nattens hemmeligheder -Malfurion

Åh... Hvorfor skulle han give hende den dårlige samvittighed. Det kunne være at hun kunne lære at elske ham, han var jo en sød fyr. "Der er noget jeg skal finde ud Af om dig inden du forsvinder, eller at jeg tager med dig." Hun tøvede lidt ved de sidste ord.
"Hvad er du for en? Eller hvem er du? Du ved alt om mig, men jeg ved intet om dig!" hviskede hun. Hun satte sig ned, så hun ikke skulle bruge alt for meget Af hendes hårdt tjente energi. Hun smilede opmundrende til ham.

"Well, for det første" sagde han og blottede sine spidse sidetænder for hende. "Jeg er en vampyr" han så ud til at tænke lidt inden han bedrøvet fortsatte "Jeg kan ikke huske andet.. Jeg har levet i så mange andre.. at jeg helt har glemt hvem jeg selv er..". Han trak på skuldrene. "Men det er vel også ligemeget" sagde han og smilede varmt til hende.

Men hun var stædig,: "vis jeg skal leve i en hel evighed sammen med dig, så bliver jeg nødt til at vide hvad jeg går ind til. Du må da kunne huske noget." hun gik et skrift nærmere ham.
"jeg vil også gerne vide hvad du mere kan, alt." hun kiggede ind i hans lilla øjne, og så mangeerfaringer. Hun vidste ikke hvem hun skulle vælge, Cervo eller ham. Det var frustrerne!

"Jeg kan overleve i solskind, det er sådanset min eneste specielle evne... Du må virkelig undskylde.. men jeg har ingen ide om hvad jeg er for en.. udover det der er åbenlyst.. Jeg kan ikke engang huske om jeg kan lide budding eller kage eller begge dele.." han så selv meget frustreret ud lige nu, han kunne virkeligt ikke huske det. "Undskyld.. Sookie.. Jeg kan bare ikke huske det.. Men som sagt, du behøver ikke at tvinge digselv til at blive med mig"

"det er præcis det jeg gør, du skal have en chance til, og vis det ikke går så går det ikke" hun smilede stort, da hun var klar til at tage det første skridt ind i et forhold. Hun gok endu tættere på ham, der var næsten ingen luft mellem dem. *han er egentlig ret høj* tænkte hun, og så tog hun hans hånd, og lagde den nedderst på sin ryg. Og smilede.

"Har du lyst til at danse..?" spurgte han stille og smilede igen varmt til hende. Han kiggede ned til hende og kyssede toppen af hendes hovede blidt og forsigtigt, næsten som om hun var den mest skrøbelige ting i verden, og han ville beskytte hende, for en hver pris. Han nussede hendes ryg med hånden der lå der og tog hendes hånd med sin frie hånd.

Hun var blevet helt tryllebundet af hans kærlige side, den mand hun havde hørt så meget om, det var denne mand. Som spurgte om de skulle danse?! Hun tog imod hans hånd, og spurgte; "Jeg er ikke specielt god til det, men nu når du spørger så sødt. Så kan jeg vel godt prøve." Hun smilede tilbage, hun følte sig så skrøbelig i hans hænder. Noget hun ikke havde prøvet siden hun blev vampyr, det føltes helt piget, og hun nød det.

"Det er jeg sådanset heller ikke.. Men det stopper mig ikke" sagde han med sin blide stemme, den var meget varmere og mere rar end Malfurions. Han begyndte forsigtigt at tage små skridt frem og tilbage, han dansede meget stille med hende mens han holdt hende ret så tæt ind til sig med sin ene arm.

//Krea svigt xD//

Hun lagde hovedet mod hans skulder, de svajede frem og tilbage. Med hendes ene hånd på han anden skulder, og den anden hånd i hans. Hun indånede hans duft, som nogle piger sikkert ville dræbe for. Hun ville have at dette øjeblik skulle blive ved i al evighed, en vær piges drøm. Og også Sookies. Hun lukkede øjnene og drømte sig langt frem i tiden, Ace og hende, der sad og så på solnedgangen. Helt ærligt så ønskede hun sig bare et hjem, en hun kunne føle sig tryk hos.
Hun kyssede hans hals.

Han lukkede sine øjne og nød hendes nervær. Det var godt at være tilbage i sin egen krop, og selvfølgelig endnu bedre nu hvor hun også var der, pigen han havde ledt efter i over 1900 år. Han tænkte tilbage på alle de mennesker han havde besat for at finde hende. Efter noget tid stoppede han med at tænke på det da hans tanker nu langsomt gik over i de samme som hendes, et liv sammen med hende. Det var det eneste han ønskede sig nu, bare at have hende ved sin side altid. Mens de langsomt dansede smiles Ace stille for sig selv, dette øjeblik var helt perfekt.

Det var ufatteligt hvad man gjorde for kærligheden, alt dette han havde gjort. Og mere ufatteligt var det at det var for hende, hun følte sig nærmest skyldig. Men nu var de sammen, og det var det han ønskede. Og hende? Måske. Han fortjente på en måde dette øjeblik, som hun også nød.
Hun lagde denne hånd hun havde på hans skulder, på hans nakke. Løftede hovedet, og lagde deres pander mod hinanden.

Han åbnede sine øjne og kiggede på hende med sine blide lilla øjne der faktisk ikke så så skræmmende ud som de kunne have gjort ved første øjekast. "Hør.. Sookie.. Hvis du vælger at blive hos mig.. Så lover jeg dig, at jeg vil beskytte dig for evigt, og altid elske dig.. Det vil jeg nok gøre alligevel.. men, du ved.. Herinde.." sagde han og lagde sin ene hånd der hvor hendes hjerte var. "Herinde.." sagde han og flyttede hånden tilbage om livet på hende. "Jeg vil gøre alt for dig.. Husk det.."

Hun så tilbage på ham, med sukkersøde øjne. Et sted vidste hun det, hun vidste at han ville gøre alt hvad der står i hans magt, bare for hende. Og man burde være taknemlig, men hun var bange for hvad han kunne gøre mod andre mennesker. Men nu var det deres øjeblik:
"Jeg ved det, jeg ved det." sagde hun, og kyssede ham med hjertens lyst.

Han lukkede sine øjne og lagde sit hovede lidt på skrå så hans næse ikke var i vejen hvorefter gav slip på hendes hånd og lagde sin nu frie arm omkring hende og trak hende helt tæt på sig mens han gengældte kysset. Han lagde alle sine følelser og al sin kærlighed i det. Han havde en chance, en chance for at vinde hende, det vidste han. Så han ville gøre dette øjeblik så perfekt for hende som muligt.

Hun kunne ikke stoppe igen, da hun først var begyndt. Hans kærlighed gennemstrømmede hende, og fyldte hende med energi. Hun trak sig tættere på ham, selv om at de var som limet fast til hinanden. Hendes krop formede sig efter hans, og deres kys blev mere lidenskabligt. Hun kunne ikke holde tårene tilbage, hun havde altid været en stærk pige, en der aldrig græd. Men denne tiltrækning, der var ved at blive skabt mellem dem, den satte så mange følelser i gang, sorg, glæde, begær.

Han nussede hendes ryg ekstremt blidt med sine hænder og gav sig et hundrede procent til kysset. Han havde absolut ikke lyst til at stoppe, han elskede hende, det vidste han. Han kunne have svoret at hans hjerte bankede, men det kunne det jo ikke.. det var dødt.. Men.. det føltes sådan, det gjorde det helt sikkert.

De blev ved i lang tid, men Sookie trak sig væk. Men med modvilje i øjnene, hun så ham i øjnene, som hun havde gjort mange gange i den tid de havde haft sammen. Hun kærtegnede hans ansigt, med blide fingre. Rørte hans læber, hans hjørnetænder, der ligesom hende var spidse. De lignede hendanden så meget.

Han holdt fortsat om hende med et blidt greb, "Du er utroligt smuk.." sagde han og kiggede på hende, han mente sine ord, det gjorde han virkelig. Han kunne næsten ikke bære tanken om at hun måske ville afslå ham, men han holdt det inde, han ville bare nyde den tid han havde med hende nu og så se hvad der skete senere. "Solen er ved at stå op.. kan du klare det?.." spurgte han kærligt og kiggede på hende med et noget bekymret blik.

Hun blev endnu mere blød i knærne, da han så på hende med de bekymrende, og meget omsorgsfulde øjne. Hun lod sine fingre gå igennem hans hår: "Jahh... Men jeg bliver meget træt, mere træt ens jeg er nu. Og jeg har altså svært ved at tale sammenhængende." sagde hun med et smil, og lod sine øjne falde lidt i. Hans kærlighed havde gjort hende så stærk, men nu var hun helt forsvarsløs. Hun åbnede øjnene med måde, og kiggede ind i de smukkeste øjne hun nogle sinde havde set.
"ved du godt... At du har meget. Smukke øjne" sagde hun let sløret.

"Nej, det vidste jeg godt nok ikke.. Men jeg ved helt sikkert at du har DE smukkeste øjne i hele den vide verden" sagde han og holdt hende stadig tæt ind til sig, mest for at forsikre sig om at hun ikke skulle falde, det ville han ikke lade ske. "Er der ikke et sted vi kan gå hen? Et sted hvor du ikke bliver ramt ligeså groft af solen..?" spurgte han omsorgsfuldt og kiggede ned på hende.

Hun ledte efter et sted i tankerne, men kunne ikke rigtig huske sådan cirka hvor de var. Det var kun hendes ynglingssteder, i hendes tanker;
"Altså... Hjemme hos mig, der kommer der ikke... Ikke specielt meget lys ind. Og så er der skoven." Hun kiggede gruntigt på hans ansigt, efter noget der ikke skulle betyde kærlighed. Men hun fandt kun kærlighed. Og så nogle tanker han holdt for sig selv.

"Vil du invitere mig til dit hjem? eller skal jeg bare følge dig hjem og så gå igen?" spurgte han og kiggede på hende. Hans blik var stadig bekymret men også meget kærligt. Han ville have at hun skulle have det godt og hvis det indebar at han gik sin vej, så var det det han ville gøre, alt for hendes lykke. Han kyssede hendes pande blidt og fortsatte et lille blidt smil.

*ikke det blik* tænkte hun, hun var ikke ligefrem imun over for det. Men hun var så træt, så hun egentlig var ligeglad om han gik eller ej:
"Jeg er nok ikke den mest oplagte person, til at tænke helt vildt. Men vis du vil bære over med... Med min langsomme fatning, så må du gerne blive." Hun tog ham i hånden, og prøvede at gå, men det lykkes ligsom ikke rigtig. Hun var lige ved at vælte;
"Jeg vil nødig være sådan en hjælpeløs gammelmor... Men jeg tror ikke jeg har noget valg?" Hun så op på Ace, og ventede på svar.

"Kom.. Kravl op på min ryg, og hold godt fast, okay?" sagde og kiggede stille på hende. "Du må selvfølgelig også ligge i mine arme, du vælger selv.." sagde han inden han lod et lille smil komme over sine læber. "Du er ikke en hjælpeløs gammelmor, du er en vampyr, og det burde du være stolt af.." sagde han med et varmt smil.

Hun tænkte lidt over valgmulighederne, og besluttede sig;
" Jeg tror bare jeg hopper op på din ryg," Og det gjore hun, men lidt akavet. Med lidt, eller rettere meget hjælp fra Ace. Sad hun ordentligt, og kunne ikke bare lige falde af. Så skulle de løne ind i et træ eller sådan noget. Men hun stolede på ham, det havde hun også Brug for.