So quiet..(xxx)

For første gang er det fantastisk ikke at forstå. Mit selskab i hundreder af år har været udøde og gamle støvede bøger med teori om magi, eller de væsner der lever i ly af natten, eller under solen. En følelse skal jo ikke være logisk. Den skal bare være der. Se bare den effekt du har haft på mig allerede.

Han virkede nærmest overrasket da hun sagde at han kunne få så meget bedre. Det var langt fra tilfældet. I hans øjne var hun perfekt. Der var ingen bedre end hende. Ingen smukkere. Han ville ikke have andre.

Jeg kan ikke få bedre end dig. For der findes ikke bedre. Hvad skulle andre kunne byde mig som du ikke kan? Jeg er sikker i mit valg. Du er mit lys der brød et evigt mørke. Jeg håber bare du er sikker i dit valg. Kom her min kære

Han lagde hende forsigtigt ned så hende hoved hvilede på hans ben. Han gav sig til forsigtigt at køre sine fingre gennem hendes hår.

Da han lagde hende ned, lod hun blidt hovedet hvile i hans skød og så op på ham. Nød følelsen af hans fingre der gled gennem hendes hår, og det fik hende til at slappe af. Det vidste han nok godt efterhånden.

"Jeg er sikker.. Jeg har aldrig været mere sikker på noget i mit liv. Jeg elsker dig.. og jeg vil blive hos dig. Jeg er bare så vant til at der findes bedre.. at andre er bedre end mig.. jeg vil ikk holde dig nede jo.. Det ville være forkert af mig, at tvinge dig til at vælge mig"

Langsomt satte hun sig op på hans skød, og lod armene hvile om hans nakke. Hun gemte sig blidt ind imod ham, og sukkede forsigtigt for sig selv. "Jeg forsvinder ikk før du ber mig om det.." hviskede hun stille og smilte lidt. Hun kyssede ham kort på kinden.

Ingen kan tvinge mig til noget mere. Det gik ikke så godt sidste gang. jeg er min egen herre nu, og jeg har valgt dig fordi det er dig jeg vil have. Og i min verden er der ikke bedre end dig.

Det var dejligt at hun satte sig op på hans skød og holdt om ham. Det var dejligt at det var helt og holdent fordi hun ville. Endnu en gang ønskede han sig evnen til at fryse tiden. Det her kunne jeg fint vænne mig til sagde han efterfulgt af et forsigtigt grin

Han lagde armene omkring hende og holdt hende tæt. Kyssede hendes pande og sagde: Så håber jeg du har evigheden til din rådighed

"Det er jeg glad for.. Jeg er glad for du vil være sammen med mig, fordi du rent faktisk vil, og ikke fordi du sys du skal.. eller bare vil have lidt at more dig med.. Du betyder så meget for mig Connor"

Hazelin smilte for sig selv, og nød at sidde der sammen med ham. Og det var dejligt at han holdt om hende. "Det kunne jeg også sagtens.. uden problemer" hviskede hun stille og smilte glad for sig selv.

Da han kyssede hendes pande, smilte hun for sig selv og så ham i øjnene. "Det har jeg.." svarede hun blidt.

Jeg er også så afslappet i dit selskab. Det hjælper selvfølgelig også at du er lige så afslappet. Og hvem ville ikke føle sig velsignet over at få lov at nyde dit selskab? Hvis ikke de gør er de mere end bare ignorante. Og du betyder alt for mig Hazelin.

Han kiggede tilbage i hendes fortryllende øjne og sagde: Så er jeg den heldigste i den her eksistens, elskede.

Khá lagde forsigtigt sit hoved ned på hendes bryst og lod den ene hånd hvile på hendes talje og den anden nussede hende i nakken. Han gav hende et fast men kærligt klem da han sagde med et grin på læben: Hvad siger du til at synge lidt for en gammel djævel?

"Jeg er glad for at du virker sådan her overfor mig. Det er så rart. Det længe siden jeg har slappet af med nogen på den måde. Og det rart at se du også slapper af.. det en dejlig følelse."

"Neeij.. det må være mig der er de heldigste skat.." hviskede hun mildt og mødte hans blik kærligt.

Hazelin så kærligt på ham og lod hovedet glide lidt på skrå. Tænkende nussede hun hans arm og nikkede lidt for sig selv. Begyndte stille at synge samme sang som hun allerede havde sunget før. Nød at sidde her sammen med ham. let strøg hun hans brystkasse.

Han lå lige så forsigtigt mod hendes bryst og nød hendes sang. Af en eller anden grund følte han at han faldt mere og mere til ro. De evige kampe mod jægere eller religiøse. Hans evige søgen efter noget han ikke selv var klar over. Alt sammen virkede til at være ovre. Han havde fundet hvad han søgte. I Hende.

Hvert eneste kærtegn du kommer med føles som det første.... Det er vidunderligt. Lige nu måtte tiden virkelig gerne stå stille....

Han vendte sig om og lagde sig på ryggen og kiggede op i hendes øjne, med et kærligt smil og en let undren kunne antydes

Hazelin så ham smilende i øjnene. Hun elskede at være hans.. og det at han også elskede det., var rart. Let bed hun sig i læben og stoppede med at synge. Egentlig virkede det som om at alt bare.. var perfekt.. skønt og afslappende lige nu. Tiden stod nærmest stille.

Stille strøg hun hans kind da han lagde sig ned, og beholdt blikket på ham for en stund.

"Hvad er der galt søde?.. du virker tænkende.." mumlede hun mildt, og lod hovedet glide lidt på skrå.

Den sidste tid har bare været en stor omvæltning. Du må endelig ikke misforstå. Det er skam på en god måde. Men jeg har trods alt gået i omkring 400 år og været alene. Og som ved et trylleslag var du der. Du er det vendepunkt jeg har ledt efter. Det er bare rart ikke at skulle lede længere.... Man kan leve et helt liv og lede efter den perfekte blomst. Og selvom man ikke finder den, er ens liv ikke spildt. Jeg har ledt i århundreder efter den perfekte blomst i mit livs have. Og jeg fandt den. Det er en meget sjælden blomst der bærer navnet Hazelin

Han grinede lidt ved det ordsprog han lige brugte, men for ham var det hele sandt. Han kunne heller ikke lade være med at smile når hun bed sig lidt i læben. Der var en vis drilsk glimt over det. Han havde en ganske særlig overraskelse i vente til hende

"Det har også været meget stort for mig.. Det har været dejligt.. jeg troede aldrig jeg ville møde en som dig.. en som så den del af mig jeg ikke ville andre så, og så stadig finde følelser for mig.. "

Langsomt smilte hun og kyssede hans kind. Hun var glad for at have det sådan med ham.. stille lagde hun sig ned ved ham og puttede sig ganske blidt op imod ham. hun lå stille og blidt og nussede hans mave og brystkasse med et tænkende blik frem for sig.

"Du virker så hemmelighedsfuld.. skjuler du noget for mig?" hviskede hun drilsk og så ham i øjnene. hun lod sig glide om på maven, og støttede sig blidt på albuerne, for at kunne se ham.

Han støttede sig på sin ene albue og lod den ene arm nusse hende blidt på ryggen. Hun var både hengiven og drilsk? En perfekt blanding. Bare det at hun kyssede ham eller nussede ham ganske frivilligt, var et mirakel i hans verden. Absolut et der ikke måtte stoppe.

Vil du virkelig gerne vide hvad det er?

Han lænede sig mere over imod hende så hende blidt i øjnene, hvorefter han kyssede hendes kind blidt. Bagefter på munden. Så blidt op af halsen hvor han sluttede med at bide hende forsigtigt i øret og hviskede: Mon ikke jeg kunne overtales?

Connor grinede lidt og lagde sig om på ryggen med et drilsk smil

Da han nussede hende på ryggen, smilte hun ganske stille og lagde sig tæt ind til ham. Let strøg hun hans arm og lod hovedet glide en anelse på skrå. jo mere af ham der vågnede op, desto mere faldt hun for ham. Han virkede så afslappet nu.. og hun nød glæden i hans øjne.

"Ja da"

Hun grinte lidt da han lænede sig over til hende, og gengælde kysset blidt. Lukkede kort øjnene da hans læber gled blidt ned af hendes hals, og smilte da han nappede hende i øret. "Hvordan kan du overtales?"

Smilende så hun på ham.

Han nød virkelig at hun lå tæt ind til ham. Gravens kulde var efterhånden bare et fjernt minde selvom det var så kort siden at den forsvandt. Varmen fra hendes krop brød hvad end rester der måtte være tilbage. Og hendes kurver mod hans gjorde heller ikke noget. Det føles efterhånden så naturligt.

Imens han kyssede hendes hals og smilte drilsk til hende lod han sin ene hånd nusse hendes skulder. Han vendte hende forsigtigt så de begge lå og kiggede dybt i hinandens øjne.
Han kærtegnede hendes kind hvorefter han sagte sagde til hende:

Ja det er jo stadig nyt for mig det hele. Så jeg vil lave en aftale med dig elskede. Hvis du kan gøre en ting der kan overraske mig, så vil jeg afsløre det. Men kun hvis det gør dig glad.

Han lå bare og kiggede afventende på hende med et drilsk smil

Hazelin smilte ganske stille for sig selv. Han var slet ikke så kold mere, han var bare ganske.. dejlig. Stadig lidt kølig, men ikke vildt kold mere. Stille lænede hun sig hen imod ham, og kyssede ham ganske blidt. Hun var glad for at ligge her hos ham, og han holdt om hende.

Det var dejligt at han kyssede hendes hals, og det var rart at han nussede hende. Blidt mødte hun hans blik, og smilte for sig selv. Strøg ham langsomt over kinden, og sukkede for sig selv.
Da han kærtegnede hendes kind, smilte hun let.

"Virkelig? hvis jeg kan overraske dig? på alle måder jeg kan tænke mig til? det kan vi godt sige"

Tænkende bed hun sig i læben og satte sig op. Hun tog fat i hans hænder, og lod en hånd hvile på hvert af hendes bryst. Så afventende på ham.

Man kunne svagt ane den blå flamme blusse op i hans smaragd-grønne øjne. Dette skete normalt kun når han var trist eller eller vred. Men denne gang var det af en helt anden årsag. Det var både kærlighed og lyst.

Han satte sig til rette og kærtegnede dem blidt imens han så i de havblå øjne. Man kunne godt mærke på ham at fornemmelsen var ny for ham, men ikke desto mindre havde han god styr på sine hænder. Det kom af at beherske magi. Med en smule bævren i stemmen fik han sagt: Ja... det overraskede mig.... meget positivt.... Du ser ikke kun smuk ud, du føles også smuk... Jeg er ikke helt klar over hvad der er passende at sige andet end... tak... Nå vi må hellere komme afsted så kan vi nå solnedgangen og din overraskelse elskede.

Ude i slotsgården holdte kareten klar til dem. Inden han hjalp hende op i kareten, gav han hende bind for øjnene. Da de sad der oppe, fik Bach ordren til at køre. Connor lod hendes hånd hvile i hans, så hun hele tiden vidste hvor han var. Han kyssede blidt på munden og sagde: Jeg håber du er spændt, for det er jeg. Vi har noget tid endnu

Hazelin blev kort en kende usikker på om han blev vred. Men alligevel var der noget i hans nydelige øjne, der fortalte hende at han ikke var vred. men derimod lysten. Og kærlig. Og det var hun glad for.

Et ganske genert smil kom frem, da han begyndte at kærtegne dem. Ikke at hun havde det mindste imod det, ellers havde hun jo ikke gjort som hun havde gjort. Da hans stemme kom frem smilte hun svagt for sig selv. "Du sagde det skulle overraske dig.. og det vidst positivt for oz begge.. Det er helt passende at sige, nøjagtigt hvad du vil min skat. Afsted? ja okay" smilte hun undrende og rejste sig. hun smilte glad for sig selv, og kyssede ham kort på kinden.

Hun smilte og så på karaten da de kom ud i slotsgården. langsomt så hun ham i øjnene, da hun blev hjulpet op i den. Det var så spændende. Et svagt grin faldt over hendes læber, idet han bandt hende for øjnene. Hun var glad for at han holdt om hendes hånd, det gjorde hende ganske glad indeni. Da hun så mærkede hans læber mod sine, gengælde hun det. "Jeg er mere end spændt.." smilte hun let.

Han tog hende blidt op og sidde på hans skød og lod hans ene hånd hvile på hendes side så hans finger kunne nusse hendes bryst ganske forsigtigt. Han kyssede hende inderligt på halsen og hviskede blidt i hendes øre: Amora Magicka min elskede

Inden længe kunne man svagt høre havets susen og kort efter kunne man også dufte havet. Pludselig holdt kareten stille og han gik ud. Inden han hjalp hende ned, tog han hendes sko af. Først kunne hun mærke en jordsti og kortvarigt en sti lavet af træ. Han lagde sin kåbe om hende for hun ikke skulle fryse. Så fjernede han bindet fra hendes øjne. Det var en sti af lyst træ der gik ud til en pagoda ude på stranden. Der var udskæringer af blade i den. Bladende havde næsten kobberfarve i solnedgangen. En sidesti gik ud til en lille hytte.

Han tog hende blidt om livet og hviskede: Jeg fik lavet det her for lang tid siden inden du tog ud på din tur. Det skulle være en gave når du var klar til at være min lærling, da jeg ikke regnede med mit slot tiltalte dig. Men da du er blevet min engel, skal du stadig have din gave... Jeg håber du kan lide den

Hazel smilte da han tog hende op på skødet, og lod kort hånden hvile mod hans skulder. Hun mærkede hans hånd mod sig og smilte for sig selv. Det var nu dejligt når han kyssede hende på halsen. "Hvis du smider mig af nu.. vil du overraske mig" grinte hun let.

Hun duftede let da hun bemærkede havet og dets lyde. Det var en dejlig lyd. Hun elskede havet. Da de holdt stille, smilte hun for sig selv. Hun mærkede ham tage sine sko af, og lod ham gøre det. Hun virkede dog en smule undrende. Da han hjalp hende ned smilte hun og strøg hans hånd kort. Hun holdt om hans arm mens de gik, og virkede stadig lidt tøvende. Kåben om hende fik hende til at smile, og da han fjernede bindet fra hendes øjne, så hun kærligt på ham. Derefter rundt. "Connor.. det fantastisk.. Hvordan.. hvorfor? det så smukt" smilte hun kærligt.

Hun holdt stille om hans hænder og smilte svagt. "Jeg er vild med det.. jeg vil nu stadig godt være sammen med dig.. på slottet.. men det her vil jeg helt klart også nyde.. Det skulle du da slet ikke have gjort, jeg.. Connor tusind tark.. " hviskede hun mildt og så op på ham.

Du skal også have lov at se hytten, men for nu lad os nyde solnedgangen min skat.

Han tog hende med og satte sig på en af bænkene, og kiggede op på hende med et varmt og kærligt blik og sagde stille til hende: Jeg er glad for du kan lide din gave kære. En hver fortjener et fristed de kan kalde deres eget. Mit er ikke længere mit slot. Det er sammen med dig.

Han nussede hende let på maven og drilsk sagde han: Ja jeg kan skam også overraske. Eller?

Han tog hende hurtigt ind til sig, og i en hurtigt bevægelse sad hun på bænken ved siden af ham med læberne fast med hans

"Den ide er jeg helt med på"

Hazelin smilte blidt og satte sig ved hans side. Strøg hans arm og kind ganske let inden hun lod hovedet glide på skrå. "Jeg er rigtigt glad for den.. Selvom jeg ikke ville have noget imod at du også var her. sammen med mig.. Mener du virkelig det? Det jeg glad for.." Smilte hun stille.

Da han nussede hende på maven, grinte hun ganske svagt og nikkede lidt. "Ja det kan du. ingen tvivl om det"

Kort efter da han tog hende ind til sig, og kyssede hende, smilte hun og gengælde det længe og ømt.

Han sad med hende til solen var gået ned, og bare nussede hende og holdt hende tæt ind til sig. Og indimellem fik hun et dejligt kys. Og hver eneste kærtegn hun kom med, var som den første varme han nogensinde oplevede.
Hver eneste kys var nyt og vidunderligt.

[/i]Lad os gå hen så du kan se den lille hytte også elskede

Han tog hende blidt i hånden og gik hen og låste op og tændte lyset. Selve hytten var simpelt indrettet og lavet lidt som en bjælkehytte i lyst træ. Badeværelset var simpelt og et spejl med en kant af hvidguld. Køkkenet var i klassisk snit med udskæringer i træ og i stuen hvor sengen også stod, var der malerier af skove og søet. Ting hun kunne lide. Sengetæppet var af blå silke og selve sengen var en himmelseng med naturudskæringer. Der var en hyggelig lille pejs og en sofa med et lille bord ved. Ovenover døråbningen var der Khá's symbol.

Er det noget der kan bruges?[i]

Hazelin nød at sidde sammen med ham. Nød at sidde og slappe af, og blive nusset, mens solen gik ned. Det var så afslappende, så rart. Stille kyssede hun hans kind, inden hun lod blikket hvile mod solnedgangen. Da den sidste rest af solen forsvandt bag havet, smilte hun stille.

"det kan vi godt" smilte hun blidt.

Hun holdt stille om hans hånd og gik med ham indenfor da han havde låst op. Tænkende så hun sig omkring og smilte glad for sig selv. De blå øjne hvilede nysgerrigt omkring når de kom ind i et nyt rum. Det var virkelig smukt.. ligesom hun bedst kunne li det. Meget naturligt.. og udskæringerne der prydede mange af tingene var fantastiske. Hun lod hånden glide henover sofaens ryglæn og smilte stille og blidt. Kort faldt hendes blik på hans tegn over døråbningen, hvilket også bare gjorde hende gladere.

"Det kan det.. Det fantastisk Connor.. tusind tark" hviskede hun mildt og kyssede ham ømt.

Jeg tænkte på en ting min engel.... Hvad ville du sige til at jeg måske kunne fjerne dine ar...Det vil kræve at du stoler fuldt ud på mig og ligemeget hvad du oplever så må du ikke stoppe mig. Det vil være en frygtelig oplevelse men jeg kan.... Jeg skal egentlig bruge en offergave fra dig, men jeg har allerede dit hjerte og det er mere end jeg turde ønske mig.

Han lagde sine hænder på hendes skuldre og nussede dem blidt imens han med en vis alvor i sine øjne kiggede på hende og ventede på hendes reaktion. Det var endnu en måde at bevise sin kærlighed til hende

Hazelin vendte sig langsomt imod ham, og lod hovedet glide en anelse på skrå. Hun bed sig lidt i læben, og lod kort hænderne holde om hans hænder.

"Kan du virkelig det? Det ville være.. mere end jeg nogensinde kunne bede dig om.. Det ville betyde virkelig meget for mig.. En offergave? er det så nok at jeg elsker dig, eller skal du have mere?" hviskede hun let.

Fingrene lod sig langsomt stryge henover hans kind. Hun var lidt usikker på den måde han havde sagt tingene på. Men hun var ikke bange dog.. hun stolede fuldt ud på ham, og at han vidste hvad han gjorde.

Det eneste du skal nu er at stå helt stille. Det kommer til at gøre ondt, men jeg kan. Stol på mig min engel....

Khá hen og tog tøj af hende så hende overkrop og ryg var blottet. Derefter gjorde han det samme ved sig selv, så han stod i bar overkrop. Han gav hende et fast kram, kyssede hende og hviskede: Undskyld...

Han stillede sig en armslængde fra hende og lagde sine hænder på hendes nøgne skuldre. Og med et blussede de klare blå flammer op i hans øjne og begyndte at kravle ned af hans arme. Langsomt kom der blod ud af hans øjenkroge og man kunne nu for alvor se hvor smertefuldt det var. Han messede en eller anden sætning der var uforståeligt og man kunne se hvordan flammerne brændte ham når de kravlede ned af hans arme. Så nåede de hendes arme. De brændte ikke hende da det var ham der bragte offeret. Flammerne bevægede sig op af hendes arme og om hvor arrene sad. Da flammerne nåede hendes ar, kunne man nu se hans ryg lyse klart blå, og hans messen udviklede sig til smerteskrig. Hun ville opleve en kort men meget stærk brændende fornemmelse på hendes ar. Pludselig lyste hans øjne mere op og hun blev blæst tilbage og landte ovre ved sengen. Lyset og lyden gjorde at hun kortvarigt mistede sine sansers brug. Da de var tilbage ville hun kunne se Connor ligge næsten livløs på gulvet med en ryg der stadig røg efter flammerne