nattens hemmeligheder -Malfurion

"Vi har masser af tid. Så længe du ikke siger at jeg skal skride, vil jeg være lige her, ved din side" sagde han smilende og flyttede noget hår væk fra hendes ansigt og bag hendes øre hvorefter han kyssede det sted på panden hvor håret lige havde siddet. "Skal vi komme igang med spillet?" spurgte han og grinede lidt da han først nu bemærkede at der næsten var gået ti minutter siden de besluttede sig for at spille. "Mit kram er vidst en tidsrøver, hva'?"

Hun så på uret,*10 minutter* tænkte hun, waw, det føltes rettere som 2.
Hun lukkede stille øjnene, da han kyssede hendes pande.
"Ja, lad os komme igang," Sagde hun, og gjorde sig fri fra hans arme, men tog fat i hans hånd i stedet for. Hun trak Ham med IND i stuen, med spillet i den Anden hånd. Der var et lille sted de kunne sidde, hun tog et par pudder, så det ikke blev helt ubehageligt. Hun satte sig på nogle af pudderne, og gjorde tegn til at a Ace bare kunne sætte sig.

Ace satte sig på hug overfor hende og kiggede på hende mens han forsøgte at putte sit pokerface på, dette lykkedes dog ikke, da han ikke kunne stoppe med at smile. Bare at være nær hende fik ham til at smile afsindigt. Han kiggede ned på spillet imellem dem og lukkede kort øjnene mens han huskede på reglerne. Det var trods alt næsten to tusinde år siden sidst.

Hun kiggede på ham, og var ved at flække af grin, hun havde aldrig set en mand så konsentreret. Bare for at drille spurgte hun;" skal jeg opsymere reglerne, jeg kan se at din hjerne er ved at eksplodere." Der kom et lille grin ud, og hun ved ikke hvorfor, men hun kom bare til at tænke på at byde ham på noget.
" Jeg ved ikke rigtig vilken høflighedsfase, man bruger som vampyr. Men er der noget du er blevet fristet til." spurgte hun pænt. Fuldblods-vampyre spiste selvfølgelig ikke, som hun gjorde. Men det var pænt at spørge alligevel.

"Hmm.. Ja, jeg er faktisk lidt sulten.. Et tusinde, Nihundrede og halvtreds ÅR uden blod.." Han tog sig til maven. Han havde faktisk ikke tænkt over hvor sulten han egentlig var før nu.. Han rystede dog hurtigt sulten af, han ville ikke have at hun skulle tilbyde sit eget, han ville så nødigt såre hende.. Desuden var byen jo fyldt med offre, han kunne bare tage en eller anden senere.

Hun så hurtigt på ham, og nikkede.
"Det er du selvom, sætte du lige spillet op. Imens jeg... Ja, menneske ting." Okay hun var godt nok kun halvt menneske, men hun kunne stadig spise. Som hun nød helt afsindigt. Hun rejste sig og gik ud i køkkenet, hun tog et æble i munden. Og hælte et glas mælk op.
"Hvordan går det?" Spurgte hun, stadig med æblet i munden.

"Det går glimrende" sagde han og smilede stolt. Han havde husket hvordan det skulle se ud, så han havde hurtigt sat det op. Han lignede mest af alt en lille baby der havde taget sit første skridt. "Når ja, halvt menneske.. det er rigtigt" sagde han og grinede lidt af sig selv. Han havde koncentreret sig så meget om at huske reglerne at han fulstændigt havde glemt at hun jo som halvt menneske godt kunne spise det normale mad.

Der var nogle nedenunder der larmede, det gjorde de utrolig meget, og det var ikke fordi kærligheden lyste ud af dem. *Synd og skam* Tænkte hun, og ønskede at alle kunne være glade. Hun stak hovedet ud af døren, og så på spillet. Tog æblet ud af munden.
"Godt klaret, for sådan en som dig, der ikke kan huske noget." Hun blinkede kærligt til ham, og gik ind i køkkenet for at hente mælken. Lidt efter sad de over for hindanden, og Sookie spurgte;
"Så nu kan vi begynde?" Med et smil.

"Yup, hmm... Jeg tror jeg kan huske reglerne.. Og et trick der får mig til at vinde i første runde.." sagde han og grinede lidt. Han havde ikke tænkt sig at bruge det ældgamle trick. "Vil du lære det? Det kan være en stor hjælp hvis man væder om noget" grinede han og lagde hovedet på skrå mens han igen kiggede op hende. Hun kunne snøre ham, det vidste han, hun kunne sno ham om sin lillefinger. Men han var egentlig ligeglad, bare det at være sammen med hende gjorde ham afsindigt glad, hans tanker fløj dog over på at det måske snart kunne være slut.

Hun kiggede ned på brattet, og op på ham.
"Vil du virkelig lære mig det? Jeg vil meget gerne lære det, alt for at jeg kan slå sådan en stor mester som dig." Sagde hun med et smil, så godt på pladen, og ønskede at hun kunne finde ud af hvad han tænkte. Det måtte være forfærdeligt at være 'låst' inde i en andens krop, men nu var han fri, og sad her på hendes stue gulv *ufatteligt* tænkte hun. Og smilede sødt til ham.

"Okay, kig godt efter, og husk alle bevægelser" sagde han og greb den første stak kugler. Efter blot ti sekunder var alle kuglerne i hans skål. "Og sådan gøres det, fik du det hele med? Tricket hedder Shakalen. Det er desværre forbudt. Meen, nu til dages tror jeg ingen andre end jeg kender det. After all, så er det jo næsten to tusinde år gammel. Og jeg kan da huske at det blev glemt i år 900 eller der omkring.." sagde han tænksomt og smilede sødt tilbage til hende.

*okay, så er det altså bare det jeg skal gøre?* tænkte hun, og rystede på hovedet, for at huske alt.
"Jeg tror da jeg fik alt med, sådan cirka." Hun bed sig i læben, og fortsatte.
"Har du vundet meget på det trick?" Sookie smilede tiltrosagtigt.

"Jep, som du kan se har jeg alle kuglerne og har derfor vundet" sagde han og begyndte at ligge kuglerne tilbage. "Jeg skal nok lade være med at bruge det igen, bare roligt" sagde han og smilede blidt til hende. "Lad os spille ordentligt denne gang? Skal vi?" spurgte han så og kiggede på hende med de blide lilla øjne.

Hun kunne ikke lade være med at smile, når han så på hende, på den måde. Sookie hjalp med at ligge kuglerne på plads, og sagde;
"Jo, lad os det. Og det du'r jo hele ikke at vi spiller ulovligt vel?" Det var ikke så meget et spørgsmål, mere en bemærkning. Hun tog et bid af det helt røde æble, og mumlede:
"Du starter bare." Hun holdt sig for munden, og smilede med øjnene.

Han smilede stort og gik igang, i hans første træk fik han to kugler i sin egen. "Din tur" sagde han og kiggede på hende. Han bevægede sig lidt for at sætte sig bedre til rette. Han lænede sig lidt tilbage og støttede sig på sine arme. Han kunne ikke beskrive med ord hvor rart det var at være tilbage i sin egen krop om så han skulle. Det var en hel lettelse, befrielse faktisk. Han rettede sit blik mod hende og tænkte på at der var intet han hellere ville end at være sammen med hende, hele tiden.

Hun tænkte lidt over hvad for et hul hun skulle tage, da hun så at Ace så på hende. Hendes hår i nakken rejste sig, og en følelse af at nyde det kom ind over hende.
*Er det ikke forkert, jeg har lige mødt ham.* Men hun rystede tanken af sig, og tog det hul der var førest for, og fik fire i sin egen. Og smilede trumferende til ham.

Han kiggede på hende og dernæst ned på brættet. "Hmm.. Du er god! Meeen.. jeg er ikke helt dårlig selv" sagde han og flyttede nogen kulger så han nu havde syv i alt. Han kiggede op på hende da han nu var færdig og smilede udfordrene. Men hans selvsikre blik blev bare til et kærligt blik så snart deres øjne mødte. *Så smuk..* tænkte han for sig selv og smilede.

Hun kiggede ned på brættet, og smilede til sig selv, hun var elsket uden overhovedet at andstrænge sig. Det var hendes drøm, en der ikke så ondt på hende fordi hun var som hun var. Men en der faktisk selv var som hende, en fortabt sjæl.
"Okay... Du får kamp til strejen, det ved du godt ik'?" Hun tog en bunke op, der føltes godt i hånden, det endte med at hun fik 9 i alt i hendes.
Sookie drak lidt af den kolde mælk, hun tænke på at hun var blevet vegatar. Og strøj lidt hår bag øret, og rystede på hovedet af sig selv.

"Jeg regnede ikke med andet" sagde han og smilede endnu større. Han elskede en god udfordring, det kunne man se på ham. Han tog en stor bunke og flyttede dem rundt. Der var nu 11 i alt på sin side. Han kiggede ned og nikkede, tilfreds med sit træk. Dog overså han at hun nu kunne vinde med blot en bunke. Det var ikke engang med vilje, hun kunne vinde hvis hun så det. Da han opdagede det påtog han sig straks sit pokerface.

Hun så at der var noget han holdte skjult, sikkert med spillet.
"Hvad er det?" Spurgte hun glad, og kiggede grundigt på pladen. *Okay... Der må være et eller andet, jeg kan vinde med* Hun så ham ind i øjnene, og glemte alt der var omkring dem. Og tog bare en tilfældig bunke, uheldigvis ikke den hun kunne vinde med. Og så havde hun 10 i sin. Førest der så hun bunken, *Neej* tænkte hun, og lænede sig bagover, så hun lå ned. Med hænderne for øjnene.
"Ej... Det snyd, hvorfor skal du også have øjne!" Udbrød hun teldels glad, og skuffet over at det var ham der rendte med sejeren.
"Snyder..." Hviskede hun, men viste godt at han kunne høre det.

"Fordi ellers ville jeg være blind, og så ville jeg jo ikke kunne se din skønhed? Ville jeg vel?" spurgte han smilende og satte sig over ved siden af hende. "Er du sur på mig nu? For hvis du er så blvier jeg jo nok nød til at kilde dig glad igen" sagde han og kiggede ned på hende. Hans smil var på en gang legesygt og drillende og på samme tid kærligt og omsorgsfuldt.

Hun lavede et ansigt der så ud til at spekulere over valgmulighederne, og lagde armene over brystet, og sagde;
"Åhh... Det ved jeg skam ikke, det var ikke særlig pænt gjordt. Du kunne godt vise lidt venlighed, her." Hun smilede kært, og bed sig i tungen, kinden var ved at gøre ondt.
"Så vis du vil lægge dig op med en pige, så er du velkommen." Sagde hun med legesyge i blikket.

"Oh, its on!" sagde han og begyndte at kilde hende i siderne, han lænede sig over hende imens. Han kiggede på hende og blinkede til hende mens han havde et underligt, legesygt grin sat fast på sit ansigt. "Du siger bare til når du giver op" sagde han grinende.

Hun vred sig under hans hænder, det burde forbydes blev hun enig med sig selv om.
"Jeg overgiver mig al... Ha... Aldrig!" Sagde hun med beslut hed i stemmen, hun lå jo også ned ikke?
"Du kan aldrig få mig til... Til at overgive mig" Hun tog hans ene hånd, med begge sine hænder. Og prøvede at kigge på ham med et vredt blik, men detlykkes ikke rigtigt. Det blev bare til et blik, med lejesyge, og ikke mindst en blomstrende kærlighed.

Han stoppede og lænede sig længere ned over hende. Han lagde sin pande og næsetip imod hendes og kiggede hende dybt ind i øjnene. "Overgiver du dig?" spurgte han og fortsatte sin stirren med et stort smil plantet på sit ansigt.

//Wow.. Virkeligt stort Krea-svigt, Sowwieh..//