Hello stranger – Sansiss.

Yurie smilte og sad nu imellem hans ben og krammede ham blidt imens hun lod hendes fingre glide igennem hans hvide hår. Hun mærkede hvordan hendes træthed ramte hende lidt igen og hun trak sig lidt tilbage, dog havde hun stadig hendes arme omkring hans hals.

”Zuresh.. Hvad bragte dig her? På dette tidspunkt?” spurgte hun blidt. Hun vidste der måtte have været noget, siden han kom midt om natten og var sådan her.

Hun lod blidt hendes fingre glide igennem hans hår og trak det tilbage og bag hans øre. Et varmt og bekymret smil var på hendes læber og det var tydeligt at hun var bekymret for ham.

Han var efterhånden faldet så meget til ro at han kunne fokusere på ting omkring ham igen.
Han kunne se hendes træthed... forståeligt. Han havde trods alt vækket hende klokken pis om natten.

Han lukkede øjnene et øjeblik og nød hendes fingre der løb roligt gennem hans hår.
Han kunne sidde der for evigt... og måske, når evigheden var gået, ville han forsøge noget ganske andet...

Hendes spørgsmål bragte ham ud af drømmeland igen, og han åbnede øjnene og mødte hendes blik.
Hvad havde bragt ham hertil...? Det var vel egentlig ligetil - og så alligevel ikke, for aldrig havde han drømt om at noget som det her kunne ske for ham.
Det havde været psykisk og fysisk umuligt for et årtusind siden. Dengang havde han simpelthen ikke været i stand til at føle noget sådant.

Han overvejede lidt hvad han skulle sige, og blev til sidst enig med sig selv om at det var svært.
"Jeg kunne ikke jage mine tanker bort fra dig... jeg hørte din stemme igen og igen... 'Du ved hvor du kan finde mig'..." sagde han så, uden at tænke videre over det.

Yurie smilte blidt til ham og aede hans kind igen. Det hun havde sagt havde åbenbart gjort ham meget forvirret. Hun grinte blidt og prikkede ham drillende på næsen.

”Nu hvor du så alligevel er her, så lad mig vise dig noget jeg har lavet her.” Grinte hun blidt og rejste sig op. Hun rettede lidt på den tynde hvide kimono som faktisk var ret lang og hang løst omkring hendes slanke og feminine krop.

Hun greb blidt hans hånd og trak ham med udenfor at den papirvæg som var åben og lige ud til hendes have. Hun stoppede ved den træterrasse ting som alle japanske huse have hele vejen rundt og hun pegede ud imod hendes have.

En masse små lamper var tændte overalt og det lyste haven blidt op, sammen med månen, det var et utrolig smukt syn sammen med de mange blomster og vandet som skindene blidt i nattens mørke.

Da hun prikkede ham på næsen, reagerede han nærmest som en kat og trak hovedet en halv centimeter tilbage, mens han forvirret kiggede på hendes finger et lille sekund.

"Noget du har-" han afbrød sig selv og tog sig i at stirre på hendes kimono.
Den var løs og let - og han var sikker på at den gemte på den smukkeste krop.
Hun var asiat, og dermed ikke storbarmet (Går jeg ud fra), men det passede godt til resten af hendes slanke krop, og til hendes størrelse generelt.
Han var sikker på at hun havde den skønneste, blødeste hud derinde bag det tynde stof, den flotteste mave så blød som silke, og at hun havde de mest fantastiske ben gemt under den lange kimono...

Igen blev han revet ud af drømmeland da hun tog hans hånd og førte ham afsted.
Tankerne om hvordan hendes krop mon så ud blev skubbet til side, og han fulgte med hende.

Synet der mødte ham i haven fik ham til at smile.
En varme bredte sig indeni da han så skønheden ved hendes oplyste have, og han brugte et lille stykke tid på at stå og betragte det hele.
Igen... asien havde en helt særlig, unik stil - og i hans hoved var det langt den smukkeste der nogensinde havde eksisteret.

Og øjeblikket... her på træterrassen, ved den næsten magisk smukke have, brød han et stort stykke af den indre mur han havde kæmpet sådan med ned:
Zuresh vendte sig om mod Yurie, tog hendes ene hånd i sin mens han førte den anden om på hendes ryg - og så, mens han så hende dybt i de smukke, smukke brune øjne, trak han hende tættere på, og forsøgte at kysse hende ganske blidt på læberne.

Yurie smilte, hun stod selv og nød synes imens hun svagt holdte øje med Zuresh ved siden af hende. Hun mærkede pludselig hans varme hånd omkring hendes og hun ved trukket tættere på ham. Hendes øjne blev store og hun mærkede et lille sus i hendes mave da han lænede sig ned og stjal hendes læber med hans.

Hun gispede svagt og lukkede hendes øjne langsomt og kyssede ham tilbage imens hun gik tæt på ham, lagde hendes varme hænder på hans brystkasse og greb blidt hans skjorte imens hun stod på hendes tær og nød øjeblikket hvor deres læber dansede blidt imod hinanden.

Følelsen var ulig alt han nogensinde havde gjort før. Varmen bredte sig i hans indre, og en særlig ro faldt over hans sind, samtidig med at hans puls steg ved den meget tætte kontakt. Han brændte... men på en god måde.
Hendes læber var bløde og dejlige, og han vidste at det her var noget han kunne blive dybt afhængig af.
'Hvad er der dog sket med dig...?' spurgte hans indre stemme - og Zuresh havde kun ét svar at give, og det burde have været umuligt.

Han holdt hende tæt mens deres blide kys sagde alle de ord han ikke kunne få sagt, og da deres læber skiltes langsomt, blev han ved med at holde hende tæt ind til sig, mens han så på hendes fejlfrie ansigt med et blik der ikke overlod nogen tvivl overhovedet.

"Det var... noget helt særligt." sagde han lavmeldt, og ønskede at han kunne sige mere lige i dette øjeblik.

Yurie trak hendes vejr utrolig tungt og langsomt imens de stod der i måneskindet og hun mærkede hvordan varmen steg i hendes kinder imens hendes hjerte bankede afsted. Denne mand var farlig og havde gjort mange grimme ting, dog alligevel havde han stjålet noget i hende som hun aldrig havde drømt om ville været sket.

Hun sukkede dog lidt da deres læber blev skilt igen og hun kiggede op på ham med hendes mørke øjne som næsten kunne lyse lige nu.

”Ja, det var det..” Hviskede hun blidt tilbage og lagde hendes hoved imod hans skulder. Hun var meget træt og dette føltes som en drøm lige nu.

Det var utrolig rart at stå der i hans arme på dette tidspunkt og hun havde lyst til at blive der foreviget, men hun vidste at hun blot ville falde om og falde i søvn, hvilket ville være utrolig pinligt.

Yurie kiggede dog op på ham igen og bed sig lidt i underlæben.

”Ville det være respektløst af mig at spørge om du har lyst til at blive? Og.. Om jeg måske må sove i din favn?” Hun rødmede utrolig meget og kiggede væk da hun spurgte om det sidste, siden hun ikke vidste om det ville være dumt af hende at spørge om.

Hendes enighed gjorde ham utroligt glad indeni, og han tænkte at dette måtte være det bedste ved faktisk at kunne føle... dette måtte være det absolut ypperste ved følelser, og selvom menneskelige følelser stadig var nyt for ham, begyndte han nu at få en dybere forståelse for det hele...

Hendes næste ord overraskede ham faktisk... denne uskyldige, søde, unge kvinde som aldrig havde sovet med en mand, ville gerne have at han blev... og hun ville sove i hans favn.

Efter en kort, kort tøven, smilede han varmt til hende og gav hende et hurtigt, blidt kys på panden.
"Nej, det er ikke respektløst. Og jeg vil meget gerne have at du sover i mine arme..." han tøvede lidt, og smilede så skævt før han sagde: "Og jeg skal endda love at opføre mig pænt og ordentligt."

Verden udenfor, kampen han var i færd med, den sygelige, nødvendige trang til sadisme, hans fortid og hans fremtid... alt dette var ligegyldigt lige i dette øjeblik.
Lige nu, gjaldt kun de to. Intet andet.

"Kom.. jeg kan fornemme din træthed. Du må hvile." sagde han, og førte hende ved hånden ind i huset igen...

Yurie blev utrolig glad og hun smilte varmt op til Zuresh imens han trak hende indenfor. Hun fik ham langt ned i sengen, imens hun blidt lagde den tunge dyne over ham og lukkede myggenettet for igen.

”Jeg.. Har et utrolig dårligt immun forsvar.. Så nogle myg, som bærer sygdomme kan gøre mig utrolig syg..” Smilte hun lidt og kravlede under dynen til ham.

Hun sukkede blidt og lagde hendes hoved på hans skulder og hendes arm omkring hans brystkasse.

”Sover sortelvere også?” Hviskede hun lavt imens hendes øjne faldt i. Hun kunne ikke lade vær med at rødme lidt imens hendes ben lagde sig omkring hans og hun nu lå helt klistret op imod hans varme krop. Dette måtte være himlen, tænkte hun.

Han lod hende 'putte' sig, og betragtede hende roligt mens hun talte.
Et dårligt immunforsvar...? Hun virkede så skrøbelig på alle måder...
Han fik en underlig lyst til at sige noget... og han valgte at forsøge sig med det der nu lige kom til hans sind:
"Du er som en lotusblomst, Yurie... en utrolig skønhed med mange fantastiske egenskaber - men åh, så skrøbelig... lotusblomsten kan ikke holde til meget, men hvis man tager sig godt af den, vil den altid blive ved med at blomstre."
Hans stemme var rolig og lav, og han følte sig så fredfyldt at det var helt utroligt... aldrig nogensinde havde han haft det sådan her før.

"Heh... sortelvere sover skam. De har bare ikke behov for lige så meget som mennesker." sagde han med et skævt smil.

Da hun lagde hendes ben over hans og lå helt tæt op ad ham, rødmede han en anelse.
Hun gjorde det ikke helt nemt at holde hans løfte fra lige før...
Han sagde dog ikke noget, da det også var meget, meget rart at have hende så tæt på.

Hun rødmede utrolig meget da hun hørte hans ord omkring hende, en lotusblomst. Yurie bed sig lidt i underlæben og lukkede hendes øjne imens hun lyttede mere til hans ord.

”Du får det ikke for varmt vel? Min dyne er ret varm og du er jo en meget varm person i forvejen.” Spurgte hun lidt bekymret og satte sig op så han i det mindste kunne få hans skjorte af, hvis han havde lyst.

Hendes kimono var blevet løs igen, så det meste af hendes ene skulder og hendes lår kunne nu ses.

Yurie’s lange hår, så nu tyndeligt kunne ses hvor langt det endelig var, hang omkring hendes skuldre og gik ned til midten af hendes mave i bløde krøller. Plus hende barm var faktisk lidt større end normalt asiatiske kvinder.

Han var vant til langt mere varme end det her... men noget sagde ham at hun måske kunne få det for varmt, så han satte sig op, knappede skjorten op, og tog den af for derefter at folde den sammen og lægge den ved siden af sengen.
Hans overkrop var smidig og stærk. Ikke muskuløs som en bodybuilder's, men mere som en atlet's - eller en krigers.
Han vendte blikket mod hende, og spottede naturligvis hurtigt hendes lange, smukke hår, hendes bare skulder og hendes blottede lår... alt sammen var det utroligt fristende...

"Yurie..." hviskede han og vendte fronten mod hende.
Han løftede den ene hånd og lod blidt fingrene følge hendes hår hele vejen ned, hvorefter han lod dem glide ganske blidt ned over hendes ene lår - næsten som om det ikke var meningen, men så alligevel...
"Du gør det svært at holde mit løfte." afsluttede han sætningen og smilede igen skævt til hende.

Yurie kiggede på hans overkrop og rødmede utrolig meget da hun så hvor smuk den var. Hun bed sig i underlæben og mærkede hendes hjerte sprang et slag over da hans fingre gled igennem hendes hår og pludselig gispede hun svagt og mærkede dem på hendes lår.

Hun havde slet ikke overvejet at hun vidste så meget hud, hun greb hurtigt hendes kimono og gemte hendes lår bag den imens hun kiggede genert ned.

”U-U-Undskyld..” hviskede hun imens hun lagde sig ned i sengen igen på hendes side og kiggede ud med en rødmen imens hun havde ryggen til ham. Dog var kimonoen stadig løs omkring hendes skulder og hun gemte svagt hendes ansigt bag hendes ærme.

Hendes lette gisp og hendes generelle reaktion var så sød, at det næsten var komisk.
Yurie var det ultimative billede på uskyldighed, det var han ved at være helt klar over... og det fandt han også ganske tiltrækkende ved hende.

Da hun nærmest stammende undskyldte og lagde sig med ryggen til ham, smilede han igen.
Hun ville sove i hans arme...? Så kunne han ligeså godt drille hende lidt også...

Ganske forsigtigt og roligt, lagde han sig ned under dynen igen, men med fronten imod hendes ryg.
Han rykkede tættere på, lagde den ene arm om hende, så hans hånd nu lå fladt på hendes mave, dog uden på kimonoen, og så gav han hende et enkelt kys på den bare skulder.

Han grinede lavmeldt indeni, mens han næsten spændt ventede på hendes reaktion, både på hans hånd på hendes mave og kysset på hendes skulder.
Selv nød han begge dele fandens meget...

Yurie smilte lidt da hun mærkede ham glide op bag hende og fniste svagt da hun mærkede den varme hånd på hendes mave og det ømme kys på hendes skulder. Hun mærkede den dejlige kilden i hendes mave og sukkede blidt imens hun lukkede hendes øjne.

”Jeg.. Er super glad for at jeg har mødt dig i dag..” Hviskede hun blidt og mærkede hvordan trætheden væltede ind over hende og hun pressede hele hendes krop op imod ham og lagde blidt hendes hånd oven på hans imens hun flettede hendes fingre ind i hans.

Hendes hjerte var endelig ved at falde til ro imens hun lå der og søvnen ramte hendes imens hun lå der og hun sov efter kort tid.

Hendes reaktion var et fnis - ikke hvad han havde forventet, men absolut skønt!
Hendes ord gik også lige ind - en ting der syntes konstant at gå igen ved denne pige.
'Du har jo ikke en chance overfor hende her...' tænkte han for sig selv og lo lavmeldt.

"I lige måde, Yurie... du har lært mig langt, langt mere end du aner." hviskede han og nød hendes nærhed da hun pressede kroppen op imod ham.
Sex var yderst tiltrækkende, det måtte han indrømme... og det at hans hånd befandt sig på hendes mave hjalp absolut ikke!

Dog... tog han sig glad til takke med at holde om hende og mærke hvordan hendes vejrtrækning blev rolig da hun faldt i søvn.
Det varede ikke længe før han lod alle tanker flyve frist, og selv sank ned i en dyb søvn...

Yurie sukkede blidt i hendes søvn og drømte hele natten omkring hende og Zuresh. Alt lige fra en sejltur i hendes sø, til gåture i skoven og hygge aftener i hendes hus. Hun sov meget længere end hvad hun normalt ville have gjort og vågnede først omkring kl. 8 den næste da.

Da hun begyndte svagt at vågne, fandt hun sig selv liggende oven på Zuresh, hvor han lå på ryggen. Hun var krøllet helt sammen og lå med hendes hoved på hans skulder, med hendes ben oppe foran hendes brystkasse i fosterstilling.

Den unge kvinde mumlede svagt og strakte sig og lagde sig på maven imens hun blidt nussede hendes ansigt imod hans hals.

Han sov fredfyldt, og uden at drømme... så da hun vækkede ham ved at nusse hendes ansigt mod hans hals, var det som om han lige var faldet i søvn - dog var han lysvågen øjeblikkeligt.
Han vendte blikket mod hende, smilede mens han strakte sig, og lagde så armene om hende.

Han rullede dem rundt en enkelt gang så hun lå på ryggen og han var over hende. Dog lagde han sig ikke på hende, da han så ville mase hende lidt...
"Godmorgen." mumlede han, og i stedet for at stjæle et let kys, gav han hende et kort, men hedt og intenst et af slagsen.

Hun mærkede hvordan hun pludselig blev rullet rundt og stadig rimelig søvndrukken hørte hun hans go’morgen. Dog blev hendes hjerne vågnet utrolig hurtigt da hun mærkede hans læber imod hendes og hun mærkede en sær kilden skyde igennem hende.

Så han da trak sig væk igen, sukkede hun svagt og en svag rødmen skød op igennem hendes kinder.

”Hmm.. Godmorgen..” Hviskede hun da hun hurtigt trak hendes hånd op og gemte hendes mund bag hendes ærme og mærkede hvor genert hun pludselig blev.

Det her skulle hun virkelig lige vænne sig lidt til, men hun lagde blot langsomt hendes arme omkring hans hals og trak ham ned i et varmt kram.

For mange, mange år siden, ville han have rullet med øjnene af hendes uskyldighed og hendes utroligt søde væremåde... han ville have kaldt hende for et tåbeligt pigebarn, og derudover have ignoreret hendes eksistent fuldstændigt.

Men... tiden var en anden nu. Og han måtte efterhånden sande at de sidste års begivenheder havde gjort ham til en anden end den han var engang.
Ihvertfald noget af ham...

Nu smilede han bare af hendes reaktion, og lod sig selv rulle tilbage så han lå på ryggen.
Livet var nu ikke så slemt lige nu, hvor alt det mørke omkring dem var glemt for en stund.
"Sov du godt...?" spurgte han og vendte ansigtet mod hende så han kunne se.

Yurie smilte blidt til ham og satte sig op, hvor hun langsomt strakte hendes arme over hendes hoved og gabte svagt.

Hun smilte blidt til ham og kiggede ned imens hun redte hendes lange hår langsomt med hendes fingre.

”Ja, jeg sov dejligt. Hvad med dig?” spurgte hun og kravlede hen ved siden af ham.
Hun lænede sig hurtigt ind over ham, så hendes brystkasse kort var over hans ansigt, hvorefter hun greb den lille pind, som hun brugte til hendes hår. Derefter satte hun sig tilbage og satte hendes lange hår op i en knold og lod pinden holde det.

Han greb chancen og gav hende et elevatorblik da hun strakte sig.
Et lille smil dukkede op på hans ansigt, og da hun pludselig lænede sig ind over ham, med barmen liiige ud for hans ansigt, blev det næsten for fristende at udnytte situationen - men kedeligt nok, holdt han sig i skindet. For nu.

"Jeg sov bedre end jeg har gjort i mange år." svarede han og betragtede hende mens hun satte håret op.
Hun var meget smuk, både med løst hår og med knold... det ene viste hendes ansigt mens det andet havde en lidt mere 'afslappet' skønhed over sig.

Han satte sig op og strakte sig igen.
Han følte sig så doven lige nu... men på en god måde!

Yurie kravlede over og lod hendes krop falde ned på hans skød, så hun sad på hans ene lår og med hendes ben over det andet. Hun lagde hendes arme omkring hans nakke og kiggede op på ham.

”Hvad har du lyst til, til morgenmad?” Spurgte hun blidt og kiggede op på ham med hendes mørkebrune øjne som var utrolig lyse i solens morgenlys.

Hun spiste altid noget forskelligt, lige fra nogle simple frugter, til ris og fisk.

På en måde, havde Yurie det bedst ved at sidde her oven på ham, det kilede let i hendes mave når hun gjorde det og hun følte sig utrolig tryg.

Trods hendes manglende erfaring indenfor nærkontakt, syntes hun nu at have en ret god tilgang til at være tæt og kærlig, syntes han!
Hun lod til at være blevet mere modig på visse områder, når hun sådan uden videre satte sig på den måde.

Egentlig bare sødt.

Hun vejede ingenting... så let at han kunne svinge hende rundt i én arm hvis det var det han ville.
Zuresh kiggede lidt på hende, mens han overvejede sit svar.
Det var dog klart at han simpelthen blev nødt til at drille hende lidt... det var jo oplagt.

Så han smilede, lagde en hånd på hendes ene knæ, og sagde med et glimt i øjet:
"Hvad hvis jeg siger... dig?"

Yurie kiggede op på ham og overvejede hans svar. Drak sortelvere blod, ligesom de vampyr hun havde læst om i nogle af hendes bøger? Det vidste hun endelig ikke, men han havde jo spist nogle af hendes kiks? Såå, han drak nok ikke blod, men.. Årh, hun kom pludselig i tanke om den utrolig sex fyldte bog en af hendes gamle veninder havde givet hende og varmen skød op i Yurie’s ansigt.

Hun rødmede utrolig meget og gemte hendes mund hurtigt bag det lange hvide ærme.

”Jamen.. Z-Zuresh.. Je-Jeg.. V-Vi..” Hendes hjerte var ved at banke igennem hendes brystkasse.

Hun kiggede ned og mærkede hvordan hele hendes krop næsten reagerede voldsomt da han lagde en hånd på hendes knæ og hun gispede svagt og skulle til at rejse sig op hurtigt. Det var en utrolig rar følelse at høre ham sige det, men hun vidste slet ikke hvad hun skulle gøre ved det.