Kiste Tyven(Lazarus~~Privat)

Kajika smilede i det hun berørte Cinciros kind blidt og trak tæt på ham og hvisket i hans øre"Nej..... det kan jeg desværre ikke, lazarus er mere mand end jeg troede og han er ikke en provokerende meget følsom fyr som dig, du er intet i forhold til Lazarus, han tænker allerede som en leder, men du tænker mere som en forræder fordi vis du bekymre dig om denne klan så burde du os vide at han er en meget bedre loeder end dig til hver en tid, ogdu er jaloux på hans leder talent og hans måde til at skelne mellem følser og klan"hun trak sig væk fra Cinciro og vendte ryggen til ham. Hun duften vidunderligt stadig lidt af engle blod, dog ikke så meget mere nu, og hendes hår flagrede smukt efter hende da hun vendte sig om..

Cinciro hvæssede og pegede på Kajika og sagde med en sur stemme '' Dræb hende... Hvor vover du... Slå hende ihjel ''. Cinciro løb over til væggen og rykkede på et billede og gik ind i en hemmelig gang. Fem Vampyrer træk deres sværd og løb over imod Kajika imens de hvæssede og råbte. De var klar til at dræbe. De var ikke de stærkeste eftersom de var Cinciro's Children men de havde lært at slås.

Kajika så på dem overrasket og vidste de var mange men de skulle skam ikke undervudere hende!. Hun smilede og hun var sulten så hun gik til angreb!. Hun fløj på den første og tog vingerne ud og slog om ham og man hørte skrig der var overvældende!. Hun smilte og slog vingerne væk og derr lå et afrevet vampyr offer, blodet løb ned af hendes mund og brystet og kroppen var næsten indhyldet i blod, mens vampyren med de afrevet lemmer havde tungen ude af munden og hans øjne var hvide. Han lå helt stille og var død uden arme eller ben-.. Hun tog fat i håret på ham og rev hovedet af og kastet hårdt hen til en af de andre, i det hun tog en af sværdene med sin telekinese så det rejste sig op og fik det til at svæve mod en af dem, men i stedet for at ramme fyren ændret det retning og ruteret mod de andre, så ham den skulle ha ramt, fløj kajika mod og bed sig fast i hans hals hårdt og rev armene af ham blodigt!.

Da den sidst var død flød blodet ud under døren og lidt efter åbnede Lazarus døren. Han stod lidt og kiggede på de støv bunker der nu lå rundt omkring. Lazarus kiggede på Kajika og rynkede sine øjenbryn '' Hvad tror du lige du har gang i... Det der var fem af Cinciro's Children... Jeg tror vist det er på tide vi tager hjem nu... Du skaber mere kaos en ti ny bidte... Du kan bare ikke opføre dig ordenligt kan du ''. Lazarus kunne ikke lade være med at smile lidt men smilet forsvandt hurtigt '' Kom så... Vi skal af sted.. Der venter en helekopter på os ''.

Kajika så på ham og sagde"jamen? de... okay mester" hun nejede elegant og rødmede i det hun gik med ham hen til helikopteren og sagde"Hvad med din far... eler familie hvad siger de til.... til det rod jeg har lavet mester... måske burde jeg ikke ha dræbt de Child jeg meget ked af jeg er så kaos spredne.... straf mig endelig" hun så lidt rundt og sagde"Skal de ikke sige farvel til dig mester?, altså din familie" hun så lidt på ham og tørte sig om munden selv om der var blod over alt! PÅ HENDE....... Hun kiggede lidt rundt og tænkte*nu har Cinciro ingen child mere... måske han søger hævn nu... fordi han skal finde nye child og så optræne dem igen, desuden ville jeg ha tabt kampen vis det ikke var fordi jeg ikke havde brugt min telekinese i lang tid og sparet energi... og vis jeg ikke var så sulten... så havde jeg ikke vundet*

Lazarus fnøs og kiggede på piloten og sagde '' Lufthavnen ''. Lazarus kiggede på Kajika * Jeg har sagt til min Far vi tog hjem... Cinciro har stadigvæk en tyve stykker tilbage... Jeg har også ordnet hvad jeg skulle her i Italien... Når vi vender tilbage til Di Morga vil vi sikkert tit få besøg af mine søskende... Det ser ud til de alle har en interesse i dig... Hvorfor fatter jeg ikke... Du er jo ikke andet end problemer... Når vi kommer hjem skal jeg slappe af... Du giver mig grå hår med din opførsel... Og du fik mig næsten slået ihjel... Hvad har du gang i dumme tøs *. Da de nåede lufthavnen smed Lazarus Kajika ind i flyet og gik efter. De begyndte den korte tur hjem til Di Morga.

Kajika så vredt på ham og tænkte*Ha! indrøm det du ville knap ha fået det så sjovt med nogen af dine andre dingse taber af slaver og alt muligt, og desuden er jeg ikke din slave men når der andre skal jeg nok opføre mig ovenlig og ikke stikke af, du vandt jo, desuden var det ikke en fair kamp, vis vi rigtig kæmper vil jeg ikke dræbe dig blot kæmpe for friheden og at du skal sige du gør mig fri intet andet!, og så vil jeg aldrig se dig igen uanset om jeg dit child, og hvorfor de er intresseret i mig aner jeg ikke, men ser jeg Cinciro kan jeg love dig får han får den kolde skuldre, ingen sender asaccin efter mig!* hun så vredt på lazarus og lavede en lille tunge grimasse og fulgte med ham ud af flyet og ind i det andet. Hun slog sig lidt da han blot smed hende der ind... hun satte sig til rette og da de endelig var i Di morga, pustet hun hårdt ud og sagde"åreh nej.... endelig tilbage hva?"

Lazarus kiggede på Kajika og sagde med en kold stemme '' Du er min slave og du vil aldrig stikke af... Du har gjort mit forhold med min Far meget anspændt og næsten sørget for jeg mistede min post... Men du har ret... Du har gjort det sjovt ''. Lazarus tog fat i halsen på Kajika og træk hende hen foran ham '' Aldrig gør det igen ''. Lazarus slap hende og gik hen og satte sig. Han kunne dog ikke lade være med at smile. Han elskede selv at lade ballade og havde han været i hendes sted havde han lavet lige så meget rav i den. Lazarus lukkede sine øjne * Mon Laurina overholder mig og hendes aftale... Kajika... Fortæl mig... Hvorfor dræbte du mig ikke da du havde chancen? *.

Kajika lyttet spændt på hvad han mund ville sige, men det var som at få et kniv i hjertet, hun havde næsten dræbt hans drøm om at blive leder, og hvad der var være?, han var vred faktisk? utrolig vred, og den straf der ville vente hende en dag ville sikkert ikke være det mindste mild... Hun skrig da han tog om hendes hals og et smil kom frem"Ja meget sjovere hva?" hun så skræmt på ham da han sagde hun aldrig skulle gøre det igen"Urgh.... okay mester" hun tog sig til halsen da han slap og sagde"Men det blot min natur og vis du ikke bryder dig om den må du blot se den anden vej mester" hun smilede lidt og hørte hans tanker og tænkte*hva for en aftale... hvad snakket dig og din søster om..... før siger jeg ikke hvorfor jeg ikke dræbte dig som den usle kakelak du nu var den gang*

Lazarus kiggede tilbage på Kajika og smilede '' Det er mellem mig og min søster.... Fortæl mig så hvorfor du ikke dræbte mig... Jeg beordre dig til at svare ''. Lazarus grinede en smule ondt og slikkede sig provokerende om munden. Lazarus havde ikke tænkt sig at være mild med Kajika. Men det så ud til hendes syn på ham var ændret nu * Du sagde den kakerlak jeg var... Troede du altid så mig sådan Kajika *. Lazarus smilede drilsk til hende.

Kajika stivnede og så fornærmet på ham i det hun krydset armene og tænkte*hey!... jeg mente os øhm? at du.... du ....* hun tog sig til halsbåndet og det strammet... Hun bed tænderne sammen og tænkte*Fint jeg ser anderledes på dig men derfor hader jeg dig stadig, og jeg vil ha et arbejde !... jeg keder mig blot ved at være alene med dig og i dit hus....* hun så lidt ned i jorden og sagde med et ondt smil over læberne"jeg skånte dig skam ikke mester... jeg ville blot ha en fair kamp senere hen i livet, når slaget endelig står, vil jeg kæmpe for at komme fri fra dine lænker, og vis jeg vinder til den tid, skal du slippe mig fri, og jeg vil ikke dræbe dig, blot fordi..... du temmelig sjov at provokere" hun blinket flabet til ham i det hun gik udenfor lufthavnen og sagde"Skal vi ha en taxi eller?"

Lazaurs smilede af hendes ord. Han grinede lidt da hun sagde taxi. Lazarus piftede og en Nisan Skyliner kørte op til dem. En person stod ud. Lazarus sagde Kajika skulle sætte sig ind. Lazarus tog selv rettet og kørte af sted mod huset i en høj hastighed. Lazarus elskede fart og fare så det var et klassisk valg for ham. Imens de kørte kiggede Lazarus på Kajika og sagde '' Jeg har allerede sagt du først kommer ud når du er min favorit slave... Og jeg har det perfekte arbejde til dig min slave... Det skal nok blive sjovt når vi kommer der til... Sig mig... Hvorfor forsvarede du mig imod Cinciro? ''. Lazarus stoppede bilen ved husets parkeringsplads.

kajika satte sig ind og så lidt på Lazarus i det han satte sig ved hendes side, og ved rettet!?. Hun betragtede ham undrende og sagde"Hmm jeg vidste ikke du kunne køre bil?, du får du mig vel ikke slået ihjel før tid vel" hun grinte lidt og rødmede let i det han sagde at han kendte det perfekte job for hende... hun blev lettere bange fordi hvad ville han mund byde hende, sikkert noget beskidt og klamt hvor hun ville hade det. Hun smilede og sagde"Hmmm fordi jeg havde min egen mening om hvem der ville være den bedste leder, og så sagde du jo os jeg skulle forsvare dig og ikke nok med det...." hun holdte en pause og sagde så"Du stolede lidt på mig.... første gang.... jeg mødte ham... dummet jeg mig, blot ved at sige sandheden men jeg har dog ikke ønsket dig død, fordi hvem skulle jeg så lege med og torturer når jeg endelig er mere mægtig end dig" hun grinte og man kunne se hun mente det i sjov, dog foragtede og hadet hun ham stadig... Hun så hans hus og sagde"Så.... angående min straf... hvad er den mester"

Lazarus gik ud af bilen og kiggede på Kajika med et koldt blik '' Jeg stoler på ingen... For ingen har nogensinde gjort noget for mig uden en grund... Du er et godt eksempel... Jeg kunne være ond.. Jeg ved du hader når folk rører ved dig... Jeg kunne få fat i en vagabond og få ham til at have seksuel omgang med mig... Men jeg har en sjov lille leg ''. Lazarus smilede ondt og dystert '' Vælg tre personer... Jeg vælger imellem dem hvem du skal have omgang med... Du har to min til at komme op med tre navne.. Svare du ikke i tide bestemmer jeg ''.

Kajika steg ud af bilen og rettet blidt på sit hår og så lidt i bilruden på sine læber og ansigt og sagde"årh det så svært at se sig selv når man er så bleg og hvad!" hun kiggede undrende på ham og sagde"Hvor i? alverden skulle du kunne finde nogen.... at .... glem det jeg gør det ikke! og du kan bare ikke tvinge mig, jeg vil ikke ha seksuel omgang med nogen andre end min mand om det så kostet mig livet!, du godt klar oer hvor dyrisk og ondt det er, og vis du vover at gør noget af det kan jeg love dig for du får en røv fuld!.... jeg kan kick ass og jeg ..." hun så på sig selv"jeg fyldt med blod stadig under tøjet, så et bad skal jeg os ha.... for at få det klamme olie agtige blod væk mester"

Lazarus kiggede på Kajika med et koldt blik '' De to minutter er gået... Du kan ikke andet end at tigge og bede mig om at jeg vælger din mand... Dette er en passende straf... Disuden ved du du ikke kan angribe mig med det halsbånd på... Som kun jeg kan fjerne uden det dræber dig... Du vidste straffen ville blive hård... Du vidste jeg ville vælge det du hadede mest... Du skulle have tænkt over det før du valgte at forråde mig... Du kostede mig næsten alt... Dette er en passende straf... Jeg giver dig muligheden for at have indflydelse på mig valg... Tag imod det ellers bliver det værst for dig selv og det ved du godt slave ''. Lazarus gik ind mod huset '' Kom så ''.

Kajika så på Lazarus og kunne ikke få sig selv til at bede. Hun gik blot med ham uden at sige et eneste ord, der var intet der kom frem på hendes læber, andet end hun nikket til alt det han sagde og flettet fingerne foran sig og gik der med sænket hoved og så rigtig trist ud. Hun ville sige barishan men han var ingen steder at se???.... og vis det var straffen.... vis det var straffen ville hun hellere lide en forfærdelig død... og hvordan skulle hun dog nævne nogen... ? hun kendte ingen i nærheden ? andet end, barishan, malakel, zane, Lazarus selv?, cinciro?...... hun kunne ikke sige nogen navne... hun var stille ind til sidste sekundt sagde hun med en blid stemme bedende"mester jeg ber dig.... tving mig ikke til at lide så forfærdelig en skam....."

Lazarus gik tæt på Kajika og kiggede hende i øjnene '' Forestil dig hvilken skam det var for mig at vise mit første Child i næsten 3000år frem og så prøver det Child at forråde mig... Forestil dig hvilken skam det måtte være at skulle kæmpe imod sit eget Child... Forestil dig hvilken skam det måtte være at blive tortureret af Cinciro... Du har slet ingen ide om hvad jeg har været igennem da de førte mig væk... Du tror din straf er hård... Den er blid... Min straf for at stole på dig er for evigt... Min familie er ikke en der glemmer... Tænk over det... Din straf bliver lavet om... Din straf bliver at passe og pleje mine familie medlemmer når de kommer på besøg... Den var den straf Laurina ønskede... Det jeg fik tilgengæld var godt... Men tro mig... Dette forråderi vil jeg aldrig glemme Kajika... Du har skuffet mig ''. Lazarus rystede på hovedet og gik ind i stuen og satte sig i sin Trone/Stol.

kajika gik bagud i mens han fortalte hende det, og hun så på ham med store øjne og gik nervøst bagud, fortsætte og sagde"Jeg..... jeg virkelig ked af det Lazarus.... men jeg... jeg kan blot ikke være en slave! okay" hun så ham gå ind i stuen og vidste ikke om hun skulle følge efter ham... men hun valgte at gå for sig selv, op på værelset(hans) og gik ud på badeværelset vredt. smækket døren i hårdt så hængslerne klirrede, og muren rystede. Hun tog fat i bruserens håndtag og tændte den, i mens hun smed tøjet nærmest rev det af sig. Hun bandet i mens"dumme ! HAM!... hvad ved han!, det ham der har set mig nøgen!!!... det ham der bed mig, det mig der slave og hvad me det arbejde hvornår ville han ha vi snakket om det, og skal jeg opfostre hans dumme dumme!! arhhhh!!! FAMILIE!!!... aldrig i livet, om jeg vil være hans favorit! SLAVE!!! ALDRIG" hun slog hånden ind i væggen i det den revnede, hun så på sin hånd og tog noget fra muren ud og sagde"Auv...." hun tog sig til hånden og gik hurtigt ind i under bruseren fordi lazarus havde sikkert hørt braget og hun måtte jo ikke smadre mere... hun stod med ryggen til døren og så på den revnede mur, og dækket det så godt hun kunne med kroppen.

Lazarus gik op og sagde uden at åbne døren '' Der er kameraer over alt Kajika... Jeg kan høre og se alt hvad der sker i dette hus... Tænk over det.. Hvornår var sidste gang du havde det så sjovt som i Italien.. Dybt inde elsker du at være min slave... Jeg vil ringe til Laurina og fortælle du ikke kunne lide den staf hun handlede med mig om at give dig... Jeg er sikker på hun vil være glad for den information... Had giver dig kraft Kajika... Had får blodet til at pumpe hurtigere... Du ved du gerne ville have jeg slap din onde side fri.. Se dig selv og hør hvad du selv lige sagde... Ville den gode Kajika have sagt det... Du er dog stadigvæk langt fra klar nok og din onde side er ikke klar... Du er min slave så længe jeg ønsker det... Lær at leve med det.. Jeg vil altid være bedre smukkere, klogere, stærkere og mere magtfuld end dig... Du er intet andet end mit legetøj ''. Lazarus vendte sig om. Han vidste han ikke ville kunne have sagt det han lige gjorde hvis han stod og så på hende. Men han kunne ikke tillade hende at komme tættere ind på livet af ham. Det var for farligt for ham. Hvis hun forrådte ham igen. Lazarus gik ned mod stuen igen.

Kajika gik ned i knæ og så kom tårene... blodet blandet sig med det smukke vand der flød mod randen, i det hun tog ud efter et håndklæde og slukket vandet og løb neden under for at stoppe lazarus.... hun tørte blodet hurtigt væk og strammet det lille næsten intet dækkende håndklæde til den glinsende smukke krop, mens hun dryppet let ned på hans gulv og råbte"Mester s... stop!" hun så på ham og sagde"Jeg ber dig... det.... det en passende straf" hun så ikke på ham nu i det hun sagde"Jeg hader at være din slave.... men... men du har ret, jeg elsker spænding og fare, og jeg havde.... havde det sjovt i italien... og jeg skånet dit liv, fordi... fordi du stolede på mig, jeg ikke helt igennem ond som du tror, og jeg vil aldrig blive det" hun så lidt på ham og strøg det lange våde hår bagud og gulvet under hende var driv vådt fra dråberne fra kroppen og håret.

Lazarus kiggede Kajika ind i øjnene med et køligt blik. Lazarus var meget mere rolig og fattet end han plejede at være. Lazarus smilede '' Jeg ved du elsker fare og spænding... Ligesom jeg ved du hader mig som pesten... Så føler du til mere tiltrækket til mig end du gør til nogen anden... Du bliver ved med at kæmpe imod selv om du ved jeg bare straffer dig... Ser du du elsker at blive straffet... Du elsker at hade mig... Jeg ved også hvorfor... For hvis du ikke har nogen grund til at hade mig så er du bange for du kommer til at elske mig... Jeg kender dig mere end du selv gør Kajika ''. Lazarus kørte en hånd igennem hans hvide bløde hår. Gav hende en charmerende blik. Så vendte Lazarus sig om og gik ned mod stuen igen.

Kajika stod der med åben mund, og rødmende kinder og gik op mod bruseren, i det hun smed håndklædet og tænkte*Jeg... jeg kan ikke mere... jeg må væ her fra* hun tog hurtigt tøjet på og gik ned af trapperne helt ligeglad med om Lazarus ville komme ud igen, hun ville ikke mere være i det hus, hun ville ud og feste, opleve di morga på ny, hun ville væk og ikke være slave mere... hun fattet ikke sig selv, var hun virkelig sådan? elsket hun at blive straffet.... gjorde hun ikke modstand for at forsvar sig, skulle hun hade ham for ikke at forelske sig... !?... hvorfor alle de spørgsmål men ingen svar. Kajika tog fat i døren med et bestemt blik og stod der i noget tid og betragtede døren, alvorligt og sagde"jeg ikke den person du snakket om! det er jeg bare ikke!"

Lazarus knipsede og aktiverede halsbåndet så en smerte ville skyde igennem Kajika. Lazarus gik langsomt over og kiggede på Kajika. Han deaktiverede det igen og smilede ondt '' Jeg beordre dig til ikke at lyve... Kig mig ind i øjnene og sig det ikke er sådan en person du er.. Du ved hvad der sker hvis du lyver nu... Hvis du svare helt ærligt om du er sådan en person og halsbåndet ikke straffer dig er du velkommen til at gå... du må max være væk i 5 timer.. det beordre jeg ''. Lazarus kunne lide at lege og dette var en god leg.

Kajika gik ned i knæ og skrig højt i det hun prøvet at hive halsbåndet af nu i stedet for at blot klynke af smerte og ikke være i stand til noget!. Hun så på ham og vendte sig om da halsbåndet endnu en gang ikke gav stød og sagde vredt"fint!!!! jeg er sådan!... jeg er sådan en person har du måske noget i mod det" hun viste tænder og hendes øjne var blodrøde og man kunne se hadet i dem nu... de var helt røde og skindende, mens hun rejste sig vredt op og sagde"fint 5 timer!" hun tog fat i døren og skævede ondt til lazarus i det hun trådte ud af døren og tog med hyperfart væk fra slottet og ind til byen... alt den vrede hun havde... Hun smilte ondt nu og hun var skam ikke så sød lige nu.. Hun fandt en bar og gik langsomt der ind og lukket.... og låste døren efter sig... man kunne høre skrig der inde fra, mande skrig og dame skrig... kajika flået dem op, hun skar i dem og nogen tog hun et rør i og lod deres blod hælde ned i glad på stribe. Hun smilte da der lå 7 døde mennesker og tog fat i en af deres finger og kastet mod en dartskive og grinte ondt mens hun var smurt ind i blod... hun så rundt med de røde øjne og prikket til en lækker fyr ved sin side hun havde taget en kæde om og sagde"heh vis du blot var lazarus ville jeg nyde at se dit ansigt lide!" hun sparket til den døde fyr og tog et af glassene og tænkte*Nok for i dag, jeg må hellere hjem af*