjnene og så op mod ham. Deres blikke mødtes og hun smilede svagt til ham, træt. Hun behøvede ikke spørge, vidste at han ville have mere. Hun var ærlig talt for udkørt og død og øm til at kunne tage endnu en omgang.

Endnu engang sagde han at han elskede hende, og endnu engang svarede hun ikke. "Det er for tidligt Lawrence..." gentog hun for gu vidste hvor mange gange. Hun kunne ikke flytte ind, det kunne hun bare ikke.

At hans soveværelse var lukket område artede hun ikke, hvad kunne være værre end hvad han allerede havde vist hende. Det kunne umuligt være værre end smertekammeret. Hun vendte sig om på siden, ømede sig svagt og lukkede øjnene.

Lawrence ville ikke presse hende mere, men hans mavefornemmelse fortalte ham at noget var galt. Han var ike sikker på om det var rummet der havde gjort det, om det var hans tilstedeværelse eller om hun måske var ved at være træt af ham. Men han kunne mærke at noget var forkert i forhold til hvad det plejede at være. Hun havde lovet ham at sige hvis noget var galt og han stolede på at hun ville holde det, såfrem at dette var tilfældet.

Lawrence var ked af at stemningen var på denne måde da de skulle sove, og Lawrence lukkede roligt øjenen som hende, med en arm omkring hende og lod sig falde i søvn. Han havde dog svært ved at sove og han følte at dæmoner jagtede ham som han sov, dæmoner fra fortiden som han aldrig talte med folk om.

**

Da klokken var halv fire stod han roligt op, han kiggede i mod hende som hun lå og sov, han rejste sig stille og gik så ud af værelset og ned i stuen, han ahvde brug for at sidde for sig selv. Han sukkede let og tog et fotoalbum frem som han begyndte at bladre i, han havde brug for at tænke.

Hun kunne stadig ikke fortælle ham at det hun havde oplevet i kælderen med ham havde været ubehageligt. Meget ubehageligt endda, hun ønskede virkelig ikke at skulle gennemgå det igen. Hun sank en klump ganske svagt inden hun blot forsøgte at overgive sig til søvnen, og ganske langsomt, gjorde hun dette.

Hvad klokken var, anede hun ikke. Hun vågnede pludseligt ved at hun frøs. Det var nyt, hun plejede ikke at fryse når Lawrence sov hos hende, derfor opdagede hun hurtigt at han ikke lå hos hende. Hun kom derfor hurtigt ud af sengen og så sig forvirret omkring. Hvor mon han var? Hun smuttede hen til døren, gøs svagt af kulde og skyndte sig ud af værelset på jagt efter ham. Mon han var okay? Det tog hende ikke mange skridt at konkludere at hun var helt stiv i kroppen og hun havde ondt!

Hendes søgen ledte hende snart nedenunder til stuen, her fandt hun ham siddende i sofaen med noget mellem hænderne. Uden at ville det endte hun med at snige sig derhen, og kiggede ham kort over skulderen kun for at opdage at han sad med et album mellem hænderne.