halvmånens stråler [privat ... Ma

Han kiggede roligt på hende, "Indtil jeg ikk kan klare det mere, det vil sige om nok nogle måneder." smilede han let og satte sig ved siden af hende. "Men jeg har ikk tænkt mig at gøre det mod dig før, så fald bare til ro. Jeg har ikk sådan noget på tankerne mod den samme person før der går lang tid." Han kiggede på hende og smilede let. "Men som jeg lovede." sagde han og sukkede let. 2Undskyld Nee-chan..." sagde han opgivende og kiggede roligt på hende. Han aede hendes kind roligt.

Hun knurrede fortsat af ham men ikke så højt. ”det var da rart at du kan styre dig bare i lidt tid” hvæste hun. I hendes hoved var det alf for kort tid og det gav hun dog også udtryk for ved den meget høje og kolde knoren. Hun trak atter hovedet en smugle tilbage, da han aede hendes kid. En underlig varm og lettere glad følelse kom frem i hendes krop da han sagde dette. Dog viste hun det på ingen måde til ham og lod da også vær med at svare på hans undskyldning.

Han sukkede let og kiggede roligt på hende, "Hold op Nee-chan..." sagde han opgivende. "Nu hvor jeg ikk gør det kan du da ikk fortsætte..." sagde han roligt og kiggede på hende. Han smilede let, "Der var jo trods alt noget i dig der nød det selvom det var mig..." smilede han let og satte sig op. Han fik ogs hende sat og krammede hende blidt til sig. Han aede hendes hoved, "men hvis du er vred, så slå mig. Hvis du er trist, så græd. Hvis du er begge dele, så slå mig i mens du græder." sagde han roligt og lagde sin ehænder på hendes kinder. Han lagde sin pande på hendes, "Men du må stadig forstå jeg gjorde det en smule for din skyld."

En dyb og kold knoren kom fra hende da han sagde at noget i hende også kunne li det. Han havde ganske vist rat men hun behøvede vel ikke at sige det?... ”jeg græder ikke og du kommer aldrig til at se min gøre det” sagde hun koldt dog roligt. Hun lod ham kramme hende og følte varmen blive større. Ganske stille nussede hun sig ind til ham og håbede på at han ikke ville kommentere det. *du har stadig ikke fattet at jeg ikke vil slå dig ??? hvis jeg ville så havde jeg gjort det* tænkte hun velvidne om at han læste hendes tanker.

Han grinede let og kiggede på hende, "Som om jeg aldrig kommer til at se dig græde..." sagde han roligt og kiggede opgivende. Han vidste hun ikk ville have ham til at kommentere hendes nussen. Så han lod være. Han kiggede roligt ud i luften og derefter ned på hende, "Jeg ved godt du ikk vil slå mig, men nogle gange hjælper det at komme af med vrede." sagde han og gned sit hoved, "Det skal jeg selv gøre nogle gange."

”nej du gør ikke… jeg har trods alt ikke grædt siden jeg var godt halvlandet år… og det er pænt lang tid” sagde hun hårdt. Og nussede sit fortsat ind til ham ”jeg kommer af med vrede på en underlig måde….” sagde hun tonløst men lod vær med at tænke over det… han behøvede vel ikke at vide hvad hun gjorde af ’onde’ ting når hun ikke var i ’godt’ humør… som om hun nogle sinde var det … hmmm lige nu var hun faktisk i godt humør.

Han grinede let og kiggede på hende, "Jeg har aldrig grædt i mit liv..." smiled han let og mærkede ved sin hals. Han gned den lidt og kiggede på hende igen. Han smilede let og aede hende shoved, "Må jeg spørge dig om noget?" spurgte han roligt. Men han gad ikk at vente på svar og spurgte så bare. "Hvorfor er jeg soom en bror for dig? Og hvornår kom det overhovedet ind i dit lille hoved?"

”du blev også probbet ind i Ma’s krop da du var … 4 ikke?” hun kunne faktisk ikke huske det… *så siger vi det* tænkte hun og troede ikke rigtigt på ham. ”hmmm … fordi da vi først mødes var du den første og eneste der faktisk turde fornærme mig og drille mig ligesom en bror ville gøre, og du var også kold og hård ligesom mig… jeg så en vis ligehed og wollar en bror” mumlede hun. Hun følte sig tryk ved at være så tæt på ham på trods af det han havde gjort.

Han grinede og rystede på hovedet, "Han var 5 år da jeg kom ind i hans krop. Han kiggede roligt på hende, "Det passer. Jeg har aldrig grædt i mit liv, jeg har aldrig været et barn. Jeg har aldrig været en ægte varulv." sagde han roligt og sukkede. "Jeg er og bliver en koldblodig skygge, som har taget varulve form." sagde han roligt. Han grinede let af hende og holdte en hånd foran munden. Han kiggede på hende, "Det er heller ikk særligt svært at fornærme dig, altså helt ærligt du er da irriterende..." sukkede han let og trak på skuldrene. "men fair nok, det forklarer da i det mindste hvorfor jeg skulle få et problem på mig."

”se der har vi problemet du har aldrig været baby… og baby hyler nu en gang” hun gøs ved tanken om at ha været sådan en væsen … *ækle tingester* tænkte hun. ”så derfor har du aldrig grædt! Og hvis jeg blev født som femårig eller bare toårig så havde jeg da heller aldrig grædt!” hun var ikke spichelt glad for at ha grædt. Men hun lod det ligge og nussede sig fortsat ind til ham. ”det lyder rart” mumlede hun da han sagde han var en koldblodig skygge. Hun holdt hovedet ind mod hans bryst men førte en hånd op til hans hoved og prikkede ham i panden ”tak for de venlige ord Nii-chan” sagde hun sarkastisk. ”jeg er ikke et problem !” sagde hun en smugle ireteret men også med en svag glad undertone. Hun strammede grebet om hans trøje og følte den varme der kom fra ham.

Han kiggede på hende, "Jeg vil væde på du var nemmere som baby end nu." sagde han roligt og kiggede på hende. Han aede hendes hoved roligt og kiggede opgivende. "Det at have været en skygge er nu kedeligt. Jeg var kun skabt med et formål, at dræbe alle og nyde det." sagde han roligt og gned sit hoved lidt. Han kiggede undrende på hende, "Hvad laver du?" spurgte han da hun strammede sit greb i hans trøje. Han opgav dog lidt at overhovedet at have spurgt, men han havde ikk rigtigt noget at ville sige til hende. Han kunne ikk skubbe hende væk, fordi han havde sit ordsprog. Noget for noget."

”ja det er faktisk et godt spørgsmål” sagde hun undrede … ”jeg kan ligesom ikke huske noget fra den tid… sådan da” mumlede hun og lukkede sine øjne. ”dræbe folk er da sjovt?... hvad er problemet så?” sagde hun spørgerne… hun smilte en smugle dog kunne han ikke se det , da hun holdt sit hoved ind ved hans hals … eller øverste del af hans bryst. ”jeg sørge såmænd bare for at du ikke går nogle steder!” sagde hun roligt og en smugle drillende ”nii-chan” tilføjede hun ekstra for at iretere ham da hun bemærkede hans lyst til at skubbe hende væk eller løbe væk fra hende.

Han kiggede opgivende på ehnde og sukkede, "Ja det er sjovt, men det er ikk så interrasant eter 4951 år..." sukkede han let og kløede sig på hovedet. "Så det er et kedeligt liv for tiden. Men jeg slår jo ogs kun ihjel når jeg keder mig." sagde han roligt. Han kiggede roligt på hende og kiggede opgivende. Han aed ehendes kind med håndryggen, "Fint nok, men jeg har lovet ikk at være sådan. For en tid..." sagde han roligt og grinede. Han gjorde det lige netop for at irritere hende.

”vaw du er jo ældre end mig… gamle” sagde hun drillende. ”jaaa det er jo nok ved at være trættende efterhånden.” mumlede hun… hun havde dræbt i mange år, dog ikke lige så mange som ham og kunne derfor forestille sig hvor kedeligt det efterhånden måtte være… ”når du dræber … leger du så med dit offer eller dræber du det med det samme?” spurgte hun. Hun fik en kuldegysning og strammede atter grebet om hans trøje da han sagde at det kun var for en tid… de vidste hun jo godt men alligevel var det ubehageligt for hende at høre.

Han gav hende et smølfespark over næsen og sukkede let. "Du tier da bare stille..." sagde han opgivende og kiggede på hende. "Når jeg dræber gør jeg det langsomt og smertefuldt. Men nogle gange bare med det samme. Kommer an på mit humør." sagde han roligt og kiggede på hende. Han grinede let, "Det glæder du dig nok ikk til, hva? Men jeg er ligeglad, hvis jeg skal være din Nii-chan og skal lide med det. Skal du squ ogs lide med noget..."

”hvad du er gammel” sagde hun drilskt og så skiløjet på sin næse. ”he he dygtig” sagde hun roligt til ham og lukkede sine øjne. ”hvem er det egentligt du dræber… alle og en hver eller spichelle væsner?” spurgte hun intraceret. ”nej slf glæder jeg mig ikke hvad havde du regnet med!” sagde hun hårdt. Hun knugede sig ind til ham. ”uroligt at du skal ha så meget for så lidt” det var i hver tilfælde meget han fik i hendes øjne. ”hmm hvad er det egentligt så slemt ved at være min Nii-chan?” spurgte hun.

Han kiggede roligt på hende, "Det er ikk min skyld at en skygge lever evigt vel?" sagde han opgivende. "Nogle gange tager skygger over i en krop og lever så længe som den." sagde han opgivende og kiggede på ehnde. "Jeg dræber bare hvem jeg finder og har lyst til." sagde han opgivende og kiggede på hende. Han grinede en enkelt gang, "Det er meget i dine øjne og lidt i mine." sagde han roligt. "Desuden går der nok mindst 3 måneder eller noget før jeg vil gøre det med tvang i mod dig igen." sagde han roligt. "Så hvis du jo selv vil en gang så skal jeg da nok give dig det..." grinede han let og kiggede på hende.

”næææ det er det vel ikke” sagde hun roligt. ”bliver du i Ma’s krop for evigt ?... og skal kroppen være noget spichelt før du kan indtage den? Om man så må sige” spurgte hun undrende. ”masse morder” grinte hun drillende… og det skulle komme fra en der nok havde dræbt lige så mange som ham hvis ikke flere. ”hvad mener du med at der er meget i mine øjne?” spurgte hun undrende… ”rart at vide at man har så kort tid” sagde hun koldt. ”tror du selv på den?” sagde hun koldt og hævede et øjenbryn… dette kunne han godt nok ikke se men hun gjorde det nu alligevel.

Han nikkede let, "Altså jeg er i den, men ikk or evigt..." sagde han roligt og aede hendes hoved opgivende. "Og nej den skal ikk være noget speciel, den kan sagtens overtages." sagde han roligt og smilede let. Han kiggede roligt på hende og sukkede en smule. "Du synes det er meget at jeg gjorde det med dig, men jeg synes det er lidt..." sagde han roligt og aede hendes hoved igen. Han grinede en smule og kiggede på hende, "Man ved jo aldrig? Nogle kroppe kan ikk modstå lysten, hvem ved om din kan?"

"hmmm nå ikke ... Så du flytter krop engang??? " spurgte hun. Hun nød at han aede hende og en underlig trykhedsfornemmelse fyldte hendes krop. Hun betraktede ham kort da han sagde det kunne være hvilken som helst. Hun skiftede hurtigt ansigtsudtryk "det var meget!" sagde hun koldt "alt for meget" mumlede hub til sidst og skjulte sit ansigt ind mod hans bryst, hub følte den varme der kon fra ham og et glad men svagt smil kom til syne. Hun så en smugle komdt på ham da han kom med hans, i følge hende, dumme forslag. " du skal ikke regne med det! Og hvis jeg endelig får 'løst' så spørger jeg nu nok ikke dig!" sagde hun kold men med en drillende undertoner

Han grinede og rystede på hovedet, "Du atter bare intet. Når Manda dør, dør jeg ogs. Det har jeg valgt." sagde han roligt. Jeg siger bare jeg ikk behøver være i den." sagde han opgivende og klappede hendes hoved. Han sukkede og kiggede på hende, "Du kan ikk nægte din krop nød det og det var lidt i følge mig. Har gjort det op til flere gange og det er jo ikk fordi jeg tog din jomfruelighed..." sukkede han roligt og gned sit hoved. Han kiggede roligt på hende, "His du får lyst?" han grinede. "Det får du nok før eller siden."

Hun knugede sin hånd hårdt sammen… ”hvorfor?... Ma er jo et menneske!, du kan da… det ville være dumt!” hendes ord kom alt for hurtigt ud af munden på hende og hendes kolde stemme havde en svag panisk undertone, der ikke ville gemme sig på trods af hendes forsøg på at holde den væk. Hendes adfærd skiftede brat da hans næste ord kom, ”og hva så?... det er ikke ens betydning med at mit hoved kunne!” hvæste hun koldt. ”nej det gjorde du vel ikke ” mumlede hun koldt for sig selv. ”jeg tvivler stærkt på at jeg får lyst!... og slet ikke med dig!” sagde hun hårdt og koldt til ham. Dog holdt hun stadig hovedet helt ind mod hans bryst og knugede fortsat hans trøje, som om hun var bange for at han skulle gå.

Han kiggede opgivende på hende og klappede hendes hoved let. "Han har jo flere tusinder år tilbage at leve i, så det er jo ikk fordi jeg ikk har masser af tid." sagde han roligt og sukkede let over hendes reaktion. Han aede hendes hoved og kiggede på hende, "Men uanset hvad så kunne din krop li det, det er mere end nok til mig." sagde han roligt og smilede drillende. Han slikkede sig halvt om munden og kiggede på hende, "Bare fordi det er mig? Det kan da være lige meget bare man nyder det." sagde han roligt og forstod ikk hvorfor hun holdt så godt fast i ham. "Hva... Tror du jeg skrider?" spurgte han roligt.

"det var ikke længe" mumlede hun en smugle drillende. Hun nød at han aede hende, og nussede sig en smugle ind til ham. Tankerne vivlede omkring i hendes hovede da han atter nævnte det, hun var tydelig vis ikke glad for at snakke om det. "jeg er sådan set ligeglad, jeg har ikke planer om at du gør det igen!" mumlede hun med en tydelig kold undertone. "ja bare fordi det er dig..." sagde hun en smugle drillende "og så er jeg sådan set ligeglad om min krop kunne li det eller ej, min hjerne kunne ikke" hun trak sig en smugle væk fra ham så hun kunne se ham i øjende. "ja det tror jeg faktisk" sagde hun en smugle drillende, og nussede sig atter ind til ham.

Han kiggede roligt på hende og lukkede øjnene let. Han sukkede opgivende og kiggede på hende da hun kravlede lidt væk. Han nikked elet og kiggede roligt. "Et løfte er et løfte..." sagde han roligt og sukkede let. Han gad ikk holde det, men han var den der gav noget or noget. Så derfor var han nødt til det. Han fik hende lagt ned og lagde sig lidt over hende. Han kiggede hende roligt i øjnene og grinede drillende. "Bare fordi du ikk har nogle planer om det med mig, betyder det ikk jeg ikk gør det alligevel..." smilede han let og slikkede hendes hals. Han tog hende ved underlivet igen baare for at drille hende.