New york Sommer Rejse

kajika sukkede dybt fordi hun havde sagt til ham at hun ikke holdte af ham når hun gjorde det. hun fik døren op og kiggede stille rundt i det hun låste døren og gik stille hen i seng og lagde sig helt smadret og forvirret efter hvad der jo havde været sket tidligere. Kajika kiggede lidt rundt og lukkede øjnene i og tænkte os over hvor Zann mund var taget hen. siden han bare hurtigt satte hende ned og fløj sin vej fra hende.

Zann fløj rundt hele aftenen og da det var ved at blive morgen fløj han tilbage til Kajikas værelse for at lande på altanen han gik hen mod væggen og gik direkte igennem den som var det luft han gik videre ind på hendes soveværelse og satte sig på sengekanten og ventede på hun vågnede

Kajika lå stille og krammede sig op af dynen det havde været en vane at gøre siden hun var lille fordi hun altid havde været alene så havde hun holdt dynen til sig som et menneske eller noget og krammede den vær gang hun sov. Kajika vågnede stille efter noget tid og kiggede mod det sted Zann sad og sagde stille"Godmorgen Zann ???.... jeg troede ikke du kom tilbage og da slet ikke her ind??" hun gabte stille og satte sig langsomt op og gned de smukke sølv grå øjne og så på ham lettere undrende over han sad ved hende igen

han lagde sig ned i sengen "jeg ved du føler mere for mig jeg kan se det på dig" begyndte han "lad nu vær med at benægte det hvem er det egentlig du snyder mig eller dig selv" spurte han han agede hende på siden af kroppen efter det var alt hvad han kunne nå "ville det ikke være bedre at kramme en person om natten?" spurte han "eksempel mig?"

Kajika kiggede lidt overrasket på Zann og lukkede øjnene og lagde sig tilbage i sengen med dynen over sig og hovedet i det hun stille sagde"Nej.... jeg gør ikke Zann.... og ... ja måske det var bedre vis jeg havde en... en virkelig at kramme men det har jeg ikke og Zann vi bare venner og det virker lidt forkert at være så tæt på af hinanden når man bare er venner??" hun kiggede stille uskyldigt og nuttede op fra den dejlige bløde hvide dyne og kiggede ham stille i øjnene og rødmede over kinderne så de igen fik den smukke røde nuance som om hun havde brugt makeup selv om hun slet ikke havde.

han smilte "men hvorfor ikk blive mere end venner" spurte han roligt

Kajika kiggede på Zann nu og havde nært besvimet i det hun stille sagde"fordi vi venner... og jeg har lige mødt dig og jeg ikke vand til at en fyr sådan.... sådan vil ha mig? og du sagde os lige angående det med forhold du ikke kunne og jeg så forvirret nu" hun tog sig stille til hovedet og havde det lidt underligt og kiggede mod Zann og rødmede let over at være så flov fordi han spurgte hende så direkte hun var ikke rigtig vand til sådan noget direkte talk...

"jeg sagde jeg ikk kan få en kæreste men en elskover er næsten det samme" sagde han og smilte "men det skal holdes hemmeligt"

Kajika havde nært besvimet da han nævnede det med elskover .... hende der var jomfru ha et intimt forhold med en fyr hun knap nok kendte og kun.... intimt forhold... aldrig. hun kiggede stlle på Zann og rejste sig langsomt op med dynen om sig og sagde stille"Nej Zann det vil jeg ikke gå med til ... jeg ikke til sådan nogen ting vis jeg skal ... ha taget min mødom... så bliver det med min fyr ikke med en elskover..." hun kiggede stille væk og sagde"og jeg respektere at du ikke vil i forhold og det os godt men så syntes jeg os du skal finde en... der ikke vil i forhold os og bare være din elskover fordi... det vil jeg ikke" hun snoede noget af sit hår rundt om sin finger blidt og kiggede stille væk fra ham mens hun stod op af væggen med dynen om sig

han rejste sig op "jeg kan ikk blive kærester fordi jeg har lovet det jeg kan være din fyr jeg kan være din badboy jeg kan være meget andet end din kæreste men vis det er sådan så okay" sagde han han gik hen mod døren ud til stuen

Kajika gik stille ned i knæ og holdte dynen op til sig og sagde trist og ked"hvorfor.... kan vi ikke bare være venner Zann..... bare helt almindelig venner og intet andet??" hun kiggede stille op mod ham med et bedende blik om at de bare kunne være venner og sagde"Jeg kan ikke forstå du så gerne vil have mig?" hun tog dynen væk og stod foran ham nu og kiggede ham dybt i øjnene og sagde"hvorfor vil du så gerne ha mig.... har du ikke.... tusind andre piger der vil ha dig Zann... og vis ja så hvorfor lige mig..." hun så uskyldig ud og var virkelig genert og pinlig berørt over sådan at spørge ham og kiggede lidt ned i jorden

han slog sin hånd ind i væggen "fordi jeg ikk kan klare at kun og være din ven" sagde han kort og gik videre

Kajika stod helt lammet over det pludselig vredes udbryd og gik stille hen og lukkede døren og så uskyldigt på ham i det hun stod foran døren nærmest elegant og svejende med bene over hinanden og så på ham med de klare stjerne ligende øjne og fik stille sagt noget i retning af"jamen... hvorfor kan du ikke holde til bare at være min ven Zann.... vi kender knap nok hinanden" hun kiggede usyldigt og såret væk fra hans blik og anede ikke hvad hun skulle gør eller sige for at forstå hvorfor han så inderligt ville ha hende.

han stoppede og så på hende "vis du ikk kan regne det ud kan jeg ikke hjælpe dig" sagde han kort og gik hen mod terasen

Kajika tog fat i hans håndled blidt og sagde"Zann stop nu.... jeg vil gerne have dig som ven... jeg ikke mere speciel end nogen anden pige på denne jord så hvorfor lige mig hvorfor kan vi ikke bare snakke og ha et godt og bare nyde vi er blevet venner" hun kiggede på ham nærmest ind i sjælen med de skindende grå øjne og sagde"Pleas Zann... jeg ber dig lad nu vær med at stikke af vær gang jeg prøver at starte en samtale med dig" hun kiggede trist ned og sukkede inderligt over han ville gå igen

"jeg" men længere kom han ikk han så ned i jorden han var ked han kunne græde men fordi han var Dæmon kunne han ikk

kajika kiggede på ham stille og tog om ham i ren refleks og tog ham ind til sin krop og lod blidt sin hånd stryge gennem hans lange smukke hår og kyssede ham blidt i hår bunden og rødmede let og sagde med en blid elegant stemme der lød nærmest gudinde agtig"Hvad er der galt..... Zann" hun slap ham blidt og kiggede ham i øjnene alvorligt og bekymret og så næsten os tris ud over han var så trist til mode og fjernede ej blikket fra ham og sagde"Fortæl mig hvad det er der går dig på jeg har sagt jeg altid vil lytte"

"jeg har ikk følt sådan her siden jeg mistede mit livs kærlighed for 15 år siden" sagde han trist han ville ikk sige mere allerede nu gennemgik han hele dagen i sit hovede han havde kørt tur på sin knallert med hende bagpå han var kørt for stærkt over et kryds samtidig med en bil fra den anden side kom imod dem han havde taget fat om hende for at undgå at hun blev for meget skadet men hun døde af det hun døde af det mens han overlevede han lovede hende han aldrig ville få en kæreste aldrig men jo mere han var sammen med Kajika jo sværre blev det at holde det løfte

Kajika kiggede overrakset på Zann i det hun fældet en tåre for hans smerte og sagde stille hviskene i hans øre med blide ord der formede sig som et knyttende bånd der stille bandt sig om ham og skulle varme hans hjerte"Det helt iorden men uanset hvad Zann så burde man følge sit hjerte jeg tror heller ikke vis det skulle være rigtigt... at hun ville ønske for dig at hendes livskærlighed skulle lide vær dag... tænk på vis du lider ... så lider hun nok også efter som du stadig lider over noget du gjorde så lider hun måske over at hun forsvandt og du ikke finder kærligheden igen" hun kiggede ham stille i øjnene og fik et lille opmuntrende smil frem

han så væk

//noget galt?

//nej ^^ har bare mange emner og bærbaren driller lidt//


Kajika kiggede sitlle på Zann og tog ham i hånden og gik ind til ham selv med ham og lagde ham stille i hans seng og tog hans dyne over ham med et smil på læberne og satte sig på kanten i det hun stille sagde"Zann tror du at du er okay vis jeg går eller skal jeg blive lidt i nu du ser nemlig ikke særlig godt ud og ? er du sulten jeg kan sagtens bestille eller lave noget mad til dig bare sig til så kommer jeg med lynets hast" hun grinte kært og strøg ham over håret bekymret

"vis jeg skal være ærlig ville jeg hellere have dig liggende her ved siden af mig" sagde han kort og så mod vinduerne "men jeg er ved at opgive det" han så en hvid fugl "jeg er ikk sulten efter mad men efter dig ligesom før jeg opgiver det jeg tror ikk engang jeg har lyst til at være her mere"

Kajika kiggede stille på Zann og fældene en tåre og sagde"vil du så bare forsvinde.... nu når jeg lige har mødt dig at kende... vil du så gå fra mig og efterlade mig... alene Zann" hun kiggede på ham og så lidt væk for at han ikke skulle se hendes triste tåre nu når hun endelig havde fået en ny sød ven og endda en dreng skulle hendes personlighed og måske udseende gør ham forelsket i hende og skubbe dem væk fra hinanden fordi han ikke kunne acceptere et venskab og lære hende bedre at kende før noget andet kom på tanke. Hun kiggede stille på ham og sagde"Zann du vil vel bare ikke gå? vi er jo venner"

han så på hende "jeg vil ikk kun være venner" sagde han roligt "men jeg kan godt være din ven i noget tid indtil vi har lært hinanden bedre at kende" han smilte "men på en betingelse" sagde han så med et lumsk smil og så på hendes ansigt han tog et lommetørklæde frem og rakte hende det "vis du ligger og sover sammen med mig hver dag så længe det vare at lære hinanden at kende"