Kiste Tyven(Lazarus~~Privat)

Kajika så vrissent på Nazarell og smilede lidt ondt i det hun sagde"Ved du hva.... det er en aftale så" hun grinte lidt, inden i tænkte hun*ha mig... få et barn... det tror jeg næppe der kommer til at ske???* hun så lidt på Nazarell og sagde"Så vis du vil ha mig undskyld sir så vil jeg gå tilbage til gæsterne efter som jeg er æres gæst og alle er kommet for at møde min mesters child hvilket er mig" hun smilede kært til ham nu i det hun vendte ham ryggen og begyndte at gå ned til salen igen hvor alle de andre var. Hun kom ind af døren stille og roligt, i det hun betragtede folk der stod her og der. Hun gik hen og hilste på dem elegant og svang nogen gange blidt med håret, og smilede lettere chamerende og forførisk for at de syntes bedre om hende, hun strålede i den røde smukke kjole med det sorte bånd om hoften. Hun kunne ikke lade vær med at tænke på det med et barn... ? hvorfor ville han dog ha hendes barn og hvad der var mere mærkeligt... hvorfor troede han dog det ville ske...

Lidt efter kom Cinciro over til Kajika '' han sagde med en stille stemme så kun hun kunne høre det '' Så nu har du også Nazarell til at hjælpe dig... Det er da noget nyt... Du er godt klar over at en aftale med den lille dreng er meget farligt... Han har det med at forudsige ting med sin lille virkeligheds ændrende evne... Jeg håber ikke du har lovet ham for meget... Kan dog hjælpe dig hvis du har ''. Cinciro smilede slesk til Kajika og satte sine arme over kors.

Kajika smilede og sagde"jeg lovede ham at han måtte få mit kommende barn men jeg skal aldrig ha et barn så sådan er det.... jeg har ikke tænkt mig at være en hjemmegående kedeligg mor for en eller anden psykopat og mig og barishan er alligevel snart et overstået kapittle....." hun så lidt væk fra Cinciro og smilede i det hun sagde med en elegant undertone" men vis du vil ha mig undskyldt skal jeg hen til gæsterne" hun gik stille hen i mod noge gæster elegante lange smukke skridt, mens det blonde hår flagrede efter hende som altid.

Cinciro smilede og kiggede efter Kajika med en underligt slesk blik. Lidt efter kom Lazarus tilbage og gik over til Kajika. Han stillede sig foran hende og kiggede hende i øjnene og sagde med en stille og rolig stemme '' Ingen problemer... Jeg må sige jeg er imponerret... Du har virkelig overholdt dit ord... Men pas på jeg har hørt Nazarell er her... Pas på hans ord... Jeg har læst du skal give ham dit første barn... Prøv at oversæt ordet Child for mig til Dansk... hvad siger det? ''. Lazarus rystede let på hovedet. Han vidste Kajika var blevet snydt af den lille Vampyr. Men opfattede hun det selv.

Kajika så lidt på lazarus og smilede da han kom og så hende i øjnene, egenlig var hun glad og troede at hun havde klart alt med bravour! MEN SÅ.... "HVAD!!!" hun så på lazarus og gik ned i knæ og pegede på sig selv...:"Mig..... mener han mig??? det mente han ikke vel... han er jo blot... blot 8 år? altså hvad ville han med mig vis det var det...... han mente??" hun kiggede undrende på ham og rødmede let i det hun kom op på begge ben igen og gik hen af mod Nazarell hun kunne se og sagde"ingen af dine søskende skal.... skal drille mig og især ikke dine brødre... urgh tænk jeg hoppet på den... eller vent.... er det den første? jeg laver om han vil ha eller hva??"

Lazarus gik ind foran Kajika og smilede en smule '' Det han har lavet med dig er en dobbelt kontrakt... Ser du Hvis du nogensinde forvandler en eller føder et barn.. Ja så er den person hans ifølge kontrakten... Nazarell har noget på dig nu... Ser du han kan ændre virkeligheden en smule... Jeg ved dog ikke hvor meget... Det vil sige han også han ændre kontrakten hvis han er stærk nok.. Det vil sige han ville kunne fjerne eller tilføje et ord... Nazarell ligner nok en på 8år men han er næsten 200år gammel... Min familie er ikke til at spøge med... Men nok om det... Vi er heldige at Nazarell ikke er ligesom Cinciro... skal vi danse? ''.

Kajika så mod Nazarell og rystede på hovedet i det hun sendte et faresignal med sin knyttet næve mod ham og pustet lidt udmattet ud i det Lazarus fik hende til at gir ned igen.."Jamen så må jeg blot undgå at føde et barn altså.... få et eller at lave et child... desuden vil jeg ikke ha irriterende childs ved mig som du vil Lazarus" hun så helt lammet på ham i det han pludselig spurgte hende om hu ville danse!!!.. Hun rødmede let over kinderne og tog blidt i mod hans hånd i det hun nikket bestemt.. dette var hun skam ikke i tvivl om, hun ville med glæde danse lidt med Lazarus i aften, efter som han ikke havde irriteret hende så meget med sine beordringer og behandlet hende som en slags partner... hun begyndte så småt at følge ham da han begyndte og sagde så"Så... hvorfor er din familie så intresseret i mig egenlig... jeg blot et Child..."

Lazarus holdt hende ind til sig så de kunne snakke sammen uden andre kunne høre dem. Det var en god måde at snakke sammen uden at blive opdaget. Af en eller anden grund gjorde Lazarus det ikke via tanker. Lazarus var faktisk overraskende god til at danse '' Tænk dig om Kajika... Jeg er næsten 3000år gammel... Jeg har aldrig i de år lavet et Child... Ikke nok med det så er du jo en god vej ind for at skade mig... Det har Cinciro bevist... Der er mange grunde... Tror også det har noget med at gøre at du er den du er... En pisse irreterende impulsiv tøs ''. Lazarus grinede en smule '' Det går godt i aften.. Folk snakker kun godt om os... Men der skal nok se noget ''. Lazarsus dansede så de drejede sig så Kajika kunne se Nazarell stod og snakkede med Cinciro '' Det er aldrig godt når de to snakker sammen ''.

Kajika drejede smukt rundt og rødmede let i kinderne og så mod de to brødre og sagde"Egenlig..." hun så lidt på Lazarus da hun vendte mod ham igen" Så forstår jeg godt hadet til dig eller jeg gjorde... men nu... nu tror jeg ikke jeg ved mere hvad jeg egenlig ønsker???" hun så lidt på Lazarus og vendte blikket i skam over hun ikke rigtig kunne hade ham, dog ville hun altid hade ham"og impulsiv er ikke en dårlig ting?.... er det... altså de fleste ideer og oplevelser kommer fra impulsive tanker og handliger desuden... så ja jeg tror du har ret, der skal nok ske et eller andet i aften.... vi må bare håbe det ikke bliver slemt... og unskyld mester... vis jeg er sådan en .... en dårlig slave til tidere" hun sendte ham et kækt flabet smil og blinket i det musikken stoppet og skiftede til en anden hvor man plejede at stå tæt, meget enn par forhold vals...

Lazarus trådte helt op af Kajika og kiggede hende over skulderen selv om deres ansigter var tæt på hinanden '' Jeg er selv meget impulsiv... Det er en god ting... Hvad snakker du om med at du ikke ved hvad du ønsker... Du har opførret dig underligt her for tiden.. Cinciro vil gøre alt hvad han kan for at vinde dig over på hans side... Han ved at du er stærk... De vampyrer han sendte var for at se din kampstil an... Hans agenter vil angribe dig senere i aften og prøve at bortføre dig... Det ville være mit bedste bud... Dog er jeg nervøs... Hvorfor snakker Nazarell med ham... Hvis de slår sig sammen så har vi problemer ''.

kajika så på Lazarus, og det eneste hun havde hørt fra alle var at hun var et flæbe hoved og hun skulle tag Lazarus opdragelse til sig fordi hun virkelig manglede opdragelse, eller at hun var en smuk dukke kun, eller at hun intet kunne... hun ville ha sin frihed igen... hun ville se en ny tid i møde og ikke tænke over hvad der ville ske vis hun blev en perfekt slave, hun var ikke barishans brud mere i hendes øjne, hun var intet adet end kajika de volkan e slave af lazarus. "vis det kommer så vidt ... mester så vil jeg beskytte dig med mit liv" hun så alvorligt på ham, og betragtede Nazarell og Cinciro lidt med blikket og sagde"Og vis de bortføre... mig må jeg bede dig om en tjeneste mester" hun drejede smukt rundt og kom tæt på Lazarus i det hun hvisket blidt i hans øre, og bed blidt i hans øreflip sensuelt"Følg ikke efter mig .... "

Lazarus kiggede Kajika direkte ind i øjnene nu '' Kajika... Du forstår det slet ikke gør du... Min anden slave er sendt til Italien som min diplomat... Mine brødre prøver at dræbe mig.. Jeg er sendt på en selvmords mission... Jeg er en slave for min familie... Ligemeget hvad så er der kun en ting jeg kan gøre for at komme fri fra det... Det er at blive overhovedet over Klanen... Du brænder efter at være fri... det har jeg drømt om i næsten 3000år.. Selv hvis jeg slap dig fri ville klanen kræve jeg satte halsbåndet på dig igen.. Det er en regl i Klanen så vores hemmeligheder og blod ikke slipper ud... Hvis jeg slap dig fri ville jeg blive dræbt ''. Lazarus smilede ondt '' Jeg vidste alt dette da jeg forvandlede dig... Du vil være en slave til jeg er overhovedet af Klanen... og der er det jo ikke engang sikkert jeg slipper dig fri... Men det er din eneste chance ''. Lazarus grinede en smule ondt. Festen ville snart slutte og Lazarus vidste at lige så snart de gik udenfor ville de sikkert blive angrebet.

kajika slikket blidt på hans øreflip blot så hun ramte med tunge spidsen temmelig sensuelt i det hun så mod ham med de glinsende røde øjne og sagde"tak for blodet mester, jeg skal nok forsvare dig vis det kommer så langt.... og vis jeg ikke bliver fri... jamen så det blot synd for dig" hun strøg ham blidt over læberne og hendes var tæt på hans"fordi jeg vil aldrig kunne tæmmes.... og det ved du os godt, at du aldrig vil ku få mig ligesom de andre" hun grinte ondt som Lazarus nu og så ham dybt i øjnene i det hun trak sig langsomt væk men holdte ham stadig i hånden og nejede elegant for ham og så runndt"Så det nu mester" de fik sagt farvel til alle i mens de fleste ´begyndte at gå ud, hun tænkte over det Lazarus havde sagt... hun ville altid kæmpe for at være fri fra hans greb selv vis han blev hersker... men det betød ikke hun kunne stoppe med at drille ham og være flabet, irriterende og impulsiv, støjende og en ballademager... nej hun ville altid være hans værste fjende, men hun havde lovet ham at være ovenlig nogen lunde til den dag de skulle slås igen eller den dag han blev leder.. Hun så rundt og tænkte*Så det vel nu*

Da de gik over imod bilerne trådte Cinciro, Nazarell og otte andre Vampyrer frem. Cinciro grinede og sagde '' Jamen jamen... Kajika... Du lavede en aftale med Nazarell så jeg ikke spillede det bånd... Jeg krævede han hjalp med at smadre Lazarus og tage dig med os... Tak for hjælpen Kajika ''. Cinciro pegede på Lazarus '' Lillebror... Du kender aftalen... Du får lov at kæmpe imod Lassy her... I andre... Angrib Kajika ''. Lazarus kiggede på Kajika og smilede ondt * Så Kajika... Nu skal vi kæmpe side om side... Du kan godt klare dem *. Lazarus sprang over imod Nazarell. Men Nazarell havde ændret virkeligheden så Lazarus fødder sad fast i jorden. Nazarell angreb Lazarus og stak ham i maven med en underlig kniv. Lazarus tog fat i Nazarell og kylede ham ned i jorden. Et kæmpe brag lød og asfalten spækkede. Den unge Vampyr havde ikke regnet med den styrke og så knust dog ikke død. Cinciro begyndte at løbe og Lazarus hev sig op fra jorden og løb efter. De otte Vampyrer havde set hvordan Kajika kæmpede og angreb i par af to. De angreb efter hendes blinde punkter og gik kun efter at skade en smule så hun ville miste blod.

Hun nikket bestemt og sagde"Ja mester" hun kiggede på Cinciro og Nazarell og sagde"jeg tager det tilbage du ikke spor sød" hun grinte ondt i det hun så Nazarell spidde Lazarus, havde hun åben mund og skrig højt"Arh hvad i?" hun mærket smerten lidt og så undrende på Lazarus og tænkte*Er båndet blevet stærkere?!:.....* Hun så pludselig at de andre kom mod hende.
kajika mærket hvordan de rev og skar i hende? hvad prøvede de på... hun gik til sidst ned i knæ i det hun mærket blodet flyde og prøvede at lukke det men hun var for svag!?..
Kajika væste i det hun tog fat i en af dem med reglene og rev hans hoved hårdt af, ikke nok med det, så hoppet hun over ham og ridset den ene over halse med sine lange smukke højhælet stilettet sko!. Hun smilede ondt og bed sig fast i den anden der havde gået ved siden af den døde hoved løse vampyr, og i mens hun sugede blod fra ham med hovedet stadig... og så mod ham med skåret hals, kunne hun se de andre komme mod hende*jeg tror de for mange.... argh! jeg må finde på noget!?* hun slap ham hun næsten havde drænet og kvaste hans hoved i det hun hurtigt løb hen til en bygning og i stedet for at flygte lod hu mursten flyve ud fra bygning og kvase 4 af de andre så der kun var... 1 tilbage nu... hun smilte onndt og sagde"Er du klar til at dø...."

Vampyren kiggede på Kajika med et smil. Vampyren kiggede på Kajika '' Du tager fejl... Ser du Cinciro vidste vi ville dø og derfor sprøjtede han gift der får blodet til at størkne ind i vores blod... Hvis ikke vi tager modgiften hver femte minut... Jeg har ikke flere modgifte tilbage... Er der ikke ved at være gået fem minutter siden du drak fra min ven? ''. Vampyren satte sine arme over kors og grinede ondt men med et stoppede han da han så ud til at størkne og stod og ikke kunne bevæge sig.

Kajika så på ham og det var som om hele hendes verden gik i sort..."urgh!? ARGHHHH" hun gik ned i knæ og mærket hvordan hele kroppen begyndte at størkne nærmest.... inde i..... hun så rundt og prøvede at bevæge sig, hun fik fat i en kniv og skar i sig selv flere steder, for at få det størknede blod ud og derefter inden hun dødede nå at få nyt blod ind... Hun skar løs over alt, ved brystet, ansigtet.... armene bene lårene... hun så forfærdelig ud, dog smuk fordi hun stadig havde stram hud, men blodet ville ikke ud!... hun var fyldt med rifter i det hun så helt skræmt ud og skrig højt! på knæ og stivnede så helt..... dog med lukket mund, over de smukke læber.... men med et nervøs blik....*Hjælp... mig*

Lazarus kom frem lidt efter og skar sig i håndledet og stak det in munden på Kajika. Lazarus blødte fra maven og var bleg. Lazarus hostede og sagde med en stille stemme '' Dumme tøs... Jeg... Var tæt... På at fange... Cinciro ''. Det var klart at se han var afkræftet og knivstikket i maven var der stadigvæk. Lazarus tog sig til maven og smilede '' Bare rolig... Der sker dig ikke noget mit Child så længe jeg er her ''

Kajika så på Lazarus da han kom og prøvede at rejse sig op, men hun havde skåret sig så mange steder for at få det forurenede blod ud, og hun havde næsten alt ude af sig, i det Lazarus kom tæt på hende han var hendes rednning fra denne pine. Hun bed sig blidt fat og sugede stille i det hun mærket det komme ijnd i munden og rødmede let over kinderne som en lille skole pige da han sagdee bare rolig mit child så længe jeg er her...hun slap og smilede"tak mester" hun rejse sig op og så undrende på lazarus og sagde"Skal jeg finde noget føde til dig Mester"

Lazarus satte sig på knæ og knorrede som en ulv. Han havde blodrøde øjne. Lazarus sagde med en sammenbidt stemme '' Lidt blod ville være dejligt... Nazarell stak mig med en ritual kniv... Det er svært at heale sår fra dem så jeg bliver ved med at miste blod... Det er ikke en dejlig fornemmelse... Tro mig ''. Lazarus kiggede ned mod sine fødder. Han var svag lige nu. Meget svag.

Kajika så på ham og forsvandt i det hun løb hurtigt efter et bytte og kom tilbage med fart på igen og lagde en kvindelig foran ham og sagde"Her mester drik endelig og vis der ikke er nok så drik af mig os... jeg vil beskytte dig det lover jeg" hun havde fået mere respekt for ham efter som han sagde han havde været slave i flere årtusinder... Hun healede langsomt alle sårene og så stille rundt og sagde"hvor løb de hen..... jeg kan måske stadig nå at fange dem!" hun så vredt rundt og ville blot straffe dem for hendes egen lidelse..

Lazarus sprang over kvinden som en sulten ulv. Han drak alt hendes blod. Han var sulten. Da han var færdig kiggede han op op Kajika '' Tænk dig nu om.. Du kunne ikke engang klare Cinciros men denne gang... Tror du virkelig du har en chance imod Cinciro og Nazarell alene... Du skal tænke dig meget om når du kæmper imod Cinciro... Nok er han ikke stærk men han er snu og klog... Nazarell er heller ikke nogen man laver sjov med uden at kunne gøre noget ved det... Vi skal nok få en anden chance... Lige nu vil jeg bare hjem ''.

Kajika tog fat i manden der var helt stivnet og kvaste ham til støv i det hun så på ham med knyttet næver og sagde"Jeg vil ikke... med dig tilbage jeg vil dræbe dem!" hun mærket alt det nye vampyr blod pumpe i årene og hendes øjne var røde af raseri, hun var ved at blive mere ond. Hun grinte lidt og sagde"Fint... så lad dem dog vente, men jeg vil dræbe Cinciro.... jeg vil se ham dø vis det kommer så vidt eller bringe ham op eller hjælpe med at bringe ham op foran din far som blodsforræder..." hun så lidt på Lazrus og tog under hans arm og lod hans arm hænge over hendes skuldre mens hun tog rundt om livet på ham og hjalp ham hjem"Hvad kan vi gøre ved de sår mester... de healer vist ikke helt så hurtigt... skal jeg finde forbindinger? når vi kommer tilbage?" hun så lidt mod hans nissan og sagde"Du får ikke lov til at køre i den tilstand... lad mig køre" hun gik blidt ned i knæ efter at ha sluppet ham og sagde"Jeg ber dig... du svækket nok i forvejen vis der kommer nogen af Cinciros mænd igen.... og blander sig mens vi køre.."

Lazarus satte sig ind og grinede '' Cinciro tør ikke sende flere efter os lige nu... Han er bange nok for at vi kan bevise de angreb os... Det kan vi dog ikke... Tro mig det er ikke første gang Cinciro har angrebet mig... Det bliver nok heller ikke den sidste gang... Bare slap af og kør os hjem... Når vi kommer hjem så læg en bandage på mig så blodet stopper... Jeg hader at få blodpletter i min dejlige bil ''. Lazarus hostede lidt blod op og så nu sur ud.

kajika så på Lazarus og rødmede let i det hun betragtede blodet... hun lukket øjnene og sagde".... jeg kan ikke klare at se blod lige nu især ikke dit mester så.. så vil du ikke holde hånden for munden indtil vi hjemme ellers får jeg lyst til at springe på dig og suge fra dig" hun så lidt væk og hadet ordet mester men hun kunne ikke kalde ham lazarus? fordi det ville han blive sur over sikkert. Hun lukket blidt døren og tædte bilen i det hu så sig over skuldren og bakket så væk der fra og kørte så tilbage til huset. Hun kørte lettere hurtigt men dog ikke for meget... Hun så ikke væk fra veje et eneste tidspunkt.. hun ville nødig! ridse hans elskede bil. Hun stoppet fora slottet og gik ud af bilen og hen til lazarus og hjalp ham ud.. Hun hentet senere noget til at gør hans elskede bil ren med indenfor i den og fandt så bandage frem nær 02:32 tiden ca. Hun kom gående op af trappere med bandagen i hånden og banket stille på.. hun var selv fyldt med blod, men havde undgået at lade det smitte af på noget... Hun så lidt rundt og tænkte*Måske burde jeg få et bad og se om lazarus... har købt noget nattøj til mig...???* hun havde ikke set i skabet i evigheder? egenlig, og den røde kjole var mere blodrød end før. Nu ventet hun blot på at han åbet døren eller sagde kom ind.