New york Sommer Rejse

kajika så på Zork helt lammet og sagde"Zork .... stop jeg.... mig og Zann aftalte at intet skulle være seksuelt eller noget ... okay så du ... du skal ikke rør mig" hun skrig da han tog samme sted igen og skubbede ham væk og så mod døren og opdagede først nu at nøglen var væk og slog og sparkede på døren men den sage næsten intet fordi hun var jo ikke lige en fighter, hun sagde"Zork luk mig ud eller.... eller jeg .... Eller ?? det bliver værst for dig selv!" hun havde skubbet ham lidt omkuld til stor overraskelse fordi han måtte ha snublet fordi så mange krafter havde hun ikke, hun knappede hurtigt sine bukser igen og lynte og prøvede at rive døren op

han sad nede i badet og var besvimet døren gav sig ikke han vågnede langsomt hans øjne var normale "hvorfor sidder jeg her" spurte han og så rundt "og hvorfor hiver du i døren" han så kort på hende med et undrende blik han så væk da hans tanker var frie så han kunne se hvad der var sket "undskyld" sagde han bare og forsvandt nøglen sad i hulet igen han sad op på taget han så ned af bygningen bygningen var 15 etager han tog tilløb parat til at hoppe ud over

kajika tog stille nøglen rundt og kom ud fra døren og sagde stille"Zann hvor er du?? Zann??" hun kiggede lidt rundt og kunne høre nogen sige noget angående en skygge de havde set oppe på taget men de fleste troede bare de havde fået solstik. Kajika bed sig blidt i læben og var nervøs men tog noget vand og fik vand vinger ud ved ryggen og sagde"så det nu eller aldrig" hun hoppede ud af vinduet og fløj forsigtet men meget klodset op til Zann og vingerne forsvandt lige da hun var ved kanten af den høje bygnings tag og kraglede op på taget og sagde"zann... Zann?? det gør intet okay... du kunne ikke gør for det??.." hun så ham og kom endelig op og gik hen til ham og gik i knæ overfor ham og så ham i øjnene og sagde"Zann... alle har en indre demon de er nød til at kæmpe imod din kommer så bare frem i stedet for men der skete intet... jeg blev bare chokeret... men det var jo ikke dig rigtig kun en del af dig men alligevel ikke dig okay det gør intet" hun så på ham og var bekymret og ked

han lukkede ørene for hende "det er ikk kun det" sagde han og begyndte at løbe han hoppede fra kanten og lod sig falde "jeg hader jeg ikk kan dø" sagde han og ramte jorden uden en skramme han fik meget ondt af det men mere skete ikke der hvor han havde landet var nu revner han forsvandt derop igen og gjorder klar til at hoppe igen det gjorder vanvidig ondt når han ramte jorden men var ligeglad

Kajika kiggede overrasket på Zann og rejste sig op og tog om ham og gik ned i knæ så han os var tvunget til at gøre det og tårene begyndte stille at strømme i det hun sagde"stop... nu okay Zann.... stop nu for min skyld...." hun kiggede med blide øjn på ham der var helt banke og glimtende at se på af de gennemsigtig tåre der stille flød fra hendes øjne og ned af kinderne hun ønskede nemlig ikke han skulle skade sig selv

"jeg må fortsætte" sagde han roligt "du ville osse lade mig gøre det vis du vil vide hvorfor så finder du snart ud af det" sagde han roligt og trist før han rejste sig igen med sådan en kraft at hun ikk kunne holde ham han skubbede hende væk og hoppede en gang mere

Kajika kiggede stille på Zann og så da han rejste sig op snakkede men hun hørte næsten intet hun bekymret sig bare om ham at han ikke skulle dø eller noget de var jo venner og hun ville ikke miste ham, hun skrig da han løb mod kanten hun rejste sig hurtigt op og løb efter ham men stoppede på kanten og så ham falde ned mod jorden, i mens hun stod på kanten knækkede den tagsten hun stod på og gav et skingert skrig fra sig og faldt mod jorden men fik fat i noget af taget og hang og dinglede over jorden,

det hun havde fået fat i var ikk noget fra taget det var Zann som havde nået at tage fat i hende han hev hende op på taget og satte hende ned "undskyld men du ville osse ønske mig død" sagde han roligt og trist "vis du ikk ved det kan jeg ikk sige andet end et navn som er Velarian" han hoppede igen og lod sig falde ned mod jorden denne gang ville han ramme med hovedet først det ville måske med lidt held halv dræbe ham

kajika så stille mod Zann og sagde"Zann! så stop nu!!! okay... stop jeg ved ikke hvad du snakker om... stop nu jeg ber dig" hun begyndte at græde og gik stille ned i knæ og turde ikke se eller høre vis han ramte jorden hun ville ikke mere, hun holdte sig for ørene noget tid og hoppede stille ned på en altan og så på en anden indtil hun var i hans rum og løb ind til sig selv uden at se ned mod ham og pakkede alt sit tøj og tog noget andet tøj på og sparkede til et bord og begyndte at græde... hun forstod ikke hvad han gjorde hvorfor... hvad der dog skete...

han stod ved siden af hende "jeg ville ikk såre dig" sagde han kort "jeg havde bare fundet 2 piger som fik mig til at føle som hende for 15 år siden jeg kunne ikke vælge" sagde han kort og så på hende han gik langsomt sin vej "bliv og nyd din ferie jeg smutter bare hjem nu" sagde han igen kort og gik ned mod receptionen

kajika stod der og opfattede ikke det halve af hvad der skete... hun kiggede stille på Zann og sagde"jeg.... jeg forstår" hun tog ikke sine ting med sig men lagde sig bare i sengen helt livløs og tænkte over de dage hun havde kendt Zann var hele deres venskab opbyggede på en løgn... hun var ligeglad om han så en anden eller hvad han gjorde så længe han bare ikke løg for hende og sagde sandheden, de var jo venner.... selv om hun havde haft en lidt mærkelig følse men den var væk for længst nu... hun var glad på hans vegne men samtidig trist for vis hun skulle miste hans venskab, hun gik ned efter Zann og så på ham inden han gik og gav ham et kram i det hun sagde"Zann lyv aldrig for mig okay... venskab skal bygges op med tillid ikke løgne okay jeg ikke sur men glad på dine vegne" hun smilede kært og slap ham blidt

"jeg har ikk løget" sagde han roligt og gik videre mod udgangen "jeg har aldrig sagt en løgn over for dig du får mig til at føle anderledes jeg har aldrig sagt jeg ikk var sammen med en anden pige" han så trist på hende "jeg er forelsket i dig og hende men ham Velarian gør det svært at vælge han er pisse sur på mig han kan ikk dræbe mig men vil helt sikkert gøre forsøget" sagde han roligt og gik videre

kajika kiggede stille på Zann og gik hen til ham og ud af det blå.... kom hun til at stikke ham en lussing og tårene kom ned af hendes kinder og hun så ham i øjnene i det hun sagde"jeg.... jeg... vi intet andet end venner sådan.... Zann så det meget nemmer at vælge nu desuden.... så? så hun ikke som mig kan jeg regne med og nej men du har heller ikke været helt ærlig" hun kiggede på ham og så stille på sin rystende hånd og begyndte at løbe hun ville bare væk... hun løb ned mod byen i alt hast og tænkte*hvordan!.... hvordan kunne jeg dog finde på at slå ham.... hvad går der af mig...* hun grad i mens men sagde intet men tårene fløj stille fra hendes kinder og ud til siden og hendes hår flagrede efter hende i det hun lukkede alt ude af sine tanker hun var nok mest ked fordi han ønskede at dø....

han så efter hende men ville intet gøre for at stoppe hende han havde lige åbnet sig mere end han turde hun havde slået ham han trak på skulderen "jeg har fortjent det" hviskede han til sig selv gik hen til en bænk ved et busstoppested og ventede på bussen til lufthavnen ville komme

kajika satte sig stille nede på en strand og kiggede ud mod havet mens tiden tikkede mere og mere og efter noget tid var solen næsten gået ned og himlen var en blanding af orange og lysserød. hun sukkede og hørte en flyvere suse over himlen og kiggede stille op mod den og sagde med blide ord"gad vide om du er med den Zann", i det hun ikke kunne se flyveren mere gik hun stille tilbage til hotel værelset og gik op af trapperne i stedet for elevatoren. Hun sukkede let over at hendes ven ikke mere var ved hendes side... men hun måtte vel overleve... hun kiggede stille rundt men undlod at lade blikket falde mod nr.103 i det hun gik ind på sit værelse og lagde sig stille i sengen med dynen over sig og holdte vejret bare for at ligge i død stilhed og høre hendes hjerte stille stoppe mere og mere med at slå...

Zann var ikk med flyet han havde valgt at blive på sit værelse alt var låst han tændte for en sang han næsten kunne udenad det var en sang som passede meget godt til det der var sket selvom det var en pige som sang den sang han den meget godt han sang den præcis som hende selv han skruede helt op for bassen og højden og sang med mens han sad stille i sin stol og dampskyer kom hele tiden fra hans øjne

https://www.youtube.com/watch?v=u1pGzbRiuHU

kajika trak stille vejret igen med et støn og hostede i det hun helt havde faldet i trance over den rolige banken fra hendes hjerte og hun rejste sig stille op og kiggede lidt rundt i det hun hørte musikken og gik stille ud af sin dør og bankede på den og sagde"hallo! halloooooooooo! åben eller skru ned for det musik!!!....." hun stod lidt vred foran døren og stod og ventede og sagde"vis du ikke skruer ned eller åbner sparker jeg din Dør ned !!" hun vidste ikke det var ham og bankede løst på døren med sine hænderne kyttede og lukkede øjne fordi det gjorde ondt at banke så hårdt

han knipsede og døren låste op og gik langsomt op han så på hende med et trist blik han vente om og gik ud på altanen musikken slukkede "tilfreds" sagde han ligeglad mens han så ud over hans udsigt han rystede svagt på hovedet mens han så på det "kærlighed er spild" sagde han damp røg fra hans øjne det var tårer som fordampede før de flød han så ned fra sin altan men så så op på himlen igen

kajika kiggede stille på Zann og bed sig i underlæben mega hårdt af forskrækkelse og fortrydelse over at råbe ind til ham og bed så hårdt at der faktisk gik hul. hun kiggede stille på ham og sagde"av... ?? Zann jamen tog du ?? eller nej gjorde du nok ikke men ville du ikke tag med fly i dag?" hun kiggede undrende på ham og sagde"nej jeg ikke tilfreds... fordi... fordi min nye ven ham her Zann har gjordt mig mega bekymret angående hans helbred og ja .... vores tillid ... og jeg slog ham hvilet jeg inderligt fortryder" hun fik en tåre ned af kinden og så stille mod ham i det hun sagde"men Zann??... kærlighed er ikke spild okay... altså ... du elsker vel hende den anden pige gør du ikke??" hun gik stille hen til Zann stille og lagde en hånd om hans liv og sagde"Zann ik gå fra mig igen okay" hun kiggede stille mod ham og sagde"undskyld alt før men du gjorde mig lidt ked og vred over du ville dø..."

han rystede på hovedet "jeg vil ikk tale med nogen af jer hverken dig eller den anden pige jeg vil ikk tale med nogen og vis du vil ha mig undskyldt vil jeg gerne have du forlader mit værelse før jeg tilkalder vagterne" sagde han koldt og gik indenfor han gik direkte ind på sit sove værelse lukkede døren og lagde sig på sengen mens han så på loftet "kærlighed er spild" sagde han igen til sig selv "FORRESTEN HYG DIG MED VELARIAN DU SKAL JO BO HOS HAM" han lagde dynen helt over sig og gemte sig fordi han var ked

Kajika så overrakset på Zann og gik hen til døren og bankede på den og sagde"jeg går ingen steder så må de slæbe mig væk! og hvad mener du med det? Velarian har givet mig et sted at bo og jeg kal kun bo der indtil at jeg har fået et arbejde? eller uddannelse ?? så flytter jeg i en lejlighed eller vil du måske hellere... ha jeg flytter hjem til mine forældre eller være at jeg dør af kulde eller sover ved andres fester...." hun sukkede stille og od sig glide ned af hans værelses dør og lod sig falde helt sammen ved hans dør og sagde"Velarian er min ven? ... han gir mig bare et sted at sove hvad er det galt i det" hun kiggede op mod loftet og sagde" altså.... han er ikke en ven ligesom dig fordi..." hun lod stille finger spidserne køre mod hinanden i det hun rødmede meget og sagde"vores... venskab er .... er ikke s meget venkab...."

"han er forelsket i dig" råbte han kort "at give en pige man kan li et sted at bo er et gammelt score trick" døren låste op men åbnede ikke han lå stadig under dynen han havde taget alt sit tøj af undtagen sine underbukser han var ked men ville ikk tale med nogen vis det stod til ham kunne de godt være i trekant men det vidste han de 2 piger aldrig ville gå med på

kajika kom ind og så på Zann og tog dynen af ham og så på ham og sagde"Okay ! så det nok.... han er ikke forelsket jeg ikke forelsket okay.... verden er noget rod lev med det.... og og..... du kan os bare vælge hvem du bedst kan li at ..... at tag på" hun vendte ham ryggen og var flov og lidt ked nu og sagde"desuden... så?? så.... tænker du vel nok os kun på sex nu eller sådan noget.... det er jo sådan du mener at du er.... har jeg ret" hun kiggede lidt ned og sagde"jeg vidste ikke du var sådan Zann.... og jeg har ingen intentioner med velarian andet end være venner med ham okay og sådan er det os med dig.... når du ikke kan finde ud af hvad du virkelig føler" hun græd næsten da hun sagde det fordi hun lød så led og hun var slet ikke sådan

"jeg kan ikk vælge" sagde han han lå der hun havde fjernet hans dyne han lå bare der med ikk andet end underbukser på "og nej det er ikk kun det jeg tænker på jeg vil gerne have sex med dig men du vil jo ikk have mig så jeg er bare lidt ked over at jeg åbner mig mere og mere for dig mens du stadig lyver om dine følelser" sagde han han satte sig på sengekanten og så ned på gulvet "jeg vil så gerne bare have en gang sex med dig jeg har aldrig prøvet at tage en andens mødom men det er ikk kun derfor" han så på hendes ryg "jeg er forelsket i dig"

kajika kiggede sig over skuldren og så på ham og over rødmede i det hun gik lidt bagud mod ham og tog dynen i siden og kastede den hen til ham og sagde"øøøhm dæk dig lige Zann" hun vendte sig om lidt tid efter og så ned i gulvet og sagde"jamen vis du ikke kan vælge mellem mig óg hende??... hvordan kan du så være forelsket i mig?" hun kiggede stille op mod ham nu og sagde"angående det med sex så har jeg aldrig været så tæt på en fyr som med dig okay... Zann og den tanke der skræmmer mig vildt meget"