Sorgens Fløjtespil

kajika grinte sødt og tog en luns kød i munden som en hund og kraglede hen til hendes telt og fandt to vandflakser frem og gav ham den ene og de var meget kølige og sagde"Her vis du bliver tørstig" hun smilede sødt og tog lunsen ud og spiste den i det hun havde lagt den hen af munden som når en hun havde et kødben eller noget i den stil, hun grinte sødt og kiggede mod himlen stille og sagde"så? Velarian har du det meget bedre end sidst??" hun kiggede spørgende på ham

Han så på hende efter at have taget en tår vand.
"Jeg har det meget bedre." sagde han og smilede.
*Takket være dig.* tænkte han.
Han så på hendes tøj.
"Måske skulle vi finde noget mere tøj til dig på et tidspunkt. De der små shorts og den tynde bluse er ikke meget værd i et regnvejr eller på en kold dag."

hun kiggede stille ned af sig selv med et lille grin og sagde"Aaaargh okay du har nok ret haha?? mit tøj ville nok heller ikke holde så længe i sne vejr vis det begyndte at sne stille" hun kiggede stille på ham og sagde"men ? vil du da tag med mig du at handle" hun kiggede på ham med sølv øjnene og smilede glad over hele ansigtet og man kunne tydeligt se hun var glad og lykkelig fordi der ikke var helt drama mere

"Mig? Handle? Tjoh.. men jeg har ikke rigtig forstand på tøj." sagde han og kløede sig i nakken.
*Jeg kunne selvfølgelig sige hvad jeg synes ville være sødt til hende...* tænkte han.
"Jo.. det vil jeg gerne" smilede han så.

hun smilede sødt og sagde"jaaah tak Velarian" hun var stadig for genert til bare sådan et kramme ham men hun smilede sødt til ham og kiggede stille rundt i det hun tog lidt mere mad og skruede så låget af sin vand flaske og drak lidt af sit vand og kiggede på ham i det hun sagde"Hmm gad vide hvor dyrt nyt tøj mund ville koste altså bare få stykker tøj??" hun kiggede stille på velarian og sagde"forrresten Velarian har du nogen sinde haft et arbejde??"

"Nej.. jeg har aldrig haft et arbejde. Men jeg har lidt penge." sagde han og gik over til sit telt. Han rodede lidt rundt derinde, og løftede så en kiste ud.
Han stillede den foran Kajika og åbnede den med et enkelt, magisk ord.
Kisten var fyldt til renden med penge som han havde samlet og fået.
"Jeg ved ikke hvad tøj koster. Tror du der er nok??" spurgte han oprigtigt nysgerrig.

hun kiggede stille på de funklende penge i det de nærmest sagde tag mig, hun kiggede op mod Velarian da hun tog en mønt og kiggede sille på den og sagde"Wauuuuuw? jeg vidste ikke du kunne gøre sådan noget og det er alt alt for mange penge altså ved mindre jeg skulle havde sådan noget over dyrt hvilket jeg syntes er helt lige meget" hun grinte kært og kiggede på Velarian med et sødt smil og roede sig stille i håret mens hun kiggede på mønten og lagde den stille tilbage

"Hm.." sagde han og smilede.
"Jamen så betaler jeg for dig!" sagde han så. Glad.
Han glædede sig helt til at komme ud og handle. Det havde han bestemt ikke gjort før.

hun kiggede stille på Velarian og sagde"skal vi så i morgen tage ud og handle lidt altså vis du vil og har tid til det ved mindre du skal et eller andet??" hun kiggede stille på ham og lagde sig tilbage og var helt væk i det hun sagde"ååårh jeg helt mæt og smadret" hun grinte og så mod ham og sagde"det var alt for godt det mad" hun smilede og fumlede lidt med sit hår og kiggede på sit tøj og rettede stille på det mens hun kiggede på Zann

Han lagde sig ved siden af hende og sagde: "Det vil jeg meget gerne."
Han prikkede hende blidt i maven og smilede.
"Det var godt at du blev mæt. Jeg er glad for at du kunne lide det.

hun smilede sødt og kiggede stille hen mod ham i det hun stille sukkede og sagde"Ååårh hvor er her fredfyldt... men jeg bange for det ikke vare evigt... desværre.. ser du.... Zann vil ha jeg flytter her fra og får et arbejde efter som i ikke er de bedste venner siger han" hun kiggede stille mod Velarian og kiggede på den smukke halskæde og holdte den ind til halsen og rædmede let og sagde"ååårh jeg meget meget træt"

Han skiftede øjeblikkeligt. Han rejste sig om og gik hen til bålet. Han så ind i flammerne.
"Så få lidt søvn søde" sagde han.
*Jeg er nødt til at befri hende fra ham.* tænkte han. Han lukkede øjnene *Nu.*
Han blev trist over hvad han måtte gøre, men han havde besluttet sig.

kajika kiggede stille på ham og sagde"jeg tror jeg smutter stille ind i sengen og slapper lidt af efter at ha spist næsten de samme kilo som mig selv" hun grinte og rejste sig stille i det hun gik ind i teltet og lagde sig stille der inde og kiggede sig omkring i det hun stille faldt i en lidt dyb søvn og snorkede næsten fordi så afslappede var hun og hun havde lige nået af få lidt af tæppet til at dække hendes krop med et smil på læberne

Han sukkede og følte frygten indtage hans hjerte. Hvis han fejlede den mission han lige havde givet sig selv, vill han muligvis dø. Eller højst sandsynligt. For hvis ikke plan A virkede, måtte han gå til plan B, og det ville betyde en kamåp på liv og død.
Han så over mod Kajikas telt og ønskede at han ikke var nødt til at gøre det her.
Han slukkede bålet med et enkelt vink med hånden, og satte af i utroligt hurtigt løb ind mod byen. Han måtte gøre det her. Han følte at han var nødt til det.
Han måtte finde Zann.

kajika vågnede efter nogen timer i det hun stille satte sig op og kiggede rundt og sagde"Velarian ??" hun kiggede stille ned og sukkede i det hun ikke rigtig forstod hvad der var sket??... hun rejste sig op og gik stille rundt der i lejren af en slags og kiggede ind i hans telt og sagde"Velarian??! hvor er du" hun kiggede stille ned og sagde"Velarian?? hvor er du" hun kiggede desperat rundt nu uden nogen tegn på Velarian og sukkede dybt

Han tumlede ind i lysningen og faldt på knæ. Han hostede blod op og hev efter vejret.
Han kravlede et par meter, før smerten tog overhånd. Han hostede igen blod op, og faldt om.

Zann kom gående efter ham han ville ikk løbe "gider du nu at høre på mig" råbte han han healede hans sår for at være lidt venlig og tændte et bål ved siden af ham

Han slog Zanns hånd væk da han ville heale. Han ville under ingen omstendigheder tage imod Zanns healing.
"Nej... forsvind din... usling..."
Han hev stadig efter vejret.

Zann havde fået nok "hvad har jeg gjord" råbte han "vis du ikk tror på jeg gør det bedste for hende spørg hende selv"

Han spyttede lidt blod ud.
"Det har jeg... gjort..." hvæsede han rasende.

"jeg har ikk tvunget hende hun følte sig presset fordi jeg tog det op det var ikk min mening at presse hende" sagde han hårdt og prøvede at heale ham igen

Han hvæsede og forsøgte at slå ud efter Zann.
"Hold dig væk dit uhyre!" hostede han.
Noget i ham gik i stykker, og han krummede sig sammen med et voldsomt smerteskrig.

kajika gik stille rundt et stykke fra lejren efter om han bare var flygtet altså Velarian var , hun kiggede stille rundt og sagde for sig selv"hvor pokker kan han dog være taget hen?? altså han gik uden at sige noget og.... Zann har jeg intet hørt fra og??" hun stoppede med at snakke med sig selv og lyttede stille i det hun syntes hun hørte Zann råbe og så bagefter Velarian ? råbe, hun gik stille mod lejren efter som lyden kom der fra

"SÅ DET NOK" råbte han han slog ham bevidstløs og healede ham

Han holdt op med at skrige, og kastede op i græsset.
Han væltede om på ryggen og hans vejrtrækning var nu meget hvæsende.
"Hold dig... væk... fra mig... og Kajika..." hviskede han.
Da Zann nærmede sig ham for at slå ham ud, trak Velarian sig bort fra ham, greb en sten og slyngede den efter Zann.