Hvorfor er jeg her?- Eithan

Eithan rettede blikket mod hende, da hun sagde noget. Et skævt smil dannede sig på hans læber. Ville hun sige noget eller hvad? Han låste sit blik fast ved hendes ansigt. Afventende. Han trak benene op under hagen, så han kunne hvile hovedet på knæene. Hans hår var ved at blive tørt, men da han ikke havde fået redt det, var det blevet filtret lidt ind i hinanden.

"ømm.. Hvad tænker du på?" det fløj ud af hende. Da han kiggede på hende, fik hendes kinder igen et svagt rosa farvet farve. Hun smilede let før hun bed ssig i læben. Hun kunne ikke lige finde andre lidt mere `Normale´ ting at spørge om, men nu kunne de da bare udspørge hinanden om ting ikk?

"Ikke noget særligt," svarede han med et let skuldertræk. Faktisk var der en masse tanker, der kørte rundt i hovedet på ham. Alt for mange. "Tænker du på noget specielt?" Han så spørgende på hende med svagt hævede øjenbryn. Han løftede hovedet fra knæene og satte hænderne på madrassen et godt stykke bag sig, så han ligesom kunne læne sig bagud uden at falde, da armene stødtede ham.

Lilly bed sig ingen kort i læben; det var blevet en dårlig vane.. "Måske" smilede hun kært og bed sig i læben. Men hun smilede dog mens hun bed sig i underlæben. Hun lagde ikke rigtig mærke til at hun hele tiden bed sig i læben. Hendes smil, blev langsomt nuttet, men hun anede ikke hvorfor, det var vel bare hendes smil.

"Måske?" gentog han med et lettere nysgerrigt blik og bed sig ligeledes i underlæben. Han så kort op mod loftet, men da det ikke var nær så interessant at se på, vendte han sit blik mod Lilly igen. Et let smil lagde sig henover hans læber, da hun smilede. Han kunne godt lide hendes smil.

"jaaa.. Måske" grinede hun kært og smilede til ham. Hu´n satte sig let op og smilede kært til ham. Hendes smil voskesede lidt da hun så ham smile igen. Hun elskede når han smilede det var sådan et smukt smil han hvade. Hun kiggede kort på ham og smilede stadig.

Eithan blottede kort sine spidse hjørnetænder i et smil til hende. "Aha; må man så få at vide, hvad det er du tænker på?" spurgte han med en svagt brummende undertone. Han flyttede den ene hånd fra madrassen og rodede lidt rundt i sit hår, der egentlig ikke var blevet meget bedre af at blive vasket. Han fugtede let sin underlæbe ved at stikke tungespidsen ud af den ene mundvig og lod den derefter glide lidt frem og tilbage på læben.

"Jeg tænker på dig" smilede hun kært og hendes kinder blev svagt rosa igen.
LIlly mærkede igen et syn, men valgte at prøve og ignorere det, men hun blev pænt fustret af det. Hun bed sig hårdt i underlæben, før hun igen gav sig til at stire ud i luften.. Et øje fiik hun af se før hun igen blev normal.

Eithan bed sig svagt i underlæben, da hun svarede ham. Tænkte hun på ham? Et lille smil strejfede hans læber, hvorefter han så så forundret på hende, da endnu et syn vidst var på vej. Hvad var det mon denne gang? Forhåbentlig ikke ligeså skummelt som det forrige. "Hvad nu?" spurgte han med et lidt usikkert tonefald. Afventede utålmodigt hendes svar.

Hun ebd sig i læben.. "Det var bare et øje" mumlede hun stille, mens hun prøvvede at finde betyndningen af øjet, måske ville det betyde håb eller død? Hun kiggede hen på ham.. "Jeg tror ikke at det var noget" smilede hun let og betargtede ham kort igen, med et smil.

"Nåh," mumlede han efterfulgt af et kort nik. Han havde ikke så meget mere at sige til det. Et øje.. hvad kunne det betyde? Eithan vidste ikke specielt meget om sådan noget. Han havde aldrig været god til at tyde ting. Var det mon et specielt øje? Der kom hele tiden nye, lignende spørgsmål ind i hans hoved. Nej, det kunne være ligemeget. Han var lidt tåget i blikket, da han faldt i staver over alle spørgsmålene.

Hun satte sig foran hamm "Hallo" hviskede hun og viftede med hendes hånd foran hans øjne, mens hun smilede let. "Ikke spekulere på syn for man ved aldrig om de passer, hvis du spekulere bliver jeg nød til at sætte mig på dig igen" smilede hun kært og betragtede ham kort.

Eithan rystede kort på hovedet, da hun prøvede at kontakte ham og kom så tilbage til den virkelige verden igen. "Undskyld," mumlede han med et forsigtigt smil. Hvorfor skulle han altid tænke så meget? Alle disse spørgsmål der bare væltede frem. Irriterende i den grad. Men sådan var han vel bare. Altid meget spekulativ. Men hvorfor? Hvor kom alle disse spørgsmål fra. Århh, nu gjorde han det igen. Endnu en gang rystede han på hovedet for ligesom at få spørgsmålene til at forsvinde.

Hun smilede kært.. "Jeg tror jeg sætter mig på dig aligevel" smilede hun og satte sig blidt på hans skød. Hun smilede let.. Hun grinede kært, og drillede til ham. Hun smilede kært til ham og strøg sig blidt over håret.

"Nåh, nåh." Eithan smilede svagt, da hun satte sig på ham. Forsigtigt lagde han armene om hende. Smilet på hans læber blev langsomt større. Skulle han sige et eller andet? Hrrm, nej. Han fulgte hendes hånd, da hun strøg sig over håret. Det fantastiske, lyse hår. Det lykkedes ham igen at falde i staver, denne gang var det dog over hendes hår. Han havde lyst til at røre det. Det gjorde han dog ikke.

Lilly smilede let og puttede let hendes hoved ind til ham. Hun smilede let, mens hendes kinder vaar svagtt rosa. Hun havde allermest lyst til at omfarvne ham, men hun lod dog være. Hendes hår hang elegant ned og skulderen på hende. Hun smilede let igen, mens hendes kinder stadig var små rosa.

Eithan strammede sit greb om hende; ikke meget bare en anelse. Et smil passerede hans læber, hvorefter han lagde sit hoved op af hendes. Han trak den ene af armene til sig, så han nu kun holdt om hende med en arm, hvorefter han lod sin hånd køre gennem hendes lyse hår. Det var blødt.

// Jeg skal lige spise x) brb.

Hendes kinder blev lidt mere rosa; lidt men ikke meget! Hun smilede kært da hun mærkede hans hånd køre gennem hendes lyse hår. Hun smilede nuttet, nu var hun endelig glad igen. Eller det havde hun været hele tiden, men efter alle de år alene, var hun så hel igen, bare af glæde? Hun smilede stadig let og kært....

//Oki x)

Eithan snoede en af hendes totter rundt om hans pegefinger, hvorefter han så slap den igen og snoede en ny tot rundt om samme finger. Han løftede sit hoved fra hendes og forsøgte at få øjenkontakt med hende, men da det ikke lige lykkedes, så han væk. Over mod døren. Hvorfor var han pludselig så vågen? Han havde jo ikke sovet på længe; kun i få minutter.

Lilly kiggede op på ham.. Efter han havde kigget på døren, hun kunne før mærke at han prøvede at få øjenkontakt. Hun søgte derfor hans nu, men hun smilede stille og søgede blidt til hans øjne. Hun smilede let da hun næsten fik hans øjenkontakt. Men ville hun mon få den helt?

Eithan rettede blikket mod hendes øjne, da han fornemmede, at hun så på ham. Hendes øjne var utroligt smukke; han ville ønske, at han bare kunne forsvinde ind i dem. Han blev lidt fjern i blikket, da han var helt væk i hendes øjne. Det var måske lidt uhøfligt at stirre sådan, men gud, hvor var de dog flotte.

Hun kiggede dybt i hans øjne; Mens hun kiggede havde hun mest bare lyst til at slå armenene om ham. Men hun beherskede sig dog lidt meget. Hun smilede og kiggede ham utroligt dybt i øjnene. Hun smilede igen og bed sig let i underlæben.. Hendes hår hang ned over hendes ryg nu. Hun smilede stille, hun kunne ikke sige noget lige nu xD

Eithan løsrev lidt modvilligt sit blik fra hendes øjne og løsnede grebet om hende; tøvede lidt før han så tog en af hendes hænder og gav den et forsigtigt klem. Han ville godt sige et eller andet, man han kunne ikke rigtig finde på noget, så han tiede bare stille. Hvad skulle han også sige? Der var ligesom ikke rigtig så meget at sige. Han vendte blikket ned mod deres hænder, så op på hendes ansigt og derefter op mod loftet. Han kunne ikke helt bestemme sig for, hvor han skulle se hen, så hans blik gled lidt rundt i lokalet.

Hun smilede let, og klemte blidt hans hånd... "Har du noget imod hvis jeg kysser dig" det fløj ud af hende. hun kunne ikke nå at stoppe det.. Det var måske det hun tænkte, men hun skulle ikke til at tænke højt nu! Hun håbede ikke han hørte det. men det vill han nok lige meget hvad! O.o

Eithan så betuttet på hende, da spørgsmålet forlod hendes læber. Hvad? Hørte han rigtigt? Han vidste ikke helt, hvad han skulle svare til det. Hvad var det også for noget at spørge om? Han faldt lidt hen, efterhånden som spørgsmålene dukkede op i hans hoved. I stedet for at svare hende mundtligt, lænede han sig ind mod hende og satte sine læber mod hendes.