So quiet..(xxx)

"Men der må ikke ske dig noget.. det vil jeg virkelig ikke have.. Pas nu på dig selv ikke Connor.."

Da han kom hen og begyndte at fjerne hendes tøj, tøvede hun ganske let. Inden hun lod ham gøre det. Han holdt om hende, og det fik hende til at smilte ganske kort inden hun gengælde hans kys. "Det okay.."

Hazelin så på ham da han trådte væk fra hende, og bed sig lidt tøvende i læben. Hun Lod armene hvile ned langs siden, mens han holdt hænderne på hendes skuldre. Da flammen begyndte at kravle ned af hans arme, måtte hun kort huske på de ting han havde lært hende, for ikke at skubbe ham væk.
Hun kunne tydeligt se at det gjorde ondt på ham, og det brød hun sig virkelig ikke om. Hun kunne ikke li at noget gjorde ondt på ham. Noget der skete fordi hun havde bedt om det.
De blå øjne fulgte flammerne som de kravlede på hendes egne armen nu, og forsvandt om imod hendes ryg. Hans skrig fik hende til at se op på ham, og blive bange. For første gang længe, var hun bange for at hun havde gjort ham noget. Fået ham til noget hun slet ikke burde have gjort. Men hun vidste også at hun ikke kunne blande sig.
Tingene skete nu så hurtigt at hun ikke rigitgt nåede at opfange dem, før hun fandt sig selv liggende på gulvet. Hun havde ondt i skulderen, men ellers ikk rigtigt ondt andre steder. Da hun omsider kunne se igen, satte hun sig tøvende op, og så rundt efter ham. Hun kravlede forsigtigt hen til ham og vendte ham om på ryggen, strøg ham let over kinden.

"Hvorfor gjorde du nu det.. Hvis du havde sagt det ville gøre ondt på dig.. så havde jeg ikke sagt ja.." hviskede hun ganske stille. Hun rejste sig og lagde en pude under hans hoved, inden hun tog sin top på igen. Kort efter forsvandt hun ud i køkkenet, og kom tilbage med en skål med køligt vand, og en klud. Hun duppede ham tænkende på panden som hun sad der foran ham.

Fordi som jeg sagde til dig tidligere... Kærlighed behøver ikke en grund anden at man elsker den anden.... Og jeg elsker dig højere end jeg troede muligt..... Og jeg ved jo jeg har dig til.... at passe mig...

Connor kæmpede sig op og sidde med lidt hjælp fra hende. Han gav sig til at nusse hendes skulder og kigge hende dybt i øjnene. Det sidste blod var væk fra hans øjne, og han smilte til hende og trak sig hen og kyssede hende. Så gav han sig til at nusse hvor hendes ar sad. Der var hendes hud så silkeblød som resten af hende.

Prøv at mærke.... Det var endnu en ting for at give.... dig et lyspunkt mere. .. Fordi du er mit livs lys.

Man kunne sagtens se at smerterne stadig var store, men hendes omsorg og kærtegn var helende i sig selv

"Neij det ved jeg godt Connor.. Men jeg vil jo ikke have at du har ondt, pågrund af mig.. jeg elsker dig jo meget højere end noget andet.. Og ja du har mig.. Jeg skal nok passe på dig"

Hun hjalp ham med at komme ordentligt op og sidde, og nussede ham stille på armen. Smilte lidt forsigtigt, hun havde tårer i øjnene. For hun var ked af at det havde gjort ondt på ham. Langsomt lænede hun sig hen og kyssede ham kort. Da hans hånd strøg hende over ryggen, smilte hun let. Hun kunne mærke arrene var væk, og det gjorde hende glad.

"jeg kan godt mærke det. Men du har givet mig så meget lyspunkt Connor.. du har givet mig mit liv tilbage" hviskede hun blidt.

Stille strøg hun ham ned af brystkassen, og så ham kærligt i øjnene. Hun elskede ham virkelig højt.

Bare tanken om at du altid vil være hos mig, gør en hver smerte udholdelig... Og smerten bliver jo ikke ved. Det er derfor at jeg skal have et offer når jeg gør den slags. Fordi det kan være farligt. Og prisen var allerede betalt. Dine ar er væk og vi har stadig hinanden... Mere behøver jeg ikke elskede.

Han satte sig op omme bag hende og holdt om hende og kyssede hende inderligt på halsen og kinden. Og så bed han hende forsigtigt i øret både for at drille lidt og for at vise han var ved at komme sig. Så satte han sig til at massere hende på skuldrene og kyssede hende i nakken og hviskede kærligt.

Du er mit liv min kære. Jeg vil ikke gå ned af mit livs sti uden at have dig ved min side.

"Jeg er virkelig glad for at du er så betænksom.. det er så rart at vide at jeg kan stole på dig.. og på dine følelser for mig. Du havde ikk behøvet at gøre det her for at vise mig hvad du føler.. men jeg er virkelig dybt taknemmelig det kan jeg love dig Connor.. "

Da han satte sig op omme bag ved hende, og lod armene hvile om hende smilte hun stille og lænede sig om imod ham. Hun gengælde hans kys kort efter at han havde kysset hende på halsen og kinden, ved at kysse ham på munden. Da han virkede til at være ved at komme sig, smilte hun svagt. Hun var så glad for ham.. havde været så bange for at han kom galt afsted.

"Jeg er lige her.. og jeg bliver sammen med dig. "

Du kan være ganske rolig min kære, jeg har mødt inkvisitører, heksejægere og engle igennem flere århundreder og intet har fået mig ned endnu. Den eneste der har besejret mig er dig min kære. Du erobrede mit hjerte. Og det vil for evigt være dit...

Khá gav sig også til at massere hende ned af ryggen og i nakken også for at hjælpe hende med at falde til ro oven på den hårde oplevelse. Det var samtidig en undskyldning for at kærtegne hendes perfekte krop.

Du er mere end perfekt min elskede. Du er smukkere end livet selv. Sådan som du sidder der... i lyset.. som naturen skabte dig.... perfekt for mig min engel

"Du må ikk gøre sådan noget igen uden at sige det vil gøre ondt på dig.. Er det en god ting? at jeg har besejret dig? at jeg elsker dig mener jeg.. Hvad nu hvis.. hvis jeg ikke er her mere.. så bliver du sådan igen.."

Hun gemte sig ind imod ham. Havde ikke noget imod at han rørte sådan ved hende, men hun var bange for at miste ham. Bange for at der skulle ske ham noget fordi hun havde gjort det.

"Sys du jeg er perfekt.. Jeg tvar bange for at du ikk kunne falde for en som mig.. At jeg ikke var god nok.. Jeg er så glad for dig Connor" hviskede hun blidt og kyssede ham længe og ømt.

Jeg vil aldrig gøre noget der med vilje kan såre dig min skat. Ja det at du har erobret mit hjerte? Det er mere end bare vidunderligt. Det er en følelse jeg aldrig vil være foruden min kære. Uden dig vil min eksistens bare være hul og mørk. Det vil jeg aldrig have igen. Og skulle der ske noget så du ikke var hos mig ville jeg bruge alt hvad jeg er og har, på at bringe dig tilbage til mig.

Han holdt hende tæt og kærligt. Hans omfavnelse fortalte at han bare ville holde om hende og aldrig give slip. Hans hjerte bankede kun for hende og ingen anden. Han kyssede inderligt tilbage og sagde blidt: Du er perfekt. Jeg er mere end bare faldet for dig. Alle mine mange år har jeg gået alene og følt mig hul. Som om der har manglet noget. Den følelse er væk. Fordi jeg fandt dig. Du må aldrig forlade mig Hazelin.....

Han tog hendes ansigt mellem hans hænder og gav hende et langt ømt kys. Så holdt han blidt hendes ansigt mellem sine hænder og fortabte sig i hendes øjne imens en tåre trillede ned af hans kind og så sagde han:

Amor est Magicae min kære

"Neij det regnede jeg heller ikke med at du ville min skat.. Jeg er virkelig glad for at være sammen med dig.. Du har givet mig lysten til at fortsætte igen.. Du hjalp mig med at finde mig selv, og oven i det.. Så gengælde du de følelser jeg finder ud af jeg har for dig.. Det er så dejligt. Jeg er ikke i tvivl om at du ville gøre alt hvad der stod i din magt, for at få mig igen."

Hun smilte stille da han holdt hende tæt ind imod sig. Let nussede hun hans arm, og så ham i øjnene. Det at sidde her sammen med ham, og bare slappe af var virkelig dejligt. "Jeg kunne aldrig forlade dig.. Jeg forlader dig kun den dag, du siger jeg skal.. Jeg elsker dig.. og de følelser du giver mig. " hviskede hun mildt, og flettede deres fingre. Hun ville tilbringe resten af sit liv med ham.

Blidt gengælde hun det kys han gav hende, og så ham længe i øjnene. Hun fjernede forsigtigt tåren fra hans kind. "Du må ikke græde søde.. " hviskede hun forsigtigt, og kyssede hans kind.

"Hvad betyder det?"

Det betyder "Kærlighed er Magisk". Det er din i hvertfald. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at sige du skulle forlade mig. Det ville være at give afkald på en stor del af mig selv. Du gør mig komplet. Og skulle det ske at du en dag mistede lysten til at fortsætte så ville jeg bære dig hele vejen om jeg skulle. For du mister mig aldrig. Nok er jeg ikke en del af din fortid men jeg vil så absolut være en del af din fremtid.[i]

Med en håndbevægelse kom der en sagte blå ild i den lille pejs, og Khá omfavnede hende imens han kyssede hendes pande. Det føltes helt rigtigt. Med hende i hans arme. Han sad lidt med hende og lod sine fingre blive flettet med hendes imens hans ene hånd kærtegnede hende forsigtigt i nakken

Bare rolig der er glædestårer min skat. Glædestårer over endelig at være komplet. Glædestårer over at en engel kan elske en djævel såvel som han elsker hende

Lidt drilsk løftede han hende op og lagde hende ned på sengen og lagde sig forsigtigt ovenpå hende og kyssede hende inderligt. Skiftevis på hals, kinder og mund

Du er ikke kun førstedame ved mit hof, du er også dronning af mit hjerte[i]

"Hvor er det sødt sagt.. du behandler mig så godt Connor.. Nogle gange kan jeg ikke forstå hvordan jeg kan være så heldig. Jeg er glad for at jeg tog mig sammen til at fortælle dig om mine følelser.. så vi kunne dele det her sammen.. Uden dig ved jeg ikke hvor jeg ville være henne.. Jeg vil altid være din.. og jeg lever forhåbentlig ligeså længe som dig.."

Hazelin så tænkende mod pejsen da den blå flamme dukkede op og smilte lidt. Hun lod armene hvile om ham og så ham derefter i øjnene. Det var så rart.. så rigtigt.. ingen tvivl om det. Hun flettede sine fingre sammen med hans, og smilte som han nussede hende i nakken. Det var nu ganske dejligt.

"Det er jeg virkelig glad for.. Jeg er glad for du ikke græder fordi jeg er forfærdelig.. det er dejligt du viser mig de følelser.."

Da han løftede hende op, grinte hun og lod ham ligge hende på sengen. Da han lagde sig ovenpå hende, smilte hun og lukkede øjnene da han kyssede hende på halsen.

"Så må du være kongen af mit.."

Han fortsatte med at kysse hende inderligt imens hans ene hånd vandrede op og ned af hendes side og ned af hendes ben. Han ville ikke lade sin hånd vandre hen hvor hun ikke ville have det, men han håbede på hun nød hvad han gjorde.

Tiden er noget vi vil trodse sammen min kære. Aldrig mere skal vi vandre alene eller i frygt for noget eller nogen. De eneste der har noget at frygte er hvis der er nogen der forsøger at tage dig fra mig. Nu ved jeg hvad sand lykke er og jeg er ikke villig til at give den fra mig

Han lagde sig på siden og imens hun stadig lå på ryggen hviskede han: Luk dine øjne min kære
Så lod han et par fingerspidser starte med at nusse hende på kinden og vandre ned af hendes hals. Derefter ned af hendes stadig blottede bryst. Så ned af hendes mave og ned af hendes lår. Så samme vej tilbage.

Du må endelig sige hvis jeg gør noget du ikke vil have. Men så igen du har overrasket mig før

Hazelin smilte og gengælde stadigvæk hans kys ømt. Hun nød at mærke hans hænder mod sin krop, det var en dejlig varm følelse, selvom man kunne mærke på hende at hun var lidt usikker omkring det.

"Ja det er det heldigvis.. jeg håber vi to skal være sammen allesammen, Ingen tør da at gøre mig noget, så længe du passer på mig.. Sys du virkelig at jeg er så god at være sammen med? jeg er så glad for at du kan li mig.. at vi kan være oz to.. " hviskede hun smilende og kyssede ham langsomt op af halsen. Hun elskede ham virkelig højt.. det var så skønt.

Da han lagde sig på siden og bad hende om at lukke øjnene, gjorde hun som han sagde. Hun stolede jo på ham.
Et svagt smil hvilede på hendes læber, idet hun kunne mærke hans fingre mod sin hud, og ned af hendes krop. Det kildede lidt, men det var på den gode måde. Det gjorde hende helt glad.

"Du skal bare vide.. at jeg ikk er så glad for det her.. Jeg bliver så nemt nervøs.. alle de andre gange har ikke været specielt sjove, så jeg ved ikk hvad jeg skal gøre af mig selv lige nu.."

[/i]Selvfølgelig synes jeg du er det min skat. Du er på alle tænkelige måder perfekt og jeg vil ikke være sammen med andre. Du er den jeg vil have. Du har ændret mig. På en god måde. Før var jeg.... et monster.... Nok er jeg en djævel men du har vist mig at man sagtens kan elske alligevel.

Han fjernede rimelig hurtigt sin hånd og kyssede hende blidt på munden, og så nussede han hende på armen. Han var helt nervøs over han havde gjort noget forkert. Noget der måske fik hende til at fortryde... Han satte sig så han kunne lægge hendes hoved på hans skød. Så kørte han langsomt hænderne igennem hendes hår. Man kunne godt høre på hans stemme at han var nervøs for at havde gjort hende uret.

Det er jeg virkelig ked af kære. Det var på ingen måde min mening at få dig til at føle ubehag... Jeg ved heller ikke selv hvad jeg helt skal gøre, så jeg prøvede noget jeg tænkte du vil kunne lide.... Jeg synes du skal lade dit hjerte fortælle dig hvad du skal gøre af dig selv[i]

"Det er jeg glad for du sys Connor.. At du virkelig kun vil have mig, gør mig glad.. Helt varm indeni faktisk. Du er også den jeg vil have. Du har aldrig været et monster i mine øjne.. det håber jeg virkelig du ved. Du skræmte mig lidt i starten, men som aspara skræmmer det meste mig når jeg ikke forstår det.. "

Hazelin tog stille hans hånd og flettede deres fingre. Gengælde kysset blidt. Hun vidste godt at han havde trukket sig fordi han var bange for at han havde gjort noget galt. Men det havde han slet ikke, det var bare sådan hun havde det. Da han satte sig og hun lagde hovedet i hans skød, smilte hun lidt. Det var nu dejligt når han nussede hende i håret på den måde.

"Åh det må du endelig ikke tro.. Jeg kunne godt li det.. Jeg bliver bare nemt nervøs.. fordi jeg har været vant til at det skulle gøre ondt på mig.. Og når jeg aldrig selv har villet, er det lidt mærkeligt gerne at ville.. Det lyder mærkeligt det ved jeg." hun sukkede opgivende af sig selv, og kyssede ham kort på halsen.

Det er ikke noget nyt at jeg skræmmer folk når de møder mig. Jeg er bare virkelig glad for du kunne se udover det ydre. Ja det med at blive varm indeni er også en ny fornemmelse for mig. Det er dejligt, virkelig meget. Det er jo sjovt nok en mærkelig fornemmelse når man pludselig kan mærke varme igen, da gravens kulde indtil nu har været en trofast følgesvend

Han sad stille og nød fornemmelsen af hende. Både hendes hår mellem hans fingre, men også hendes hoved på hans skød. Hun virkede til at slappe af og nyde det når hun lå der. Og han slappede også af. Det var som at være de eneste to tilbage i en mørk verden der ikke længere virkede mørk. Hun havde så absolut forandret ham. På en virkelig god måde.

Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at gøre dig ondt min kære. Jeg er selv nervøs og prøver at behage dig. Man kan vel sige at selv mine hænder vil fortælle dig at du er elsket. Alt hvad jeg er elsker dig. Jeg synes skam ikke det er mærkeligt. Det er vidunderligt at jeg kan bryde nogle frygtelige minder. Hmmmm....

Lidt drilsk begyndte han at kilde hende i siderne indtil hendes ansigt var tæt på hans og deres læber endnu en gang mødtes i hvad han mente var en symfoni af følelser

"Det var mere.. fordi jeg ikke vidste hvad du var. Og da vi mødtes på kirkegården, var jeg lidt bange for at du var en vampyr eller noget der ville slå mig ihjel. Eller en der ville gøre mig til slave. Jeg kan godt forstå det er mærkligt for dig, at du pludselig kan mærke varmen igen. Men jeg er glad for du kan li det, at du ikke savner at være kold hele tiden.."

Hazelin så blidt op i hans øjne, og strøg kort hans kind. Hans hud havde også ændret sig.. den var ikke så grå mere.. Stadig meget bleg dog. Det var ikke noget der generede hende. Let smilte hun for sig selv, og blev liggende og lod ham nusse sit hår. Længe havde hun ikke vidst hvordan hun skulle blive sig selv.. Men sammen med ham, faldt det hende helt naturligt.

"Det tror jeg heller ikk om dig min kære Connor.. Hvis du ville gøre mig ondt, så havde du allerede gjort det for længst, det jeg ikke i tvivl om. Alt ved dig fortæller mig at jeg er elsket.. Og det er virkelig dejligt. Mine minder virker ikke så slemme, når du er her.."

Et svagt grin slap fra hendes læber da han begyndte at kilde hende i siderne. Da deres læber så kort efter mødtes, holdt hun kysset længe og blidt.

I en hurtig og flydende bevægelse, hev han hende ned så han selv lå på ryggen og hun lå halvvejs oven på ham. Hun fik et fast og kærligt kys. Det var vidunderligt at hun lå der. Varmen fra hendes krop mod hans var fantastisk. Det var en helt ny fornemmelse for ham. Aldrig nogensinde før havde han mærket noget så specielt. Hvis han kunne, så var hans grå ansigt rødmet voldsomt.

Jeg tror det nærmeste jeg kommer en vampyr er min evne til at kontrollere dem, eller at jeg gør det her

Han kyssede hende blidt på kinden inden han forsigtigt bed hende i øret

Det håber jeg ikke generer dig elskede. Jeg vil meget gerne være med til at ændre dine minder til noget vidunderligt i stedet for. Jeg har kun et krav til dig min kære. Du skal sige, og gøre fuldstændig som du føler for, når det er mig. Din fortid skal ikke være en hæmsko.

Hendes klare blå øjne var noget helt specielt. Han holdt sin ene hånd op mod hendes kind og lod sin ene finger glide let henover hendes læber. Silkeblødt. Perfekt

Hazelin smilte lidt idet han hev hende hen til sig, så hun lå en smule oppe på ham. Hun lænede sig ned og gengælde hans kys længe og blidt. Han var så dejlig.. alt var så specielt sammen med ham. Som at opleve det hele på nyt, men bare endnu bedre. Fingrene gled langsomt nedover hans brystkasse, inden hun smilte legende til ham. Han var alt hun behøvede.

Langsomt pillede hun ved hans hår, og rødmede lidt for sig selv. "Jeg ved godt du ikke er en vampyr.."

Da han bed hende i øret, smilte hun genert.

"Det genere mig overhovedet ikke.. Jeg elsker dig.. det ved du jo godt. Og sammen med dig har jeg ingen problemer med at finde nye miner til at erstatte de dårlige. Og bare rolig, jeg gør som jeg vil hos dig.. For jeg ved at du respektere mig fuldstændig. Den er ikke en hæmsko.. ikk så meget."

Hun lod forsigtigt hånden hvile hen imod hans hånd da han hvilede den på hendes kind. Forsigtigt bed hun sig i læben, og strøg hans arm.

Han lå bare og nød hendes kærtegn. Hendes fingre ned af brystkassen, eller når hun nussede hans arm. Hendes krop mod hans. Hendes silkebløde hud, varm mod hans. Og så hendes smil! Det var som om det brændte alle facader væk. Og det var rart. Det var fantastisk

Kære Hazelin. Det vil være mere end bare en ære at skabe nye minder sammen med dig, lige såvel som du har givet mig et nyt liv. Jeg ved for alvor hvordan det er at leve. At leve sammen med dig. Smuk, Magisk, Hjertevarm, og vidunderligt kærlig over for mig. Og du må endelig rette mig hvis jeg siger for meget men virkelig... sexet... Jeg vil ikke være vulgær eller noget, så jeg håber du tager det som noget godt

Han lod sin hånd vandre ned af hende imens han kyssede hende fast og kærlig. Det var svært at lade være. Hun var hans lys og hans varme, og det ville han gerne at hun vidste. Hun måtte aldrig være i tvivl om det.

Ja jeg elsker dig.... Mere end livet selv.... Min sol og måne

Hazelin så ham stille i øjnene og nussede hans nakke stille og blidt. Hun elskede ham.. elskede at være hans. De behøvede ikke alt muligt mærkeligt, for at være sammen. For at være hinandens eneste ene. Stille lod hun hånden vandre op af hans brystkasse endnu en gang.

"Det virkelig sødt sagt Connor.. Jeg ved slet ikk hvor jeg ville være henne uden dig. Uden dig ville jeg aldrig have fundet den ro du bringer i mig.. Og neij.. det er slet ikke at sige for meget, jeg er virkelig smigret over at du sys så godt om mig, det betyder utroligt meget for mig. Jeg ved det ikke er din mening at lyde ond. Eller vulgær, og det gør du heller ikk.."

Et svagt smil hvilede på de bløde læber, da hans hånd nussede blidt ned af hende. Hun gengælde kysset kærligt og blidt. Lod stille hånden stryge ham over armen, inden hun satte sig op. Lod benene hvile udover sengekanten.

"Det jeg glad for.. jeg elsker virkelig oz dig.."

Han rejste sig op fra sengen, og gik hen til vinduet. Han kiggede ud og man kunne se månen stråle svagt ind på ham. Arrene han havde taget fra hende var også helt væk nu. Hans hud var heller ikke indtørret mere. Der var kun de fire symboler på ham der nok aldrig ville gå væk. Han kørte let sin ene hånd hen over det han havde på den ene arm.

Den her fred jeg har lige nu.... Kom her min kære.... Den er som månens lys... den koster intet, den er ikke fordømmende. Under den er alle den samme.... Den ser udover det ydre, og igennem det indre. Lige som du gør.... Jeg er begyndt at tro på jeg ikke længere er et monster. For du accepterer min fortid, og vil gerne være en del af min fremtid...

Hvis hun lagde hånden på hans bryst, ville hun kunne mærke hans hjerte banke. Det var ikke nødvendigt at det bankede. Men det havde nu en grund til at banke

Hazelin så efter ham da han gik hen til vinduet. Blidt rejste hun sig og gik hen til ham. Nussede hans arm forsigtigt, inden hun stilte sig ind foran ham. Som hun stod der næsten helt nøgen foran ham, smilte hun. Hun var ikke genert mere. Stille kyssede hun ham, og så ham i øjnene. Han betød så meget for hende.. det var virkelig svært for hende at forklare.

"Jeg kan også mærke den.. Bare fordi du så skræmmende ud, og gjorde mig usikker fordi du var så venlig.. Så fandt jeg ud af at, du slet ikke var så skræmmende.. Du er den blideste.. mest betænksomme og kærligste mand jeg nogensinde har mødt. Du er ikke et monster.. Jeg acceptere din fortid, lige såvel som du acceptere min fortid.. Og du vil være en del af min fremtid.."

Hun lod forsigtigt hænderne hvile mod hans brystkasse. Hun mærkede hans hjerte banke, og smilte for sig selv.

Når hun bare stod sådan der foran ham. Næsten nøgen med et himmelsk smil. Det var mere magisk end selv han kunne forstå. Hans hænder vandrede ned af hendes ryg og ned på hendes bagdel, og op igen til hende skuldre. Imens han gengældte det kærlige kys. Man kunne sagtens mærke det stadig var nyt for ham, men han nød det.

Selvfølgelig vil jeg være en del af din fremtid. Du har givet mig min fremtid tilbage. Indtil du kom, var min udsigt en mærk og tom evighed. Bare det at du viste mig dine følelser, afslørede at jeg kunne blive elsket. I stedet for frygtet... Og intet skal nogensinde tage dig fra mig.... Min engel

Med et langt kys holdt han hendes hænder på hans brystkasse og sagde blidt: Hvert et slag er for dig elskede

Hazelin smilte kærligt til ham, og strøg ham stille og kærligt nedover brystkassen. Sammen med ham var hun hverken flov eller bange. Hun elskede at være sammen med ham. Hun grinte blidt da hans hænder gled nedover hendes ryg og bagdel. Hun kyssede hans hals stille og blidt.

"Du er forhåbentlig en del af min fremtid. Jeg vil være sammen med dig for altid.. hvis jeg har mulighed for det.. hvis du vil have mig så længe. Tænk hvis jeg var gået.. den dag du forskrækkede mig på kirkegården.. tænk hvis vi aldrig havde snakket sammen den dag.."

Hun gengælde kysset blidt og længe. "Hvert et slag? det er jeg virkelig glad for.. Du er så sød ved mig.." hviskede hun kærligt.