The Naked Truth - Lawrence

Hun gengældte kysset han trykkede mod hendes læber, gjorde det dybere og mere intenst mens hun nød de dybe og rolige stød. Tunge støn brød hendes læber mens han drev hende godt og grundigt til vanvid men på den mest skønne måde.

Tempoet steg jo tættere på klimaks de begge kom. Hendes greb om ham blev strammere, hendes krop blev varmere hvor et tyndt lag af sved lagde sig over hendes hud som hans stød sendte hende tættere og tættere kanten.

Hans læber gled fra hendes og ned over hendes hals som han trykkede sig i bund. Hun kom i et tungt gisp og pressede kroppen mod hans inden hun faldt træt og udmattet mod madrassen. Endes vejrtrækning helt ude af kontrol, hendes krop dirrende efter forløsningen.

Hun gengældte kysset han trykkede mod hendes læber, gjorde det dybere og mere intenst mens hun nød de dybe og rolige stød. Tunge støn brød hendes læber mens han drev hende godt og grundigt til vanvid men på den mest skønne måde.

Tempoet steg jo tættere på klimaks de begge kom. Hendes greb om ham blev strammere, hendes krop blev varmere hvor et tyndt lag af sved lagde sig over hendes hud som hans stød sendte hende tættere og tættere kanten.

Hans læber gled fra hendes og ned over hendes hals som han trykkede sig i bund. Hun kom i et tungt gisp og pressede kroppen mod hans inden hun faldt træt og udmattet mod madrassen. Endes vejrtrækning helt ude af kontrol, hendes krop dirrende efter forløsningen.

Lawrence smilede kort for sig selv som han flyttede sig fra hende og rulled eom på ryggen ved siden af hende. Han lagde en hånd på sit bryst og trak roligt vejret, han kunne godt mærke at han var blevet forpustet, men det var nu dejligt alligevel. Bare at vågne, bare at nyde livet sammen med hende og bare at have det godt i dejligt selskab.

"Hvad vil du have til morgenmad??" spurgte Lawrence med et roligt smil og kiggede så over til hende, Ella var jo på arbejde igen og Andrea sikkert også, så nu kunne de få nærmest lige hvad de ville spise. Desuden havde de jo ikke fået ret meget dagen før, og Lawrence kunne ihvertfald selv mærke sin mave rumle.

Han huskede dog stadig ahn havde lovet hende en tur i rummet,han var dog ikke sikker på om han ville gennemfører det eller ej.

Hun lå i flere øjeblikke og forsøgte at få vejret. Hun lukkede øjnene mens han rullede væk og lagde sig ved siden af hende. Hun vendte blikket mod ham med et stort smil om læberne og nød at se ham så forpustet og vide hun var årsagen til det.

"Lidt mere af dig..." svarede hun kækt igen og blinkede drillende til ham. Hun vendte sig om på siden og lagde sig tæt ind til ham igen og kyssede blidt hans biceps. "Hvor ofte træner du?" spurgte hun oprigtigt interesseret i svaret. Han var jo et lækkert syn, men det var måske ikke så tit han gjorde hvis han i det hele taget gjorde. Som dæmon havde man måske skills.

Angående rummet tænkte hun ikke lige på det i disse øjeblik. Morgenmad og lidt mere nuseri ville bestemt ikke gøre hende noget.

Han smilede let ved hende spørgsmål: "Et par gange om ugen" sagde han roligt ved hendes spørgsmål: "Heldigvis kan jeg jo selv vælge form" sagde han i et lille grin. Hans menneskelige skikkelse var hans hovedsaglige form, heldigvis var den blevet ganske god, for han havde ikke selv valgt den. Desværre valgte man jo ikke altid selv udseende, men han klagede nu ikke.

Lawrence kiggede i mod hende: "Du burde virkeligt også spise mad engang imellem" sagde han i et drillende grin, mad var jo trods alt vigtigt. Lawrence tænkte skam på rummet, han tænkte meget tit på det rum. Det var nok en del af hans sjæl der lå gemt dernede.

Men han ville faktisk hellere mangle en del af sin sjæl end at han ville mangle hende - for et eller andet sted, så var hun en stor del af hans sjæl og han havde ikke nogensinde lyst til at leve uden hende igen.

Så han trænede! Skønt "Jeg gad godt se på dig mens du trænede" svarede hun drillende og blinkede kækt til ham. Sikkert et lækkert syn! Åh det kunne være en fræk ting! Trænede han herhjemme eller hvordan? Hm... måske skulle hun lurer lidt mere på ham!

"Jeg er da ikke mager, og jeg spiser... nok.. desuden, du holder mig i gang, og mæt... på mange måder.." svarede hun drillende og nussede ham blidt på brystet som hun lagde sig tættere ind til ham. Det var sandt! han holdt hende i gang, og det var lige før hun var helt smadret når de virkelig havde haft gang i den hele dagen!

At han havde det med hende som han havde det med sin sjæl.. det var alligevel ret voldsomt! Så meget havde ingen ofrede for hende før, aldrig nogensinde! Han ville ende med at overvælde hende fuldkommen skulle hun finde ud af det.

Lawrence grinede: "Yeah det kan du godt glemme" drillede han og vendte sig rundt for roligt at kysse hendes kind, hun skulle ikke sidde og se på ham som en eller anden dårlig porno film, det var ikke hans stil. Han sukkede kort imens den ene af hans hænder endnu hvilede på hans brystkasse og han kunne mærke at hans hjerterytme så småt var begyndt at smile normal igen.

"Well det ændre nu ikke på at du burde spise" sagde han og kyssede hendes pande som hun lagde sig ind til ham, det var meget underligt for ham bare at ligge og vide at han ingenting skulle, han havde jo faktisk fri og han... Ja han skulle jo ingenting.

Ikke andet end at være sammen med hende, slappe af og bare nyde det faktum at hun var i hans liv: "Så... Hvad er dagens planer?" spurgte han roligt, nu var det jo oprindeligt hende der skulle planlægge denne dag og han var derfor håbefuld på at hun stadig havde noget i tankerne.

Hun lo dæmpede ved hans svar. Det kunne ellers være sjovt. Dårlig porno film, måske ... på den anden side havde han måske ret.. Han skulle i al fald ikke opdage i hvor dårligt form hun selv var. "Hvor er du kedelig..." drillede hun i stedet.

"Jeg burde så meget.." hun lukkede øjnene og slappede af i hans favn, kærtegnede ham let på brystet og nød fornemmelsen af hans hjerte under sin hånd. "Jeg elsker fornemmelsen af dit hjerte... din duft" hun lød helt fjern og dvælende men hun lukkede øjnene og blot lå og klæbede til ham

Snart spurgte han om sagens planer og hun sukkede dæmpede. "Vi kunne lægge ud med at gå i bad, så morgenmad... og så ... kunne vi måske..gå ned i kælderen?" hun kunne lyde ivrig så ofte som hun nævnte det, men ærlig talt var hun bare nervøs og ville gerne konkludere om det var noget for hende eller ej.

Lawrence smilede roligt til hende, og nød at mærke hendes berøring, han kunne godt lide når hun rørte ved ham. Han var glad for at hun var tæt på ham og han håbede inderligt at hun følte det samme for ham som han følte for hende, for han var meget glad for hende - mere end han måske turde indrømme. Dog var han begyndt at turde indse det og håbede jo så egentligt bare på det bedste.

"Rummet?" sagde han overrasket over at hun stadig var med på den idé: "Grænser?" spurgte han med det samme, det var fint at hun ville derned, men han ønskede ikke at overskride grænser som hun måske ville have, hun havde jo før haft en del og han kunne knapt huske dem alle.

Lawrence nikkede dog blot: "Men det lyder som en fin rækkefølge" sagde han med et smil og forsøgte så at komme op at sidde, han kunne virkeligt godt bruge at komme i bad lige nu, han lugtede af hende, af sex og af sved. Ikke ligefrem det som gjorde en sulten.

Hun nikkede blot da han spurgte til hans smertekammer. .eh... legerum. "Grænser? Jeg ved det ikke... jeg vil bare ikke have du skære i mig, eller binder mine øjne..." svarede hun bare. Ting fra dengang hun havde mødt den vampyr som havde yndet at binde og torturer hende i sin kælder. Dårlige minder.

Han kæmpede sig på benene, hun fulgte hans eksempel om end i en doven og træt bevægelse. "Jeg fatter ikke du er så morgenfrisk!" udbrød hun med et gys inden hun vimsede ud af sengen og mod badeværelset. Håret faldt i kaskader om hendes skuldre, ryg og bryster mens vingerne et kort øjeblik blev foldede ud og rystede inden de forsvandt af syne igen. Hun strakte sig dovent inden hun smuttede ind på badeværelset og tænde for vandet i bruseren. Hun orkede ikke et karbad.

Lawrence grinede let: "Det er mine forældre også, det må ligge i generne" sagde han i et lille grin. Hans forældre var morgenmennesker og han var altid blevet jaget tidligt op om morgenen der hjemme. Hvilket mindede ham om at han snart burde finde tid til at besøge sine forældre. Men han syntes bare at Cindy og hans arbejde tog alt hans tid og egentligt ville han heller ikke have det på nogen anden måde.

Lawrence gik efter hende ud på badeværelset, og tog sine bokseshorts helt af, de hang lige nu et sted halvvejs nede om hans ben: "Well jeg skal nok prøve at komme i tanke om noget, men jeg vil helst ikke at du bliver.. Alt for.... Ja chokeret" sagde han og prøvede at finde ord for hans bekymring.

"Jeg har jo ikke været i rummet længe" sagde han, men han havde virkeligt virkeligt virkeligt lysten til det, og han håbede han kunne styre det når han først kom derned, for der var milliarder af tanker i hans hoved lige nu - så meget han kunne lege med, så meget han kunne gøre med hende... Tanken drev ham næsten tilvanvid og han mærkede allerede sin puls stige en smule.

Hans forældre? De havde ikke rigtigt talt om hans familie, jo en smule men det var også det. Hvad min hans familie mente om hans tendenser? Og hvad mon de ville sige til at deres søn var faldet for en luder. Hun gad end ikke tænke over det, det ville bare skræmme hende. "Besøger du dem ofte?" spurgte hun interesseret og nysgerrigt. Hun gik ikke udefra at han var mors dreng. Han virkede ikke som typen.

Som de kom ud på badeværelset og han erklærede at han måtte finde på noget ser ikke skræmte hende, vendte hun blikket mod ham med et spørgende udtryk "... Jeg har prøvet set hårdt så jeg er ikke lavet af porcelæn... men så længe jeg ved du stopper når jeg siger det så skal det nok gå..." det var nok mere et håb end noget andet. Hun anede trods alt ikke hvordan han var i det rum.

At han så understregede han kunne mangle kontrol grundet tidsrummet siden jan sidst havde været der skræmte hende en smule. Hvad min han dog kunne finde på at gøre ved hende?! Hun huskede desuden tydeligt hvornår han sidst havde været der... det var samme med hende tøsen som Cinderella end ikke kunne huske navnet på. "Det bliver kun værre hvis vi venter. Det skal nok gå.." forsikrede hun ham mens hun trak ham med ind under bruseren. Hvorfor tænke negativt nu?! De skulle lige nyde deres mad, lidt mad og så ned i kælderen. Desuden gjorde han hende nervøs når han sagde den slags.

Vandet faldt om dem i skønne striber og snart var de helt våde. Hun greb shampooen og gav sig til at vaske sit lange hår og lod ham få æren af at vaske hendes krop.

Lawrence smilede roligt til hende, men rystede så på hovedet: "Njah, engang eller to om måneden hvis de er heldige" sagde han roligt. Det var ikke fordi at han ikke kunne lide hans forældre,. for det kunne han ebstemt godt. Godt nok var hans far ret så hård til tider og de to var måske ikke altid de bedste venner, men hans mor havde han altid haft det godt med og han var ligeledes meget glad for sin søster.

Lawrence vaskede hende som hun vaskede ham, og han smilede så roligt som hun prøvede at berolige ham om rummet: "Jeg er slet ikke itvivl om at det nok skal gå" sagde Lawrence i et lille smil og kunne mærke de mørke øjne vende tilbage i hans sind, åh Gud hvor han glædede sig til det rum... 

Lawrence kyssede blidt hendes læber som de stod i badet: "Ved du godt, at du er helt fantastisk?" sagde han og lod sine tænder vise i et lille smil og kyssede så igen hendes læber: "Vi burde komme ned og spise" sagde han og rettede sig rolig top igen inden han lod en hånd slutte for bruseren.

Hvis han kunne lide sin forældre burde han da besøge dem oftere, det ville hun havde hun været ham! På den anden side havde hun ikke den slags forhold til særlig mange så det kunne hun næppe sætte sig ind i, desuden havde van sikkert for travlt til flere møder. Var hans forældre lige så succesfulde, havde de sikkert også en del at se til. Hun gad da godt se hvilke forældre der havde skabt sådan en søn. Til hans ord, nikkede hun bare.

Han virkede da også rolig som han fortsatte og hun smilede skævt mens hun baskede ham og lod ham gengælde fornøjelsen. Det var i sandheden en fornøjelse at se, og røre ved ham! "Godt..." hviskede hun dæmpede.

Deres blikke mødtes, ved hans ord strøg hun hans kind "Det siger du jo at jeg er... men du er nu heller ikke værst selv" gav hun drillende igen. Komplementer gjorde hende normalt intet, men hun kunne blive pinligt berørt når de kom fra ham... eller usikker. Deres læber mødtes i et blidt kys. "Lad os det.." Vandet blev slukket og de smuttede ed af badet. Hun havde ærlig talt ikke meget at få på, og derfor snuppede hun hurtigt hans t-shirt og dine trusser på. Han boede i huset, så det var bare om at finde noget til sig selv.

Lawrence gik ud af badet og slog et håndklæde omkring livet. "Jeg går lige ned på mit eget værelse og finder noget tøj... Mød mig i køkkenet om fem minutter" sagde han med et afslappet smil og kyssede hende så kort på munden. Han måtte  hellere bare komme afsted og han gik derfor ud af værelset og ned i mod hans eget som han låste sig ind på.

Syv minutter senere - helt præcist endda, stod Lawrence ved indgangen til køkkenet. Han havde en sort skjorte på, sorte cowboy bukser og sorte strømper. Han var ved at være klar på at komme i rummet, men han var ligeledes helt klar på at skulle have noget mad, Han var sulten, meget endda. Både efter mad men også efter hende.

Ella stod og gjorde klar til at lave mad, hun vidste hvad Lawrence godt kunne lide og han smilede så kort for sig selv inden han satte sig ved det store spisebord, han kunne allerede mærke hvordan adrenalinen var begyndt at bevæge sig rundt i kroppen.

Hun nikkede og gengældte kysset inden hun var af sted. 5 minutter? Hvad mon der ville ske hvis det tog længere tid? Ikke at hun havde i sinde at finde ud af det, derfor trak hun i den smule tøj der var til rådighed inden hun tørrede håret med en håndklæde hvilket tog nogle minutter så langt som hendes hår var. Hendes fødder var en smule ømme efter skoene den forgående dag som hun havde haft på i lang tid.

Hvor lang tid det tog hende anede hun ikke, hun dukkede i alt fald op i køkkenet et par minutter efter ham hvor han sad ved spisebordet. Uden et ord satte hun sig ned ved en ledig stol ved siden af ham - naturligvis efter at have hilst på Ella.

Som sædvanligt så han ganske fortryllende ud som han sad der. Hun rynkede på næsen og tog for sig af hvad der lå på bordet. Sulten det var hun uden tvivl. Hun spiste derfor mens hun forsøgte ikke at tænke alt for meget på hvad der ville ske men holdt en almindelig konversation kørende om hverdagsting såsom arbejde, hans planer for den følgende dag og dets lige. Et øjeblik undskyldte hun sig for at hente sin telefon og tjekkede sine beskeder. Nogen havde da prøvede af få fat i hende. Romain blandt andet som havde skrevet at han havde set hende i baren den forgående nat.

Lawrence begyndte roligt at spise af maden som den blev sat frem, han var faktisk også ret så sulten - men han havde heller ikke spist optimalt den sidste dags tid, det var bestemt ikke noget som behøvede at ske igen. Han ville gerne spise og huske at spise, alt andet var jo ikke sund for hans krop: "Så... Hvor længe bliver du?" spurgte han roligt.

Han følte faktisk stadig ikke de var helt færdige med at snakke, men de kunne vel også godt tage en lille samtale nu, uden at den ikke behøvede blive alt for alvorligt: "Har du planer om at tage i byen uden mig?" spurgte han som han tog en bid mere af sin rundstykke, han vidste godt at det jo faktisk ikke ragede ham, men han ville jo naturligvis gerne vide det.

Han ville gerne vide om hun ville ud og vise sig frem uden ham - for hvad han ikke vidste havde han måske ikke ondt af, men tanken gjorde ham meget utilpas. Han ville ikke have andre kiggede på hende - han ville have et hvert syn.

Hun var vant til at gå dage ude mad men spiste sig så også stopfuld når maden endelig dukkede op. Siden hun havde mødt Lawrence havde hun dog ikke sultet som sådan, og mad havde der været rigeligt af. "Hvor længe vil du have jeg bliver?" svarede hun med et skævt smil mens hun sikkert sin ske ren for frugtyoghurt.

Og så endte de jo med at tale igen, ikke at det gjorde hende noget men emnet var ikke just behageligt. "...Sandsynligvis, jeg skal nok beherske mig... jeg er trods alt kun 35 i menneskeår..." om alder var en god undskyldning var ikke til at sige... hun brugte dog den undskyldning, samt at hun godt kunne lide at tage i byen!

Lawrence smilede let ved hendes spørgsmål: "Forevigt?" foreslog han, han ville gerne have at hun blev i lang tid, han elskede at være sammen med hende og han nød virkeligt at være sammen med hende, i godt selskab især når at de to havde det godt sammen. De var meget forskellige men Lawrence håbede - ja han var nærmest sikker på at de nok skulle klare sig igennem det hele.

"Jeg vil gerne have du tager mig med" sagde Lawrence og kiggede i mod hende, han ønskede at være sammen med hende og han ønskede at holde øje med hende: "Jeg skal nok forsøge at behærske mig, men tag mig med" bad han.

Han ville gerne holde øje med hende - egentligt var det nok mere alle andre mænd som han gerne ville holde øje med alle andre mænd, for det var egentligt mere dem som han ikke stolede på. Andre mænd der kiggede og ønskede at pille ved hvad der var hans. Lawrence var ikke itvivl, de skulle ikke have lov at komme i nærheden.

Hans svar, eller forslag, angående hvor længe hun skulle blive fik hende til at le. "Forevigt lyder som meget længe..." gav hun kækt igen. Hun vidste naturligvis hvad han mente, men igen... det var som om han bad hende flytte ind hvilket hun havde sagt nej til allerede. "..Hvad med at vi siger vi tager en sag af gangen i stedet for?" sagde hun i stedet for.

Hans ... bøn, kom bag på hende. Hun gloede på ham med forvirret øjne et langt øjeblik. Hvorfor sagde han sådan noget? På den anden side, forståeligt at han ville holde øje med hende. "Jeg vil da gerne have dig med i byen, endda hver gang jeg er derude... men jeg tvivler ærlig talt på at du har tid til at tage med hver gang..." og så var der det faktum at hun gerne ville have lidt tid for sig selv uden ham hængende over sig. Når hun var med ham virkede alting så ude af kontrol og forvirrende...uvirkelig. hun havde behov for almindeligt selskab så hun kunne komme ned på jorden igen.

Cinderella havde ikke i sinde at lade nogen andre end ham røre ved hende på den måde han tænkte! Det var der ingen frygt for. På den anden side kunne hun jo ikke stoppe mændenes forsøg men give dem et spark et hvis sted hvis der skulle ske noget.

Lawrence nikkede roligt da hun foreslog de skulle tage en dag af gangen, det var okay for ham - han håbede bare virkeligt at det ville vare længe denne gang: "Det tager jeg som at du ihvertfald bliver til i morgen?" spurgte han roligt og smilede let til hende inden han lænede sig frem og kyssede hendes kind, han elskede at have hende omkring sig.

"Sig til når du skal i byen, så skal jeg nok beslutte om jeg kan" sagde han blot, han kunne ikke lide tanken om at hun tog i byen uden ham og han kunne ikke lide tanken om at han ikke kunne kontrollere noget, han ville gerne have hende i nærheden hele tiden helst. Han ville gerne holde øje med hende og bare.. Være sammen med hende.

"Er du ved at være klar?" spurgte Lawrence roligt og tog så en tår mere af sin kaffe inden han satte koppen på bordet, han følte sig mere end klar og håbede at hun var det samme... Men nervøs? Ja det var han også, meget endda.

Hun smilede bredt og nikkede "Det var planen, ja" svarede hun muntert. Hun havde ikke i sinde at skride, og havde heller ikke lyst til det. At være her med ham var rart, for meget af og til men stadig rart.

"Yes sir..." svarede hun blot. Hun gad ikke diskuter det eller se ham vred så det passede hende fint. Skille hun planlægge en tur i byen med veninderne eller den slags skulle hun nok lige huske at fortælle det og understrege det var med veninderne. Hun håbede bare at der ikke ville komme drama ud af det.

Han spurgte om hun var klar hvortil hun nikkede og satte sin egen tekop fra sig på bordet. Den var tom, hun var mæt og klar som hun nu kunne være, dette betød meget nervøs! Hun håbede det ville blive fantastisk og ikke ubehageligt.

Lawrence smilede kort, glad for at hun i det mindste ville blive til den kommende dage: "Godt" sagde han blot og kyssede så igen hendes kind. De to skulle nok komme igennem mange hårde tider og Lawrence frygtede også at det ikke var sidste gang at de havde denne debat, men alligevel så... Ja så prøvede han at ignorere den og lade den ligge.

"Kom" sagde han blot og lod sin hånd tilbyde at tage hendes inden han gik ned i mod rummet. Han var helt forfærdeligt nervøs og han ville bare så utroligt gerne at det her gik godt og at hun måske endda ville ende med at nyde det.

Lawrence tastede koden ind til rummet, alt var smukt, stilet og rengjort. Han havde sørget for at rummet ikke gik til og Ella havde derfor gjort rent dernede selvom det havde stået helt ubrugt: "Slap af" sagde han og vendte sig i mod hende og kyssede hende roligt og dybt i et håb om at få hende til at blive mere rolig, han var selv ret så nervøs og han havde bare lige brug for at mærke hende tæt på.

Hun gengældte det nye korte kys og smilede blot. Hun vidste som ham at det ikke var sidste gang de ville ende med at tale om det her. Forhåbentlig ville det ikke gå galt for dem, eller nærmere. .. alt for galt! At tale om tingene var en god ting, en ting de måtte vende sig til.

Da morgenmaden var ved at være færdig rakte han hende sin hånd. Hun lagde sin egen Ingas og de rejste sig op sammen hvor han satte kursen ned mod kælderen. Hun var mere red bare nervøs, og det var svært at få benene til at lystre på vej ned ad trappen.

Da de omsider standsede foran døren og han taster koden ind, sank hun en klump. Pulsen var utrolig høj, og hun fornemmede hjertet helt oppe i brystet. Samtidigt forsøgte hun på ikke at tænke på sidste gang hun havde været her, slet ikke da det ingen betydning havde nu. Søren gled langsomt op, og de gik derind sammen. Hun kastede et blik omkring sig, kunne se der var fint og rent hvilket forundret hende, dog ikke så meget som stedet i det hele taget skræmte hende. Lawrence vendte sig mod hende og hun anede ikke hvordan hun skulle reagere på hans ord, hans læber fandt dog hendes og hun gengældte kysset og forsøgte at lægge en dæmper på sin nervøsitet og frygt. Hun anede ikke hvad hun ellers skulle gøre. Han bestemte, hun fulgte bare hans... ordre.

Lawrence sukkede nydende da hendes læber berørte hans, han blev altid så fuld af begær i netop dette rum og tusinder af tanker gik igennem hans hoved, ting han kunne gøre ved hende - ting han havde lyst til at gøre ved hende og lige nu ville hans fantasi inden ende tage: "Tag dit tøj af" sagde han blot: "Langsomt" kommanderede han og gik hen til den store dobbelt seng der var i rummet.

Han sad blot og betragtede hende som forventede han et mindre stripshow, dog ville han blot se hende klæde sig af. Han bevægede sig langsomt, og dominerende og hans øjne skannede hendes krop. Hun var en meget smuk kvinde, det havde han jo snart konstateret for længe siden og alligevel så kunne han ikke lade være med at betragte hende som var det første gang han havde set hende.

Han smilede for sig selv og lod en hånd glide igennem sit hår, det her skulle skam nok blive godt - det var han slet ikke itvivl om.