So quiet..(xxx)

"Jeg er glad for det er til mig.. og kun er til mig. Du er virkelig.. den mest fantastiske mand jeg kunne have mødt. Uh hvorfor vi kom fra? det er jeg sørme ikke helt sikker på at jeg kan huske.."

Hun smilte blidt til ham, og nød hans arme mod sig. Det var dejligt at stå så tæt på ham, mærke varmen fra hans krop mod sin egen. Hun gengælde hans kys lidt mere intenst. Forsigtigt kyssede hun ham på halsen, og nussede hans brystkasse kærligt og blidt. Mærkede hans tunge mod sin hud, og sukkede blidt for sig selv. Han var så blidt ved hende.

Et svagt grin slap fra hendes læber, inden hun så ham i øjnene. "Er du nu helt sikker på det?" hviskede hun drilsk.

Hans negl der gled op af hendes rygsøjle, kildede en smule. Men det var ganske dejligt. Da han satte sig på kanten af sengen, satte hun sig blidt ved hans side, og kyssede ham på halsen.

Indtil du beviser det modsatte så er jeg sikker min skat... Er du klar over hvor fantastisk det er når jeg kan høre du nyder det? Dine suk efter mine kærtegn er som sød musik...

Da hun kyssede ham på halsen, holdt han blidt hendes hoved blot for at nyde endnu flere kys. Han lod sin hånd kærtegne hendes talje, og med en hurtig bevægelse var han i gang med at kysse hende på halsen. Han holdt hende tæt ind til sig imens han kyssede hendes silkebløde læber. Hvert kys fik næsten hans hjerte til at stå stille bare for at nyde fornemmelsen. Han lagde hende ned på sengen og kyssede op og ned af hendes krop. Og for at få hende til at sukke, lod han sin tunge vandre fra hendes lysk og hele vejen op til halsen hvor han sluttede med at langt, fast og inderligt kys.

Men kan jeg da overraskes mere min skat?

"Jeg kommer aldrig til at bevise det modsatte.. det kan jeg love dig.. Sys du virkelig at det er fantastisk? det er jeg glad for du sys.. Jeg viser jo bare at jeg virkelig kan li det du gør.."

Hazelin smilte og fortsatte blidt med at kysse ham på halsen. Hun nød at være så tæt på ham. Mærkede hans hånd mod sin talje, hun lod stille armen hvile om hans nakke. Hans læber mod hendes hals, var en skøn fornemmelse. Det var skønt at slappe sådan af, uden at være bange for at hun ville blive udnyttet. Hun lod sig ligge ned i sengen, og holdt blidt øje med ham. Mærkede hans læber op og ned af sin krop, og kunne så kort efter mærke hans tunge, hvilket fik hende til sukke blidt for sig selv. Hun gengælde hans kys længe og kærligt.

"Sagtens.."

Han lagde sig halvt ovenpå hende og kyssede hende fast og inderligt. Han lod sin hånd kærtegne hendes bryster, mave, talje, og ben. Og nogenlunde fast kærtegnede han, hendes inderlår dog uden at blive for intim. Hvilket man godt kunne fornemme var for at drille hende lidt. Han lod forsigtigt en negl glide op af hendes mave og op over hendes bryst, inden han lagde sin hånd på hendes kind og nussede den imens han kiggede dybt i hendes øjne. Han lagde sin hånd på hendes skulder og fast kærtegnede den imens han kyssede hende inderligt og forsigtigt bed hende i læben.

Han lod sin hånd hvile på hendes talje og nussede hende imens han lidtt drilsk hviskede til hende: Det vil jeg glæde mig til at finde ud af min skat...

Hazelin smilte kærligt og kyssede hans hals og skulder med blide forsigtige kys, inden hun så ham i øjnene. Det var skønt at have ham så tæt på, og hun havde lyst til at være endnu tættere på ham. De blå øjne fulgte tænkende hans negl som den gled op over hendes mave og bryst, inden hans blide hånd hvilede mod hendes kind. Kort lukkede hun øjnene og nød for en stund at slappe af sammen med ham, inden hun mødte hans blik. Forigtigt lænede hun sig op imod ham og gengælde hans kys kærligt og intenst, mens hun nussede ham ned af ryggen.

Da han hvilede sin hånd mod hendes talje, smilte hun og så ham kærligt i øjnene. "Vil du virkelig?" hviskede hun mildt.

Da hun lænede sig ind mod ham, lagde han sin arm om hende og hev hende ind til et endnu længere og mere kærligt kys. Han kørte sine fingre fast op af hendes ryg, imens hans kyssede hendes hals og sukkede i hendes øre af nydelse. Hans hånd gled ned af hendes ben og om på låret imens han kyssede hende på den anden side af hendes hals. Han masserede hende nærmest i nakken imens han kyssede hende fast og kærligt. Man var ikke et sekund i tvivl om at han nød hvert øjeblik sammen med hende.

Han lagde hende helt ned på sengen og kyssede hende et stykke under navlen hvorefter han kravlede nærmest ovenpå hende og kyssede hende fast og pustede hende blidt i øret. Så lagde han sig ned ved siden af hende og hviskede Mere end du aner min skat... jeg er jo nysgerrig

Det var dejligt at han lagde armen om hende, da hun puttede sig ind imod ham. Hun nussede hans arm en anelse. Gengælde kysset længe og intenst. Havde ikke lyst til at det skulle slutte. Hans blide fingre op af hendes ryg, mod hendes hud fik hende til at rødme ganske svagt. Hun havde intet imod at være så tæt på ham. At være så intim med hende. Let smilte hun mod hans læber da hans hånd gled op af hendes lår. Det hele føltes så skønt sammen med ham.

Hun lod ham lægge sig helt ned, og så blidt på ham da han kyssede hende under navlen. Bed sig lidt genert i læben, og gengælde hans kys længe og intenst. Nussede hænderne op af hans brystkasse, inden hun smilte da han pustede hende i øret. Hun nappede ham svagt i skulderen. "Det ved jeg.." hviskede hun blidt.

Hans hænder begyndte at kærtegne hendes bryster mere fast imens han selv kyssede hende mere intenst end før. Der kom svage støn af nydelse fra ham så hun også kunne høre at han nød det. Og med hver støn hun selv kom med, nød han det selv endnu mere. Han bed hende kærligt imod halsen og lod sin tunge kærtegne fra skuldrene, op af halsen og op af kanten på hendes øre.
Imens vandrede hans hænder ned af hendes mave og lagde sig blidt ved hendes hofter. Så trak han forsigtigt hendes ene ben hen over sig, og så trykkede han sig selv endnu tættere på hende så de nærmest ikke kunne komme tættere på hinanden. Han kærtegnede hende nu ned af ryggen med neglene og ned over balderne og meget nænsomt imellem hendes ben. Lige i det han rørte hende mellem benene, kunne man nok også mærke hans begær. Kærligt hviskede han til hende:

Hver berøring, hvert kys til mit livs lys. Skal jeg stoppe eller blive ved min skat? Eller bliver jeg overrasket?

Alt hvad han gjorde ved hende, frembragte en dejlig lun følelse hvor hans hænder, læber eller tunge havde ramt. Det var fantastisk at være sammen med en, som man virkelig havde mange følelser for, en som man vidste også havde følelser for en selv. Hans tunge mod hendes skulder og hals, fik hende til at smile ganske let. Forsigigt nappede hun ham i skulderen.
Hazelin havde stadig svært ved at forstå hvordan hun nogensinde havde kunnet gøre sig fortjent til at have en som ham. Men hun var lykkelig for det. Hun lod blidt benet hvile om ham, og smilte til ham, kyssede ham endnu en gang intenst men samtidig ganske blidt. Da hans negle gled nedover hendes ryg og balder, skælvede hun ganske let. Men hun havde intet imod det, hun nød det faktisk utroligt meget, selvom hun ikke ville have troet det selv.

"For min skyld min egen.. Må du gerne fortsætte, så meget som du overhovedet vil.. så længe du vil det du gør"

Det er intet jeg hellere vil min kære... Sammen skal vi skrive sød musik.... Du er allerede min sjæls symfoni.... og det er mere end magi at det nu bliver en duet..... Lad mig høre dine søde toner min elskede....

Der var ikke længere nogen som helst tvivl for Connor. Hun var på alle tænkelige måder den største kærlighed i hans liv. Intet sted i hans fortid fandtes der en der fik hans hjerte til at banke sådan. Ingen havde nogensinde vækket hans begær. Han vidste at så længe hun var ved hans side, var der intet han ikke kunne klare.

Med hvert støn hun kom med, bankede hans hjerte hårdere. Han kørte sin hånd fra lige under hendes navle og hele vejen op og kærtegnede hendes fyldige bryster, hvor efter hånden fortsatte op af hendes hals og ud i hendes hår. Fingrene blev kørt gennem hendes hår nogle gange imens han kyssede hende som var det sidste gang. Kærligt og fast holdt han fast i hendes hår og trak hendes hoved tilbage så han kunne kysse og bide hendes øre og køre tungen ned af halsen inden han kyssede den lige så fast. Den ene hånd i hendes hår og den anden på hendes ene balde. Han kyssede hende inderligt ned af halsen og ned mod hendes bryst. Da han nåede hendes brystvorter, lod han kortvarigt tungen og derefter tænderne tage over. For hver ting han gjorde, kunne man høre hans nydelse. Han lod tungen køre blidt om brystvorten inden tungen kørte op af hendes hals igen, og han bed hende blidt i underlæben.

Som sød musik..... lad mig høre din symfoni elskede....

Han kiggede hende dybt og inderligt i øjnene og man kunne tydeligt se en lykkelig glød i hans smaragdgrønne øjne. Så kyssede han hende inderligt og længe. Lige da hans læber mødte hendes, lod han hånden på hendes balde trække hende helt ind til sig så deres underliv mødte hinanden samtidig med deres læber mødtes

Hazelin sukkede blidt for sig selv. Hun elskede alt hvad han gjorde ved hende, for hun kunne virkelig mærke at han lagde sine følelser i det. Hans berøringer var blide og alligevel var hun ikke i tvivl om at han begærede hende. Det var meget tydeligt for hende, og på en måde var hun stolt over at han havde valgt lige netop hende. For selvom han måske ikke mente andre ville kunne få følelser for ham, var hun ikke enig. Andre måtte da kunne se den fantastiske mand han var.

"Jeg elsker dig Connor.. utroligt højt.. og der er intet sted jeg hellere vil være lige nu, end her i dine arme.."

Som timerne gik, nød hun at være så tæt på ham. Nød de følelser han fik frem i hende, og ikke mindst det de delte. Den eneste form for intimitet, som hun normalt ikke ville give andre, gav hun ham.

Da solen endelig kastede sine varme stråler mod huset, stod hun henne ved vinduet og betragtede det. hun havde et tæppe om sig, og det blå hår hvilede ned af ryggen, efter hun havde været i bad. Af samme grund var det stadig vådt. Et ganske svagt smil spillede på hendes læber. Hun havde virkelig nydt det.. og det var dejligt at vide han stadig var der. Han lå godt nok i sengen bag hende, men han var der, og det var skønt. Hun kunne li at bruge tiden sammen med ham.

Han betragtede hende imens hun stod smilende og blev kærtegnet af morgengryens første stråler. Som hun stod der, var hun det perfekte billede på skønhed. Han lå og tænkte: Bare jeg nu var hende værdig....
Han gav hende alt. Og i de få timer var de forenet på en måde han aldrig havde prøvet før. Han var hendes, og hun var hans. Han beherskede voldsomme kræfter, men den allerstørste magi var hende.

Han rejste sig stille fra sengen og gik stille hen til lyset i hans liv. Med et varmt smil stillede han sig bag hende og lagde armene om hende så hendes arme kunne hvile på hans. Et blidt kys landede på hendes hals og hendes kind inden han kærligt sagde:

Jeg elsker også dig Hazelin. Hvordan jeg har kunnet gå gennem århundrederne uden den følelse du vækker i mig, er en gåde. Jeg kendte godt til kærlighed, men at den kunne være så stærk. For første gang ved jeg ikke om jeg er værdig. Men jeg vil bruge resten af vore liv sammen til at prøve.

Han nussede hende blidt på hendes arme og lod sit hoved hvile forsigtigt på hendes skulder og lænte det lidt på skrå så deres kinder mødtes. Varmen af hendes berøring var stadig ny for ham, men det var noget han aldrig ville undvære igen. Et lille forsigtigt kys landte på hendes kind inden han igen hvilte sin kind imod hendes. Imens de begge stod badet i solens første stråler sagde han en stille ed, der var et bevis på han aldrig ville være andet end hendes.

Amora Magicae Hazelin. Ego Vester....

Hans blik ud mod solen, med sin engel i armene

Hazelin havde aldrig født den form for lykke før. Hun var så glad for ham.. så glad for at hun endelig havde fundet en der forstod hende, en der så hende for den hun var, og ikke den han ville have.
Det havde været nogle fantastiske timer.. intet mindre, og hun havde nydt det hele. Også selvom hun havde været usikker på det i starten. Nu var hun bare glad for at de var sket, for at han kunne li hende så meget.

Da han rejste sig, smilte hun og lod armene hvile mod hans arme, der nu lå om hendes mave,. Hun sukkede blidt for sig selv, og så forsigtigt om mod ham. Mærkede hans læber mod sin hals, og grinte stille for sig selv.

"Mener du det? jeg troede aldrig jeg ville finde en som dig Connor.. en der forstod mig på godt og ondt, og accepterede den jeg er. Sammen med dig er kærlighed bare noget... noget der er så stærkt at jeg ikke tror det kan brydes. Hvis jeg er værdig til dig, er du værdig til mig"

Varmen fra hans hænder, der nu lå mod hende var dejlig. Hun hvilede hovedet ind mod hans, og betragtede solen stå op sammen med ham. Det var en fantastisk solopgang, og hun havde aldrig set en så smuk før. Svagt smilte hun ved lyden af hans ord, og vendte sig om imod ham. Hun kyssede ham ømt, inden hun strøg hans kind, og gik hen til sengen hvor hun lagde sig. Hun klappede forsigtigt ved sin side, ville gerne ligge sammen med ham, selvom hun var træt.

Han nød at der ikke var noget der hed tid for dem lige nu. Det var bare de to. De to sammen. Han var ikke længe usikker på om evigheden skulle bruges alene. Hvadend evigheden ville ende med at byde ham var han helt sikker på at ligemeget hvad, var hun ved hans side. Lige såvel som at hun altid ville være sikker ved hans side.

Selvfølgelig er jeg sikker kære Hazelin. Jeg var sikker på at evigheden ville være en meget ensom vej at vandre. Jeg er bare så uendelig glad for jeg tog fejl min engel. Jeg ved det er en kærlighed så stærk at den ikke kan brydes. For jeg kommer aldrig til at elske en igen. Så er jeg for evigt den min engel

Han nød det silkebløde kys og gengældte det inderligt. Da hun strøg hans kind og gik overmod sengen, vendte han hovedet imod hende med et hjertevarmt smil. Hendes berøring var stadig berusende. Han gik hen imod sengen med meget langsomme skridt imens han smilte til hende. Han var ikke nervøs eller noget. Han ville bare nyde hende. I det her tilfælde, det magiske syn der lå i sengen, med et glimt i øjet kun til ham. Sagte lagde han sig ned ved hendes side og lod sin hånd glide fra hendes lår, op af hoften og op af hendes side hvorefter hans hånd lod sig hvile på hendes kind. Han kyssede hende, som man ville kysse en skrøbelig rose

Det virkede som om at tiden bare kunne gå som det passede den lige nu. Tiden generede hende ikke, og hun ville hellere bruge alt tiden sammen med ham end hun ville gå alene. De fik det bedste frem i hinanden, og hun nød at han så på hende med sådan et kærligt blik, som om hun var det eneste han kunne se.

"Det virker måske mærkeligt.. Mener.. det så nyt det hele, men jeg er ikke i tvivl om at jeg elsker dig.. og at jeg vil blive her sammen med dig, for altid. Du er den eneste der får mig til at føle mig sådan her.. så lykkelig og jeg vil ikke have at det stopper igen."

Kysset havde været dejligt mens det varede, og da han kom hen og lagde sig hos hende, smilte hun ved hans hånd der gled op af hende til den hvilede mod hendes kind. Hans blide læber der ramte hendes, blev gengældt ømt. Da hun slap hans læber, puttede hun sig ind imod ham og strøg hans arm ganske stille. Hun lukkede tænkende øjnene og bed sig blidt i læben. Han var perfekt for hende, og hun forhåbentlig også perfekt for ham.

"Er det okay jeg sover lidt? jeg er virkelig træt.." hviskede hun smilende og så langsomt op på ham igen.

Verden var nu egentlig et ganske forunderligt sted. Hvordan en så uskyldsren og smuk skabning som hende, kunne forelske sig i en mand som ham? Han kunne ikke lade være med at smile ved tanken om at han ikke behøvede en grund. Han behøvede bare hende... og han havde hende. Lige såvel som hans hjerte kun bankede for hende.

Du kan være ganske rolig min skat. Det stopper aldrig. Kom her og lig dig hos mig, min engel

Han satte sig lidt op af sengegærdet så hun kunne falde i søvn på ahns brystkasse. Han lagde armene godt om hende og trak dynen op omkring hende og kyssede blidt hendes pande. Han gav sig til at synge lidt for hende så hun faldt i søvn med hans stemme som en vuggevise:

Omme bag stjernerne, i lykkelig dans. På nattehimlen, en evig stråleglans. I mine arme på en stille eng. Kun dig og mig, på en blomsterseng. Hvorend min sti leder mig hen, vil vinden lede mig til dig igen....

Det var ganske vist en ældgammel sang, men den var dejligt beroligende og han nynnede den forsigtigt til hun lå i en dejlig søvn i hans arme. Da hun var faldet i søvn, sendte han via sindet en besked til Bach, så der var en lille overraskelse til hende når hun vågnede. På intet tidspunkt i hendes søvn, veg han fra hendes side. Han sad og nynnede sangen og holdt om hende, lige til hun vågnede. Han var det sidste hun så på vej til drømmeland. Så han var også det første hun så når hun kom tilbage

Hazelin nussede hans arm lidt, og så ham i øjnene. Tænk hvis hun aldrig havde mødt ham, eller aldrig havde turdet vise en smule af sine følelser. Normalt var det aldrig noget hun ville have gjort, men her havde hun ikke kunnet lade være. Det havde været som om hun var nød til at gøre det.

"Det er jeg glad for du siger Connor.. "

Forsigtigt lænede hun sig op imod ham, og nussede hans arm lidt. Hun sukkede kærligt for sig selv, og nød at ligge der sammen med ham, uden at skulle noget som helst.

Da han begyndte at synge for hende, smilte hun ganske svagt. Hun lod sig overgive til hans stemme, og ganske kort efter sov hun blidt. Det virkede som mange år siden hun havde slappet sådan af. Og det var fantastisk endelig at sove ordenligt. Men det var nok kun fordi han lå sammen med hende at hun kunne det.

Da hun vågnede efter en del timer, så hun forsigtigt op på ham og smilte glad for sig selv. Elskede virkelig at vågne op sammen med ham, det var rart. Rart at se ham som det første når nu hun åbnede øjnene. Mon han havde det på samme måde, eller om han ikke havde? Hun var ret sikker på han havde det på samme måde, men han sov vidst ikke rigtigt. Det var ikke noget hun havde lagt mærke til.

Den rolige vejrtrækning hun kom med, var et dejligt tegn på hun slappede af og sov rigtig godt. Man kunne nærmest se hende nyde roen. Det vidunderlige smil, der blev efterfulgt af den rolige søvn. Ganske vist var søvn ikke noget han behøvede. Men ikke desto mindre ville han være der for hende når hun vågnede.

Imens hun sov sad han og tænkte over den sidste tid. Hvordan mon verden ville have set ud for ham hvis han ikke havde taget den chance. Ville verden stadig være den samme hvis han ikke havde vist hende den side af sig selv?
Det var dejligt at selvom han var den han var, at hun stadig så forbi djævelen for også at se manden. Det var nok også derfor han sad sådan som han gjorde nu. Hans arme hvilte omkring hende som var det en rose han skulle passe på.

Da hun stille slog øjnene op, gengældte han hendes smil og kyssede hendes pande. Det var en rigtig dejlig fornemmelse at hun var så tryg hos ham. Men det var lige så dejligt at hun var så glad for han stadig sad der. Og hvorfor skulle han heller ikke det? Han havde aldrig lyst til at slippe hende. Og det kunne man sagtens både høre og mærke på ham.

Godmorgen min elskede.... Håber du har sovet godt. Når du ønsker det, så har jeg sørget for lidt at spise ude på Gazeboen. Jeg elsker dig virkelig højt...

Hazelin havde virkelig nydt at sove sammen med ham, og det at vågne op og han stadig var der som det første hun så, fik hende til at smile. Det var rart. Han var det bedste hun kunne vågne til, også selvom han ikke selv sov. Det gjorde hende egentlig ikke noget.

Hans stemme der brød stilheden, gjorde hende opmærksom på at hun nu i adskillige minutter havde ligget og stirret på ham. Hun rødmede en anelse og satte sig tøvende op. Det var længe siden hun havde følt sig så glad.. Og afslappet. Hans sætning gjorde at hun nikkede lidt og rettede kort på en tot hår, inden hun kyssede ham blidt. Hun så kærligt på ham.

"Godmorgen min egen.. Jo det har jeg.. Tark fordi du spørger. Lidt at spise? det lyder da dejligt.. hvis du også er derude sammen med mig. Jeg elsker virkelig også dig"

Langsomt strakte hun sig og kyssede hans kind kort, inden hun rejste sig.

Han lod hende klæde sig på og denne gang kiggede han kun væk hvis hun ikke ønskede han så hende. Igen han nød bare synet af hende. Det var endnu et bevis på hvor heldig han havde været. Sådan som hun stod der. Fuldstændig som hun var skabt. Det var et fantastisk og magisk syn. Hun var smukkere end den sidste solnedgang han så som dødelig.

Da hun havde fået tøj på, gav han hende sin ærkemagerkåbe på så hun ikke kom til at fryse da havluften jo stadig kunne være kold hvis ikke man var som ham. Den virkede alt for stor på hende, så hun så også helt kær ud. Ærmerne gik ud over hendes hænder. Med et stort smil på læben sagde han: Den kåbe der over 300 år gammel. Jeg hilser dig ydmygt Ærkemager Hazelin!

Han grinte lidt og bukkede for hende og tog hendes hånd og ledte hende af den lille sti ude på gazeboen. Han regnede ikke med hun ville høre en kedelig fortælling om de blå symboler der svagt glødede rundt i kanten af kåben. Der var dækket op med en lille hvid dug og to tallerkner. Frisk brød, ost, forskelligt kød i skiver og et stort fad frugt prægede også bordet. Der stod en kande the, og en kaffe og en flask kildevand. Igen intet var godt nok til hans lille Hazelin.

Han kyssede hende inderligt og blidt inden han hjalp hende ned og sidde. Det var fantastisk bare at være her sammen med hende. Man kunne godt ane på ham det var en mærkelig oplevelse for ham at sidde sådan et sted. Det var nok fordi han var det han var, og mange blev skræmt fra vid og sans over hvis de så ham specielt i sollys. Men det var meget tydeligt han nød nuet.

Der har virkelig aldrig været nogen så smuk der har båret den kåbe, som lige nu

Ordene røg over hans læber med et kækt lille smil

Hazelin smilte svagt for sig selv mens hun tog den hvide kjole på, Efter at have taget undertøj på. Hun havde ikke noget imod at han kiggede, og at mærke hans øjne mod sig gjorde hende en smule genert, Hun vidste godt at han syntes hun var smuk og det var rart at vide. Stadig meget nyt for hende at en virkelig elskede hende så højt, men det var utroligt dejligt. Han havde det sikkert på samme måde med hende.

Hendes kinder blev en anelse rødere idet han lagde sin kåbe om hende. Hun følte sig på en måde speciel fordi han gjorde det, den betød jo meget for ham. Forsigtigt trak hun den lidt om sig og så ham kærligt i øjnene. Den var nu meget for stor.. men det gjorde hende ikke noget som sådan, så var den nemmere at gemme sig i jo. "Jeg ved godt den er gammel.. og jeg ved også du er glad for den" smilte hun kærligt og så ham i øjnene.

Da han tog hendes hånd, flettede hun blid deres fingre og fulgte smilende med ham. Hun nussede hans hånd en smule, mens hun så sig omkring. Det var sådan et flot sted han havde lavet til hende. De blå tegn der glødede på kåben gjorde hende en smule nysgerrig, hun kunne jo godt li at høre om alle de mærkelige ting han kendte, når hun ikke selv kendte til det. Som de nåede hen til bordet smilte hun for sig selv, det så virkelig lækker ud og hun følte sig også en smule sulten så alt i alt passede det nok ganske godt.

Hans læber der mødte hans i et blidt kys, blev kærligt gengæld. Hun strøg ham over armen og smilte for sig selv. Lod sig blive sat på den plads han hjalp hende ned på, og så tænkende på ham. Det var nemt at se det var en smule mærkeligt for ham, og det var også klart nok. Han plejede nok ikke at vise sig så meget udenfor, når solen var fremme. Men det var nu dejligt. Sammen med ham var hun ikke bange for noget.

"Jeg er ikke smuk.. fortæl mig om tegnene på den her kåbe? de der blå nogle?"

Hun så nysgerrigt på ham og hældte lidt vand op.

For mig er du det smukkeste der findes. En i sandhed mørk dag, var da jeg accepterede at blive det jeg er nu. For jeg vidste jeg aldrig nogensinde ville sætte pris på en solopgang igen. Før nu. Du får en nyfødt stjerne til at blegne min kære

Han kørte blidt sine fingre gennem hendes silkebløde hår og fjernede en enkelt lille tot så han bedre kunne se hendes øjne. De var stadig fyldt med en helt speciel glød. En der fik ham til at rødme hvis han kunne. Hun var så smuk på så mange forskellige måder. På alle måder. Bare det at hun var så nysgerrig om alt ved ham også.

Nu håber jeg ikke historiefortælling generer dig kære. Kåben du bærer er den sidste af sin slags. Den blev båret af de øverste i min Orden. Vi var nogle ganske få der fik en særlig gave i Ordenen. Vores navn var Arcana Sanctum. Jeg var en af de 3 øverste. Ordenen blev nedlagt da de 2 andre øverste døde. Symbolerne der på er arkane skrifttegn. Man skal beherske kåben med sin vilje ellers gløder symbolerne ikke. De betyder "Visdom, Viden, Vilje" man kan bruge dem til at fortælle historier eller spørge kåben om noget så kan den svare fordi man faktisk spørger ejeren af kåben. Symbolerne er blå da jeg er den eneste der behersker Den Arkane Flamme.

Med et hurtigt håndtegn fra Connor, hoppede symbolerne af kåben og svævede i luften. De svævede hen foran hendes ansigt og dansede rundt i en cirkel. De svævede rundt i et bestemt mønster og der gik ikke længe inden hun ville se i sit indre, billedet af hende der var tryg i Connors arme.
For han havde spurgt dem om hvor hun ville være mest sikker. For hun var hans livs lys. Et lys han aldrig ville lade slukkes. Kort efter dansede de i et andet mønster og hun ville snart kunne se der faktisk stod: "Jeg elsker dig Hazelin. Mere end noget andet"

Connor's blide ord fik hende til at se en smule genert ned på sine hænder. Det gjorde hende mere end glad at han tænkte sådan om det hele. "Nu smigre du mig Connor.. jeg er virkelig glad for at jeg har kunnet bringe dig mere glæde i livet, og jeg håber da at det bliver ved. Længe endnu" hviskede hun smilende og så ham i øjnene.

Som hans blide fingre strøg gennem hendes hår, og fjernede den tot hår der hvilede nedover hendes øjne, smilte hun til ham. Hun kyssede hans kind forsigtigt. Den måde han stadig kiggede på hende, fik hende til at blive helt varm indeni. Som om hun ikke kunne finde på andet, end at være her.

"Hvis de havde generet mig, havde jeg jo ikke spurgt" smilte hun drillende mod ham, og så kort mod himlen, inden hun vendte blikket tilbage mod Connor som han begyndte at fortælle. Imens betragtede hun ham med et nysgerrigt blik, og lod hovedet glide en smule på skrå. Det var så spændende når han fortalte hende om de ting. Hun nød det virkelig, nød at høre om ting hun ikke kendte til før nu. Forsigtigt nikkede hun til det han sagde. "Det lyder egentlig meget smart? eller hvad?" spurgte hun og smilte lidt undskyldende. Det var rart at han ville dele de ting med hende, så hun kunne forstå tingene bedre.

Hazelin så forbavset på symbolerne da de hoppede af kåben, inden de svævede op foran hende. Hun smilte lidt og betragtede dem som de hoppede dansende rundt foran hende. Billedet af hende og Connor der dukkede op fik hende til at sukkede blidt. Det var et dejligt billede.
Det var fantastisk sted han havde fundet til hende, og det at billedet havde vist sig for hende, gjorde hende sikker på at det var hos ham hun hørte til. Da symbolerne igen ændrede sig så hun genert på ham og grinte lidt. "Jeg elsker virkelig også dig" hviskede hun smilende.

Det var magisk at se hendes smil. Og hendes latter var som sød musik. For det var en kærlig latter. Hendes fascination over hans fortælling var ligeledes fantastisk. Det var et eller andet sted en virkelig rar fornemmelse at fortælle sin historie og hun var oprigtigt interesseret. Han kiggede hende dybt i øjnene med lidenskab og kærlighed. Imens han lod sine læber trykke sig blidt imod hendes, dannede symbolerne en cirkel af roser der dansede rundt om dem. Da han trykkede sine læber mere lidenskabeligt mod hendes, blussede roserne lidt mere op.

Han tog forsigtigt et jordbær op og kyssede det inden han lod hende tage en bid imens han selv smilte til hende. Bagefter spiste han selv resten. Ganske vist var det ikke nødvendigt for ham at spise men hun skulle heller ikke blive forlegen over at spise alene. Han tog blidt hendes hånd op og lod den hvile mod hans egen kind. Han lukkede sine øjne og et saligt og tilfreds suk kom fra ham. Han følte ro og lykke på en gang.

Han tog hende blidt og satte hende på hans skød og lagde sine arme omkring hende og kyssede hendes hals og et langt og inderligt kys mod hendes læber. Han lod hendes ene hånd hvile i sin og vendte hendes håndflade opad og sagde:

Prøv at spørge symbolerne om noget min elskede. Tænk godt over det. Hvad end du ønsker at vide

Hazelin havde aldrig grinet og smilet så meget, som efter at hun havde fundet sammen med ham. Han var fantastisk og han forstod virkelig at hjælpe hende, og få hende til at føle sig helt speciel. Hun var helt sikker på at han aldrig ville forlade hende, og det var mere end betryggende at vide. Da hans læber kort efter tryggede hendes ganske blidt, smilte hun mod hans læber og gengælde kysset kærligt. Symbolerne der ændrede sig og nu svævede om dem begge, opdagede hun først, da de havde sluppet hinandens læber igen.

Det flotte røde jordbær han kort efter rakte mod hende, tog hun en bid af. Det smagte dejligt, og var tilpas sødt så hun ikke syntes det var for surt. Blidt så hun på ham da han spiste det sidste af jordbæret. Hun satte virkelig pris på at han spiste sammen med hende, for når hun spiste alene og han bare sad og kiggede på hende, blev hun utroligt genert. Det de havde sammen kunne bare ikke rigtigt beskrives, men hun håbede at det aldrig ville holde op igen.

Hun lod sig sætte på hans skød, og nussede hans nakke ganske let mens hun betragtede ham. Hun smilte for sig selv, og pillede kort ved kåbens lange ærmer. Da han vendte hendes håndflade op, så hun på ham og virkede kort undrende.

"Det jeg vil spørge om, skal være en overraskelse så det vil jeg ikke spørge om" hviskede hun smilende og kyssede hans kind.