halvmånens stråler [privat ... Ma

Hun smilte kort af hans reaktion og knugede hånden hårde, selvom det næsten var umuligt gjorde hun det … bare for at være sikker. Hun nikkede tilfreds over det han sagde ”godt” mumlede hun og slappede lidt mere af. Indtil at han atter fik lagt hende ned ”skrup ned” hvæste hun med enorm ondskab i stemmen. Mere end der havde været før… hun virkede ikke overrasket… bare ond, der var bestemt ikke noget sjovt over det i hendes øjne, selvom han nok bare havde gjort det for at drille lidt. Hun lå som forstenet og holdte stadig fast i hans trøje, men holdt øjenkontakt med ham , hendes øjne var usædvanlige kolde lige nu, og hvis man havde bare en smugle forstand ville man nok gøre som hun sagde…

Han kiggede roligt på hende og grinede let, "Som om jeg ville gøre hvad DU siger." sagde han roligt og trykkede lidt hårdere på hendes underliv. Han slikkede sig halvt om munden og grinede let. Han var aldrig bange for Lg, han var ligeglad med at hun gjorde noget. Han elskede bare at irritere hende især ordi hun altid irreterede ham. Han slikkede sig om munden og kiggede på hendes øjne, *Det er blikket...* tænkte han en smule glad og smilede. Han vidste egentlig ikk hvorfor han var glad for det blik, måske fordi han havde gået efter at hun skulle hade ham fra starten. Eller var der noget andet bag? Noget han gjorde ubevidst.

”Det kan du blive nød til” hvæste hun koldt. Hun krympede sig en smugle selvom hun forsøgte at la vær. Der var bare nogle i hende der beordrede det og hun gjorde det derfor. ”man holder sit løfte!” hvæste hun koldt. Hun gav ham stadig ingen mulighed for at se væk… Hun kunne dræbe ham nu men gjorde det ikke. Hun lod sin tunge glide hen over de spidse hjørnetænder hun havde og et ondt smil blev fremmanet på hendes læber… ”der sker noget som du har prøvet før men ikke vil prøve igen hvis du ikke stopper” mumlede hun… det ærgrede hende at hun ikke havde haft ’mod/styrke’ til at sige eller gøre dette noget før… men det var først nu da han havde lovet at han ikke ville gøre det forløblig at det fik den had hun havde haft en gang tidligere i livet, det var først nu den kom frem… sjovt nok at det altid skulle være en dreng/mand der forusagede dette

Han kiggede roligt på hende og smilede let. Han aede hendes kinder blidt og kyssede hendes pande. "Så det gør der?" spurgte han roligt og kiggede hende i øjnene. "Lg, du ved jeg forsøger at få dig til at hade mig. Men alligevel så gør du ikk?" ssagde han opgivende og sukkede. Han lå kun over hende og havde en albue ved hver side af hendes hoved. "Jeg har aldrig holdt løfter, men jeg har altid sagt noget for noget." smilede han let og slikkede sig halvt om munden. Han kiggede på hendes øjne der havde et had større end sidst. Han smilede let, det var igen noget han var glad for at se i hendes øjne mod ham.

Lg så koldt i hans øjne og hadet voksede for vært sekundet der gik. Dog blev hun en smugle lettet da han fjernede hånden fra hendes underliv da han skulle bruge begge sine albuer til at støtte sig med. ”du blev advaret” hvæste hun koldt og så kort på hans hals ”Undskyld Nii-chan” mumlede hun og huggede hendes tænder godt fast i hans hals. Hun sugede hans blod ud af hans åre og kom luft ind i stedet så en voldsom smerte ville opstå. Det tog ikke lang tid før hun havde suget halvdelen af hans blod ud, da det løfte hun engang havde givet sig selv kom frem i hendes hoved. Det var det løfte hun havde givet sig selv for længe siden da hun havde bidt ham og det næsten var gået galt. Hun skulle til at slippe ham, men var ikke sikker på om hun ville.


//er nød til at logge svare i morgen ^.^ //

Han kiggede roligt på hende og sukkede let. Han mærkede hendes tænder i sin hals og lagde sig på ryggen så hun lå over ham. Han vidste nemlig at hun ville give ham smerte og han havde ikk lyst til at ligge på hende imens. Han hev lidt efter vejret da han var ved at have blodmangel. Hans krop vred sig en smule og rystede kraftigt over den smerte han fik igennem sig. Han havde åbnet munden, men der kom ingen lyde ud fra ham. Han ik en anelse blod ud af munden og hans overkrop løftede sig en smule i smerten. Han ik et tomt blik i øjnene og hans hoved aldte til siden. Han åndede knap nok og hans krop var holdt op med at vride sig. Han rystede stadig, men det var mindre end før. Han lukkede øjnene og lå stille efter noget tid. Han åndede dog stadig en smule og hans hjerte bankede lavt og langsomt.

//Det er ogs i orden, skulle selv logge! :D

Hun åbnede øjende en smugle og var lettere overrasket over at han pludselig vendte sig. Selvom hun så og hørte alle de ting han gjorde for at fortælle at hun skulle stoppe, så gjorde hun det ikke da der var noget i hende der havde sagt at han fortjente det… det var først da han lå næsten helt stille at hun reagerede på det… hun stoppede langsomt og trak sine skarpe hjørnetænder ud af hans hals og satte sig op, dog satte hun sig på ham… hun var ikke helt klar over hvorfor… det gjorde hun bare… ”jeg advarede dig…” mumlede hun. Hun lod sin hånd placerede sig i hans hår og kærtegne det blidt… ”nii-chan vogn op” mumlede hun og ruskede blidt i hans skulder. Hun satte sig på jorden lige ved siden af ham og ruskede fortsat i ham… ”nii- cahn?” spurgte hun en smugle febrilsk da han stadig ikke vågnede.

Han lå bare stille og reagerede ikk på det hun agde. Han lå fortsat stille og trak næsten ikk vejret mere. Hans krop havde stadig en smule rystelse, men det var lige knap han bevægede kroppen. Han havde stadig sine øjne lukkede og en smule mere blod kom ud af hans mund da hun ruskede ham blidt på skuldrene. Han reagerede dog stadig ikk på hende, selvom hun ruskede mere i ham og sagde han skulle vågne. Hans øjne var lukkede og hans vejrtrækning var stoppet helt efter noget tid. Han stoppede med at ryste og lå nu helt stille med blod der lød ud af hans bidemærker og hans mund. Hans krop var allerede begyndt at blive koldere. Men det var for lidt til at man ville lægge mærke til det med det samme.

Lg så med store øjne på ham og satte sig halvt oven på ham mens hun ruskede i ham… nærmest panisk. ”NII-CHAN VÅGN SÅ OP!” nærmest skreg hun. Hun lagde mærke til at han lå helt stille hvilket fik hende til næsten at så i panik ”VÅGN SÅ!” skreg hun og ruskede voldsom i ham. Hun så febrilsk rundt og fik en ide men var ikke sikker på at det ville virke… hun kunne jo give ham noget af sit eget blod tilbage… ganske vist ville der være en smugle af hendes ’tjære’ i… som hun kaldte det… hun var nemlig ikke i besiddelse af blod… Hun bed ham atter i halsen og ’pumpede’ en stor mængde blod tilbage i ham… dog var det ikke lige så meget som hun havde taget. ”VÅGN!” skreg hun og ruskede i ham … *hjertemassage`?* tænkte hun og så skævt på ham, hun ville ikke miste ham så man kunne jo prøve… og det gjorde hun så. Hun lagde vægten i og tryggede hårde på hans hjerte et par gange hvorpå hun lyttede efter om det slog.

Han reagerede stadig ikk, jo mere hun ruskede jo koldere blev hans krop. Der lød stadig en smule blod ud af ham. Men det var blevet mindre fordi der snart ikk var mere tilbage. Han kunne dog på en måde mærke hendes tænder bide i hans hals igen og han vred sig en smule da hun begyndte at komme blod i hans krop. Han ik mere blod ud af munden og hans krop begyndte at ryste igen. Han mærkede hendes hænder ved sit hjerte og det gav et sæt hans krop. Han drejede hovedet til den ene side og 'brækkede' blod op. Han rystede og lagde sig med et bump. Han kiggede tomt ud i luften og hans krop rystede kraftigt. Hans gule øje havde intet skær og det sorte havde et lille. Hans krop prøvede at kravle lidt hen til Lg, den søgte varme og han kunne på ingen måde selv starte med at få varme lige nu. Han fik lagt sit hoved ind til hende og rystede kraftigt. Han var næsten som is, men en smule varmere. Hans bidehuller blødte stadig og han havde lidt problemer med at trække vejret normalt.

Lg trak vejret hurtigt og så lettet på ham da han begyndte at reager, hun stoppede brat med hvad hun lavede og smilte et kort smil med hovedet let på skrå. *han lever* tænkte hun roligt og trak ham ind til sig, hun placerede den højre hånd på den venstre side af hans hals der hvor bidemærkerne sad, dette gjorde hun for at stoppe ’blødningen’. Underligt var Lg utrolig varm… faktisk var hun 44 grader varm. Hun vuggede ham let fra side til side mens hun nærmest krammede ham ind til sig, dog uden at gøre nogle skade på ham over hovedet… ”undskyld” mumlede hun ganske lavt. Og begravede øjende i hans hår, mens hun ganske svagt snusede til det, og lagde tydeligt mærke til vær gang at blodet pumpede forbi hendes fingre så hun var sikker på at han stadig levede.

Han rystede stadig meget, men faldte en smule til ro me tiden. Det gav et sæt i hans krop da han mærkede hendes fingre ved sine bidemærker. Men varmen og det at hun vuggede ham beroligede ham meget. Han begyndte at sllappe af, men hans ånddræt var stadig uroligt og han lød til at have et stort besvær med at få luft. Han krøllede sig en smule mere sammen ved hende og rystede fortsat. Han åbnede det ene øje på klem og kiggede tomt ud i luften, *Hvor... Hvad...* han kiggede rundt uden at bevæge hovedet eller noget det mindste. Han kunne mærke Lg havde sit hoved i hans hår. Han rystede en smule mere og prøvede stadig at få et normalt og nemmere åndedræt. Han nussede hovedet en smuel til hende for at få mere varme. Han havde ikk været så tæt på en i langt tid. Nnok havde han gjort det med nogle men denne gang var det anderledes. Denne gang var der intet bag det udover at få lidt varme. Han følte sig tryg ved hende lige nu, men han vidste på en måde heller ikk hvem det var der holdte hende og han kunne ikk en gang huske hvad der skete.

Hun bemærkede hans sæt men vuggede bare videre, hvilket også fik ham til at falde til ro… Et lettet suk kunne høres da hun kunne høre ham tænke… ”jeg gør det ikke igen” mumlede hun og vuggede ham fortsat… Dog bekymrede hans fortsættende røsten hende en smugle… hun kunne tænde et bål men hvad ville det hjælpe… så skulle hun jo la ham ligge i den tid det tog for at tænde bålet, hvilket han nok ikke ville ha så godt af. ”undskyld nii-chan” mumlede hun lavt og lod fortsat hånden blive ved hans bidemærke, og blødningen var ved at stoppe. Hun kyssede hans hoved lod derefter atter sit hoved hvile på hans. Hun vuggede ham fortsat og gav langsomt slip på bidemærkerne der nu ikke blødte mere, hun slikkede sin hånd for det blod der var på den og så lidt på ham før hun slikkede hans hals ren for blod, og derefter atter lod hovedet hvile på hans.

Han kunne høre på hendes stemme at det var Lg, han rystede og lukkede øjnene en smule i. Han var tilbage, men hvad var der sket? Han kunne ikk huske noget af det der skete og Black svarede ikk når han ville tale med ham. Han rystede tadig og kiggede lidt rundt. Han knugede sig en smule til hende og mærkede hun fjernede sin hånd fra hans sår. Det gav et lille sæt i ham af det, men det var ikk så slemt. Han var bare lidt øm og havde ondt ved halsen. Han mærkede hun pludselig slikkede ham på halsen. Han vred sin krop lidt og stønnede af det. Han var stadig følsom på halsen. Han slappede en smule af da hun stoppede og mærkede hendes hoved være blidt på hans igen. Han kiggede på hende, "L... Lg..." sagde han stille og kiggede på hende. Hans blik var lidt tåget og tomt, men han var ved at komme helt til sig selv igen.

Hun tog sig ikke af de reaktioner der kom fra ham men fortsatte det hun var i færd med. Hun vuggede ham blidt og smilte for sig selv da hun hørte hans stemme… Det gjorde hende enormt glad at han sagde noget hvilket var endnu et tegn på at han nok skulle komme sig. Hun krammede ham en smugle ind til sig, dog ikke så han ville føle det ubehageligt på nogen måde. ”hvad er der?” spurgte hun roligt og lod fortsat sit hoved hvile på hans. Hun var ikke helt sikker på om det var Ma eller Nii-chan der talte men i al fald var hun glad for at han ikke var død. *mod nii-chan bliver sur?* tænkte hun for sig selv… det gjorde han sidste gang… men på en meget forsvars og ’nuddet’ måde…. Der var bare det at denne gang havde han fået en hel del blod tilbage så han faktisk ville kunne gøre det som han normalt kunne… næsten da, han ville ikke være helt så stærk men næsten.

"Min... Min krop..." han rystede lidt og krøllede sig lidt hårdere sammen. Der var noget galt med den, men han vidste det ikk var hans hjerte der var galt med. "Der er noget..." han lukkede øjnene lidt hårdt i og knyttede sine hændder hårdt. Han kom til at bløde af det og stoppede op. Hans blod... Der var noget galt med det, det flød langsomt. Han kiggede på det og det gav et sæt i ham. Han kiggede på hende, "Hva fanden har du gjort!?" råbte han en smule vredt. Han rystede og vred sig en smule. Han vidste det var hans blod der var galt med. Han knugede sig til hende og bed sig hårdt i læben. Han prøvede at regenere sit eget blod, men det var svært fordi hans krop var svækket kraftigt. Han kiggede tomt ud i luften, "Hvad er der sket..." sagde han stille.

”vil reagere anderledes” mumlede hun da hun vidste hvad han ville spørge om… hun så på hans hænder hvilket gav hende stor lyst til at bide ham endnu engang. Hun tog den ene hånd og slikkede blodet af, og var vist lige glad med om han ville ha det eller ej. Hun så en smugle overrasket ud da han reagerede på den måde men hun havde vel på den anden side ikke ventet andet af ham… ”jeg bed dig igen for at give dig det meste af dig blod tilbage… desværre kunne jeg ikke gøre dette uden at give dig noget af mit såkaldte ’tjære’ ind i blodet også… ja det er mit blod… tykt som tjære og lige så sort, det er ikke nok til at kunne gøre skade på dig, men nok til at du ikke er lige så stærk som du plejer i det næste halve døgn.” forklarede hun. Hun lod fortsat sit hoved hvile på hans… ”du lovede noget og du holdt det ikke… derfor… bed jeg” mumlede hun meget lavt… hun var ikke just glad for det hun lige havde gjort.

Han kiggede på hende, "Som om det ikk kan gøre skade på mig! Mit hjerte har en sygdom så jeg kan da ikk klare at få dit blod...!" han rystede og krøllede sig hårdt sammen. Han tog en hånd til hjertet og lukkede øjnene hårdt i. "Dit blod er dræbende mod mig." snerrede han en smule og knyttede hænderne hårdere. Han blødte lidt mere fra den ene hånd og næsten fra den anden. Han åndede en smuel uroligt og en anelse hurtigt. Han rystede mere og mere, men ikk så meget at han ikk kunne sidde stille. Han vred sig en smule igen og peb en smule da det gjorde for ondt ved hjertet. Han fik rystende sin hånd i lommen og fik sin medicin frem. Det var hans bedste bud på at det kunne berolige hans hjerte lidt. Han prøvede at åbne den, men kunne ikk. Han tabte den og rrakte ud efter den. Han fik fat i den igen og prøvede stadig at åbne den.

”nej det er ikke dræbende … ikke i den mængde og ikke med den ’styrke’ du er i besiddelse af… det kan få dig til at være lidt mere end dårligt tilpas… men du kan ikke dø af det…” mumlede hun og kørte en hånd hen til der hvor hans hjerte sad hun følte hvordan hans hjerte hamrede hårdt mod hans bryst… det fin hende til at smile for sig selv. Hun lagde den frie hånd på hans hoved og tog hans smerte fra ham og forte den over til sig selv… Hun lod blikket falde på hans hånd der febrilsk roede efter hans piller og som til sidst fandt dem, dog kunne han ikke åbne dem, hun tog dem fra ham og åbnede for dem hvorpå hun rakte dem til ham ”her*” mumlede hun, og lod atter sit hoved hvile mod hans… ”i løbet af ca en halv dag vil dit blod ha ’udkonkurreret’ mit og du vil få det godt igen” mumlede hun. *hvis man kan kalde mit tjære for blod* tænkte hun

Han kiggede på hende og tog imod sin medicin. Han fik en pille frem og slugte den hurtigt. Han begyndte at slappe lidt af efter noget tid og åndede tungt. Han lukkede øjnene let i. Han rystede en smule nogle enkelte gange og kiggede på hende. Han havde et lidt tomt blik i øjnene. "En.. En halv dag..." han prøvede at sætte sig op og rystede på hovedet. "Jeg kan ikk holde til det så længe... Min sygdom er altså alvorlig og mit hjerte kan af den grund ikk tåle andres blod..." han kiggede rundt og gned sin brystkasse. Hans hjerte gjorde lidt ondt og han lukkede det ene øje. Han kiggede på hende. Hans gule øje havde intet udtryk, det var som om det var dødt og hans sorte øje havde et udtryk der var træt og svækket. Han kiggede rundt og tog en hånd til hovedet, "Hvad er der sket... Hvor er jeg..."

”jo du gør!” sagde hun hårdt… hun ville ikke være skyld i at han ikke overlevede … men på den anden side var det vel lidt hans egen skyld… hun så lidt på ham og vuggede ham fortsat. Hun aede hans hår og sukkede tungt… han skulle nok klare den… det troede hun i hvert tilfalde, og håbede det også. Hun så lidt på ham og kunne nu høre at det var Ma… ”hmmm ” mumlede hun og så lidt på hans bidemærker, de var ikke særlig tydelige og kunne slet ikke mærkes. ”du besvimede… og begyndte at ryste så jeg besluttede mig for at hjælpe” mumlede hun… ganske vist var det en løgn men man kunne på ingen måde høre det.

Han kiggede på hende og gned sit hoved, "Lg..." sukkede han stille og kravlede hen til hende. Han rystede en smule og gabte let. Han kiggede opgivende og lagde sit hoved ind til hende. "Vær sød ikk at lyve for mig Lg..." mumlede han stille. Hun var god til at lyve, men det var noget i hendes øjne der altid fortalte ham når hun løj. Han kiggede rundt, "hvad er der sket..." han knyttede en hånd ved hovedet. Han kunne intet huske, han stoppede op. "Black... Hvor er Black..." mumlede han stille og rystede. Han krøllede sig sammen og tog hænderne til hovedet. Hans øjne blev store og hans pupiler små.

”hmm hvorfor er du så fandens svær at lyve for?” spurgte hun med en kold undertone… ”du vil ærligt talt ikke vide hvad der skete … tro mig det vil du ikke!” sagde hun hårdt og nussede hans hår… ”Black blev en smugle sur på mig” mumlede hun og valgte at la vær med at tænke over det… ”bare husk at du ikke vil ha den historie!” sagde hun roligt og så lidt på ham… ”klare du den?” spurgte hun og lænte hovedet en smugle på skrå… Hun var meget bekymret for ham dog viste hun det ikke på nogle måde, selv ingen gang på hendes stemme eller hendes øjne kunne det ses eller høres.

Han rystede meget og kiggede på sine hænder. Han så på blodet der var anderledes end det plejede. men det rørte ham ikk. Han kunne ikk holde dem i ro og kiggede ned. Hans hoved hang, "Black... Hvor... Hvor er du...?" han tog hænderne til hovedet og trak vejret uroligt. Hans krop kunne ikk kontrolleres. Han kiggede rundt, "Hvor er han...!?" han lukkede øjnene i og det gav et sæt i ham. Han mærkede ved sit hjerte og stoppede op. "nej..." hviskede han stille. "Nej Black...!" han slog en næve i jorden og krøllede sig hårdt sammen. Black var i Mandas krop og så alligevel ikk. Han stoppede op og kiggede vredt på Lg. Han fik hedne lagt hårdt ned i jorden og snerrede vredt. "hvad har du gjort ved ham!?" snerrede han og knyttede hænderne hårdt i fast i hendes skuldre. Han borede sine negle dybt i hende og kiggede på hende med dræbene øjne. "Hvorfor har du dræbt ham!?"

Hun så lidt urolig ud og begyndte at snuse lidt for at få at vide om han havde forladt ham … hun så undrende på Ma da han blev ved med at kalde på ham… Hun forstod det ikke helt og alligevel gjorde hun, hendes øjne blev tåget og hun så længe på Ma… Hun rystede kort på hovedet da han væltede hende men lige meget hva så reagerede hun ikke rigtig på det han sagde… hun lå som forstene under ham og så tomt på Ma… ”er han død?” spurgte hun uden følelse i stemmen… *det kan han ikke!... og det må han ikke!* tænkte hun… dog var der ingen synlig hed på at hun overhovedet levede hvis man så på hende… *han lovede* tænkte hun.