nattens hemmeligheder -Malfurion

Hun lagde sig ned ved siden af ham, med hænderene under hovedet. Hun begyndte lige så stille at tænke, hvordan var det mon at kysse en person? VAR det virkelig så dejligt som folk gik rundt og sagde, sikkert vis det var med en man elskede.
"I'm lucky i'm in love with my best friend..." Sang hun for sig selv, *Sookie! Du synger højt?!* Sagde hendes indre stemme, og hun for sammen.
"Undskyld jeg var i mine egne tanker, men du sagde noget om dette der med din svaghed?" Hun smilede undskyldene, og blinkede chamerende.

"Min største svaghed.. Jeg håber dog at den snart finder hvad den søger.. for det gør mig sindsyg at vide at min elskede ikke kan stole ethundrede procent på mig på grund af det.. Forstår du?" spurgte han og smilede varmt til hende, det venlige smil var tilbage, og den der aura han havde, en aura af venskabelighed men også fare og selvfølgelig også lugten af bål, et hyggeligt varmt lejrbål.

Hun satte sig op på hug, og blev med et varmet op, det var på en måde betrykkende, men også uhyggeligt, fordi hun vidste at det var ham der gjorde det.
" Ja jeg forstår, desværre." Sagde hun med sin fineste lille stemme.
Hun flettede sine fingre ind i hinanden, og satte dem under hagen.

Han kiggede op på hende og fik nogle lette tics i øjet da de igen skiftede farve ligeså langsomt. *Hva fanden.. Giver du ikke op!?* Tænkte han da en anden stemme buldrede igennem hans tanker, en mere kold og uhyggelig stemme *Nej, ikke før jeg finder hende* lød det inde i hans hovede. Han smilede mere og mere charmerende til hende mens Ace tog kontrol indtil han var i kontrol igen.

Hun følte sig utilpas ved hans charmerende smil, hun vidste at det ikke var på grund af hende.
"Du må altså ikke hænge mig op på det der." Sagde hun uskyldigt, og pegede på hans læber. Og blinkede lidt usikkert, kiggede op mod himlen, som var ved at blive lysere. Hun smilede glad, for hendes gave af at kunne være i solen. Men desværre blev hun så svag, at hun knap kunne gå på dårlige dage. På en god dag, kunne hun lige orke at arbejde.

"Du prøver vel ikke at løbe denne gang, jeg vil så nødigt jage dig.. After all, så kunne du jo være perfekt.." sagde han. Det var tydeligvis ikke hans stemme, denne stemme var mere varm, ikke nær så dyb, og heller ikke hæs. Han satte sig lidt mere op og sad nu på hug over for hende. "Det kan du godt forstå, kan du ikke?" sagde han.

Hun så væk, hvad nu vis det var hende. Hun ville så gerne hjælpe, men ikke kysse ham. Hun følte at det var for forræderisk. Hun strøj noget hår om bag øret, og gemte sit ansigt i hænderne. Hun vidste virkelig ikke hvad hun skulle gøre.
"Jeg er lost Malfurion, jeg ved ikke hvad jeg skal og ikke skal." Sagde hun ulykkeligt, hun kunne føle i sit hjerte at hun elskede en anden. Og det ikke var det rette at kysse denne mand der sad over for hende, også selvom at det handlede om en slags magi han skulle have fjernet.

"Det er nu ikke rigtigt fordi du har et valg, desuden, skal du bare kalde mig Ace" sagde han med den nye stemme og rykkede tættere på hende. "Hvis du vil så må du jo bare flygte og lade den stakkels dreng være alene med mig, forbandet forevigt.." sagde han så og grinede.

Hun satte sine hænder på hans bryst, og så både Ace og Malfurion i øjnene.
"Hvorfor gør du dette, kan du ikke se hvor meget det såre folk? Det er ikke fair!" Sgade hun med en iskold stemme, hun så ud i højsonten, der var ved at blive lyst. Enden skulle hun snart gå, eller så kunne hun lige så godt overgive sig. Hun så tilbag på Ace/Malfurion, og sagde direkte ind til Ace:
"Du kan ligeså godt overgive dig, vi får ram på dig en dag! Tro mig" Hun så hen mod solen, og rejste sig, ikke hurtigt men heller ikke langsomt. Energien var ved at sive ud af hende,*Kom nu Malfurion, vis lidt kærlighed.* Tænkte hun i lidenskab.

Hans hånd var lige ved at gribe fat i hende da hun rejste sig for at gå men det var som om noget stoppede ham. Et mystisk grin kom hen over hans ansigt, det så ud som om han var i smerte. Ligepludselig udbrød Aces stemme "Du kan ikke stoppe mig O'Maley.. Det kunne din far ikke engang! Du og han, I er begge svage! Svage!" hvortil Malfurions stemme råbte "Måske er jeg svag, men jeg vil ikke lade dig skade hende, ligesom du gjorde ved.. hende..". Derefter blev der helt stille intil Ace forsvandt fra Malfurion og gemte sig inde i hans sjæl igen. Malfurion var nu tilbage i kontrol. "Undskyld.." mumlede han sti

Hans hånd var lige ved at gribe fat i hende da hun rejste sig for at gå men det var som om noget stoppede ham. Et mystisk grin kom hen over hans ansigt, det så ud som om han var i smerte. Ligepludselig udbrød Aces stemme "Du kan ikke stoppe mig O'Maley.. Det kunne din far ikke engang! Du og han, I er begge svage! Svage!" hvortil Malfurions stemme råbte "Måske er jeg svag, men jeg vil ikke lade dig skade hende, ligesom du gjorde ved.. hende..". Derefter blev der helt stille intil Ace forsvandt fra Malfurion og gemte sig inde i hans sjæl igen. Malfurion var nu tilbage i kontrol. "Undskyld.." mumlede han stille og dumpede så ned til jorden, tilsyneladende bevidstløs.

//Sorry den anden, kom til at trykke send for tidligt xD//

Hun løb hen til ham, rørte ved hans puls. Ruskede i ham, ude af fatning. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun ville allerhelst bryde den forbandelse der sad inde i ham. Men vidste ikke om hun var stærk nok, og vis hun endelig fik kysset ham. tænkte hun, at hun nok ikke ville kunne overleve, at blive forelsket i vær en mand hun gik forbi, eller ville det også blive kvinder? Hun lagde sig ned ved siden af ham. Tæt op af ham, og tænkte på alle de ulykkelige ting hun havde oplevet, tænkte så negativt som muligt. Men pludselig blev hun frygtlig træt, og solen stod op over træerne.

Han slog øjnene op, de glimtede lyserødt i lyset fra solopgangen. Ace var tilbage. Han satte sig op og lagde forsigtigt sine arme om hende. "Tilgiv mig, men jeg bliver nød til at være sikker" sagde han med Aces stemme og nærmede sig hende, intil deres læber langsomt mødtes i et kys. Det hårde greb han havde om hende blev nærmere til et blødt kram.

Hun lå slatten i hans arme, hun orkede ikke verken at flytte sig, eller kysse igen. Hun åbnede kun øjnene, og lod deres læber mødes. Hun grep fat i hans hånd, og håbede at Malfurion havde magten over hånden, og trak deres læber lidt væk fra hinanden og viskede: "undskyld" En tåre gled ned af hendes kind. Og hun frygtede hvad der nu skulle ske.

"Du er min.." sagde Ace. Malfurions krop begyndte at ryste lidt mens en hvid ånd langsomt sivede ud af ham og formede sig til sin egen krop. Malfurion faldt til jorden og smilede stille, nærmest som om han sov men ivirkeligheden var han besvimet. Ace, der var iført en lang lilla jakke smilede roligt til hende. "Ikke græde min kære.." sagde han og satte sig ved siden af hende. Han tørrede langsomt tåren væk med sin pegefinger og kiggede på hende med sine lilla øjne. Han var dobbelt så køn som Malfurion, meget mere cool og så virkede han på en måde også rarere.

Hun så op på ham med ren foråndring, han lød så sød. Hun tog hans hånd, og kiggede facineret på den. "du... Du er virkelig?" Hun så ind i de flotte lilla øjne. Og så kom hun i tanke om den bevidstløse krop, der lå lidt væk fra dem.
"Hvad med Malfurion? Hvordan har han det, hun brugte for mange krafter på at vende sig om, for at de på Malfurion. Han lå stadig på jorden, men han smilede, og det var et godt tegn var det ikke? Hun kiggede igen på Ace. Men så kunne hun heller ikke mere, hun lukkede sine øjne. Og prøvede at finde noget kærlighed et sted.

"Han har det fint.. Han er bare glad.. og udmattet.. Forståeligt.. Jeg mener.. Jeg har jo tærret på hans energi i mange år nu.." sagde Ace og lagde en arm om hende. "Du virker også lidt udmattet.. Er du okay..? Du må undskylde jeg var så grov.. Jeg har bare ledt i.. så mange år.." sagde han og smilede kærligt til hende. Han løftede Malfurion lidt op og fik ham til at læne sig op af et træ. "Såådan, jorden er kold.. Ikke lige der man skal ligge og sove.."

"tak, jeg havde ikke troet at du ville komme frem i egen høje person... Jeg troede at du ville... Ja gøre det sådan lidt ala ham. For ærlig talt, hvad vil du bruge mig til" Hun tog en stor indånding "jeg snakker for meget" indrømmede hun genert. Hun lagde sig bedre til rette i hans arme, *nu når jeg alligevel ligger her, kan jeg vel godt ligge godt* tænkte hun for sig selv.

"Jeg var jo ikke i hans krop for at være ond mod ham.. Jeg var i hans krop så jeg kunne gemme min egen til dig.." sagde han og holdt hende ind mod sig. Malfurion vågnede langsomt op og kiggede på dem. "Hmm.. Ace?.. Sookie?.. Så.. oh gud nej Sookie.. Undskyld.. Jeg kunne ikke stoppe ham.." sagde han undskyldende og sukkede. Ace smilede stille og roligt for sig selv.

Hun var drænet helt for energi, hun havde kun et håb. "Ace..." hviskede hun tamt. Men han lystrede med det samme, hun rakte hånden ud for hans hovede, trak det hen til sit. Hun var ikke øvet i dette, så hun lod bare ham vise vej...

//total kreasvigt//

Ace smilede blidt og lukkede sine øjne da han igen, langsomt og blidt kyssede hendes læber. Han trak hende lidt tættere på og nussede hendes ryg blidt og roligt imens. Malfurion kiggede væk, hun havde ofret sig for ham, og han var hende evigt taknemmelig. "Anyways.. Undskyld.. og.. Mange tusind tak Sookie.." sagde Malfurion stille.

Deres læber formede sig efter hinanden. Men på et tidspunkt blev det nok for Sookie, hvad bilde hun sig ind, hun kendte ikke engang manden. Hun stoppede kysset brat, hun fandt ud af at hendes trøje var faldt ned ved skulderen. Hun rettede lidt på den, og sendte Ace et sødt smil og sagde: "tak," hun så over på Malfurion, han så væk. "Hvad venter du på? Gå ud og find din kvinde, det var da det du så gerne ville have." hun blinkede til ham, og viftede med hånden. Men hendes øjne sagde; hvad skal der nu ske?!

Malfurion rejste sig og forlod området. Ace rettede sit blik mod hende og kiggede på hende. "Hør Sookie.. Jeg vil ikke tvinge dig til at elske mig.. Du må gerne gå hvis du vil.. Jeg fandt dig.. Det var det vigtigste.. Hvis du ikke vil være her, så vil jeg ikke tvinge dig, for.. Jeg elsker dig" sagde han, man kunne høre på hans stemmeføring at han mente det helt seriøst.

Hun gjorde store øjne.
"Hvordan kan du elske MIG? Og elske det er altså et meget stærkt ord!" Hun tog hans hånd, førte den op til hendes hjerte. "jeg er ikke levende, har ikke noget hjerte der slår. Og så siger du at du elsker mig? Det er altså for godt til at være sandt. Hun rejste sig op, med nød og næppe.
"Jeg er ked af at skuffe dig, men jeg er ikke noget værdit valg. Men du må altså ikke låse dig selv inde i en andens krop. Du Finder en ny kærlighed" Hun lænede sig ind mod ham til et kram.

"Nej, det gør jeg ikke. Jeg har noget jeg skal have forklaret O'Maleys kæreste, derefter, vil jeg forsvinde, det har ikke været gratis at bruge den magi jeg har brugt gennem årene.." sagde han og trak på skuldrene. "Men, bare du er glad, så er jeg glad. Husk på, jeg brugte hele mit liv på at leve efter DIG. Jeg har ikke tænkt mig at tvinge dig til noget". Han krammede hende ikke, men rakte blot sin hånd ud til et håndtryk "Gør det nu ikke hårdere for mig end det er.."