halvmånens stråler [privat ... Ma

Han kiggede på hende og havde skarpe tænder, han snerrede vredt og kiggede på hende fortsat. Hans gule øje havde stadig intet skær overhovedet. Han åndede tungt og havde et faretruende udtryk. Han lagde en hånd ved hendes hals og holdte hårdt fast i den. Han strammede grebet hårdt, "Hvorfor slog du ham ihjel!?" snerrede han vredt og holdte hårdere fast. Han hørte hendes tanker, men reagerede ikk det mindste på dem. Han var vred, hun havde lige dræbt en del af ham og endda en hun selv elskede som sin egen bror. "Hvordan kunne du dræbe ham!? Var du træt af ham, var det det!?" han hævede sin anden hånd til at skulle slå hende. Men han kunne ikk... Han ville ikk slå hende. Hans hånd faldte ned af siden på ham. Han rystede meget stadig, men holdte fast i hendes hals fortsat.

”er han død” gentog hun… hun vidste det godt selv men kunne ikke få det til at passe ind… det kunne han da ikke… han havde sagt at der var flere tusinde år til … og så var han væk… ”ryger han i helvede?” spurgte hun og fik en ide… hun så lettere koldt på ham… ”fordi han voldtog mig…” svarede hun koldt til Ma… han ville sikkert ikke tro det… men det var det der var sket… kort og godt i hvert tilfælde…
”det var ingen gang med vilje… jeg bed ham og så besvimede han… da jeg så prøvede at give ham sit blod tilbage kom der lidt af mit tjære med… og det kunne han vist ikke tåle” mumlede hun koldt… ”havner han i helvede?” spurgte hun igen.

Han kiggede stadig vredt på hende, "Som om jeg fortæller dig en skid om det! Du har gjort nok skade...!" han tog en hånd til hjertet og rystede. Han lukkede øjnene hårdt i. *Black...* tænkte han stille og knyttede hænderne. Han kunne ikk mærke Black, men der var alligevel noget tilbage. Han kiggede vredt på Lg, "Jeg ved ihvertfald at hvis jeg slog dig ihjel lige nu ville du!" snerrede han. Han tog sig ikk af det hun sagde med at han voldtog hende, Black havde gjort det mod andre. Så han var vant til det. Hans krop gav et sæt fra sig og han fik blod ud af munden. Han kiggede rundt og hans krop rystede. *Hvor...!?* det gav endnu et sæt i hans krop og han fik mere blod ud af munden. Han krøllede sig hårdt sammen.

”hvis du ikke siger det kan du godt glemme alt om at jeg prøver at hjælpe!” snerrede hun… ja han havde gjort det mod andre… men det var nu ikke det hun var blevet ’sur’ over … det var mere det at han havde lovet at han ville være hendes bror og faktisk opføre sig som en i noget tid… og så gjorde han det igen… eller han voldtog hende ikke men hun havde på fornemmelsen at han ville, eller var det bare fordi hun var bange hun gjorde det?.. Hun satte sig op og så lidt på ham ”Ma hvad sker der?” spurgte hun og så uforstående på ham… hun var ikke helt med denne gang… hvad var det der skedte?

Han kiggede på hende og det skete igen. Han lukkede det ene øje hårdt i og hans gule øje begyndte at blive en smule sort. Han knyttede en hånd ved halsen og krøllede sig sammen. Han rystede lidt og kiggede på hende. Han tog på et sekund at i hendes hals og hans hoved var sænket så han kiggede i jorden. Han holdte lidt hårdt fast i hendes hals. Han fik blod ud af munden endnu en gang. Han borede sine negle ind i hendes hals og kiggede på hende. Hans øjne ar blevet gule begge to og hans krop var på et nanosekund blevet kold. Han slog hende hårdt ned i jorden se der kom en bule ned i jorden. Han holdte hårdt fast i hende og fik blud ud igen. Det skete for hvert hjerteslag, da hans hjerte bankede langsom. Han kiggede på hende og begyndte at få skarpe negle. SOm bare voksede ind i hendes hals. De gule øjne havde intet liv i sig, de var tomme og uden lys.

Hun så uroligt på ham ”så sig dog om han er havnet i helvede!” snerrede hun kold… ”hvis jeg er heldig kan jeg få hans sjæl forbyttet med nogle andre!” men det skal gå hurtigt!” sagde hun hårdt og var meget utålmodig… Hun tog sig ikke af at han borede neglende ind i hendes hals, faktisk så var hun lige gad… og blod kom der da ikke ud af hendes sår… kun ved et sted kom der lidt af hendes meget tygge blod ud… men det stoppede hurtigt igen. ”MA HVAD SKER DER OG HVOR HAVNER HAN!” skreg hun så hun var sikker på at han hørte det… Hun så længe på blodet og snuste dybt ind… *det lugter god* tænkte hun og lukkede sine øjne… dog nægtede hun at ta noget af det eller for den sags skyld drikke fra Ma…

Han slikkede sig halvt om munden og kiggede vredt på hende. Han tog fat i hendes håndled og havde skarpe tænder. Han kiggede roligt på hende med sine gule øjne og fik blod ud af munden igen. Hans krop rystede lidt og han lukkede øjnene lidt hårdt i. Han kiggede på hende, "Du er dårlig til at kende folk din lille mide..." sagde han lidt vredt og klemte hårdt i hendes håndled. Han grinede let og lagde munden ved hendes hals. "Han kiggede roligt på det blod der kom og det gav et sæt i ham igen. Han fik mere blod ud af munden og rystede. Hans blik blev en smule tåget, "Skal du ikk lige dræbe mig igen?" spurgte han roligt og lagde hovedet med et bump ved siden af hendes. Han åndede uroligt mod hendes øre og rystede kraftigt.

Hun så skævt på ham og et lettet suk kom fra hende da hun hørte hvem der talte… Hun tog sig på ingen måde af hvad han gjorde ved hende men var blot lettet over hvad han sagde ”ja i dit tilfælde er jeg vist” mumlede hun. Hun tørrede blodet som sad ved hans mundvige væk og slikkede det af sin hånd… ”nej jeg ville slet ikke dræbe dig” mumlede hun og så en smugle undskyldende på ham… han havde en god grund til at være vred, og hun forstod ham hvis han ikke ville være den mest broderlige type de næste stykke tid… men det gik forhåbentligt over. Men dette ville han nu nok bare blive mere vred over... men hva det overlevede hun jo nok

Han rystede fortsat og kiggede tomt på hende. Han reagerede ikk rigt. Han lagde sig på sin ryg og lukkede øjnene hårdt i. Han knyttede hænderne og løftede sin overkrop lidt da det gjorde for ondt med hans hjerte. Han kiggede på hende, "Jeg ville hellere dø end at blive ved dig..." snerrede han og satte sig op. Han rejste sig og gik lidt vaklende væk fra hende. Han svimlede og tog en hånd til hovedet. Hans ben rystede og han kiggede rundt. Han kunne ikk meget længere, men han ville væk fra hende. Hvorfor skulle han blive ved en der slog ham ihjel over noget han ikk havde tænkt sig at gøre? Han faldte på knæ og støttede sig til det nærmeste træ. Han hev lavt efter vejret og prøvede at få kontrol over sit hjerte så det ville anke normalt og roligt. Han fik blod ud af munden igen og kiggede tilbage på jorden. Han havde mistet mindst 2 liter blod af det her. Han lagde sig med et bump og rystede.

”nii-chan det var ikke med vilje… jeg troede” sagde hun hurtigt… længere nåede hun dog ikke da han rejste sig for at gå… ”hvad kan jeg gøre for at hjælpe?” spurgte hun og så lidt efter ham… han ville sikkert ikke ha nogle hjælp men hun ville gerne hjælpe… dog var den eneste hjælp han ville ta i mod nok at være hvis hun tilbød at skride…
Hun rejste sig og så længe på ham… ”du ved godt at jeg følger efter dig ikke?2 spurgte hun og så på ham… ”så du kan lige så godt sige hvad jeg kan gøre for at hjælpe… ud over at gå” sagde hun hurtigt… ”det sker ikke igen!” sagde hun… ”jeg vil gøre alt for dig ud over at forlade dig” mumlede hun… hun mente det vist…

Han svarede hende ikk, han ignorerede hende blot. Han blev liggende og rystede. Han kiggede tomt ud i luften. Hans var ved at miste overblikket. Hans syn var ved at blive sort over hans blodmangel. Han 'brækkede' en smule blod ud og rystede mere end før. Han kiggede stille på hvor meget han havde mistet ca, "3 liter..." sagde han stille og prøvede at rejste sig igen. Men han faldte til jorden igen og krøllede sig sammen. Hans krop blev koldere igen og hans krop var døende igen. Han hev uroligt efter vejret og hans hænder lå stille på jorden. Han prøvede at bevæge dem, men de reagerede ikk på noget. Han kiggede på himlen og sukkede let, *Jeg ender ikk der... Men...** han kiggede op på Lg, han fnøs og kiggede væk imens. *Men jeg vil squ hellere dø!*

¨Hun så uroligt på ham og ville gerne hjælpe… *alt sammen fordi jeg ikke kunne finde mig i det han levede* tænkte hun. Og gik hen til ham, Hun lagde ham til rette så han ikke skulle ligge dårligt hvorpå hun satte ild til busken der ikke stod så langt fra ham, dog bredte ilden sig ikke til andre ting, hvilket var underligt… ”skal du dø… så skal du dø rigtigt” mumlede hun og bed ham i halsen igen… hun sugede noget blod ud… eller rettere sagt sugede hun sit eget blod ud… alt det blod der kom fra hende sugede hun og satte hånden på bidemærkerne så der ikke kom noget af hans blod ud… hun lagde den frie hånd på hans hoved og tog hans smerte… det var egentligt ikke sådan hun havde forestillet sig at han skulle dø… men det kunne vel ikke så godt være anderledes… hun hørte hans tanker og fnøs af dem … hun ville egentligt ha slået ham men gjorde det ikke… ”tak for de venlige ord” snerrede hun til ham.

Han prøvede at komme væk fra hende da hun tog ham op. Men han var for svækket til at kunen gøre noget. Han kiggede uforstående da hun sagde han skulle dø ordentlig. Det gav et sæt i ham da hun igen bed ham i halsen. Han vred sig lidt og knyttede sine hænder. Der løb mere blod ned a hans mund og han lukkede øjnene hårdt i. Han hev efter vejret da hun stoppede og det gav et lille sæt i hende da hun holdte for bidemærkerne. Han hev hårdt og hurtigt efter vejret. Han havde næsten ingen blod tilbage i kroppen og hans krop kunne ikk holde til det næsten. Han mærkede sin smerte forsvinde og tog den lidt med ro, hans blik var tomt og næsten væk. Han rystede meget og prøvede at sætte sig op. "b-bl-blod..." sagde han stille og lå stille. Hans krop havde brug for blod nu, almindeligt blod. Han vidste han ikk kunne overleve en time mere hvis han ikk fik blod ind til kroppen.

Hun tog sig ikke af hans reaktion. *lig stille* tænkte hun og aede ham. Hun så lidt på ham da han sagde dette… ”blod?” sagde hun uforstående på ham og tænkte sig derefter om ”blo… BLOD!” sagde hun højt og lagde ham stille på jorden… Hun løb hurtigt væk og kom til at tænkte på om han mon skulle ha menneske blod eller dyre blod eller om det var lige meget… hun turde ikke komme med det forkerte så hun fandt en rev og brækkede nakken på den og da også en dreng på omkring de 18 år og slog ham hårdt i nakken så han besvimede… Hun kom slæbende med begge dele godt et kvarter efter… ”her” mumlede hun og lagde begge dele så han kunne nå det. hun håbede inderligt på at det ville virke og så uroligt på ham.

Han kiggede på hende og knurrede en smule da hun villle have ham til at ligge stille. Da hun forsvandt kravlede han lidt og prøvede at komme væk. Men det gik i kaos da han ikk kunne mere og bare lå stille. Han havde lukket øjnene og hev efter vejret. Han rystede og knyttede sine hænder hårdt. Han hørte Lg kom tilbage, men blev liggende. Han ignorerede hende og ville ikk havde hjælp fra hende. Han var vred på hende, han ville hellere tage til en læge eller dø end at få hjælp fra hende lige nu. Han kiggede vredt på hende, men hans blik var lidt tåget. Han lagde hovedet og rystede igen. han prøvede at ånde roligt, men kunne ikk finde ro. Han frøs og havde for højt et blodmangel.

”jeg er sådan set ligeglad om du er sur på mig eller ikke… jeg kan tvinge dig til at spise og jeg gør det” knorede hun og rev drengen hen til nii-chan hvorpå hun tvang ham til at spise… Hun ville ikke miste ham … og da slet ikke på grund af at han ikke ville ha hjælp… ”det er ikke hjælp det er en undskyldning!” sagde hun hårdt til ham… *stædige … jeg lar’ bare vær* tænkte hun og stoppede tankerne… Hun slap ham ikke før han havde drukket ca. halvanden liter blod. ”det har bare at virke” mumlede hun og så en smugle uroligt på ham. Hun lod den besvimede dreng falde til jorden og så længe på ham med hendes glødende øjne.

Han vred sig en smule og lukkede munden hårdt i. Han nægtede at samarejde med hende. Han prøvede at få hende til at slippe så han kunne komme væk. Men han var stadig for svækket. Hen fik uden at ville det drak blod fordi det løb ned i hans mund da han fokuserede mere på at komme fri. Han hostede lidt og hev en smule efter vejret da hun fjernede drengen. Han kiggede vredt på hende og rystede stadig en smule. "Din... Mide...!" han knyttede hænderne og satte sig op. Han kiggede på hende og slog hende en enkelt gang med en næve i ansigtet. Det var ikk særlig hårdt da han var for svækket, men lidt hårdt var det da. Han snerrede og tørrede blod af munden.

”he he” mumlede hun en smugle ondt da hun lige på nuværende tidspunkt var stærkere end ham på stort set alle måder. ”kald mig hvad du vil… jeg har lært at ignorere det…” sagde hun roligt… ”smagte det godt?” spurgte hun og ignorerede slaget… hvilket nok ville gå ham lidt på nerverne. ”hmmm har du det bare lidt bedre?” spurgte hun og så en smugle bekymret ud. *jeg tror han kunne li det* tænkte hun… hun vidste udmærket godt at han hørte hvad hun tænkte… og hun ville nok pisse ham lidt af hvilket var meningen.
”er der noget andet jeg skal hente til dig?” spurgte hun og så nu lidt mere rolig ud efter at han havde slået hende… det var nok fordi han beviste at han havde styrke nok til dette.

Han kiggede på hende og snerrede en smule af hende. Hun lukkede det ene øje og kiggede på hende. Han slog hende igen i ansigtet. Mest fordi han havde lyst og ikk fordi at hun lod som ingenting ved det første. Det var faktisk lidt grunden til det. Hun lod som ingenting ved det første slag, så hvorfor ikk slå hende igen? Han knyttede hånden og kiggede væk, han fnøs blot. "Som om det rager dig..." sagde han stille og prøvede at rejse sig. Men han kunne ikk og blev siddende. Han ignorerede hendes tanke og gned sit hoved. Han havde en fandens hovedpine. "Kan du ikk hente dig en hjerne så vi kan sætte den i dit hoved?" spurgte han irriteret og knurrede lidt af hende. Han var vred på hende, og hun vidste det. SÅ hvorfor blandede hun sig i hans sager igen?

Hun ignorerede igen hans slag, og prøvede ingen gang at undvige hans slag… hvilket nok var lidt underligt. Hun smilte af hans reaktion, ”lige meget hvor slemt du har det… så finder du altid styrke til at ireterre mig på en eller anden måde” grinte hun, det morede hende på en eller anden måde… ”nå nå sure” drillede hun ham… på trods af at han var ’svag’ så elskede hun, det morede hende på en underlig måde at se ham på denne måde… hun vidste ikke hvorfor men det gjorde det bare… ”hmmm nii-chan… hvorfor hader du mig egentligt?” spurgte hun undrende… ”og hvad skel der til for at du ikke gør det?” spurgte hun… ”he he jeg har en hjerne … kan bare ikke li at bruge den” mumlede hun og smilte for sig selv.

"Det kræver squ ingen styrke at skulle irritere eller fornærme dig. Man gør det helt af sig selv..." sagde hn surt og snerrede lidt af hende da hun kaldte ham sure. Klart han var sur, hun slog ham ihjel og påførte ham smerte før og efter det. "hvorfor jeg hader dig? Det må være skæbnen at jeg hader dig." sagde han vredt og kiggede væk fra hende. "Kan du ikk bare skride alligevel? Jeg får kvalme af at se på dig!" snerrede han vredere og knyttede hænderne. Han var ligeglad om han sårede hende eller gjorde hende trist. Hun skulle bare skride og det kunne kun gå for langsomt.

”jo det gør ! du gør det kun fordi du holder af mig!” sagde hun roligt… nok mest for at irritere ham… ”sure” sagde hun igen da han knurrede/snerrede af hende… hun morede sig meget ved dette… han kunne ingen modstand gøre hvilket var sjovt da han plejede at gøre modstand… hendes underlige humor. ”så må der være skæbnen at jeg holder af dig!” sagde hun drillende og så på ham i lang tid… måske havde han faktisk ret… men hva det kunne man tænke over senere… ”du er så nuddet når du fornærmer mig!” sagde hun… lidt som gengæld… hun regnede med at han nok ikke ligefrem ville være glad for at høre dette. ”og nej jeg skrider ikke!... heay nu er der kun 10 en halv time til du skulle ha det fint igen!” sagde hun og prøvede at lyde positiv … hvilket var svært, hun var jo født negativ.

Han kiggede vredt på hende og krøllede sig lidt sammen. Hans krop begyndte at ryste og han krøllede sig hårdere sammen. Han var begyndt at fryse igen og bed sig i læben. Han lukkede øjnene en anelse hårdt i og kiggede vredt på hende. "Du holder da bare din kæft! Jeg er ikk en skid nuttet! Og det blir jeg heller aldrig!" råbte han og knyttede hænderne. "Jeg hr aldrig bedt om din mening på mig... Jeg har aldrig bedt dig om at være i min nærhed! Du er som en pest, næsten umulig at komme af med når man først har fået den! Du har allerede slået mig ihjel en gang!" snerrede han og kiggede væk. Han fnøs lidt over hende, var hun virkelig så desperat efter nogle at holde af at han skulle plages af hende. "Jeg ville ønske du var koldere mod mig, som du er mod andre. Så ved jeg i det mindste jeg slipper for dig!"

Hun grinte af ham da hans meget lange brokken kom. Før hun svarede tændte hun nogle flere af buskende som straks gav varme fra sig. ”du skal ikke regne med at jeg holder kæft… du kan jo intet gøre mod mig… og du er nuddet!...” sagde hun drillende og krammede ham. ”Der er en forskel imellem pesten og mig… jeg er værre og du KAN faktisk ikke slippe af med mig” grinte hun.
”hmmm ironisk… du er den jeg holder af men du vil ha at jeg skal være kold mod dig…. Og alle jeg er kolde eller onde mod vil ha at jeg skal være venlige ved dem…. He du er en brokrøv!” grinte hun drillende dog med en bestemt undertone…. ”men jeg tvivler på at du faktisk vil ha mig til at opføre mig som jeg plejer ” sagde hun roligt og krammede ham fortsat.

Han kiggede på hende og prøvede at få hende væk. Men hans krop var for kold og svækket. Han knugede sig en smule til hende og åndede uroligt. Hans krop rystede lidt meget. Han kiggede ud i luften og krøllede sig sammen ved hende. Han valgte at tie, fordi han ville ikk være fri for at høre på hende uanset hvad han gjorde. Han havde bare rug for at være lidt varmere nu, hans krop var næsten som is i forhold til hende. Han krøllede sig hårdt sammen og havde lukket øjnene. Han åndede uroligt imod hendes hals. Selv hans ånde var kold.